Egedal Kommuneplan Forslag i høring 4.September oktober 2013

Transkript

1 2013 K O M M U N E P L A N Egedal Kommuneplan Forslag i høring 4.September oktober 2013

2 Offentlig bekendtgørelse 4. september 2013 Forslag til Kommuneplan Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 28. august 2013 vedtaget forslag til Kommuneplan med tilhørende miljøvurdering. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden fra 4. september til og med 30. oktober Kommuneplanforslaget er udarbejdet som en digital plan, der kan ses på En printet udgave af kommuneplanen kan desuden ses på kommunens biblioteker, i Borgerservice på Stenløse Rådhus samt hos Center for Plan, Kultur og Erhverv. Kommuneplanforslaget indeholder kommunalbestyrelsens mål og rammer for udvikling og areal anvendelsen i Egedal de kommende 12 år. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende kommuneplan 2009 er: Nyt byudviklingsområde vest for Smørumnedre Mulighed for fortætning omkring Frederikssundsvej i Stenløse Revideret retningslinjer for udvikling af nye byområder Justering af rammer for detailhandel Udpegning af kulturmiljøer i byerne Revidering af rammer for lokalplanlægning Strategi for rute og stiplanlægning Udpegning af område til fælles biogasanlæg Retningslinjer for lokale grønne strøg mellem stationsbyerne Reviderede udpegninger af ønskede og uønskede skovrejsningsområder Reducering af arealer til støjende friluftsanlæg Reviderede udpegninger af værdifulde landbrugsområder Høringsperiode og borgermøde Bemærkninger og ændringsforslag til kommuneplanforslaget samt miljøvurderingen skal være modtaget senest 30. oktober 2013 og sendes til CPK@egekom.dk eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Der afholdes Borgermøde den 10. oktober kl i Rådhussalen på Stenløse Rådhus. Kommuneplanforslagets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. I byzone kan kommune forbyde udstykning og bebyggelse, hvis det er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Det gælder dog ikke, hvis en byplanvedtægt eller lokalplan for området muliggør arbejderne. I byzone og sommerhusområder kan kommunen forbyde opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede områder, hvis det er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Igen gælder det dog ikke for områder, der er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt eller for områder, der er udlagt til offentlige formål. Det er først, når kommuneplanen er endeligt vedtaget efter høringsperioden at den bliver juridisk bindende. Indtil da er kommuneplan 2009 gældende.

3 Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har myndigheder pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Egedal Kommune har vurderet, at kommuneplanforslaget skal miljøvurderes i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og har i det indledende arbejde afgrænset miljøvurderingen til at omhandle følgende temaer i kommuneplanforslaget: nyt arealudlæg til byudvikling vest for Smørumnedre fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse udpegning af kulturmiljøer i byerne udpegning af område til biogasanlæg Miljøvurdering af kommuneplanforslaget sker på det detaljerings- og vidensniveau som kommuneplanen har og der er derfor hovedsageligt foretaget mere overordnede og kvalitative vurderinger. I forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning skal det vurderes om de mere konkrete planer skal gennemgå en yderligere og mere kvantitativ miljøvurdering.

4 Indholdsfortegnelse Kommuneplan Egedal Kommunes identitet og rolle...2 Egedal Kommunes vision...3 HOVEDSTRUKTUR...5 Bymønstret...7 Byudvikling og fortætning...8 Stationsnærhed...10 Rækkefølge for byudvikling...11 Egedals byer, byområder og landsbyer...13 Smørumnedre...14 Veksø...16 Stenløse - Gl. Ølstykke...18 Ølstykke Stationsby...20 Ganløse...22 Slagslunde...24 Ledøje...26 Smørumovre...28 Søsum...30 Hove...32 Knardrup...33 Skenkelsø...34 Svestrup...35 Nybølle...36 Stenlille...37 Sperrestrup...38 Tangbjerg...39 Buresø...40 Kulturmiljø og bevaring...42 Boliger...43 Erhvervsstruktur...44 Administrative virksomheder i Kong Svends Park...45 Videns- og serviceerhverv ved Egedal By...46 Ferie- og oplevelsesområde ved Kildedal...48 Produktionsvirksomheder i Værebro Erhvervsområde...49 Detailhandelsstruktur...50 Rammer for detailhandel...51 Borger og Kultur...52 Børn og unge...53 Skole og SFO...54 Sundhed...55 Ældre...56 Borgere med handicap og sindslidelser...58 Kultur, fritid og idræt...59 Trafik...60 Stier...60 Stier, kortlægning og klassificering...60 Ruteplanlægning...62 Stiplanlægning...63 Kollektiv trafik...64 Vejnettet...65 Land...66 Det åbne land...66 Landskabsværdier...67 Grønne kiler og strøg...68 Det grønne strøg - Skenkelsø Sø...70 Det grønne strøg - Ølstykke...72 Det grønne strøg Veksø...74

