Integritetsbevarelse hos den ældre demente patient - Conservation of integrity for older persons with dementia

Transkript

1 Bachelorprojekt Integritetsbevarelse hos den ældre demente patient - Conservation of integrity for older persons with dementia Professionshøjskolen Metropol Forfattere: Jonas Sachs Holm-Jensen, Sidsel Pilgren Möll-Jensen & Michella Trine Bentsen Vejleder: Lektor Bente Rindom Afleveringsdato: 3. januar 2014 Modul: 14 Hold: S2010C og S2010H Anslag: "I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Jonas Sachs Holm-Jensen (681765) Sidsel Pilgren Möll-Jensen (671290) Michella Trine Bentsen (671203)

2 Resumé Projektet omhandler sygeplejerskers oplevelser i plejen og omsorgen af den ældre demente patient, indlagt på medicinsk afdeling. Der ses ofte nogle problematikker tilknyttet demensplejen, som vanskeliggør et optimalt samarbejde mellem sygeplejerske og demente. Ligeledes har sygeplejerskens menneskesyn en betydning for demensplejen. Det er relevant at have et fokus på magtanvendelse overfor demente, og hvordan lovgivningen er med til at beskytte patienten mod magtovergreb og dermed krænkelse af integriteten. Problemfeltet er undersøgt ud fra den kvalitative metode, og bygger på to semistrukturerede interviews, samt en spørgeskemaundersøgelse. Den indsamlede empiri bearbejdes ud fra en hermeneutisk analyse. På baggrund af projektet fremgår det, at sygeplejerskerne kan have en manglende viden, tid, ressourcer samt manglende forståelse for denne patientgruppe, og hvad det har af indflydelse på sygeplejen. Dette kunne imødekommes med undervisning og bedre tilrettelæggelse af plejen. Side 1 af 66

3 Abstract This project looks at, how nurses care for patients suffering from dementia. There are certain issues connected to dementia care, which hinders the collaboration between nurses and patients. The way nurses view the person with dementia is of immense importance for the overall care. Throughout the project, it was deemed relevant to focus on the use of force in relation to demented patients, and to explore, how the law works to protect patients from abuse, and the resulting damage to their integrity. The project is examined from a qualitative point of view, and uses semistructured interviews, and a questionnaire. The data collected from these methods, have been processed using a hermeneutic analysis. The project finds that many nurses may lack sufficient knowledge, time, resources and understanding for these patients, and that these factors influence the care. This could, to a large extend, be avoided with proper education and a better organization of care-plans. Side 2 af 66

4 Indhold 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) Baggrund for valg af problemstilling (Fælles) Demens (fælles) Demens i samfundet (Fælles) Sundhedsvæsnet (Fælles) Integritet (Fælles) Magtanvendelse (Fælles) Litteratursøgningsproces (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Problemformulering Metode og teori (Fælles) Videnskabsteoretisk position (Fælles) Triangulering (Fælles) Semistrukturede interviews (Fælles) Tematisering (Fælles) Design (Fælles) Interview (Michella) Transskription (Fælles) Spørgeskemaundersøgelse (Fælles) Etiske og juridiske retningslinjer (Fælles) Side 3 af 66

5 4.6. Analysestrategi (Fælles) Teorivalg (Fælles) Den personcentrerede pleje (Jonas) At blive tilliden værdig (Michella) At skabe en god relation (Sidsel) Analyse Sygepleje og personen bag demens (Jonas) Omsorg, tillid og magt (Michella) Relation mellem mennesker (Sidsel) Diskussion (Fælles) Diskussion af metode (Fælles) Diskussion af teorierne og analysen (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1 - Inklusion-og eksklusionskriterier Bilag 2 Den brede søgning Bilag 3 Den konkrete søgning Bilag 4 Kritisk vurdering af artikler Bilag 5 - Spørgeskema Side 4 af 66

6 Bilag 6 - Interviewguide Bilag 7 - Databaser Bilag 8 - Samtykke Side 5 af 66

7 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) I dette afsnit vil vi beskrive valg af problemstilling, hvor der vil blive introduceret for sygdommen demens, samt de problematikker der kan opstå omkring demensplejen. Derefter vil sundhedsvæsnets rolle i forhold til demente blive beskrevet hvor dementes integritet er i fokus. Vi vil efterfølgende komme ind på magtanvendelse inden for demensområdet. Dernæst vil der blive redegjort for litteratursøgningsprocessen. Endeligt vil afgrænsningen og problemformuleringen blive præsenteret Baggrund for valg af problemstilling (Fælles) Vores fælles interesse stammer fra vores respektive klinikforløb, hvor vi i løbet af uddannelsen har oplevet at sygeplejerskerne kan have svært ved at efterkomme den dementes behov, idet sygeplejerskerne er meget presset på tid og ressourcer, og dermed kan have svært ved at imødekomme den integritetsbevarende sygepleje. Ligeledes oplever vi til tider, at det kan være svært for plejepersonalet, at håndtere den demente patient, når der er risiko for aggressivitet og uro. En anden problematik, som er iøjefaldende, er at demensområdet, og ældreområdet generelt, er et nedprioriteret område, hvor vi, som studerende, ofte får en følelse af at det er et arbejde der bare skal overstås Demens (fælles) Betegnelsen demens dækker over en række diagnoser, som alle har det til fælles, at de er karakteriseret ved en svækkelse af de kognitive funktioner. Dette betyder at personer med en demenssygdom ofte lider af hukommelsesbesvær og de mentale færdigheder rammes, hvilket viser sig ved manglende initiativ og overblik i hverdagen (Socialministeriet 2010; Videnscenter for Demens 2010). Dette resulterer i at helt almindelige funktioner såsom evnen til at erindre, samt personens kommunikative egenskaber, med tiden svinder ind. Det sociale samvær med andre udfordres og følelseslivet kan ændre sig, hvilket gør det sværere, for den demente, at overkomme relationer med andre (Ibid). Det er her vigtigt at nævne at demens ikke er aldersbetinget, men er en sygdom, hvor risikoen for at få sygdommen stiger med alderen (Hasselbalch & Stokholm 2011). Side 6 af 66

8 Et af symptomerne på en demenslidelse er risikoen for at der senere i sygdomsudviklingen, kan opstå aggressivitet, hvilket kan blive udtrykt både sprogligt og ved at den demente bliver udad reagerende. Den aggressive adfærd skyldes ofte følelsen af angst, vrede eller afmagt. Denne adfærd kan enten være forudsigelig eller frembryde uventet. Den forudsigelige aggressivitet vil ofte fremkomme i plejen, hvis der stilles for store krav til den demente. Den uventede aggressivitet vil ofte gå ud over tilfældige personer og skyldes som regel vrangforestillinger eller mistolkninger (Dahl 2006). Et andet symptom er følelsen af uro hos den demente, som viser sig ved rastløshed, hvor de eksempelvist vandrer meningsløst omkring. De går efter plejepersonalet, og bliver udpræget gentagene i deres spørgsmål, som et forsøg på at genskabe mening eller værdighed i en kaotisk og uforståelig verden (Ibid). På sigt betyder dette, at den demente før eller siden får et betydeligt behov for sundhedsprofessionel støtte og omsorg, hvilket ydes af sundhedsvæsnet (Socialministeriet 2010). I mødet mellem patienten med demens og sundhedsvæsenet kan der ofte opstå vanskeligheder, idet de demente kan føle sig truet på deres livsvilkår og identitet, som så påvirker deres integritet. Demente kan derved blive udfordret på deres faste rutiner, hvilket kan skabe uro i deres hverdag (Alzheimers association 2013). Det kan være svært for demente at skulle indlægges på hospitalerne, da de ofte mangler indsigt i deres behandlingskrævende sygdom og derved kan have svært ved at forstå, hvilke undersøgelser eller behandlinger der bliver iværksat (Servicestyrelsen 2010). Ved mødet med sundhedsvæsnet kan de blive utrygge over alle de nye ansigter og ikke mindst nye omgivelser (Ibid) Demens i samfundet (Fælles) Iflg. Videnscenter for Demens er der ca i Danmark, som er diagnosticeret med en demenssygdom, og hvert år stiger dette tal med flere tusinde, hvilket bevirker at antallet forventes at være fordoblet i år 2040 (Videnscenter for demens 2013a; Alzheimerforeningen 2010). En sådan stigning er alvorlig, da den både rammer den enkelte demente, dennes pårørende, samt de sundhedspersoner, som yder behandling, omsorg og pleje. Sygdommen påvirker ligeledes også samfundet, da der er tale om en meget stor udfordring, som kræver Side 7 af 66

9 effektive behandlingsmetoder i form af f.eks. forskning i nye medikamenter, samt uddannelse i demensspecifik pleje og omsorg (Alzheimerforeningen 2010). Ifølge nye beregninger foretaget af Alzheimerforeningen, viser en nylig offentliggjort international rapport omhandlende omkostninger ved demens, at udgifterne alene til behandling og pleje løber op i ni milliarder kroner om året. I indirekte udgifter tillægges ca. seks milliarder kroner i form af pårørendes egen pleje af den demente (Ibid). Dette giver en årlig udgift på i alt 15 milliarder kroner. Hertil siger Alzheimerforeningens formand, Anne Arndal, at det i fremtiden vil komme til at koste endnu mere, da man forventer at udgifterne i år 2040 vil koste det danske samfund over 30 milliarder kroner (Ibid). En demenssygdom stiller altså, kort sagt, særlige krav til den organisering, der bygges op omkring et demensforløb (Socialministeriet 2010) Sundhedsvæsnet (Fælles) Sundhedsvæsnet ydelser udføres af sundhedsprofessionelle, som omfatter; undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, forebyggelse af sygdom, samt sundhedsfremmende ydelser (Danielsen 2011a). For at sundhedspersonalet kan udøve de førnævnte ydelser kræves der en autorisation. Autorisationen gives af Sundhedsstyrelsen og dækker bl.a. sygeplejersker, som igennem deres uddannelse, er kvalificeret til at styrke patientsikkerheden og styrke kvaliteten at sundhedsydelserne (Danielsen 2011b). Sundhedsvæsenets opgaver og ansvarsfordeling er opbygget af staten, regioner og kommunerne. På landsplan er det statens opgave at fastlægge de sundhedspolitiske værdier, mål og rammer, som regionerne og kommunerne skal varetage. Derudover er det regionerne der varetager udviklingen og driften af sygehusene, samt sikring af systematiske opfølgninger af kvalitet og effektivitet. Det er altså kommunerne der står for at varetage forebyggelse, pleje og genoptræning, som ligger udenfor hospitalsindlæggelserne (Bille & Nielsen 2011). I forbindelse med dette udkom der i 2005 en publikation, som omhandler målsætningen for sundhedsvæsnet; sundhedsvæsnet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sundhed, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte, (Danielsen 2011a, s. 42). I forlængelse af dette har Sundhedsloven fastsat nogle regler, som skal bevare integritet og selvbestemmelse for det enkelte menneske. Disse reg- Side 8 af 66

10 ler omhandler bl.a. en behandling af høj kvalitet, samt lige og let adgang til sundhedsvæsnet (Danielsen 2011a). Ligeledes belyser Sundhedsstyrelsen en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. Retningslinjen skal sørge for at sundhedspersonalet yder en evidensbaseret indsats, samt en ensartet kvalitet på tværs af lande (Sundhedsstyrelsen 2013). Desuden skal retningslinjen sikre et sammenhængende patientforløb, samt sikre en vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. De kliniske retningslinjer tager afsæt i hele patientforløbet, herunder udredning og diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende (Ibid). Hertil har Region Hovedstaden udviklet et forløbsprogram for personer med demens, som skal sikre at den demente patient og dennes pårørende er i centrum og har fokus på sundhedsfaglige, samt sociale behov på tværes af sektorerne. Forløbsprogrammet tager afsæt i at beskrive den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, og skal hertil sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats (Region Hovedstaden 2011). Som et andet led i udviklingen af sundhedsvæsnet, blev der i 2009 dannet Den Danske Kvalitets Model (DDKM), som skal sikre kvalitet i forhold til dokumentation, udvikling og akkreditering, samt sammenhængende patientforløb, inden for sundhedssektoren. Hertil er nøgleordene i DDKM; helhed, kvalitet og kontinuitet, som er nogle krav der sættes til sygeplejerskerne, hvor disse samtidig skal sikre en optimal ressourceudnyttelse, samt undgå for lange ventetider i de enkelte patientforløb (Dahlerup 2011) Integritet (Fælles) Vores erfaringer bliver imidlertid understøttet af forskningsprojektet; Maintenance of Patients' Integrity in Long-Term Institutional Care, som blev publiceret i Dette forskningsprojekt stammer fra Finland og er udarbejdet af et hold forskere fra henholdsvis University of Turku og Turku University Hospital. Dette forskningsprojekt tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse baseret på 24 spørgsmål ang. langtidsindlagte patienters følelse af integritetsbevarelse. Denne undersøgelse har til formål at beskrive og sammenligne de synspunkter sygeplejersker og ældre patienters pårørende har ang. vedligeholdelsen af patienternes integritet i langvarig pleje (Teeri et al.2008). Side 9 af 66

