-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5
|
|
- Tilde Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 -----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og, V og V i mol i deres egenskab af stedfortræder-,parallel-, 3) DD og (D), SS og (S) i dur og mol B) SEKSTAKKORDER 1) T, S, D i dur, og T, S, +D og od i mol aflednings- mv -funktion 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur 5 3) Sekstakkorder på andre trin end, V og V vil normalt kun forekomme i tilknytning til bidominanter, bikadencer, omtydning eller modulation C) KVARTSEKSTAKKORDEN betragtes ikke som en selvstændig akkordform på lige fod med grund- og sekstakkorden Den forekommer kun i følgende sammenhænge: 1) På l2dw1d takttid som 6/4 D foran D i slutningsvendinger 2) På takttid kun som T gennemgangsakkord med trinvis bas 5 D) SPÆNDNGSDSSONERENDE FlRKLANGE REGLER: D7: Kun i slutvendinger med septimen som trinvis gennemgangstone D7: Septimen skal enten forberedes, eller indføres trinvis, -oftest fra oven 3 D7: Erstattes altid af (ufuldkommen) D 5 D7: Følges altid af T (sekstakkord) 7 3 DD og (D) forekommer (sparsomt) i samme former som D7 E) BETONNGSDSSONERENDE AKKORDER -følgende forekomp1er: 1) 56, S, S 3, (samt 56 i mol), -alle med forberedt kvint ) Bemærk at 56 på ubetonet kan videreføres ti16/4d på betonet takttid (undtagelse) 3) 5/4 D og 6/4 D 4) +57 i mol i forbindelse med harmonisering af melodisk molopgang A) BESKRVELSE - kriteriedor akkordsamhøri2hed 1) ntervalalstand mellem akkordemes grundtoner 2) Eventuelle fællestoner mellem akkorderne 3) Halvtone/l!Vt ledf!toneforbindf'lser mellem akkorderne 4) Akkordemes betoningsmæssige placering, dvs rytmisk-metriske placering (- = betonet, og lo =ubetonet) B) REGLER for akkordtoner med lrundtoner i: l} KVNT- eller KVARTAFSTAND som gjver størst affinitet fgundtone/kvint fællesskab), a) T-D -forbindelsen er betoningsforholdene er OK underordnede: T D såvel som T D b) Fællestoner 1-5 c) Halvtonetrin (evt ledetonetrin) D3 til T8 i dur og harm mol Desuden 1'3 til 58 i dur, og 53 til T5 i mol, og T3 til DS i mol 2) TERTSAFSTAND som giver næststørst affinitet terts/p-undtone - eller terts/kvint fællesskab), ( klassisk dur-mol oftest terts nedad fra bet til ubet Eks: T - Tp Med god modbevægelse i yderstemmer også ubet-bet Eks: T Tp a) Fællestoner 3-1, eller 3-5 b) Halvtonetrin? 3) SEKUNDAFSTAND som giver mindst affinitet fin fællestoner) akkorderne er kontrære a) Mest benyttet er: bet - ubet -placering Eks: S D Ved modbevægelse også: Ubet bet-placering Eks S D b) lællestoner! c) (Kun) halvtonetrin Note: Ved at gøre den ene eller begge akkorder til sekstakkorder svækkes det kontrære præg, og akkord følgen kan anvendes både i ubet-bet-, og i bet-ubet-placering Eks: SD ogsdmv ) NGEN AFSTAND futligt akkordodcifte) a) Akkordientavl forekommer i en periodes begyndelse og fra en periodes slutakkord til næste periodes begyndelsesakkord b) Har en sekstakkord fordoblet kvint regnes dens overgang til samme akkord som grundakkord for akkordskifte d Akkordomvendinr benyttes gerne hvor to meloditoner,- hvoraf den første indtræder på betonet takttid-, tilhører samme akkord d) Akkordskift pc\underdelinpværdier skal helst undgås e) (Find selv) Vendinger som forekommer kun i dur Eks: Høffd Kap X 3b Vendinger som forekommer kun i mol Eks: Høffd Kap X 4a