5 Kystnærhedszonen...76 Geologi...77 Naturværdi...78 Kulturværdier i det åbne land...80 Landbrug...81 Skove og skovrejsning...82 Fritidsformål...83 Vandkredsløbet...84 Grundvandssikring ved planlægning for ny byudvikling og biogasanlæg...85 Lavbund...86 Energi og Teknik...88 Energiplanlægning...89 Vindmøller...89 Varmeforsyning...90 Biogasanlæg...91 Tekniske anlæg...92 Affald og genanvendelse...92 Håndtering af jord...93 Støj...94 VVM-pligtige anlæg...95 RETNINGSLINJER Bymønstret...98 Retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål...98 Retningslinjer for stationsnærhed...99 Retningslinjer for rækkefølgebestemmelser Retningslinjer for bebyggelse, byrum, tilgængelighed og beplantning Retningslinjer for kultulmiljø og bevaring Retningslinjerfor boligområder Retningslinjer for erhvervsområder Retningslinjer for detailhandelsområder Retningslinjer for parkering Retningslinjer for lavenergi byggeri Retninjslinjer for håndtering af jord Retningslinjer for opsamling og sortering af affald Retningslinjer for støj Borger og Kultur Retningslinjer for offentlig service, anlæg og nybyggeri Trafik Retningslinjer for stier Retningslinjer for den kollektive trafik Retningslinjer for veje Land Retningslinjer for det åbne land Retningslinjer for byggeri og anlæg i det åbne land Retningslinjer for håndtering af jord i det åbne land Retningslinjer for støjende anlæg i det åbne land Retningslinjer for landskabsværdier Retningslinjer for de lokale grønne strøg og de regionale grønne kiler Retningslinjer for kystnærhedszonen Retningslinjer for geologi Retningslinjer for naturværdier Retningslinjer for kulturværdier Retningslinjer for landbrug Retningslinjer for skovrejsning Retningslinjer for fritidsformål...124

6 Vand Retningslinjerne for lavbundsarealer Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse ved byudvikling Energi og teknik Retningslinjer for placering af tekniske anlæg Retningslinjer for vindmøller Retningslinjer for forsyning af nye byudviklingsområder Retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg Retningslinjer for planlægning indenfor støjkonsekvensområder Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg Retningslinje for vandforsyningsboring RAMMER Indledning Rammetyper Boligområder Blandede byområder Landsbyområder Erhvervsområder Centerområder Offentlige formål Rekreative formål Ferie- og fritidsområder Sommerhusområder Tekniske anlæg Miljøklasser Rammeområder Smørumnedre Veksø Stenløse-Ølstykke Ølstykke Stationsby Ganløse Slagslunde Landsbyer Tangbjerg Værebro Kildedal Buresø Øvrige rammer i landzone REDEGØRELSE Redegørelsens indhold og opbygning Forhold til anden planlægning Det regionale perspektiv Bymønstret Kulturmiljøer og bevaring Landsbyernes udvikling Udpegning af kulturmiljøer i byerne Ølstykke stationsby Gl. Ølstykke Stenløse Veksø Ganløse Slagslunde Smørumnedre...212