11 Undersøgelsen omfatter 222 sygeplejersker og 213 pårørende til ældre patienter, som er langtidsindlagt. Denne undersøgelse omhandler især sygeplejerskers oplevelse af plejen af demente. Resultaterne her tyder på, at opretholdelsen af patientens integritet kræver særlig opmærksomhed. Dette forskningsprojekt definér integritet således; Integrity is defined as a state of wholeness, giving individuals a sense of being in control of their life, a private self that is unique and whole (Ibid), hvilket er den definition, som der i dette projekt vil blive taget udgangspunkt i. Generelt mener denne undersøgelse, at der skal der ydes flere tilstrækkelige ressourcer til langsigtet geriatrisk pleje, især når det gælder ældre med en demensdiagnose (Ibid). Disse patienter har en nedsat evne til kommunikation og beslutningstagning, hvorfor det til tider kan være svært for sygeplejersker at forstå dem. Pleje af demente patienter kræver særlige faglige kompetencer, og det er vigtigt, at kendskabet til dette øges og derfor styrke den faglige del af specialet (Ibid). Denne påstand bliver desuden understøttet af et andet forskningsprojekt, som er publiceret i 2013; Integrity and Mental Health Nursing: Factors to Consider og er en kollaboration mellem professor Michelle Cleary fra National University of Singapore og Jan Horsfrall, Independent Resarch Advisor, fra Australien. Denne undersøgelse er et kvalitativt litteraturstudie, som har fokus på demente fra den vestlige verden. Undersøgelsen beskriver at integritet skal forstås som en personlig moral og en social (gruppe) moral, og altid skal ses som relevant for mental sundhed i sygeplejen, hvor fokus i arbejdet er på mennesker. Her konkludes det at refleksion er en vigtig faktor i sygeplejerskens arbejde, for at kunne yde en integritetsbevarende sygepleje (Clay & Horsfall 2013). I 2005 lavede man i London en undersøgelse, som baserede sig på nogle kvalitative semistrukturerede interview med 15 admiral sygeplejersker. Dette omhandlede deres oplevelse af at forklare de juridiske rammer til sundhedspersonale, i forbindelse med pleje af demente patienter. Undersøgelsen blev publiceret i 2008; Challenges and expectations of the Mental Capacity Act 2005: an interview-based study of community-based specialist nurses working in dementia care (Samsi et. al. 2008). Undersøgelsen er udfærdiget af et hold forskere fra King s College London, samt en selvstændig sygeplejerskekonsulent inden for ældreplejen i Essex. Her konkluderes det at diverse regler har potentiale til at støtte, beskytte og styrke fællesskabet hos sygeplejerskerne, således at de er bedre rustet til at støtte det øvrige sundhedspersonale og de demente Side 10 af 66

12 patienter. Undersøgelsen menes at kunne hjælpe begge parter med at give information, som hjælper til at der kan foretages rettidige handlinger og derved bruge loven til at reducere angst og konflikter. Ikke alle deltagere følte sig sikker på at bruge disse regler. Men dette kunne afhjælpes med bl.a. genopfriskningskurser (Ibid). Igennem integritetsbevarelse, behandles og plejes patienterne med respekt. Patienterne kan selv styre deres personlige sfære og har mulighed for at være alene eller at have andre mennesker omkring sig. Derudover opfyldes individuelle behov, vaner, ønsker og værdier (Teeri et al. 2008). Integritetsbevarelsen må ikke tages for givet, især når der er tale om langtidspleje, idet manglen på tid, og ofte også ressourcer, kan begrænse patientens integritet og derved give anledning til etiske, og nogle gange også juridiske problemer, hvilket kan føre til magtanvendelse (Samsi et al. 2011; Clay & Horsfall 2013). Disse problemer opstår typisk i sygeplejerskernes daglige interventioner i plejen, og dertil opstår der usikkerhed om, hvordan der kan handles på den mest hensigtsmæssige måde. Nogle af disse problemer stammer fra patienternes begrænsede kognitive færdigheder, som kan gøre det vanskeligt for dem at udtrykke sig (Teeri et al. 2008) Magtanvendelse (Fælles) Det er ikke medicinsk muligt at genetablere de kognitive funktioner, som demente har mistet i forbindelse med sygdommen og progressionen af samme. Derfor betragtes pleje og omsorg, som de vigtigste elementer sygeplejersken bør implementere i den behandling, som ydes til patienter med en demensdiagnose (Kitwood 2010a). I årevis har demensforskningen primært fokuseret på medicin, samt neuropatologi og der har derfor været en tendens til at tilsidesætte det mere personlige aspekt. Ofte tilgodesås de fysiske behov, såsom ernæring, hygiejne og hvile, mens de lige så vigtige, psykiske behov ikke blev tildelt sufficient opmærksomhed (Amstrup 2000). Med tiden er man blevet mere opmærksom på det psykiske aspekt, hvilket har bevirket at der nu er kommet langt mere fokus på dette emne (Alzheimerforeningen 2010; Amstrup 2000). Sygeplejersken, Kirsten Bjørnsson, skriver i en artikel i tidsskriftet Sygeplejersken, om en sygeplejerske, som i arbejdet med en ældre dement kvinde, så sig nødsaget til at gennemtvinge et stærkt tiltrængt bad. Her måtte sygeplejersken anvende sin professionsrelaterede Side 11 af 66

13 autoritet og udtrykte hertil, at hun har været nødt til at overskride egne grænser (Bjørnsson 2002). Dette illustrer en situation, hvor både juridiske regler og De sygeplejeetiske Retningslinjer tages i betragtning, idet sygeplejersken både skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (Sygeplejeetisk Råd 2004), og samtidig undgå magtanvendelse i henhold til loven. Sygeplejersken har, i forbindelse med sin uddannelse, tilegnet sig en fagspecifik viden angående de konsekvenser det kan have for en patient, hvis f.eks. personlig hygiejne, i gennem længere tid, i en absolut grad negligeres. Der kan som eksempel nævnes øget risiko for infektion, som den overordnede somatiske problematik (Jacobsen 2008). Når man arbejder med mennesker med en nedsat kognitiv funktion, herunder demens, skal man som sundhedsperson balancere mellem to primære hensyn; at patienten er afhængig af andre og af omgivelserne, samt at patienten er et aktivt selvbestemmende menneske, som har ret til at afslå hjælpen (Socialstyrelsen 2012). Dette kan hurtigt blive til et etisk dilemma, idet der både er et ansvar for at efterkomme omsorgspligten, men at der samtidig skal være en respekt for individets ret til selvbestemmelse (Ibid). Et etisk dilemma viser sig ved en værdikonflikt, hvor der skal traffes valg mellem flere handlingsalternativer (Birkler 2010). Det kan i visse situationer være nødvendigt at ty til magtanvendelse overfor patienter med demens. Magtanvendelse skal betragtes som et tiltag, der kun anvendes i særlige undtagelses situationer, hvor det skønnes at patientens demenssygdom er så fremskreden, at personen ikke længere er i stand til at varetage egne behov. Desuden må magtanvendelse kun anvendes hvis alle andre pleje- og socialpædagogiske tiltag er afprøvet uden sufficient effekt (Videnscenter for demens 2012). Personer med nedsat psykisk funktionsevne i en sådan grad, at de ikke formår, at tage vare på eget liv, samt ikke har mulighed for at afgive samtykke til tilbud om hjælp, danner grundlag for at sociale myndigheder kan sætte ind med bistand, som tilgodeser borgerens behov (Serviceloven 2013). På baggrund af en vurdering af borgens evne til at varetage egne behov, vil det fremgå om der kan forekomme personskade eller forfald af den enkeltes almene tilstand. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte (Social- og integrationsministeriet 2010). Skulle det blive en Side 12 af 66

14 nødvendighed at yde magtanvendelse, skal dette gøres så hensynsfuldt og kortvarigt som muligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe (Ibid) Litteratursøgningsproces (Fælles) Da demensområdet spænder over et bredt sundhedsfagligt spektre, med størst fokus på det medicinske paradigme, valgte vi i første omgang, at søge bredt i litteraturen, for at se hvad der er skrevet omkring bevarelsen af demente patienters integritet i sundhedsvæsenet (Amstrup 2007). Der blev undersøgt hvad der var skrevet angående autonomi/selvbestemmelse, værdighed, magtanvendelse m.m. herunder fokus på de problematikker der kan opstå, når den demente modsætter sig sygeplejerskerens pleje og omsorg. Den systematiske litteratursøgning i dette projekt er delt op i en bred søgning og en konkret søgning. Dette blev gjort for at opnå en så grundig og systematisk metode, som muligt, hvor der i den brede søgning blev søgt på mange forskellige søgeord, som ledte videre til et mere konkret emne. Efterfølgende blev der foretaget en mere systematisk søgning i henhold til søgeprofil, samt søgestrategi. Systematikken indebærer; at man finder alle relevante ord, kombinerer dem rigtigt (Hørmann 2011, s. 39) og bruger de relevante databaser (Ibid). For at få forskellige perspektiver på den valgte problemstilling søgte vi i flere, både danske og udenlandske, sundhedsvidenskabelige databaser og hjemmesider: CINAHL, PubMed, Psykinfo.dk, bibliotek.dk og dsr.dk. m.fl. (Bilag 1). Ligeledes søgte vi på Socialministerieret, Alzheimerforeningen og Videnscenter for Demens m.m. for at erhverve os viden omkring sygdommen demens. De kilder, der vil blive anvendt bygger på praksis-, udviklingsog forskningslitteratur. Søgningerne, der blev foretaget i bl.a. CINAHL, Psykinfo.dk, PubMed, dsr.dk og offentlige hjemmesider blev kombineret med en systematisk bloksøgning. Bloksøgningen blev foretaget med de nedenstående søgeord, men blev kombineret med de boolske operatorer; AND, OR og NOT. Det anbefales at vælge relevante søgeord ud fra vores problemformulering og efterfølgende finde dertilhørende emneord og synonymer i de valgte databasers tesaurus (Hørmann 2011). Efter den brede søgning, udvalgte vi tre databaser, hvor der var litteratur, som havde relevans for vores problemstilling. Side 13 af 66

15 2. Afgrænsning (Fælles) Med en baggrund, som indbefatter udvalgte forskningsartikler, relevante teorier og vores kliniske erfaringer, vil der i det følgende blive gjort rede for hvilket overordnet fokus, som bliver styrende for dette projekt. Der er flere vinkler på problemstillingen ud fra både et samfunds-, sygeplejerske- og patientperspektiv. Fokusområdet for dette projekt vil være perspektiver fra nogle sygeplejersker i den sekundære sektor indenfor demensplejen. Her vil der blive belyst de problemstillinger, som sygeplejerskerne kan blive konfronteret med i arbejdet med demente patienter, hertil kan bl.a. nævnes etiske dilemmaer. Et etisk dilemma skal i denne forbindelse forstås, som dilemmaer hvor der er et valg mellem to lige gode eller lige dårlige muligheder, hvor man vil føle sig i klemme eller i knibe (Birkler 2010, s. 20). Der bliver her tale om nogle almenmenneskelige grundværdier, som kan blive udfordret i sundhedsarbejdet. Værdierne omhandler bl.a. autonomi, solidaritet og integritet (Birkler 2010). Vi vil undersøge de problemstillinger, som sygeplejerskerne oplever i forhold til plejen af ældre medicinske patienter med en demensdiagnose. Her vil vi se på at patientens integritet kan blive overskredet, hvis sygeplejerskerne bliver nød til at anvende overgreb for at kunne gennemføre plejen. Der vil blive taget udgangspunkt i Kari Martinsens definition af begrebet magtanvendelse, som bliver sidestillet med betegnelsen paternalisme. Paternalisme er en faglig bedrevidenhed fra sygeplejersken, hvor patienten fratages mulighederne for at deltage i egen behandling (Martinsen 2006a). 3. Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken at balancere mellem at bevare integritet og anvende magt hos den ældre demente patient og hvilken betydning har det for relationen mellem patienten og sygeplejersken? Side 14 af 66

16 4. Metode og teori (Fælles) I det følgende afsnit vil den videnskabslige tilgang blive uddybet, og der argumenteres for brugen af triangulering. Derudover vil de to valgte metoder; semistruktureret interviews og spørgeskemaundersøgelse, som bruges til indsamling af empiri, blive beskrevet. Efterfølgende vil vi argumenter for de juridiske og etiske overvejelser, som er fundet sted i forbindelse med dataindsamlingen. Endelig vil vi beskrive, hvorledes analysedelen gribes an, samt argumentere for teorivalg Videnskabsteoretisk position (Fælles) I projektet anvendes en videnskabsteoretisk tilgang, som tager afsæt i den sundhedsvidenskabelige forskning. Denne har to forskellige metodiske tilgange; den kvalitative og den kvantitative tilgang. Sundhedsvidenskaben kan ses som et overordnet perspektiv inden for både natur- og humanvidenskaben (Birkler 2011; Bjerg 2011). Den humanvidenskabelige tilgang bruges for at blive klogere på hvordan man bevarer den dementes integritet. Ved brugen af den humanvidenskabelige tilgang vil der opnås en subjektiv forståelse af projektets problemformulering (Ibid). Der vil blive taget udgangspunkt i den tyske filosof Hans-Georg Gadamers hermeneutiske tilgang, for at se det centrale, psykologiske perspektiv på hele mennesket (Dahlager & Fredslund 2011). Gadamer mener, at for at se det hele menneske, må man som forsker altid medinddrage sin egen forforståelse for at kunne få en forståelse af den subjektive kontekst (Ibid). Vi vil med vores egen forforståelse forsøge at opnå en forståelse for sygeplejerskernes oplevelser, værdier og tankegang i relation til de demente patienter (Birkler 2003). Ifølge Gadamer har man en vis forforståelse, når man bevæger sig ind i enhver fortolkning. Dette skal ikke forstås, som om man skal overgive sig til sin forforståelse, men tværtimod handler det om at forståelse er en cirkulær proces, hvor horisonter mødes. Forståelse finder således sted i det, man kalder den hermeneutiske cirkel, hvor forståelsesprocessen skal ses som en konstant sammensmeltning af forforståelse og ny forståelse (Ibid). Hertil gælder den ældste regel indenfor hermeneutikken, hvor der forlanges en sammenhængende forståelse af begreberne del og helhed; Delen kan ikke forstås uden helheden og helheden kan kun opfattes ud fra delene (Birkler 2003, s. 42). I projektet anvendes hermeneutikken, Side 15 af 66