2 nn FORDOBLNG(af akkordtoner i oktav eller prim) - Enkel Koral (Tø sept 2000) 3/4 A) BESKRVELSE Treklange og firldange med grundtone-, terts-, eller kvintfordob1ing 085: Dissonerende toner, dvs septimer- /noner samt forudholdstoner fordobles aldrig Ledetonetertser fordobles aldrig og heller ikke kvinten i 56 ( ufuldkommen D kan septimen fordobles, da akkorden har sekstakkordstruktur, se nedenfor) B) REGLER l)grundtreklange a) T, S og D i dur og i mol (samt og V i mol) kun grundtonen b) V, Uog Dl i dur og V i mol som parallel funktioner dtonefordobles også, men kan undertiden tertsfordobles når stemmeføringen vinder ved det c) UNDTAGELSER: V, U og D i dur og V i mol skal ærtsfordobles når de Qptræder som stedfortræderaklmrder d) Bemærk: Ved modulation er omtydningsakkorder flertydige også mht grundtone- eller tertsfordobling Kvintenmå aldrii fordobles i avundtrekla f\ Uir fordoblir\&: Kvinten kan undtagelsesvis udelades af stemmeføringsmæssige grunde, isåfald fordobles grundtonen en ekstra gang 2) SEKSTAKKORDER a) Grundtone- eller kvintfordobles b) UNDTAGELSE: Tertsfordobling sker kun: :d Ved trinvis modbevægeisei yderstemmer y) For øt undga pørølleller z) NAr sekstaldwrdfølger sømmefunktions grundakkord æ) Hvis særlig god stemmeføring opns c) og foran +D skal kvintfordobles ("frygisk kadence") 3 d) od må ikke tertsfordobles e) Bemærk ufuldkommen D og ufuldkommen S har sekstakkordstruktur f) Ufuldkommen D: Kvint- septimfordobles (intervaller er beskrevet i forhold til den udeladte grundtone) g) Ufuldkommen S: Kun grundtonefordob1ing (S-tonen) 3\KVARTSEKSTAKKORDER a) T kvintfordobles af stemmeføringsmæssige grunde 5 b) 6/4 D grundtonefordobles (D-tonen) 4) FlRKLANGE samt 5/4D a) D7-former: Kvinten udelades undertiden i D7 og især i D7,-og der grundtonefordob1es 7 b) S6-former: S forekommer med udeladt terts altså 53 og grundtonen fordobles 6 6 c) 5/4 D: Grundtonefordobles V) STEMMEFØRNG E:'V\ReJ Ko \'l-l (TØsept2000) 4/4 (Beliggenhed,stemmeomfangafstand, se: KOMPENDUM) DEN ENKEL TE STEMME -MELODK: A)BESKRVELSE:Bas (og sopran) bør fonnes udfra kriterier for god melodiføring alt og tenor spiller samklangsmæssige hensyn en større vægt end ønsket om en god melodi B)HOVEDREGELfor alt Qtenor er; Nænneste vt:j til næste tone C) REGLER: 1) Tilladte intervaller: a) l (sopran), alt og tenor: Ren prim, st- og l sekund, st- og l terts, ren kvart og undertiden ren kvint, og ved "dødt interval" evt også st- l sekst, og evt septim b) bas (foruden intervallerne under a) tillige st- og l sekst i forbindelse med akkordomlægning hvor stemmen videreføres trinvis i modsat retning Desuden også oktav-omlægning og ved "dødt interval" evt også l septim (? Lille sekst op + lille sekund ned i forbindelse med frygisk kadence?) c) Kromatik kan anvendes med nænsomhed i forbindelse med (D)-fonner d) Af ornamentale toner anvendes kun gennemgangstoner, og fortrinsvis i bas 2) Forbudte intervaller; a) Alle forstørrede og formindskede intervaller b) Undtagelse for basstemme i mol: Fra T's terts nedad til D's terts dvs fn kvart, når bassen videreføres trinvis i modsat retning dvs til T's grundtone (? Fra S-grundtone til D-terts til T-grundtone?) STEMMEFØRNG - oarvis relationer - se også under SAMKLANG: A) BESKRVELSE: Følgende bevægelsesrelationer er principielt mulige mellem to stemmer: a) Modbevægelse: b) Parallelbevægelse: c) Sidebevægelse: d) Ugebevæge1se: e) Stemmekryds: f) Sløjfe: B) REGLER: a) Modbevægelse er normalt OK FORBUD: Bortset fra i periodebegyndelse og eventuelt i slutningsdannelser bør yderstemmer dog ikke danne "antiparalleller", der defineres som modbevægelse hvor stemmerne bevæger sig fra ren kvint eller oktav til samme interval i oktavforægning; b) Parallelbevælse FORBUD: er normalt OK Stemmer må aldrig parallelføres i rene primer, rene kvinter eller rene oktaver Parallelbevægelse fra ren- til formindsket kvint er OK,- men ikke fra formindsket -til ren kvin Sidstnævnte forekommer også, -men forbydes hermed i Enkel Koral c) Sidebevelse er pk d) ligebevlse er normalt OK FORBUD Yderstemmerne må normalt bevæge sig i ligebevæge1se,-men hvis overstemmen_ sorinl!:ertil ren bint eokta1l ( dette betel!:l1essom "skiulte oaralleller") e) StemmekQ'ds er forbudt f\ Slfe er forbudt (undtagelse se Høffd A eks Se) STEMMERNE SAMLET: Bør ikke bevæge sig i samme retning (bortset ved slutkadencer)