7 Boligsammensætning Boligbyggeri Boligindflytningsplanen Rummeligheder i de enkelte byområder Nye udlæg til boligformål Erhvervsstruktur Arbejdskraft og erhvervsudvikling Branchebeskrivelser Erhvervsstrategi Detailhandel - omfang af butiksarealer i Egedal Kommune Arealbehov Mål for detailhandelsstrukturen Tilgængelighed Trafik - arealreservationer til infrastruktur Kollektivtrafik Det åbne land Landskabsværdier Kystnærhedszonen Geologiske værdier Naturværdier Kulturværdier Landbrug Skovrejsning Fritidsformål Råstofindvinding Vand Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser Energi og Teknik Generelle bestemmelser omkring gasledningen Vindmøller Biogasanlæg Affald og genanvendelse Håndtering af jord Støj MILJØVURDERING Indledning Resume Miljømål og miljøstatus Byudvikling vest for Smørumnedre Fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse Kulturmiljøer i byerne Fælles biogasanlæg BILAG Bilag 1 - Redegørelse - Byudvikling og ændret anvendelse i OSD...283

8 Hvad er en Kommuneplan? Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i Egedal Kommune. Kommuneplanen omfatter planlægning i såvel byerne som det åbne land, og dens fokus er at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig planlægning. Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år, og skal indeholde; En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjer for arealanvendelsen. Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger og en miljøvurdering.

9 Kommuneplan Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 28. august 2013 vedtaget forslag til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i Egedal Kommune. Planen indeholder desuden mere detaljerede retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen tager afsæt i Plan- og Agenda 21 strategien 2011 der fokuserer på 4 tværgående temaer: offentlig service i bevægelse, sundhed og bevægelse, vand i bevægelse samt miljøet i bevægelse. Kommuneplanforslaget er i 8 ugers offentlig høring fra 4. september 2013 til og med 30. oktober 2013, og i den forbindelse vil vi gerne høre din mening. Bemærkninger og ændringsforslag til kommuneplanforslaget samt miljøvurderingen skal være modtaget senest 30. oktober 2013 og sendes til CPK@egekom.dk eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Der afholdes borgermøde den 10. oktober kl i Rådhussalen på Stenløse Rådhus. Byer, byområder, landsbyer og sommerhusområder Indledning 1

10 Egedal Kommunes identitet og rolle Egedal Kommune begynder, hvor storbyen holder op og de storslåede og varierede landskaber begynder. Kommunen har indbyggere, boliger og arbejdspladser. Egedal er en del af Hovedstadsregionen og ligger i Frederikssundfingeren. Fire byområder ligger som perler på en snor adskilt af grønne strøg langs S-banen og Frederikssundsvej. De suppleres af en række landsbyer, der ligger spredt i det åbne land. Mange af kommunens borgere bor tæt på grønne områder, natur og åbne landskaber. I byerne langs S-banen findes store stationsnære byudviklingsmuligheder til både boliger og erhverv. Egedal Kommunes naturværdier, byudviklingsmuligheder og de små og store lokalsamfund med varierede boligtyper og fællesskab gør os især attraktiv for bosætning. Samtidig er der også gode muligheder og rammer for erhvervslivet og dets udvikling. Signaturforklaring Egedal Kommune Det indre storbyområde (håndfladen) Det yder storbyområde (byfingerne) Det yder storbyområde (landområde) Grønne kiler (indre) Grønne kiler (ydre) Kommunens beliggenhed i Hovedstadsområdet 2 Indledning

11 Egedal Kommunes vision Egedal Kommune skal være kendt som en kraftfuld kommune i hovedstadsregionen, med attraktive muligheder for både borgere og erhvervsdrivende. Egedal Kommunes store udviklingspotentiale skal, i dialog med borgerne og erhvervslivet, udnyttes til at skabe vækst i balance med respekt for kommunens naturværdier. Der skal være gode rammer for at udøve et aktivt medborgerskab. Vi skal passe godt på hinanden og på miljøet. Som virksomhed og arbejdsplads skal Egedal Kommune være en moderne, effektiv og veldrevet virksomhed der leverer god offentlig service, afstemt efter økonomi og borgerens behov. Det vil vi være: Et godt sted at bo Egedal skal tilbyde attraktive boligområder med vægt på fællesskab og bæredygtighed, tæt på indkøbsmuligheder og kollektiv transport. Her skal der være mulighed for at bosætte sig i by eller landsby i levende miljøer med grønne naturværdier. Et godt sted at leve I Egedal er man både tæt på naturen og på hovedstadens kulturliv og arbejdspladser. Der er et mangfoldigt udvalg af fritids- og kulturaktiviteter, som skaber livskvalitet og sundhed og fællesskab. Natur, kulturarv og byrum med god og varieret arkitektur giver identitet i de enkelte områder. Et godt sted at drive virksomhed Egedal skal have gode erhvervsmæssige vækstmuligheder, en effektiv erhvervsservice og attraktive rammebetingelser. Det skal være let at etablere sig med sin virksomhed. En god offentlig service Der ydes en effektiv, imødekommende og faglig korrekt service til borgere og virksomheder. Digitale løsninger er med til at gøre Egedal Kommune let tilgængelig både for borgere og virksomheder. Indledning 3