17 som et redskab til forståelse. Projektet indeholder metoder som spørgeskema, interviews og artikler, derudover anvendes viden fra tre forskellige teoretikere. Dette bevirker at vores forståelse for emnet udvides i takt med at vores forforståelse opdateres. Desuden anvendes hermeneutikken også for at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejerskerne ser det enkelte menneske, samt hvilke overvejelser de gør sig i forhold til plejen af den demente patient. Derudover fortolkes betydningen af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Ydemere kan spørgeskemaundersøgelsen give et statistisk perspektiv på, eksempelvist, et problemomfang i demensplejen (Ibid) Triangulering (Fælles) I dette afsnit vil triangulering blive belyst, hvorefter der vil blive redegjort for den del af triangulering, der anvendes som metode i projektet (Laursen 2004). Triangulering anvendes i dette projekt til at vurdere resultaterne fra forskellige sundhedsvidenskabelige vinkler (Holstein 2003). Formålet med at anvende triangulering er at opnå en bredere forståelse af det undersøgte forskningsspørgsmål (Laursen 2004). Der findes to overordnet former for metodetriangulering, som består af enten betweenmethods triangulering eller within-metods triangulering (Ibid). I projektet anvendes between methods, da denne form indeholder både human- og naturvidenskabelige metodiske tilgange (Ibid). Ved at benytte denne tilgang kan de kvantitative data bruges til at beskrive problemets objektive omfang, mens de kvalitative data benyttes til at belyse problemets subjektive indhold (Mainz 2003) Semistrukturede interviews (Fælles) Ved hjælp af bogen; Interview en introduktion til et håndværk, som er skrevet af professor i pædagogisk psykologi Steiner Kvale, samt professor i almen psykologi, Svend Brinkmann, vil der i dette afsnit blive redegjort for de to interviews, som danner grundlag for dette bachelorprojekt. (Kvale & Brinkmann 2009). Ifølge Brinkmann og Kvale er der syv faser, som en interviewundersøgelse gennemløber. Disse faser kan bidrage til at vi bevarer vores oprindelige fokus på projektet. I dette projekt Side 16 af 66

18 er de seks ud af syv faser blevet brugt som en fastlåst model, hvor designet ligger helt fast, og derved passer til vores formål Tematisering (Fælles) Den første fase er tematisering, hvor undersøgelsens formål bestemmes og så er det her vigtigt, at der her bliver præciseret hvad der skal undersøges. Vi ønsker at undersøge nogle sygeplejerskers oplevelser i deres dagligdag med demente patienter. Der er især interesse for sygeplejerskernes synspunkter, via deres tanker, oplevelser, holdninger og følelser, når der f.eks. er tale om risiko for aggressivitet blandt demente patienter. Hertil skal nævnes at formålene med interviewene er at undersøge og ikke at konkludere. Vi har ikke for øje at teste en teori, men er derimod kun interesseret i at få fat i empirisk data (Ibid) Design (Fælles) Interviewundersøgelsens anden fase omhandler design. Heri ligger planlægningen og forberedelserne af de metodiske procedurer, hvormed vi vil tilvejebringe den ønskede empiri. Igennem en semistruktureret tilgang, ønsker vi at indgå i en dialog, der skal følge nogle bestemte temaer. Dette skal danne en rød tråd i interviewene, for at holde fokus på de problemstillinger, som er centrale for projektet. Struktureringen sker ved brug af en interviewguide, som er den vigtigste del af designet (Ibid). Vi har bestræbt os på, at spørgsmålene skulle være korte og lette at forstå, men samtidig også leve op til det akademiske niveau. Derudover vil der blive brugt åbne spørgsmål via ordene; hvorfor, hvad og hvordan. Spørgsmålene i interviewguiden er vejledende og derfor ikke endelige (Ibid). Interviewundersøgelsen tager afsæt i forskellige typer af spørgsmål, som bl.a. omhandler indledende, sonderende og specificerende spørgsmål (Ibid). Side 17 af 66

19 Ved de indledende spørgsmål kommer sygeplejerskerne med spontane og righoldige beskrivelser af hvad de har oplevet. Med afsæt i de sonderende spørgsmål ønsker vi at få uddybet de allerede givne svar, som f.eks. kommer af svarene fra de indledende spørgsmål. Når man laver et interview vil man få mange generelle udsagn, hvor man med de specificerede spørgsmål vil forsøge at få mere præcise beskrivelser (Ibid)(Bilag 5) Interview (Michella) Interviewene er blevet fortaget på en geriatrisk afdeling med to sygeplejersker som er valgt på baggrund af deres erfaringer indenfor geriatrien. Efter at have foretaget de to interviews, fremgår det tydeligt, at nytten af flere interviews ville være begrænset, især set i forhold til ressourceforbruget. Derfor vælger vi at gennemarbejde de foretagne interviews grundigt. Interviewene bliver foretaget i et samtalerum på sygeplejerskernes egen afdeling, for at skabe nogle afslappede og genkendelige rammer for de interviewede sygeplejersker (Kvale & Brinkmann 2009) Transskription (Fælles) Ved at transskribere interviewene bliver interviewsamtalerne struktureret til en form, der egner sig til analyse, og udgør dermed den første analytiske proces, hvor anden del er selve analysen (Ibid). At transskribere indebærer at man træffer nogle standart valg, hvor der ønskes læsevenlige udtagelser fra interviewpersonernes udtalelser. Det er altså ikke relevant om der optræder pauser, suk, latter m.m. (Ibid). Faserne; analyse og verifikation vil blive gennemgået senere under deres respektive afsnit. Den sidste fase; rapportering vil ikke blive nævnt i opgaven, da vi ikke har fokus på at rapporterer projektet videre til nogle forskere Spørgeskemaundersøgelse (Fælles) Vi har valgt at udfærdige et spørgeskema, som anvendes, som et led i vores metodetriangulering og er et supplement til vores, overordnede kvalitative projekt, hvorved der opnås et flervinklet indblik i den indsamlede empiri, samt en kvantitativt tilgang til projektets pro- Side 18 af 66

20 blemstilling (Holstein 2003). Selve skemaet er bygget på en kvantitativ model, dvs. at vi anvender primært åbne specifikke spørgsmål med faste svarkategorier. På baggrund af dette er det mugligt at afgøre andelen af de medvirkende respondenters svar i de forskellige kategorier, hvilket kvantificerer svarene i form af målbare data (Høyen 2011). Selvom skemaets design er kvantitativt, er indholdet dog overvejende kvalitativt, da det er de medvirkendes subjektive oplevelse af at arbejde med demente patienter, og de relaterede problematikker, der er basis for størstedelen af spørgsmålene. Skemaet er blevet udleveret i ti eksemplarer, på en afdeling i sekundær sektor, hvoraf fem af skemaerne blev besvaret. Da fokus for projektets problemstilling er sygeplejerskernes relation til arbejdet med demente, var det et inklusionskriterie, at gruppen af respondenter udelukkende bestod af ansatte med professionsuddannelsen sygeplejerske. Formålet med projektets inklusion af et spørgeskema er at demonstrere en overordnet viden om og færdighed i udarbejdelsen, samt anvendelse af denne metode til at anskaffe en, eventuel, ny viden. Afdelingen, hvor skemaet bliver udleveret, er en medicinsk afdeling, hvor der hyppigt forekommer indlæggelser af ældre patienter med demens. Dette bevirker at deltagerne har erfaring med pleje af demente og er blevet konfronteret med problematikker specifikke for denne pleje. Interviewundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen vil blive fortaget på to forskellige afdelinger; en geriatrisk afdeling, samt en anden medicinsk afdeling Etiske og juridiske retningslinjer (Fælles) I en empirisk undersøgelse med alle former for dataindsamling, er det vores pligt at efterleve og overholde gældende etiske retningslinjer- og juridiske love. I denne forbindelse er det en nødvendighed, at undersøge om projektet skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, Den Videnskabsetiske komité, samt Datatilsynet. Disse anmeldelser skal altid finde sted inden en undersøgelse påbegyndes (Kyvik 2012; Glasdam 2011). Dette projekt skal ikke godkendes af Sundhedsstyrelsen eller Den Videnskabsetiske komité, da der hverken laves en registerundersøgelse eller en undersøgelse, som omhandler kliniske forsøg på mennesker. Side 19 af 66

21 Derudover skal projektet heller ikke anmeldes til Datatilsynet, da der ikke vil blive behandlet personfølsomme oplysninger (Ibid). Ved nærmere undersøgelse, kommer vi frem til at kravene bliver overholdt, med hensyn til de videnskabsetiske retningslinjer, som tager afsæt i de etiske principper, der er at finde i FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinki-deklarationen (Ibid). Her bliver der bl.a. angivet at der skal være frit valg i at deltage uden konsekvenser, samt at den interviewede til enhver tid kan trække sig tilbage fra projektet. Derudover har forskeren pligt til at bevare liv, helbred, værdihed og integritet. De interviewede er informeret om projektets formål, metoder, fordele og ulemper (Ibid). Desuden er informanterne oplyst om at deres deltagelse i projektet er anonym, og at fortrolige oplysninger slettes efter undersøgelsen. De interviewede har givet skriftlig informeret samtykke på baggrund af ovenstående (Ibid). I henhold til de juridiske retningslinjer vil de interviewede sygeplejersker blive benævnt som sygeplejerske A og sygeplejerske B af hensyn til deres anonymitet (Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2009) Analysestrategi (Fælles) Vi er induktive i vores tilgang til projektet, da der er tale om et problem, som vi ønsker at undersøge omfanget af. Ifølge Brinkmann og Kvale starter analysen allerede inden selve interviewene er udført, da der her menes, at den analysemetode, der her enten besluttes eller overvejes at bruge, har en væsentlig indflydelse på udformningen af interviewguiden, interviewprocessen og senere transskriptionen. Dette bevirker at den endelige analyse både bliver mere håndterbar, men også bliver langt mere grundfast (Kvale & Brinkmann 2009). Der er i denne forbindelse seks trin, som intervieweren mere eller mindre går igennem, inden den egentlige analyse. De første tre trin er beskrivelse, opdagelse og fortolkning i interviewsituationen, mens det fjerde trin omhandler analyse af det optagne materiale, altså efter interviewet. Det er på dette trin at der sker en udvikling af meningsindholdet af interviewene og at interview- Side 20 af 66

22 personernes egen forståelse bringes frem i lyset, og at der tilføjes nye perspektiver fra forskerens side (Kvale & Brinkmann 2009, s. 218). Den analysestrategi der vil blive brugt, er den som Kvale og Brinkmann kalder for Interviewundersøgelse som teoretisk læsning. Her vil analysen blive bygget op omkring nogle temaer, hvor der vil blive taget udgangspunkt i interview og spørgeskema (Kvale & Brinkmann 2009). De temaer der vil blive analyseret på, er nogle emner, som udspringer af vores empiri, dvs. temaer der er kommet til syne under vores bearbejdning af empirien. Disse temaer er valgt på baggrund af at opnå en optimal og helhedsorienteret pleje til de demente patienter. De temaer der her er tale om er; tillid, omsorg og magt, relationer, samt sygeplejen og personen bag demens Teorivalg (Fælles) Projektets indhold af litteratur er baseret på henholdsvis tre teoretikere og nogle emnespecifikke supplerende forskningsartikler. De tre teoretiker er, i den rækkefølge de bliver præsenteret i projektet; Tom Kitwood og hans teori om sygeplejen og personen bag demens, Kari Martinsen og hendes teori om temaet tillid, omsorg og magt. Til sidst er der Joyce Travelbee og hendes teori om relationer. Disse teoretikere er valgt på baggrund af deres humanvidenskabelige tilgang til plejen af patienter, samt den generaliserbare relevans af plejen i relation til patienter med demens. Derudover er de artikler, som er anvendt i projektet, inkluderet på baggrund af interessen i opnåelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden omkring sygdommen og dens mangfoldige indflydelse på patienten såvel som samfundet Den personcentrerede pleje (Jonas) Den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood er, i forhold til projektet, relevant teoretiker, da han er en frontfigur for det skift, der er sket i tilgangen til plejen af patienter med demens. Kitwoods teorier er udarbejdet efter det mantra, at det er individet med demens, som skal være i fokus og arbejder, i relation til dette, ud fra en kompleks forståelsesramme. Dette inkludere bl.a. patientens livshistorie, personlighed samt det kognitive forfald, der Side 21 af 66