3 Enkel Koral Progression, ndhold: DEL: SDE EMNE 1 D-T i dur somgrundakkorder 2 D-Ti trol somgrundakkorder 3 4 NYT: S somgrundakkord T, Sog Didur somgrundakkorder T, Sog D i trol somgrundakkorder NYT: Sekstakkorder 5 T, Sog D i dur somgrund- og sekstakkord 6 T, Sog D i trol som grund- og sekstakkord NYT: SPÆNDlNGSDSSONERENDE akkorder 7 D7 fonrer og ufuldkommen Dominant i dur 8 D7 forrrer og ufuldkommen Dominan i trol NYT: BETONNGSDSSONERENDE akkorder /4 D, 5/4 D, samt 56 forrrer og ufuldkommen S i dur fortsat /4 D,5/ 4 D, samt 56 fonrer og ufuldkommen S i trol fortsat NYT: Stedfortræder- og parallelfunktioner 13 Ts, Ss,Ds og Tp,Sp, Op i dur Ts, Ss, Ds og fortsat Tp,Sp, Op i trol HARMONLÆRE (HØFFDlNG) KAPTEL: V TØ febr 2006 ANDRE HARMONLÆRESYSfEMER NYT is i nul og den elodiske nul-kadence NYT: B KADENCER
4 T D i dur som grundakkord T D i mol som grundakkord r r r r UDFYLDNNG (generalbas) n, -',,,,,, r r UDFYLDNNG (generalbas) n - - ( f f n,,, -,,, HARMONSERNG n " " " ty T0F06
5 3 NYT: S som grundakkord mol 4 NYT: S som grundakkord i dur n,, V r r il r r J J 1 J J 1 j J J j 1 J J j UDFYLDNNG (generalbas) UDFYLDNNG n, V v V " HARMONSERNG V HARMONSERNG n,,, V n,,, -,,, -' f\,, ej
6 s NYT: T, S OG D som SEKSTAKKORDER dur r- r- ENKEL KORAL-progresslon 6 NYT: T, S OG D som SEKSTAKKORDER mol, nklusivod 3! UDFYLDNNG (generalbas *) r- r- v r- r -- r r HARMONSERNG r- r- t UDFYLDNNG (generalbes) r- r- ro,,,, r-, LJ t 1\ HARMONSERNG ro, r- r- 'GENERALBAS er en becifringsfonn hvor de vigtigste toner i en samklang angives som NTERVALAFSTAND forhold R BASTONEN (økt/j1lølaeerinrtiue medrertnet!1 Akkørdllrundtønetænkemdden er sd ledes fremmed før unne beskri'elsesmdde Ved notation af en treklang er terts dvs 3 underforstået, dog angives stor tertsvariant ved #, og 6 tallet angiver at der skal spilles sekst i stedet for kvint Treklange i grundform angives ved hjælp af kun bastone, - og altså uden cifre!
7 7 NYT: SPÆNDNGSDSSONERENDE akkorder, dvs D7 former og ufuldkommen Dominant dur 1 J NYT: SPÆNDNGSDSSONERENDE akkorder, dvs 07 former og ufuldkommen Dominant mol 8 UDFYLDNNG (generalbas),rr UDFYLDNNG (generalbas) HARMONSERNG n ti UDFYLDNNG (generalbas) n,, t), HARMONSERNG l J ti - -
8 NYT: BETONNGSDSSONERENDE akkorder i dur: 6/4 D, 5/4 D, samt S6 former og ufuldkommen S 9 10 HARMONSERNG 1":\ ", 1":\ V 1":\ ",,, V 1\ UDFYLDNNG (generalbas) 1":\ 1":\ 1\ \ fif,, UDFYLDNNG (generalbas) 1":\ ", V v - -
9 11 NYT: BETONNGSDSSONERENDE akkorder: 6/4 D, 5/4 D, samt S6 former og ufuldkommen S mol -- JJJ) J j l NYT: Ts, Ss, Ds, samt Tp, Sp og Dp i dur HARMONSERNG 12 1\,, n,,,,,, UDFYLDNNG (generalbas) 1\,,,,, 1\, '"' - t UDFYLDNNG (generalbas) ",,,
10 NYT: Ts, Ss, Ds, samt Tp, Sp og Op i dur r\ NYT: Ts, Ss, Ds, samt Tp, Sp og Op i mol r\ r\ r\ r\ UDFYLDNNG r\ r\ n, HARMONSERNG r\ " r\ n, V, r\ ", V,,, r\ v r\ r\ n, -,,
11 l! l! :lo - - o!/' [ l» ạ - ri) "Cl Cl Q :>0 "Cl Co = Cl Q a ( - -,
Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereHarmonilære. Kompendium efter Leif Thybo
Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereI. DEL Introduktionskurset
I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereGrundbegreber & Satslære
Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereKL s Jazzarrangement kompendium.
Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereKort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1
Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mere2-st. Barokkontrapunkt
Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereUdvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mere»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019
»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereFemstemmige satser - jazzharmonik
Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende
Læs mereLektion 1 Modstemme - Node mod node
Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mereTostemmigmelodisats. I andre akkordisklharmoniskesituationerer der ikke den samme tætte forbindelse mellem de to principper- fx:
Tostemmig melodisats To af de grundlæggendesatsmæssigeprincipper for udformningen af melodisats er parallelføring og afsmitningaf melodiensakkordfremmedetoner. Parallelføring er et intervallisk defineret
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereCarl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1
Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",
Læs mereTonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL
Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,
Læs mereVelkommen til den skriftlige prøve i hørelære og teori! F A C I T. 1. Auditiv prøve. Navn: Hovedfag:
Velkommen til den skiftlige pøve i høelæe og teoi! F A C I T 1. Auditiv pøve Navn: Hovedfag: *5 A 2 1. Auditiv pøve Opgave 1a Du høe nu uddag af 4 musikstykke. Bestem stilpeioden fo hvet eksempel og angiv
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereII. RYTMISKE HIERARKIER ( KLASSISK CTR. GYLDEN DELING) V. KOMBINATION AF UENDELIGHEDS- OG OVERTONERÆKKERNE (1. SYNTESE)
S E M I N A R D E C E M B E R 1 9 7 3 1 ( 1 9 7 3 ) af Per Nørgård Indhold: I. FORSKUDT AKKORD I FORBINDELSE MED ACCENTSKIFT II. RYTMISKE HIERARKIER ( KLASSISK CTR. GYLDEN DELING) III. UENDELIGHEDSRÆKKEN
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereOM LEDETONE OG SYNKOPE-DISSONANS I KADENCERNE I HANS LEO HASSLER's "KIRCHENGESANG" Christian Vestergaard-Pedersen
112 OM LEDETONE OG SYNKOPE-DISSONANS I KADENCERNE I HANS LEO HASSLER's "KIRCHENGESANG" 1608 Christian Vestergaard-Pedersen Med sit værk "Flinfftzig Geistliche Lieder und Psalmen. Mit vier Stimmen / auf
Læs mereTONALITET. Maj 2007/MW
INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereSchiller Instituttet afholder musik-seminar i Wiesbaden, Tyskland:»Vi må lancere et»manhattan-projekt«i Europa for Klassisk Musik«
Schiller Instituttet afholder musik-seminar i Wiesbaden, Tyskland:»Vi må lancere et»manhattan-projekt«i Europa for Klassisk Musik«Den 2.-3. januar 2016 mødtes i Wiesbaden, Tyskland, en gruppe bestående
Læs mereProgrammet Intervalgeneratoren
Programmet Intervalgeneratoren I det følgende forklares og demonstreres (i den nævnte rækkefølge) begreberne frekvenskvotient, superposition, naturintervaller, pytagoræiske intervaller, tempererede intervaller,
Læs mereFlere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.
Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer
Læs mereKort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004
Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereOm timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling
Om timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling AF ERIK AXEL WESSBERG Interviewer: Hvad er Deres fag? Gæst: Jeg er komiker! I: Hvad er det vig... G: Timing! Ovenstående
Læs mereOpgave 1 - Arrangement for vokale stemmer
Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret
Læs mereHarmonisk analyse af det 19. århundredes musik
79 Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik En teoretisk overvejelse J AN MAEGAARD Indledning Det er kendetegnende for det 19. århundredes musik, at harmonikken tager til i betydning, og at dens
Læs mereMusik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål
Musik Formål og perspektiv Vi finder aftryk af menneskets universelle tilknytning til musikken blandt de ældste arkæologiske fund - en udtryksform der bryder gennem adskillelse i tid, kultur og sted. Musikken
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereForord. Redegørelse fra Det kirkemusikalske udvalg. Overordnede betragtninger over melodihenvisninger, melodirepertoire og melodiversioner
Forord Redegørelse fra Det kirkemusikalske udvalg Hermed fremlægges den del af det reviderede forslag, FORSLAG TIL NY SALMEBOG. Betænkning afgivet af den af Kirkeministeriet 5. januar 1993 nedsatte SALMEBOGS-
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mere