12 4 Hovedstruktur

13 Hovedstruktur Hovedstruktur 5

14 6 Hovedstruktur

15 Bymønstret Egedal Kommunes bymønster er kendetegnet ved fire stationsbyer, der ligger som perler på en snor langs S-togsbanen, adskilt af grønne strøg og suppleret af en række landsbyer og mindre bysamfund i det åbne land. I kommunens fire stationsbyer, Smørum, Veksø, Stenløse-Ølstykke og Ølstykke Stationsby bor størstedelen af kommunes borgere og her findes skoler, institutioner, butikker, idrætsanlæg og andre offentlige tilbud. Den fremtidige byudvikling knytter sig primært til de fire stationsbyer, og omfatter tilsammen et areal på 385 ha. De største af de øvrige bysamfund er Ganløse og Slagslunde, hvor der både er institutioner og skoler. Dertil kommer 10 landsbyer i forskellige størrelser spredt ud over kommunen. Sommerhusområderne Kommunen rummer 3 sommerhusområder: Buresø, Kærvangen og Ny Sperrestrup. Sommerhusområderne skal i henhold til lovgivning og landsplandirektiver bevares som sommerhusområder. Kommunalbestyrelsen vil dog arbejde for, at sommerhusområderne ved Buresø og ved Kærvangen kan overføres til byzone og dermed få status som helårsbeboelse, dette vil forudsætte en ændring af Fingerplan 2013 og Planloven, for så vidt angår Kærvangen. Kolonihaver Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægning udlægge bynære arealer til kolonihaver, hvilket omfatter overnatningshaver og nyttehaver. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station og med god adgang for cyklister. En stor del af Kommunens arealer er fredet eller udpeget med beskyttelsesinteresser. Derudover er der andre interesser hos kommunen som gør det uhensigtsmæssigt at lægge kolonihaverne på disse arealer, fx strategi for at friholde de grønne kiler mellem byerne, arealer udpeget til skovrejsning, golfbane mm. Der udlægges derfor ikke arealer til overnatningshaver i det åbne land. Tilgengæld tilstræbes det, ved planlægning af større nye byudviklingsområder, at indpasse daghaver i disse områder. Byer, byområder, landsbyer og sommerhusområder Hovedstruktur 7