23 opstår som følge af sygdommen og dennes progression (Kitwood 2010a). Kitwood tager med andre ord afstand fra den, før i tiden herskende, snæversynede biomedicinske anskuelse af demenssygdommen, som han betegner som standardparadigmets ondartede socialpsykologi. Han argumenterer her for en omsorgsteori, der i størst muligt omfang bør indeholde en komplet inklusion af personligheden bag sygdommen (Kitwood 2010c). Teorien i projektet bruges til at se, hvordan det påvirker patientens hverdag, at leve med demens. Ydemere vil teorien bruges til at se den dementes subjektive verden, hvor de psykologiske behov så som: kærlighed, tilknytning, trøst, identitet, beskæftigelse og inklusion er i centrale, da disse fem aspekter er en vigtig del i demensplejen (Kitwood 2010b) At blive tilliden værdig (Michella) Den norske sygeplejeforsker, Kari Martinsen, er en væsentlig sygeplejeteoretiker i forhold til vores projekt, da flere af hendes teorier har relevans i henhold til projektets problemformulering. Martinsen mener at sygeplejen kan kædes sammen med en omsorgsfilosofi, hvor temaer, som det faglige skøn, omsorg, etik, sansning og tillid er meget centrale, når der er tale om at yde en optimal sygepleje (Martinsen 2006b). Disse temaer er alle i spil mellem sygeplejersken og patienten, og danner grobund for at skabe en tillidsfuld relation. Problematikker kan imidlertid opstå i sygeplejerske-patient-relationen, da sygeplejersken igennem paternalisme bliver for styrende i sygeplejen, og dermed gøre patienten til et objekt. Hertil siger Martinsen at det mest optimale er at bruge svag paternalisme, hvor det er vigtigt at sygeplejersken får inddraget patienten (Martinsen 2006a) At skabe en god relation (Sidsel) Igennem den amerikanske sygeplejeteoritikker, Joyce Travelbee, vælger vi at bruge hendes teorier omkring den mellemmenneskelige proces, da teorien har fokus på relations dannelse mellem mennesker (Travelbee 2006). Dertil belyses kommunikationsprocessen, hvor sygeplejersken, via kommunikation og interaktion, kan blive i stand til at etablerer et menneske-til-menneske-forhold. Det kan her være relevant at nævne, at det kan være svært at indgå i en relation til den demente, idet demente ikke altid er i stand til at huske omgivelserne og erindrer de interakti- Side 22 af 66

24 oner og oplevelser, som de har med omverdenen (Socialministeriet 2010; Videnscenter for Demens 2010). Ved at medtænke Travelbees teori omkring menneske-til menneskeforholdet, skal sygeplejerskerne være opmærksomme på hvordan deres rolle fremstår i mødet med patienten. 5. Analyse I det følgene afsnit vil den indsamlede empiri analyseres på baggrund af projektets fra tre teorikere: Kitwood, Martinsen og Travelbee Sygepleje og personen bag demens (Jonas) Det fremgik af spørgsmål seks; Hvor ofte oplever du at, der i afdelingen, er fokus på den demensramte patients integritet?, i vores spørgeskema, at der blandt de medvirkende sygeplejersker ikke var et overvejende fokus på den dementes integritet, idet to svarede aldrig, to svarede i nogen grad, en enkelt mente at dette ofte var i fokus. Negligering og underminering af patientens integritet er ikke et ukendt fænomen indenfor sundhedsarbejdet i forhold til demens. Denne brist har sin oprindelse i det behandlingsparadigme, som kaldes standardparadigmet (Kitwood 2010c). Problemet med dette paradigme er, at fokus, næsten udelukkende, retter sig mod de neuropatologiske, samt medicinske faktorer indenfor sygdommen og i mindre grad mod de eksistentielle behov hos mennesket med demens (Ibid). Dette bevirker at patienternes integritet, identitet og psykologiske behov, ikke tilskrives en særlig betydning, da deres handlinger og udsagn ofte udelukkende forstås, som udtryk for et irreversibelt kognitivt forfald (Amstrup 2000). I interaktionen med de demente patienter viser standardparadigmet sig i form af en uhensigtsmæssig socialpsykologi. Dette skal forstås som forskellige handlinger, interaktioner, samt tendenser i plejen af patienter med demens, som kan have en undertrykkende og integritetsfrarøvende effekt på det enkelte individ. Disse processer betegnes, med et svært negativladet begreb, som ondartet socialpsykologi (Kitwood 2010c). Med ondartet socialpsykologi skal det ikke forstås, at den omsorg, som ydes af det respektive sundhedsperso- Side 23 af 66

25 nale, bunder i modvilje og et usympatisk handlingsgrundlag. I langt de fleste tilfælde udføres plejen med afsæt i de bedste intentioner og af et sympatisk personale. Dette skal snarere forstås som effekten af den, på arbejdspladsen herskende, kulturelle arv, arbejdsprocedure, en eventuelt insufficient indsigt i personen bag sygdommen, samt manglende kendskab til socialpædagogiske redskaber (Ibid). Iflg. Kitwood er det positive personarbejde, standardparadigmets modstykke og repræsentere den gode omsorg for demente. Det positive personarbejde skal forstås som en række kvalitetsprægede interaktioner, så som; omfavnelse, facilitering, validering og anerkendelse blandt andre. Alle disse former for interaktioner spænder over flere former for omsorg og har til formål at fremme personligheden hos den demente ved at afgive positive følelser og nære evnen til at overkomme mange af de problematikker, der opstår som følge af kognitiv svækkelse (Kitwood 2010d). Sygeplejerske B fortæller:... jeg går op i at lære mennesket at kende... snakke med de pårørende synes jeg er vigtigt... de kan jo som regel komme med detaljer omkring deres livshistorie og hvem de har været og interesser, ting de ikke kan lide, godt kan lide som jeg kan bruge i arbejdet. Som det fremgår af udsagnet prioriterer sygeplejerske B, at lærer mennesket og dennes livshistorie at kende. Dette vidner om en tilgang til plejen, som ikke begrænses af standardparadigmets restriktive forståelsesramme, men i stedet tager udgangspunkt i en mere personcentreret form for omsorg og pleje. De essentielle psykologiske behov for demente er opstillet i en model kaldet Blomsten, hvor kærlighed er det centrale tema, knoppen, og alle andre behov: Identitet, Trøst, Tilknytning, Inklusion og Beskæftigelse, udspringer herfra, bladende (Kitwood 2010e). Identiteten skal forstås som en sammensætning af en følelsesmæssig og kognitiv forståelse for hvem man er, og udvikles kontinuerligt i takt med udfoldelsen af ens livshistorie. For demente kan det, at bevare identiteten være en eksponentielt voksende problematik, i takt med at deres kognitive færdigheder svækkes (Ibid). Denne problematik kan reduceres i samarbejde med sundhedspersoner, hvis disse forstår at anvende relevante socialpædagogiske redskaber. Side 24 af 66

26 Det fremgik af spørgeskemaundersøgelsen at fem ud af fem sygeplejersker aldrig anvender de socialpædagogiske redskaber. Det er umiddelbart ikke et hensigtsmæssigt resultat, men det er relevant at nævne, at det er besvaret på en medicinsk afdeling, hvor demente patienter indlægges, men hvor denne diagnose ikke er primærfokus for behandlingen. Derfor kan det meget vel være at elementer fra de socialpædagogiske redskaber anvendes i plejen, men at udøverene blot ikke er bekendte med betegnelserne. Sygeplejerske B udtaler derimod: Jeg synes helt klart i mit arbejde med demente der synes jeg... man kan vel sammenligne det lidt med det der reminiscens... man ligesom får snakket med de pårørende... om hvordan tingene var engang er de på det niveau hvor de kan huske så går det som regel bedre og de bliver i så godt humør og det er jo netop også en måde at bevare deres integritet... på det niveau jeg har med de demente at gøre, der tror jeg det er det jeg benytter aller mest. Hjælp til identitetsbevarelse er en essentiel del af samarbejdet mellem sygeplejerske og patient, da der her opstår en mulighed for at få en god indsigt i den dementes individuelle livshistorie. Ligeledes muliggøres det at behandleren kan påtage sig en empatisk narrativ rolle og dermed hjælpe patienten med at fastholde eksempelvis minder, meninger, holdninger og anden hjælp til genkendelse af livsindhold (Ibid). Denne hjælp til fastholdelse og genkaldelse af elementer i patientens livshistorie kaldes Reminiscens (Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Sygeplejerske A fortæller; Det kan være rigtigt svært og jeg tror faktisk også nogle gange at det der jo er sådan lidt ærgerligt det kan være at den demente jo ofte på et hospitalsafsnit bliver overset fordi at netop det der med at sætte sig ned og give sig tid til den demente det er sådan noget man må nedprioritere fordi at der er andre praktiske ting som man ikke kan undsige sig. Ordet trøst indeholder i forbindelse med de psykologiske behov også, blandt andre betydninger, ømhed, nærvær og beroligelse. For demente kan oplevelsen af et andet menneskes nærvær og empati hjælpe dem til at opretholde en følelse af mening og helhed i tilværelsen, når denne i perioder opleves som fragmenteret og uoverskuelig grundet deres svigtende kognitive funktionsniveau. Det ses derfor hyppigt at behovet for trøst, nærvær og menneskelig tilknytning særligt er stort hos demente patienter (Ibid). Side 25 af 66

27 Sygeplejerske A synes at være opmærksom på dette behov og udtrykker dertil frustration over, at dette ikke altid kan opfyldes på et hospitalsafsnit. Dette afspejler dilemmaet vedrørende hvad sygeplejerskerne gerne vil yde overfor patienten kontra hvad der er dem muligt med den tid de har til rådighed. De psykologiske behov, som udgør Blomsten, skal ses som sammensmeltende elementer i den optimale demenspleje. De komplimenterer hinanden i den forstand, at hvis et af behovene varetages, så vil effekten af dette ofte sprede sig til de andre behov (Ibid). Har man eksempelvis investeret tid i opbyggelsen af et tilknytningsforhold til en patient, er det sandsynligt at denne, i større grad, vil føle tryghed i forbindelse med at inkluderes i en beskæftigelse, hvilket igen kan have det resultat, at følelsen af identitet styrkes (Ibid) Omsorg, tillid og magt (Michella) Begge interviewede sygeplejersker mener generelt, at det er travlhed, der er den største hindring for at yde optimal pleje og omsorg for den demente patient. Sygeplejerske A fortæller, at det kan være meget svært at finde den tid, hvor man f.eks. sætter sig ned og beroliger patienten med noget nærvær, hvis der er behov for det. Hun siger bl.a.; Mange af de der er dørsøgende, hvis du sætter dig ned sammen med dem, jamen så holder de op med at være så dørsøgende. Sygeplejersken ser her med det Martinsen kalder for at se med hjertets øje, idet hun ser med det deltagende opmærksomme øje og får dermed den demente til at fremstå betydningsfuld (Martinsen 2006b). At se med hjertes øje er også en måde at møde patienten på og dermed udvise omsorg. Hele kroppen bliver åben og modtagelig overfor det andet menneske, og man bliver mere opmærksom og forsøger at forstå hvad der er på spil (Ibid). I 2006 udkom bogen Øjet og kaldet, hvor Martinsen fortæller at sansning sætter os ind i en fælles verden (Martinsen 2006b, s. 25) og herigennem giver os adgang til at forstå og dermed møde patienten. Hertil tilføjer Martinsen, at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv og betyder at mennesker er afhængige af hinanden og ikke kan leve isoleret. Denne afhængighed træder især i kraft når der forekommer sygdom, lidelse og funktionshæmning, og fordrer et menneskeligt modsvar, som Martinsen kalder omsorg (Ibid). Omsorgsbegrebet er et relationelt, praktisk og moralsk begreb, som er at Side 26 af 66

28 have engagement og indlevelse i den anden. Ved at omsorgsbegrebet er relationelt beskriver det, det ene menneskes svar på den andens afhængighed og er iflg. Martinsen sygeplejens værdigrundlag. Desuden indebærer omsorg, at sygeplejersken ikke forventer at få noget til gengæld for omsorgsydelsen (Martinsen 2006a). Begge interviewede sygeplejersker erklærer, at man igennem nærvær skaber tryghed, som fører til tillid, som især demente har behov for, når de er indlagt på en hospitalsafdeling. Iflg. Martinsen er tillid fundamentet mellem mennesker og betyder at vove sig frem for at blive imødekommet. Tillid er at lægge noget af sit liv i den andens hånd og er dermed bærende i omsorgen (Martinsen 2006b). Tillid er en forudsætning for at opnå en god relation, som er central for at kunne udøve en god og optimal sygepleje, samt dertil den rette omsorg (Martinsen 2006a). Der er vigtigt for sygeplejerskens fagudøvelse at indgå i relation med patienten, hvor det her er betydningsfuldt at have patienten med i beslutningsprocessen omkring sin egenomsorg. Her er det vigtigt at sygeplejersken sætter sig ind i patientens sted, og dermed ser patientens horisont (Ibid). Tillid er en grundlæggende værdi i omsorgen, idet tillid og omsorg har med engagement og indlevelse at gøre. Hertil skal nævnes at omsorgen kan tage overhånd, hvor det kan føre til overgreb og paternalisme, hvori problematikken her kan blive til at tilliden og omsorgen let kan vippe over i sine modsætninger; til ligegyldighed enten i form af undladelsessynder eller formynderi (Ibid). Det fremgår i spørgeskemaundersøgelsen, hvordan graden af magtanvendelse bliver oplevet blandt de adspurgte. Hertil svarer tre ud af fem sygeplejersker at de i nogen grad, oplever magtanvendelse overfor demente patienter. De resterende to svarede henholdsvist sjældent og aldrig. I et lign. spørgsmål i interviewet fortæller sygeplejerske A; Det er sjældent at man må bruge dissideret magtanvendelse netop fordi så kan man give noget medicin. Sygeplejersken udtrykker, at der sjældent anvendes magt på afdelingen, men hvis der er risiko for fysisk aggressivitet hos den demente og denne bliver udadreagerende, kan medicinering anvendes for at forebygge magtanvendelse. I sociale relationer står vi, som mennesker, altid i et dilemma mellem åbenhed og beskyttelse. Det er også tilfældet for sygeplejerskerne, hvor overgreb kan begås i flere retninger. Side 27 af 66