16 Byudvikling og fortætning Egedal Kommune rummer store byudviklingsområder til både boliger, erhverv og turisme. Byudviklingsmulighederne knytter sig især til de fire stationsbyer langs banen, hvor der enkelte steder også åbnes op for fortætninger i de eksisterende byer. I Kommuneplan 2013 fastholdes de nuværende arealer til byudvikling samtidigt med, at der udlægges nye arealer til bolig-og erhvervsformål langs den kommende Tværvej. Smørum I Smørumnedre koncentreres byudviklingen primært i området omkring Kildedal Station og den kommende Tværvej som vil blive et centralt knudepunkt både i forhold til kollektiv trafik og forbindelsen til det overordnede vejnet. Samtidig har området et stort potentiale i det kommende samspil med erhvervsudviklingen i Ballerup, Kildedal Ferieog oplevelsescenter og Flyvestationen i Værløse. I byudviklingsområdet ved Kong Svends Høj er der fortsat 23 ha ledigt areal til erhverv og 2.2 ha til boliger. Lokalplanlægning og udbygning af dette område er i gang. Med etableringen af den kommende Tværvej fra motorvejen til Kildedal Station vil der opstå et restareal mellem vejen og Smørumnedre. For at sikre en hensigtsmæssig byafrunding på dette sted, udlægges der her et nyt areal på 22 ha til boligformål. Desuden udlægges et areal på 17 ha m2 vest for Tværvej til udvidelse af det stationsnære erhvervsområde. Dette område har tidligere været udpeget som perspektivområde. Derudover fortages der en udvidelse af det endnu ikke planlagte boligområde ved Dyvelåsen på 9 ha. Når rådhuset i Smørum lukker står bymidten i Smørumnedre overfor en potentiel omdannelse. Kommuneplanens rammer åbner derfor mulighed for at anvende det nuværende rådhusareal til boliger, erhverv og offentlige formål og der gives mulighed for en mindre fortætning af bymidten. Ved Kildedal nord for Frederikssundsvej er der fortsat udlagt 89 ha til et ferie- og oplevelsescenter. Veksø I Veksø er der udlagt et byudviklingsområde til boliger på 13 ha syd for banen. I den nordlige del af Veksø, på arealerne mellem Frederikssundsvej og Kirkebakken, er et tidligere udlagt erhvervsområde overgået til rekreative formål. Dog er der fortsat 3.9 ha ledigt areal udlagt til erhverv. Stenløse/Gl. Ølstykke Egedal By er kommunes største stationsnære byudviklingsområde med et areal på 82 ha. Bydelen planlægges udbygget med en tæt og bymæssig karakter. Udviklingen af området er i fuld gang, herunder er opførelsen af det nye rådhus og sundhedscenter ved Egedal Station påbegyndt. I forbindelse med udbygningen af Egedal By øges behovet for en gradvis omdannelse og fornyelse af Maglevad og Frydensberg erhvervsområder, der sammen med arealerne langs Frederikssundsvej ligger som bindeled til Egedal Centeret. I rammerne for områderne er der derfor åbnet mulighed for fortætning samt en bredere anvendelse end hidtil. Langs Frederikssundsvej åbnes der ligeledes mulighed for at styrke den bymæssige kvalitet, hvilket er blevet muligt efter sløjfningen af arealreservationerne til motorvejen. I dette område åbnes der mulighed for fortætning og byggeri i op til 3 etager. Stenløse Syd er kommunes store, sammenhængende byområde for lavenergiboliger, 8 Hovedstruktur

17 der sikrer kommunen en markant, bæredygtig profil. Udbygningen af området fortsætter, og der er stadig plads til ca. 350 boliger. Ølstykke Stationsby Salget af Ølstykke Rådhus vil åbne mulighed for en omdannelse af rådhusarealet til nye formål, som kan bidrage til en styrkelse af bymidten. I rammerne åbnes der mulighed for fortætning og området udlægges med mulighed for indretning af boliger og liberalt erhverv. Når det nye rådhus, sundhedscenter samt plejecenteret Egeparken i Egedal By åbner i 2014, vil der blive frigjort en række lokaler ved Tofteparken og i nogle af de omkringliggende bebyggelser der i dag huser genoptræning, visitation og administration. Arealerne kan herefter overgå til nye formål, såsom boliger til handicappede og andre borgere med særlige behov. Der er fortsat enkelte fortætningsmuligheder langs Rådhus Allé samt mulighed for en mindre ny udstykning ved Mosevej. I Nordbyen er et 88 ha stort areal fortsat udlagt til boligformål. Udviklingen af dette område forventes først påbegyndt i sidste del af planperioden. Byudviklingsområder, nye byområder og fremtidig byzone Hovedstruktur 9

18 Stationsnærhed Egedal Kommunes byudvikling tager afsæt i stationsnærhedsprincippet. Det betyder, at der bygges tæt, højt og bymæssigt omkring stationerne og at der i områderne tæt på stationerne placeres intensive byfunktioner som større kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, større idrætsanlæg, tæt boligbebyggelse m.m. Den stationsnære byudvikling er et vigtigt middel for at få stadig flere til at benytte den kollektive trafik og dermed mindske trængslen på vejene. De stationsnære kerneområder afgrænses med udgangspunkt i en buffer på 600 meter fra stationen, mens de stationsnære områder afgrænses med udgangspunkt i en buffer på meter fra stationen. Der udlægges stationsnære kerneområder omkring Kildedal, Stenløse, Egedal og Ølstykke stationer og omkring Stenløse, Egedal og Kildedal stationer udlægges desuden stationsnære områder. Stationsnære kerneområder og stationsnære områder 10 Hovedstruktur

19 Rækkefølge for byudvikling Rækkefølgebestemmelserne giver kommunen mulighed for at styre, hvor byvæksten skal ske og med hvilken hastighed. Sammen med kommunens boligindflytningsplan er rækkefølgebestemmelserne et af Kommunes vigtigste redskaber til at sikre, at udviklingen af kommunen sker i en hensigtsmæssig takt i forhold til udbygningen af offentlig service, infrastruktur og kollektiv trafik. I rækkefølgebestemmelserne er udbygningen inddelt i tre perioder, for at sikre en hensigtsmæssig udbygningstakt. Byudviklingsområder, der kan udbygges først Stationsområdet i Egedal By -byformål Sidste etape af Stenløse Syd -boliger Sidste etape af Kong Svends Høj -boliger Kong Svends Park kontor og service Kildedal -ferieboliger og turisme Dyvelåsen ved Smørum -åben-lav boliger Mosevej i Ølstykke -tæt-lav boliger. Værebro erhvervsområde -erhverv Byudviklingsområder, der kan udbygges når første periode er planlagt Campus og erhvervscampus i Egedal By -privat og offentlig service Veksø Nord -erhverv Øst for Tværvej -tæt-lav boliger Vest for Tværvej -erhverv Veksø Syd -boliger Byudviklingsområder, der kan udbygges når anden periode er planlagt Håndværkergrunde i Egedal by -erhverv Landskabsbyen i Egedal By -boliger Nordbyen -boliger Kommunalbestyrelsen kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens rækkefølgebestemmelser. Rækkefølge for byudvikling Hovedstruktur 11

20 12 Hovedstruktur

21 Egedals byer, byområder og landsbyer Egedal Kommune rummer en række byer, byområder og landsbyer med hver sin historie og karakter og med hvert sit udviklingspotentiale. Byområderne har det til fælles, at de alle er udviklet med udgangspunkt i ældre landsbyer eller stationsmiljøer og at udviklingen særligt er sket i perioden efter Det er infrastrukturen, særligt beliggenheden i forhold til s-togsbanen, der har været den afgørende faktor i forhold til byernes udvikling. Også fremover skal byudviklingen primært ske i de stationsnære byområder, mens landsbyerne skal fastholdes med omtrent den størrelse de har. Byerne er i dag domineret af boligområder med parcel- og rækkehuse. I Smørum, Gl. Ølstykke og i mindre grad i Veksø, findes der nyere centerbebyggelser med større bygningsklumper, placeret i åbne omgivelser. Stenløses bymidte er karakteristisk med sin sammenhængende centerbebyggelse fra 1960-erne. Kun i Ølstykke Stationsby findes der en strøggade af mere traditionel karakter med tæt gadebyggelse til boliger, butikker og liberalt erhverv, opført i forskellige tider og forskellig stil. I alle byerne findes der bevaringsværdige rester af de oprindelige bebyggelser. Det er hensigten, at udviklingen af kommunens byer fremover skal være mindre arealkrævende og at der i større omfang skal udvikles højere og tættere byområder. Det skal ske både ved etablering af nye byområder, herunder i området ved Egedal station og ved byomdannelse, herunder især i den centrale og nordlige del af Stenløse. Samtidigt skal der satses mere på at styrke byområdernes individuelle kvaliteter som rumlige kvaliteter, grønne træk, byliv og bevaringsværdier, og at tilføre nye bymæssige elementer, hvor det kan bidrage til at løfte områdets samlede kvalitet. Landsbyerne varierer i størrelse fra de helt små med 3-4 gårde til større bebyggelser med en variation af funktioner. Fælles for de fleste landsbyer er, at udviklingen er sket i et roligt tempo og mange af de gamle strukturer og bygninger er bevaret. Det er hensigten, at landsbyernes størrelse skal fastholdes omtrent som nu og at udviklingen primært skal rette sig mod at fastholde og styrke de nuværende kvaliteter, herunder de bevaringsværdige træk og de blandede funktioner, der giver landsbyen liv. Hovedstruktur 13