29 Enten kan omsorgen blive sentimental eller paternalistisk (Martinsen 2006b). Ved den sentimentale omsorg kommer sygeplejerskernes egne følelser for meget i fokus, som bevirker at situationen præges af en uhensigtsmæssig personlig intimitet frem for en professionel distance (Ibid). Ved paternalisme forstås det at sygeplejersken alene ud fra sin faglige viden, gør hvad der er bedst for patienten, men ikke medinddrager patienten og derved fratager patienten mulighed for at deltage i den proces, der omhandler egen livsmuligheder, idet sygeplejersken ved hvad der til den andens bedste (Ibid). Paternalisme betyder altså, at patient og sygeplejerske ikke er ligeværdige i faglig sammenhæng og dermed menes at sygeplejersken har en anden viden end patienten, og sygeplejersken skal bruge det, hun kan. Martinsen siger desuden at, for at opbygge et tillidsforhold mellem sygeplejerske og patient, skal to forudsætninger være til stede. Den ene er autoritetsstruktur, hvor sygeplejersken har en faglig viden, som patienten ikke har, og handler derfor ud fra denne viden (Ibid). Den anden forudsætning er at sygeplejersken er en fagkyndig person, som skal varetage patientens autonomi. Dette gøres ved svag paternalisme, idet sygeplejersken i behandling og pleje af patienten, overtager styringen for at guide patienten på rette vej. Martinsen mener her at denne rolle er uundgåelig og derfor understreger vigtigheden i at sygeplejersken bør være opmærksom på dette. For at kunne blive tilliden værdig, skal sygeplejersen have et fokus på den svage paternalisme, hvor sygeplejersken handler ud fra skøn og viser imødekommenhed, interesse og forståelse for patienten (Ibid). Martinsen påpeger, at der implicit i tilliden ligger et moralsk-etisk påbud om, at mennesker bør møde hinanden med tillid og at man må have tiltro til sin næste og møde denne med åbenhed, uanset situationen. Hvis man ikke møder hinanden med tillid, vil tilliden optræde i sin totale modsætning, nemlig mistillid (Martinsen 2006b). Martinsen pointerer at mennesket først udviser mistillid, hvis der er tale om, at man har grebet en person i en løgn. Men der opstår også mistillid hvis der sker et brud på patientens værdihed, som er den diametrale modsætning til det ønskede tillidsforhold (Ibid). Sygeplejerske B fortæller, at det kan være svært ikke at tage styringen i plejen pga. tidspres. Sygeplejerske A udtaler ligeledes, at den dementes værdighed skal være intakt, også selv om man kan blive nødsaget til at handle mod den dementes ønsker. Sygeplejersken Side 28 af 66

30 taler her om det, Martinsen kalder det faglige skøn, hvor sygeplejersken skønner ved at skelne det vigtige fra det uvigtige. Det vil sige at der bliver anvendt og udøvet en fagkundskab gennem praktisk erfaring og ved hjælp af læring, fra bl.a. en mester dvs. for at kunne udføre sygepleje, skal sygeplejersken uddannes i menneskekundskab og praktiske faglige kvalifikationer. Hertil spiller modenhed også en relevant rolle (Martinsen 2006a) Relation mellem mennesker (Sidsel) I vores spørgeskemaundersøgelse kom det til udtryk, at sygeplejerskerne synes, at der ofte opstår udfordringer i forbindelse med behandlingen af demente patienter, dette ses i spørgsmål nr. 8; Hvor ofte oplever du arbejdet omkring den demensramte patient, som værende problematisk?, hvor det fremgår at fem ud af fem sygeplejersker svarer at der ofte opstår problemer. Hertil fortæller begge interviewede sygeplejersker, at det, der oftest gør plejen problematisk, er manglen på kommunikation, da travlhed kan overskygge de udtryk, som den demente fremfører. Kommunikation er hvor meninger og budskaber bliver udvekslet mellem sygplejersken og patienten, og kommer til udtryk gennem det non-verbale og verbale sprog (Travelbee 2006). Dette betyder altså; hvis sygeplejersken ikke interesserer sig for patienten, som menneske, vil denne mangel på interesse blive kommunikeret ud til patienten, hvor følelse af antipati eller manglende interesse, kan vise sig fra sygeplejersken. Igennem sygeplejerskens kommunikation, bliver hendes menneskesyn afspejlet, hvorved kommunikationen påvirker den mellemmenneskelige nærvær i plejen og kan bruges til enten at komme tættere på hinanden eller det modsatte (Ibid). Sygeplejerske A fortæller, at hvis man kommer fortravlet ind til en dement patient, er der risiko for at samarbejdet ikke bliver optimalt. Ved hver interaktion mellem sygeplejerske og patient, givers der mulighed for et bedre kendskab til patienten. Hvis dette skal opnås, skal sygeplejersken være bevidst om sin egen adfærd i interaktionen hvor fagter, ansigtsudtryk og kropsbevægelser er centrale. Derudover er interaktionen i kommunikation med til at etablerer et menneske-til-menneske-forhold mellem sygplejerske og patient (Ibid). Et af de mest almindelige problemer, som begge interviewede sygeplejersker oplever, er når den demente bliver dørsøgende og urolig. Hertil fortæller sygeplejerske A, at det kan Side 29 af 66

31 være svært at finde den tid, hvor man f.eks. sætter sig ned og beroliger den demente med noget nærvær, for som hun siger; jamen så holder de op med at være så dørsøgende. Ved at sætte sig ned og være nærværende, styrkes menneske-til-menneske-forholdet, som iflg. Travelbee er hvor sygeplejersken og patienten opfatter hinanden, som unikke mennesker. Derudover er forholdet med til at hjælpe patienten med at håndtere og lindre sygdom og lidelse. Menneske-til-menneske-forholdet bliver etableret over tid, hvor sygeplejersken handler ud fra viden og forståelse af patienten (Ibid). Sygeplejerske A fortæller videre: Så længe man husker og det er med hvordan man møder den demente, hvis man møder dem i en stille og rolig adfærd med et stort smil signalerer at jeg vil dig det godt, så kommer man faktisk rigtigt langt... den første kontakt og det der med hvad man får signaleret til patienten det kan altså gøre at man enten har et godt samarbejde med patienten eller det kan hvis man fx kommer fortravlet ind og siger nu skal du og hiver fat i patienten uden at altså, går det den anden vej. Ved at være imødekommende viser sygeplejersken en åbenhed over for patienten, som danner grubund for et godt samarbejde, hvilket bidrager til et optimalt indlæggelsesforløb. Iflg. Travelbee, er sygepleje en mellemmenneskelig proces, hvor mennesket skal ses som et individ, hvortil sygeplejersken skal hjælpe med at opretholde højest mulig sundhedsniveau (Ibid). Derved hjælper sygeplejersken patienten med at forebygge, samt håndterer erfaringer af sygdom og lidelse, og ligeledes hjælpe med at finde mening med disse. Når der er tale om sygdom, menes der en legemlig eller sjælelig usund tilstand. Lidelse er en livserfaring, som opfattes af det enkelte individ. Lidelse er også en legemligt eller sjæleligt smerte, som kan ses ved sorg eller tab (Ibid). Ved at hjælpe patienten til at finde mening i erfaringer af sygdom og lidelse, styrkes menneske-til-menneske-forholdet yderligere. Sygeplejersken har ansvaret for at etablerer og bibeholde et menneske-til-menneske-forhold med patienten, men kan ikke gøre dette alene, da det forudsætter et gensidigt forhold (Ibid). Menneske-til-menneske-forholdet er iflg. Travelbee, bygget op af fem samspilsfaser. Første fase er det indledende møde mellem to mennesker, hvor det mest karakteristiske træk her er det faktum, at de ikke kender hinanden. Denne fase bærer præg af en stereotyp opfattelse, hvor det her er sygeplejerskens opgave at værre klar over denne opfattelse og få Side 30 af 66

32 øje på det enkelte individ i patienten (Ibid). Ved næste fase aftager den stereotype opfattelse og sygeplejersken og patienter begynder at etablere et bånd, hvor deres respektive identiteter og personligheder efterhånden vil fremstå tydligt for den anden (Ibid). Sygeplejerske A fortæller, at det kan være svært for demente patienter at være indlagt på hospitalet, da det at give nærvær til demente ikke er noget, som bliver prioriteret på en hospitalsafdeling, da der er andre flere praktiske ting, som kommer i første række. Her udtrykker sygeplejersken to væsentlige begreber fra samspilsfaserne; empati og sympati. At udvise empati vil sygeplejersken kunne sætte sig ind i patientens tilstand. Travelbee udtrykker at empati er en måde at dele erfaringer på, men man kan ikke forstå noget som man ikke kan forbinde med egne erfaringer, hertil skal nævnes at det ville være urealistisk at forvente, at sygeplejersken kan have empati for alle slags patienter. Ud over at der skal være et fælles erfaringsgrundlag, fordre det også at sygeplejersken bør have et ønske i at forstå patienten og derved hjælpe patienten med at takle sygdommen (Ibid). I forlængelse af den empatiske proces er sympati skridtet videre. Sympati er ledsaget af et ønske om at ville hjælpe den anden ved f.eks. at være deltagende og vise interesse for patienten (Ibid). Hvis der opstår nogle hindringer ved at udvise empati og sympati, som f.eks. travlhed, kan konsekvensen være at sygeplejersken bliver uopmærksom på patienten. Den sidste fase i samspillet mellem sygeplejerske og patient, omhandler gensidig forståelse og kontakt, som er et resultat, der gradvist er bygget op via de første fire faser i samspilsfasen (Ibid). Med gensidig forståelse når patienten ud over det stadie, hvor han prøver sygeplejersken af, for at se hvor pålidelig hun er (Ibid). Ved nedsat kognitiv funktion, er demente ofte ikke i stand til at interagere fyldestgørende med sygeplejersken og dermed indgå i en gensidig forståelse. Der kan altså, hos demente, ikke altid være tale om en gensidig forståelse, men sygeplejersken kan bestræbe sig på forståelse for patienten og dennes situation. Dette siger noget om vigtigheden i at sygeplejersken og den demente patient skal lære hinanden at kende. Via dette kendskab opstår den tætte relation og derved skabes tryghed i behandlingen, plejen og omsorgen. Dette er relevant i projektet til at se hvordan vi som Side 31 af 66

33 sygeplejersker opnår den tætte kontakt, som den demente patient har behov for, for at få en følelse af tryghed i hverdagen. 6. Diskussion (Fælles) I dette afsnit vil projektets anvendte metoder, hvor vi også kommer ind på generaliserbarhed, samt teorier og analyse, i henhold til vores problemformulering, blive diskuteret. Der vil desuden blive diskuteret validitet og reliabilitet i forhold til vores empiri Diskussion af metode (Fælles) Siden projektets begyndelse har vi overvejet, om der skulle gøres brug af den hermeneutiske eller den fænomenologiske tilgang, eller om vi skulle kombinere de to tilgange, som baggrund for projektet. Det blev besluttet at anvende den hermeneutiske tilgang. Igennem anvendelsen af denne tilgang, har vi bestræbt os på at sætte vores forforståelse i spil. Hermeneutikken har været en relevant metode, idet hermeneutikken har tilladt os at stille nogle spørgsmål til vores undersøgelser, i relation til det der ikke forstås, hvorved vi har opnået nye opdaterede delforståelser. Ved at sætte disse delforståelser sammen, har vi opnået en ny helhedsforståelse. Der er altså her tale om en horisontsammensmeltning (Birkler 2011). Udfordringen i at anvende hermeneutikken, er at vi kan have overset nogle vigtige detaljer i indsamlingen af empiri. Vi har her haft for øje, at vores forforståelse har kunnet påvirke os på en sådan måde, at vi har kunnet risikere at få et snævert syn på det sagte. Vi har muligvis ikke formået at stille spørgsmålstegn til det der undrede os, da vi allerede har en eksisterende viden, som kan have indflydelse på vores videre analyse. Hvis vores forforståelse til problemformuleringen ikke var til stede, ville vi muligvis have været mere åbne over for empiriens udlæg hvor vores nysgerrighed kunne være i spil til videre bearbejdelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet med tanken om at få nogle målbare data omkring problematikkerne i demensplejen. Efter nærmere bearbejdelse fandt vi ud af, at spørgsmålene faktisk havde et udpræget kvalitativ indhold, eftersom det, på trods af skemaets kvantitative opbygning, undersøger sygeplejerskens subjektive oplevelse af demensplejen. Side 32 af 66

34 Ved at der kun er fem spørgeskemaer, som er blevet besvaret, kan det ikke generaliseres til andre undersøgelser, da vi her kan risikerer at få andre svar, hvis vi havde spurgt andre sygplejersker (Kvale & Brinkmann 2009). Vi er opmærksomme på at to interviews ikke er generaliserbare og dermed kun giver et lille indtryk af sygeplejerskers oplevelse med demente. Vi kunne formodentlig have opnået et langt bredere billede, hvis der var blevet foretaget flere interviews (Ibid). Vi har ligeledes været opmærksomme på at bevare den enkelte informants oplevelser og erfaringer, da det er disse, som er centrale for dette projekt. Et alternativ til de semistrukturerede interviews kunne have været fokusgruppeinterviews, som iflg. Kvale og Brinkmann består af seks til ti personer, hvor det her handler om at få mange forskellige perspektiver frem omkring det emne, som er i fokus for gruppen (Ibid). Fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier 2002), hvorimod ulempen er at gruppesamspillet reducerer interviewerens kontrol over interviewforløbet, især hvis der er et meget livligt samspil. Dette kan få transskriberingen til at fremstå mere kaotisk. En anden ulempe ville her være risikoen for ikke at komme ligeså meget i dybden på emnet, idet den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview (Ibid). Ligeledes har forskeren også bedre mulighed for at spørge ind til den enkeltes forståelser, oplevelser, samt erfaringer i det individuelle interview end i fokusgruppen (Halkier 2002; Kvale & Brinkmann 2009) Diskussion af teorierne og analysen (Fælles) Når vi benytter Martinsens og Travelbees teorier, er vi opmærksomme på, at teorierne er meget generelle og derfor ikke tager specifikt stilling til at patienten kan have en demensdiagnose og kognitive skader. Dele af Martinsens teori er brugbare, da begreberne tillid og omsorg er vigtige forudsætninger når sygeplejersken møder demente. Ligeledes er dele af Travelbees teori relevante for projektet, i forhold til menneske-tilmenneske-forholdet. I analysen tages der f.eks. ikke højde for, at demente sandsynligvis ikke er i stand til at gennemgå alle samspilsfaserne. Travelbees teori er stadig anvendelig, selvom demente kan have svært ved at indgå i en kompleks relation. De fire første faser i Side 33 af 66

35 samspilsteorien kan bruges af sygeplejersken for at blive påmindet om at se patienten, som en person og have forståelse over for patienten. Selvom den demente ofte glemmer denne relation hurtigt, skal sygeplejersken begynde forfra med første fase, hvor hun møder personen og derved gennemleve faserne igen. Således opnår sygeplejersken og patienten en relation. Kitwoods teori er særdeles relevant, da han har fokus på den personcentrerede pleje og omsorg. Teorien bidrager til opretholdelse af den dementes integritet og selvstændighed, samt modvirke uro. Her er det den dementes perspektiv, som er i fokus. Hertil skal der nævnes at det er en mulighed, at andre teoretikere også kunne have givet nogle andre resultater. Derudover har vi været opmærksomme på, at de bøger, hvori teorierne stammer fra, alle er oversat fra original sprog til dansk, hvoraf der kan være risiko for at oprindelige betydninger af teoriernes begreber og formuleringer, kan være påvirket af oversættelsen. Den selvsamme risiko gør sig også gældende med hensyn til de anvendte engelsksprogede artikler, fra søgedatabaserne CINAHL og PubMed. Gennem vores egen oversættelse af artiklerne er der altså også risiko for at der kan være formuleringer, begreber, indforståethed, samt kontekster, som på den ubevidste plan kan have indflydelse på forståelsen af artiklerne. Igennem vores analyse bliver det iøjefaldende, at der er nogle interessante forskelle på de udtalelser, der fremgår af spørgeskemaundersøgelsen kontra de svar der kom fra de interviewede sygeplejersker, når spørgsmålet gik på om man mente, at der er udfordringer i demensplejen. De sygeplejerker der indgik i spørgeskemaundersøgelsen, mente generelt at der var udfordringer i demensplejen, hvorimod de interviewede sygeplejersker gav udtryk for en større indsigt og forståelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget på en medicinsk afdeling, hvorimod interviewene foregik på en geriatrisk afdeling. Det er her relevant at nævne, at der kunne være kommet andre svar, hvis spørgsmålene i undersøgelsen, var stillet anderledes. I vores interviewguide har vi inddraget problemstillinger fra vores problemformulering, hvoraf denne sammenhæng har højnet vores validitet i forhold de indsamlede data. Når der Side 34 af 66

36 er tale om validitet i et forskningsprojekt omhandler det et udsagn, som er fornuftigt og velbegrundet, samt forsvarligt stærkt og overbevisende dvs. validitet er kort sagt sandhed og korrekthed. Kvale og Brinkmann skriver at for at højne validiteten i en undersøgelse, skal man ved hver fase, af de syv faser, gøre sig nogle grundige overvejelser i forhold til det der skal undersøges (Kvale & Brinkmann 2009). Derudover skal reliabilitet faslægges selvom dette projekt er kvalitativt. Reliabilitet er troværdigheden af de forskningsresultater, som er opnået (Ibid). For at højne reliabiliteten har vi vedlagt vores undersøgelsesmateriale, som er at finde i bilagene. Reliabilitet afspejler sig i om de interviewede vil ændre deres svar efter interviewene er afsluttet og hvis andre forskere lavede samme undersøgelse om de ville give de forskerne andre svar (Kvale & Brinkmann 2009). 7. Konklusion (Fælles) I det følgene afsnit vil der blive redegjort for de resultater, som vi er kommet frem til igennem analysen og diskussionen. I analysen fremgår det at der er forskel på svarene fra de to respektive afdelinger. Sygeplejerskerne fra spørgeskemaundersøgelsen, oplevede flere udfordringer i demensplejen, i forhold til de interviewede sygeplejersker. Gennemgående oplever sygeplejerskerne at den største problematik, i demensplejen, er manglen på tid og ressourcer. Det kræver en særlig opmærksomhed fra sygeplejerskerne at opretholde dementes integritet, især når der er tale om langvarig indlæggelse. konsekvensen af denne mangel, på tid og ressourcer, kan føre til at sygeplejerskerne kommer til at overtage styringen i plejen, så den dementes ressourcer og behov bliver overset. For at kunne opnå en relation er det en forudsætning at sygeplejersken ser mennesket bag demensdiagnosen og er opmærksom på de psykologiske behov, såsom følelsen af kærlighed. Sygeplejersken skal afdække disse behov ved at yde en personcentreret pleje. Personcentreret pleje kommer til udtryk ved at forså mennesket i sin helhed og være anerkendende. Sygeplejerskerne fortæller at det er vigtigt at have kenskab til de dementes livshistorie, som er et vigtigt begreb i den personcentrerede pleje. Side 35 af 66

37 Sygeplejerskerne oplever at de ikke altid får medinddraget den demente i plejen pga. tidspres. Der findes flere retninger i demensplejen, som kan føre til overgreb, som sygeplejerskerne ikke altid er beviste om. Der er altså risiko for at sygeplejersken går fra svag paternalisme til ren paternalisme, hvor sygeplejersken alene ud fra sin faglige viden, gør hvad der er bedst for patienten. Der er altså her risiko for overgreb. Sygeplejerskerne fortæller at der sjældent anvendes magt på afdelingen, idet man gennem farmakologisk behandling forbygger overgreb. Sygeplejerskerne udtrykker yderligere at det kan være svært at være nærværnede og berolige patienterne på grund af tids- og ressourcemangel. For at opnå nærvær skal sygeplejerskerne skabe tillid til patienten ved at have fokus på svag paternalisme, hvor sygeplejerskerne handler ud fra faglige skøn og viser imødekommenhed, interesse, forståelse og varetager patientens autonomi. Ydemere er det en forudsætning i sygeplejen at opnå god relation. For at opnå en relation mellem sygeplejerske og patient har sygeplejersken ansvar for at etablerer og bibeholde menneske-til-menneske-forholdet. Sygeplejerskerne udtrykker en videre, at der en generel interesse for at danne en relation til de demente, som viser sig ved en åben og imødekommende adfærd. Derved begynder begge parter at etablere et bånd, hvor deres identiteter og personligheder efterhånden vil fremstå tydligt for den anden. Det fremgår fra en af sygeplejerskerne at det kan være svært for den demente at være indlagt, men man prøver at optimere indlæggelsen, dette kan gøres igennem empati og sympati. 8. Perspektivering (Fælles) I de Sygeplejeetiske retningslinjer fra 2004, står sygeplejerskens virksomhedsområde beskrevet: at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje, og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje (Sygeplejeetisk Råd 2004). Omdrejningspunktet for dette afsnit vil være den ledende del af sygeplejen, da der gennem dette virksomhedsområde er mulighed for både udvikling og læring. For at sygeplejersken kan udøve virksomhedsområderne, er der organisatoriske rammer, som har indflydelse på sygeplejerskens arbejde. I en organisation er der tale om en form for gruppedannelse, som skal udføre en række opgaver på mange niveauer, samt forskellige kompleksitetsgrader (Danielsen 2011c). Side 36 af 66

38 Iflg. Kitwood spiller organisationens skruktur en central rolle for kvaliteten af den udøvede pleje. Han omtaler den optimale organisation, som en fleksibel og effektiv enhed med veludviklede informationskanaler, hvor inddragelse af de ansattes fælles erfaringer er et vigtigt led i plejen og uformelt deles på tværs af faggrupper (Kitwood 2010b). I dette miljø vægtes personalets individuelle meninger, forslag til ændret praksis, følelsesregister samt indstilling til det udførte arbejde højt. Disse skal ses som en integreret del af arbejdspladsens agenda, hvor differentiering af hierarkisk status i størst muligt omfang minimeres (Ibid). Det jævnbyrdige fælleskab, som Kitwood argumenter for, kan kobles med den ledelsesteoretiske tilgang, kaldet selvledelse. Selvledelse er, iflg. Jensen og Uhrenfeldt, at man leder sig selv, hvor organisationen, gennem frihed og udvisning af tillid til den enkelte medarbejder, opnår en større adgang til medarbejderens selv. Denne ledelsesform medfører at medarbejderen gennem øget ansvar, opnår større indflydelse på ledelsesprocesserne i organisationen, ikke bare vedrørende eget arbejde i dagligdagen, men også på tværs af organisationen (Jensen & Uhrenfeldt 2011). Side 37 af 66

39 9. Litteraturliste Alzheimer s association Early Signs and Symptoms of Alzheimers. Chicago. Lokaliseret d på: Alzheimerforeningen Demens koster samfundet milliarder. København. Lokaliseret d på: Amstrup, K Demens i nyt perspektiv. Sygeplejersken, København. Lokaliseret d på: Amstrup, K Udnyt ressourcerne hos svært demente gamle. Sygeplejersken, København. Lokaliseret d på: Klinisk_sygepleje_-_Hypotermi.aspx Bille, M. og Nielsen, Aa Struktur og opgaver i sundhedsvæsnets institutioner. I: M. Danielsen (red.). Sundhedsvæsnet på tværs- opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 1. udgave. s Birkler, J Filosofi og sygepleje. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave. s Birkler, J Etik i sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s Birkler, J Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s og Bjerg, O Metoder og erkendelsesteori. I: S. Vallgårda og L. Kock (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udgave. s Bjørnsson, K Fire måneder uden bad. Sygeplejersken, København. Lokaliseret d på: Side 38 af 66

40 Clay, M. og Horsfall, J Integrity and Mental Health Nursing: Factors to Consider. Informa Healthcare. USA. Lokaliseret d på: Factors+to+Consider Dahl, T. E Om at møde mennesker med hukommelsessvækkelse. I: J. K. Hummelvoll (red.) Helt ikke stykvis og delt. Hans Reitzels Forlag, København, 3. udgave. s Dahlager, L. og Fredslund, H Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: S. Vallgårda og L. Kock (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udgave. s Dahlerup, H Patientforløb i teori og praksis. I: B. K. Nielsen (red.). Sygeplejebogen 3. Gads Forlag, 3. udgave. s Danielsen, M. 2011a. Sundhedsvæsnets udvikling, overordnet mål, parter og struktur. I: M. Danielsen (red.). Sundhedsvæsnet på tværs- opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 1. udgave. s Danielsen, M. 2011b. Sundhedsvæsnets aktører. I: M. Danielsen (red.). Sundhedsvæsnet på tværs - opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 1. udgave. s Danielsen, M. 2011c. Organisering og organisationsformer i sundhedsvæsnet. I: M. Danielsen (red.). Sundhedsvæsnet på tværs- opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 1. udgave. s Forsberg, C. og Wengström, Y Att göra systematiska litteraturstudier - värdering, analys och presentation av omvårdnadsforskning. Natur og Kultur, Stockholm, 2. udgave. S Glasdam, S Jura og etik ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I: S. Glasdam (red.). Bachelorprojekter inden for det sundsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udgave. s Side 39 af 66

41 Halkier, B Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 1. udgave, s Hasselbalch, S. G. & Stokholm, J Demenssygdomme, I: Paulsen, S. (red.) Forstå demens. Alzheimerforeningen, Hans Reitzels forlag, 2. udgave. s Holstein, B Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. I: I. M. Lunde og P. Ramhøj (red.). Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. Akademisk Forlag, København, 1. udgave. s Hørmann, E. 2011, Litteratursøgning I: Glasdam S (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udgave. s Høyen, M Konstruktion af eget spørgeskema. I: S. Glasdam (red.). Bachelorprojekter inden for det sundsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udgave. s Jacobsen, D Basisbog i sygepleje Krop og velvære. I: L. Suhr og B. Winther (red.). Personlig hygiejne. Munksgaard Danmark, 1. udgave. s Jensen, A.R. og Uhrenfeldt, L Organisering og ledelse af praksis I: M. Danielsen (red.). Sundhedsvæsnet på tværs- opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 1. udgave. s Kitwood, T. 2010a. Forord til den danske udgave. I: D. Høeg (red.) En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard Danmark, København, 1.udgave. s. 7-8 Kitwood, T. 2010b. Organisationen, der viser omsorg. I: D. Høeg (red.) En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard Danmark, København, 1.udgave. s Kitwood, T. 2010c. Hvordan den personlige integritet undermineres. I: D. Høeg (red.) En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard Danmark, København, 1.udgave. s Side 40 af 66

42 Kitwood, T. 2010d. Forbedringer i omsorgen: det næste skridt fremad. I: D. Høeg (red.) En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard Danmark, København, 1.udgave. s Kitwood, T. 2010e. Oplevelsen af demens. I: D. Høeg (red.) En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard Danmark, København, 1.udgave. s Kvale, S. og Brinkmann, S Interview introduktion til et håndværk. Hans Ritzlers Forlag, København, 2. udgave. s , , og Kyvik, K. O Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: S. Vallgårda og L. Kock (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udgave. s Laursen, B. S Smerte og seksualitet- en undersøgelse af hvordan det påvirker kvinders seksualitet at have kroniske non-maligne smerter. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Danmark. s Mainz, J Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. I: I. M. Lunde og P. Ramhøj (red.). Databearbejdning analyse og fortolkning. Akademisk Forlag, København, 1. udgave. s Martinsen, K. 2006a. Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag, 1. udgave. s Martinsen, K. 2006b. Øjet og kaldet. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave. s Region hovedstaden Forløbsprogram for demens. Region hovedstaden, København. Lokaliseret d på: Rogvi-Hansen, B. Á Sygdomme i nervesystemet. I: S. Schulze og T. V. Schroeder (red.). Basisbog i sygdomslære. Gyldendals Bogklub, København, 1. udgave. s Side 41 af 66

43 Samsi, K. et. al Challenges and expectations of the Mental Capacity Act 2005: an interview-based study of community-based specialist nurses working in dementia care. Blackwell Publishing Ltd. London. Lokaliseret d på: +Capacity+Act+2005%3A+an Serviceloven Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsretten. Lokaliseret d på: Servicestyrelsen Kommunikation på tværs når mennesker bliver syge. Ældreenheden og Servicestyrelsen, Odense. s. 7 Social- og integrationsministeriet Bekendtgørelse af lov om social service. Lokaliseret d på; Socialministeriet National handlingsplan for demensindsatsen. Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. s. 5 Socialministeriet og indenrigs- og sundhedsministeriet Kortlægning af demensområdet i Danmark Kapitel 7: Pleje og omsorg. Lokaliseret d på: %20Publikationer_i_pdf/2010/Demens/Kortlægning%20af%20demensområdet%20decem ber% ashx Socialstyrelsen Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne til fagpersoner. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. Sundhedsstyrelsen, København, 1. udgave. Lokaliseret d på: Sygeplejeetisk Råd De Sygeplejeetiske Retningslinjer. København, 1.udgave. s. 2-4 Side 42 af 66

44 Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Professionsskolen Metropol. Lokaliseret d på: slinier.pdf Teeri, S. et. al Maintenance of Patients' Integrity in Long-Term Institutional Care. SAGE Publications. Finland. Lokaliseret d på: db=rzh&an= Travelbee, J Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s , 56-59, og Videnscenter for Demens Advarselstegn ved demens. Rigshospitalet, København. Lokaliseret d på: Videnscenter for Demens Magtanvendelse. Rigshospitalet, København. Lokaliseret d på: Videnscenter for Demens 2013a. Nøgletal. Rigshospitalet, København. Lokaliseret d på: Sider i alt uden internethenvisningerne: 983 Side 43 af 66

45 10. Bilagsliste Bilag 1 - Inklusion-og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Tidsperioden gik mellem år , da resultatmængden ellers var for lille, men gik hovedsageligt efter nyeste viden. Sprog: Engelsk, dansk og norsk, da disse sprog beherskes. Den patientgruppe, der vil være fokus er den medicinske patient over 65 år, med en demensdiagnose, da denne er et hyppigt forekommende syndrom blandt personer over 65 år og er stigende med alderen (Rogvi-Hansen 2005). Artikler, der beskrev undersøgelser ud fra både kvantitative og kvalitative metoder, blev læst igennem for at sikre at intet bliver overset, der kunne have relevans for vores problemformulering. Eksklusionskriterier: Artikler, som omhandlede specifikke diagnoser, symptomer eller sygdomme hos den ældre demensramte blev fravalgt, da der her blev vurderet, at disse ikke havde relevans for vores problemstilling. Ligeledes blev undersøgelser, der specifikt forholdte sig til forebyggelses- og behandlingstiltag, også vurderet som værende irrelevante. Endvidere blev der sorteret artikler fra, som ikke kunne sættes i forhold til projektets problemstilling. Bilag 2 Den brede søgning Der blev søgt i september 2013 på Søgningsresultater: Database: Bibliotek.dk I første omgang blev der søgt på fritekstsøgning for at søge så bredt som muligt. Søgt på: Demens. Dette gav 2177 poster. Derefter præciseredes det til demens OG sund- Side 44 af 66

46 hedsvæsenet, og dette gav 24 poster. Herefter blev der søgt på samme søgeord, men at det kun skulle være internetversioner, som der var interessante pga. manglende tid til at bestille noget fra biblioteket. Dette gav 5 poster, hvor den ene post var relevant. DSR.dk Først blev der søgt på: Demens, som gav 926 poster. Hertil blev der søgt på: Demenspleje. Dette gav 47 poster. Derefter blev nøgleordet; magt kombineret hertil, hvilket gav 10 poster, som kunne bruges. Psykinfo.dk Her blev søgt bredt på nøgleordet: Demens. Hvor der kom 41 poster, men ved at skimte dem igennem blev ingen af disse fundet relevante for projektet. Sundhedsstyrelsen Her startede vi også med en bred fritekstsøgning på: Demens. Dette gav: 49 poster. Da der blev søgte på demens OG pleje, gav dette én post, som havde relevans. Ældre Sagen Her blev søgt på: Demens OG omsorg OG pleje. Dette gav 16 poster, hvor ingen havde relevans. Københavns Kommune Her lavede vi en fritekstsøgning på: Demens, hvor der kom 9 poster. Ingen af disse havde relevans. Ugeskrift for læger Ved den brede søgning på ordet: Demens, kom der 391 poster. Vi søgte derefter på: Demens OG Side 45 af 66

47 integritet, som gav 0 poster. Vi prøvede i stedet med: Demens OG magt, hvor der kom 15 poster. Den ene post var relevant. CINAHL Der blev først søgt på: Dementia, som gav poster. Dette blev præciseret med AND treatment, som gav 3623 poster. Vi kom yderligere et nøgleord på: AND force, så kom vi ned på 18 fund. Der blev valgt én artikel, som havde relevans. PubMed Med en fritekstsøgning på nøgleordet: Dementia, fik vi poster, hvor vi prøvede at tilføje: AND treatment. Her kom poster. Med tilføjelsen: AND force, kom vi ned på 245 poster. Der blev tilføjet: AND self-determination, hvor vi kom ned på fem poster, hvoraf den ene havde relevans. Bilag 3 Den konkrete søgning Der blev søgt i september og oktober 2013 på Database: Søgningsresultater: PubMed Først blev der søgt på hver af de tre udvalgte emneord: Challenges = Patient navigation = 1952 Side 46 af 66

48 Integrity = Derefter blev der foretaget en kombinationssøgning på resultatet af søgningerne Challenges og Patient navigation, hvilket blev til en synonymsøgning med den boolske operator OR, som gav poster. Efterfølgende blev dette resultat kombineret med resultatet af søgningen på Integrity. Dette blev udført med den boolske operator AND og gav = 840 poster. Dette resultat blev yderligere kombineret med ordet Nurses, for at blive mere konkret, hvilket gav = 43 poster. Disse poster kom frem efter at have indtastet: Tidsperiode: 2000 til 2013 Alder: 65+ Sprog: Engelsk, dansk og norsk, da disse sprog beherskes. CINAHL Igen blev der søgt på hver af de tre udvalgte emneord: Challenges = Patient navigation (Explode)= 180 Integrity = 6286 Kombinationssøgning på resultatet af søgningerne Challenges og Patient navigation, igen en synonymsøgning med den boolske operator OR, Side 47 af 66

49 som gav poster. Efterfølgende blev dette resultat kombineret med resultatet af søgningen på Integrity. Dette blev udført med den boolske operator AND og gav = poster. Dette resultat blev yderligere kombineret med ordene Nurses og Dementia, for at blive mere konkret, hvilket gav = poster. Til slut afgrænset til år: Sprog: Dansk, norsk og engelsk, samt alder 65+. Det blev valgt kun at gå max. 13 år tilbage, da resultatmængden ellers var for stor. Sprogene er valgt fordi det er de sprog der beherskes ved den akademiske læsning, og alder valgt, for at afgrænse til den ældre gruppe af patienter. Resultatet blev = 10 poster Bibliotek.dk Ligesom i CINAHL og PubMed blev der også her taget udgangspunkt i de to danske søgeord udfordringer og integritet. Men egnede emneord kunne ikke findes, da denne database ikke er sygeplejefaglig. Vi prøvede flere forskellige søgninger, men uden noget brugbart. Vi besluttede derfor at lave en fritekstsøgninger med trunkering på ordene demens* og sygepleje* under artikler. På Bibliotek.dk er det kun muligt at afgrænse i forhold til årstal og sprog. Søgningerne kom altså til at se således ud: Demens* med kriterier: Dansk, norsk og engelsk + År efter 2000 dette gav= 276 poster. Sygepleje* med samme kriterier, som før = Side 48 af 66

50 4850 poster. Til slut blev disse to søgninger kombineret med den boolske operator OG, som gav = 9 poster. Bilag 4 Kritisk vurdering af artikler De efterfølgende tre artikler blev vurderet ud fra inspiration af Forsberg og Wengström (Forsberg og Wengström 2008). 1. Vurderingsskema for artiklen: Maintenance of Patients' Integrity in Long-Term Institutional Care. Artikel nr. 1 A. Formålet med studiet - Hvilken kvalitativ metode er anvendt? - Er studiets design relevant i forhold til at svare på spørgsmålet? Selvlavet spørgeskemaundersøgelse baseret på 24 spørgsmål ang. Langtidsindlagte patienters følelse af integritetsbevarelse. Denne undersøgelse havde til formål at beskrive og sammenligne de synspunkter sygeplejersker og ældre patienters pårørende har ang. vedligeholdelsen af patienternes integritet i langvarig pleje. Ja B. Undersøgelsesgruppe - Er inklusions- og eksklusionskriterier ty- Ja Side 49 af 66

51 deligt beskrevet? - Hvilken udvælgelsesmetode er anvendt? - Fremkommer en beskrivelse af informanternes køn, alder, social status samt anden relevant demografisk baggrund? En målrettet stikprøve som omfattede 222 sygeplejersker og 213 slægtninge til ældre patienter, som var langtidsindlagt. Ikke direkte men informanterne var en blanding af både køn, alder m.m. - Er gruppen af informanter passende? Ja, da det bl.a. omhandler sygeplejerskers oplevelse af plejen af demente. C. Dataindsamlingsmetode - Er feltarbejdet tydeligt beskrevet heraf hvor og hvem? Ja. Undersøgelsen blev foretaget over en periode på tre måneder og er udarbejdet af Sari Teeri, Maritta Välimäki, Jouko Katajisto og Helena Leino- Kilpi på et universitetshospital i Finland. - Beskrives dataindsamlingsmetoderne tydeligt? - Er data systematisk opstillet og findes en søgeprotokol og interviewguide? Ja, dataindsamlingsmetoderne blev allerede nævnt i abstracts. Den er systematisk opstillet, men der er ikke søgeprotokol eller interviewguide. Side 50 af 66

52 D. Dataanalyse - Er analysen og tolkningen af resultatet diskuteret? - Er resultaterne troværdige? Svaret på alle punkt-spørgsmålene er ja, jeg oplevede artiklen som værende grundig, kritisk, troværdig og stabil. - Er resultaterne pålidelige? - Er der stabilitet og overensstemmelse? - Er de præsenterede teorier og tolkninger baseret på indsamlede data? E. Vurdering - Kan resultaterne tilkobles til forskningsspørgsmålene? - Overrasker de indsamlede data forskerens resultat? - Har resultaterne klinisk relevans? - Beskrives metodologiske brister og risici for bias? - Er der en risiko for bias? Ikke oplyst. Det fremgår ikke tydeligt i teksten, men det kan anes igennem hele teksten. Ja, det har de, eftersom resultaterne kan kaste lys over hvad der foregår på en afdeling, hvor der er langtidsindlagte demente patienter. Nej. Der er altid risiko for bias når man laver diverse undersøgelser. Resultaterne tyder på, at oprethol- Side 51 af 66

53 - Hvad er forfatterens konklusion? delsen af patientens integritet kræver særlig opmærksomhed. Generelt skal der ydes flere tilstrækkelige ressourcer til langsigtet geriatrisk pleje, især ældre med en demensdiagnose. Disse patienter har en nedsat evne til kommunikation og beslutningstagning, hvorfor det kan være ekstremt svært for sygeplejersker at forstå dem. De færdigheder og kompetencer hos sygeplejersker i dette speciale skal styrkes. Pleje af ældre demente patienter kræver særlige faglige kompetencer, og det er vigtigt, at kendskabet til dette øges. Mere forskning er også behov for langvarig pleje, såsom interventionsstudier henblik på at finde nye måder at organisere sygepleje praksis, især med henblik på at løse problemerne med personalemangel, tidspres osv. - Enighed i konklusion? Ja, denne konklusion er meget relevant i forhold til problemformuleringen. 2. Vurderingsskema for artiklen Challenges and expectations of the Mental Capacity Act 2005: an interview-based study of community-based specialist nurses working in dementia care. Artikel nr. 2 Side 52 af 66

54 A. Formålet med studiet - Hvilken kvalitativ metode er anvendt? - Er studiets design relevant i forhold til at svare på spørgsmålet? Kvalitative semistrukturerede interview med 15 admiral sygeplejersker. Omhandlede deres oplevelser med at forklare de juridiske rammer til sundhedspersonale, i forbindelse med pleje af demensramte patienter. Ja. B. Undersøgelsesgruppe - Er inklusions- og eksklusionskriterier tydeligt beskrevet? - Er udvælgelsesmetoden informanterne blev kontaktet på beskrevet? Ja Ja, via et hovedkontor blev der sendt en åben invitation til 20 admiral sygeplejersker i nord London-regionen. De første 15 frivillig der meldte sig blev inkluderet. - Hvilken udvælgelsesmetode er anvendt? - Fremkommer en beskrivelse af informanternes køn, alder, social status samt anden relevant demografisk baggrund? En målrettet stikprøve-undersøgelse. Ja Ja Side 53 af 66

55 - Er gruppen af informanter passende? C. Dataindsamlingsmetode - Er feltarbejdet tydeligt beskrevet heraf hvor og hvem? Ja. Undersøgelsen blev foretaget over en periode på to måneder og er udarbejdet af Kritika Samsi, Jill Manthorpe, Tayvanie Nagendran og Hazel Heath. England. - Beskrives dataindsamlingsmetoderne tydeligt og hvilke spørgsmål anvendes? - Er data systematisk opstillet og findes en søgeprotokol og interviewguide? Ja, dataindsamlingsmetoderne blev allerede nævnt i abstracts. Den er systematisk opstillet, men der er hverken søgeprotokol eller interviewguide. D. Dataanalyse - Er analysen og tolkningen af resultatet diskuteret? - Er resultaterne troværdige? Svaret på alle punkt-spørgsmålene er ja, vi oplevede artiklen som værende grundig og troværdig. - Er resultaterne pålidelige? - Er der stabilitet og overensstemmelse? - Er de præsenterede teorier og tolkninger baseret på indsamlede data? Side 54 af 66

56 E. Vurdering - Kan resultaterne tilkobles til forskningsspørgsmålene? Ikke oplyst. - Overrasker de indsamlede data forskerens resultat? - Har resultaterne klinisk relevans? Forskerne har udtrykt en formodning om resultatet, som stemte ret godt med deres resultater. Ja, det har de, eftersom resultaterne kan perspektivere sygeplejerskernes støtte til både sundhedspersonale og demensramte. Undersøgelsen kan hjælpe begge parter med at give generel information, som hjælper til at der kan foretages rettidige handlinger og derved bruge loven til at reducere angst konflikter. Nej - Beskrives metodologiske brister og risici for bias? - Er der en risiko for bias? - Hvad er forfatterens konklusion? Der er altid risiko for bias når man laver diverse undersøgelser. Diverse regler har potentiale til at støtte beskyttelse og styrkelse af fællesskabet sygeplejersker. Men ikke alle deltagere følte sig sikker på at bruge disse regler. Men dette kunne afhjælpes med bl.a. genopfriskningskurser. Side 55 af 66

57 Ja, denne undersøgelse fortæller meget godt om sygeplejerskernes oplevelser i forhold til at bruge regler/love i deres daglige arbejde med demente patienter. - Enighed i konklusion? Ja. 3. Vurderingsskema for artiklen Integrity and Mental Health Nursing: Factors to Consider. Artikel nr. 3 A. Formålet med studiet - Hvilken kvalitativ metode er anvendt? - Er studiets design relevant i forhold til at svare på spørgsmålet? Kvalitativt litteraturstudie. Ja B. Undersøgelsesgruppe - Er inklusions- og eksklusionskriterier tydeligt beskrevet? - Er udvælgelsesmetoden informanterne blev kontaktet på beskrevet? - Hvilken udvælgelsesmetode er anvendt? - Fremkommer en beskrivelse af informan- Der fremgår ikke nogen tydelige inklusions- og eksklusionskriterier. Ej relevant. Dette fremgår ikke i teksten. Nej Side 56 af 66

58 ternes køn, alder, social status samt anden relevant demografisk baggrund? - Er gruppen af informanter passende? Ej relevant. C. Dataindsamlingsmetode - Er feltarbejdet tydeligt beskrevet heraf hvor og hvem? Der er ikke foretaget feltarbejde. Men undersøgelsen er udarbejdet af Michelle Cleary fra Singapore og Jan Horsfall fra Australien. - Beskrives dataindsamlingsmetoderne tydeligt og hvilke spørgsmål anvendes? - Er data systematisk opstillet og findes en søgeprotokol og interviewguide? De er ikketydeligt beskrevet, men ud fra det jeg læste i teksten, vurderede jeg den for relevant i forhold til min problemformulering. Nej D. Dataanalyse - Er analysen og tolkningen af resultatet diskuteret? På sin vis ja, da der er foretaget en grundig litteraturundersøgelse, hvor man holder de forskellige tekster op mod hinanden. Ja Side 57 af 66

59 - Er resultaterne troværdige? - Er resultaterne pålidelige? - Er der stabilitet og overensstemmelse? - Er resultaterne efterfølgende diskuteret med informanterne? - Er de præsenterede teorier og tolkninger baseret på indsamlede data? Ja Ja Nej Ja E. Vurdering - Kan resultaterne tilkobles til forskningsspørgsmålene? - Overrasker de indsamlede data forskerens resultat? - Har resultaterne klinisk relevans? Ikke oplyst. Forskerne giver udtryk for en formodning om resultatet, som stemte ret godt med deres undersøgelsesresultater. Nej - Beskrives metodologiske brister og risici for bias? - Er der en risiko for bias? Det er der altid, når der især foretages kvalitative undersøgelser. - Hvad er forfatterens konklusion? Integritet skal forstås som en personlig moral og en social (gruppe) moral, og for at blive set som relevant for mental Side 58 af 66

60 - Enighed i konklusion? sundhed i sygeplejen, hvor fokus i arbejdet er på mennesker. Refleksion er en vigtig faktor i sygeplejens arbejde, for at kunne yde en integritetsbevarende sygepleje. Denne konklusion er det tætteste jeg kommer på at få af direkte svar i henhold til problemformuleringen og derfor er denne tekst særlig relevant. Side 59 af 66

61 Bilag 5 - Spørgeskema (Spørgeskemaet fremtræder her med svar fra alle deltagerne) Spørgeskemaet skal bruges i relation til vores bachelorer projekt, hvor vores problemformulering lyder: Hvilke udfordringer oplever sygeplejerskerne i den sekundære sektor i forhold til at bevare den ældre dementes integritet? Spørgeskemaet er anonymt. 1. Dit køn? Mand 1 Kvinde 4 2. Din aldersgruppe? år år år år år 3. Hvor mange års erfaring har du inden for sygeplejen? 4. Hvor ofte oplever du, at der opstår udfordringer i forbindelse med behandlingen af den demensramte patient? Altid 1 Ofte 4 I nogen grad Sjældent Aldrig 5. Hvor ofte oplever du, tilfælde af magtanvendelse overfor demensramte patienter? Altid Ofte I nogen grad 3 Sjældent 1 Aldrig 1 6. Hvor ofte oplever du at, der i afdelingen, er fokus på den demensramte patients integritet? Altid Ofte 1 I nogen grad 2 Sjældent Aldrig 2 Side 60 af 66

62 7. I hvilken grad mener du, at der i afdelingen, er fokus på forebyggelse af magtanvendelse overfor demensramte patienter? Altid Ofte I nogen grad 1 Sjældent 2 Aldrig 2 8. Hvor ofte oplever du arbejdet omkring den demensramte patient, som værende problematisk? Altid Ofte 5 I nogen grad Sjældent Aldrig 9. Hvor ofte anvender du de anerkendte socialpædagogiske redskaber, i relation til en demensramt patient. (Reminiscens, Marte Meo osv.)? Altid Ofte I nogen grad Sjældent 2 Aldrig Har du oplevet at magtanvendelsesepisoder er blevet anmeldt, f.eks. som en utilsigtet hændelse? Nej 2 Ja 3 Evt. hvor mange: Tusind tak fordi du ville deltage Med venlig hilsen Jonas Sachs Holm-Jensen, Michella Bentsen og Sidsel Pilgren Möll-Jensen. Sygeplejerskestuderende på Professionshøjskolen Metropol. Side 61 af 66

63 Bilag 6 - Interviewguide Interview med to sygeplejersker fra modul 13 Hvad tænker du, når du får en dementramt patient? Hvad forstår du ved begrebet integritet? Hvordan bevarer du den demensramte patients integritet? Hvad oplever du der kan være svært ved at arbejde med et demensramt menneske? Hvorfor er det et problem? Hvad gør du når det er svært? Fx når den demensramte er dørsøgende. Hvordan forebygger du/i magtanvendelse? Hvordan bruger du de socialpædagogiske værktøjer? Side 62 af 66

64 Bilag 7 - Databaser PubMed Denne database blev valgt både fordi, den dækker det medicinske område, men også fordi sygepleje indgår i databasens emneområder og derfor havde relevans. I PubMed startede søgningen med at finde emneord ud fra nogle udvalgte danske søgeord. I den forbindelse benyttede vi PubMeds tesaurus; MeSH Database. Søgning på Udfordringer gav emneordene: Challenges og Patient navigation. En søgning på ordet integritet gav flere resultater i forhold til det medicinske, og kun ét resultat var ikkemedicinsk; autonomi. Herefter blev ordene Challenges og Patient navigation kombineret med OR, og ligeledes blev det resultat kombineret med Nurses med AND. Til slut blev søgningen afgrænset ud fra ovenstående inklusionskriterier, og denne søgning gav alt i alt 60 resultater (Bilag 3). CINAHL CINAHL blev udvalgt pga. dens særlige fokus på kvalitativ forskning inden for især sygepleje. I CINAHL blev der brugt de samme emneord, som i PubMed, men med den forskel at der i CINAHL findes en funktion, hvor der samtidig kunne søges på under-emneord. Denne funktion kaldes Explode og blev benyttet til emneordet Patient Navigation, med dertilhørende synonymer. Efterfølgende lavede jeg en kombinationssøgning på resultatet af søgningerne Challenges og Patient navigation, igen en synonymsøgning med den boolske operator OR. Derefter blev dette resultat kombineret med resultatet af søgningen på Integrity. Dette blev udført med den boolske operator AND. Dette resultat blev yderligere kombineret med ordene Nurses og Dementia, for at blive mere konkret. Til slut blev der afgrænset til perioden: Sprog: Dansk, norsk og engelsk, samt alder 65+. Det blev valgt kun at gå max. 13 år tilbage, da resultatmængden ellers var for stor. Sprogene er valgt fordi det er de sprog der beherskes ved den akademiske læsning, og alder valgt, for at afgrænse til den ældre gruppe af patienter (Bilag 3). Side 63 af 66

65 Bibliotek.dk Bibliotek.dk blev valgt fordi, det er en national bibliografisk database, som bl.a. indeholder større artikler og tidsskrifter. Denne database er ikke specielt sundhedsfaglig, men indeholder alligevel nogle artikler, fra bl.a. tidsskriftet Sygeplejersken. På grund af den lidt anderledes opbygning end de andre databaser, var det svært at finde noget som havde relevans ud fra de udvalgte emneord. Det blev derfor besluttet, at lave to artikelfritekstsøgninger med trunkering (*) på ordene demens* og Sygeplejerske*. På denne database gav det mest mening at afgrænse med det samme, men der kunne kun afgrænses i forhold til årstal, samt sprog. Til sidst blev disse to søgninger kombineret med den boolske operator OG, hvilket gav ni resultater (bilag 3). Alt i alt 62 resultater fra de tre ovenstående databaser. Der blev efterfølgende sorteret i de fundne poster. Først via gennemlæsning af de forskellige abstracts og derefter blev tre artikler udvalgt via et vurderingsskema (Bilag 4). Der blev udvalgt to kvalitative artikler og én kvantitativ. Der blev altså her tale om metodekombination, som blev valgt for at sætte nogle fakta i perspektiv, for så at blive kombineret med de mere dybdegående kvalitative artikler. De tre artikler bliver derefter analyseret i forhold til problemformuleringen. Side 64 af 66

66 Bilag 8 - Samtykke Samtykkeerklæringer fra de to interviewede sygeplejersker. Side 65 af 66

67 Side 66 af 66