22 Smørumnedre Smørumnedre ligger i kommunens østlige del og er med godt indbyggere kommunens næststørste by. Byen er mod øst og syd afgrænset af åbent landbrugsland hvoraf det meste er udpeget som grønne kiler. Mod nord vokser byen sammen med Måløv i Ballerup Kommune. Byen betjenes med S-tog fra både Kildedal og Måløv station. Byen vejbetjenes fra Frederikssundsvej og vil fremover tillige få vejadgang til den nye Frederikssundsmotorvej syd for byen. Smørumnedre var op til 1960-erne en lille landsby, mindre end Smørumovre. I 1960 erne og 70 erne tog byudviklingen fart, primært med udbygning af boligområder men også med enkelte erhvervsområder og et nyt centerområde i den sydøstlige del. Smørumnedre er en by i udvikling og især i den vestlige del omkring Kong Svends Høj er der sket udbygning med både boliger og erhverv i de senere år. Det meste af byen fremstår i dag med parcel- og rækkehusbebyggelse, men centerområdet er karakteriseret ved større, enkeltstående bygningsvolumener og åbent parklandskab. Der findes stadig fragmenter af den gamle landsby med gadekær, bevaringsværdige byhuse og enkelte oprindelige gårde. En del af dette område er udpeget som kulturmiljø. Bymidten rummer udover et butikscenter både bibliotek, kulturhus, skole og sportshaller. Af den samlede butiksramme på 4000 m2, er der i dag brugt 2700 m2, hvilket giver plads til yderligere 1300 m2 detailhandel i centerområdet. Planer og udviklingsperspektiver Byudviklingen i Smørumnedre vil primært blive koncentreret omkring Kildedal Station og den kommende Tværvej mod vest. Med udbygningen af Tværvej bliver dette område et centralt knudepunkt, både i forhold til kollektiv trafik og forbindelsen til det overordnede vejnet. Samtidig er der et kæmpe potentiale i sammenspil med erhvervsudviklingen i Ballerup, Kildedal Ferie og- oplevelsescenter og Flyvestationen i Værløse. I byudviklingsområdet ved Kong Svends Høj er der fortsat m2 ledigt areal til erhverv og m2 til boliger. Udbygningen af dette område er i gang. Vest for den kommende Tværvej udlægges yderligere et areal på m2 til erhvervsområde. Arealet ligger stationsnært og er synligt fra både den kommende Tværvej og S-togsbanen. Området udlægges med en bebyggelsesprocent på 50% og en bygningshøjde på max. 3 etager. I Smørumnedre er der inden for den nuværende byzoneafgrænsning plads til omkring 245 nye boliger, der primært placeres i byudviklingsområdet Kong Svends Høj, langs Flodvej og i området ved Dyvelåsen. I området mellem Smørumnedre og Tværvej udlægges desuden to nye områder til boligformål med henblik på at skabe en hensigtsmæssig afrunding af byen ud mod vejen. Boligområderne skal planlægges, så støjgener fra vejen modvirkes og med grønne arealer til rekreativ anvendelse. Området længst mod nord udlægges til tæt-lav bebyggelse. Området, der planlægges mod syd i forlængelse af Dyvelåsen, udlægges til parcelhuse. Med lukningen af rådhuset står bymidten i Smørumnedre overfor en potentiel omdannelse. Kommuneplanens rammer åbner derfor mulighed for at anvende det nuværende rådhusareal til boliger, erhverv og offentlige formål og der gives mulighed for en mindre fortætning af bymidten. Et lille erhvervsområde ved Stangkær, i den sydlige del, er under omdannelse til boliger og ikke-generende erhverv. 14 Hovedstruktur

23 Kort over Smørumnedre Hovedstruktur 15

24 Veksø Veksø er den mindste af kommunens stationsbyer og har godt indbyggere. Den oprindelige del af byen fremstår endnu som et velbevaret landsbymiljø. Veksø ligger på et bakkedrag med Frederikssundsvej løbende nord for byen og jernbanetracéet i dalstrøget mod syd. Fra Frederikssundsvejen fremstår Veksø plateauet tydeligt med kirken som vartegn og landbrugsarealer på alle sider. Set fra jernbanen understreges bakken af den terrasserede bebyggelse og de grønne kiler, som strækker sig op mod bymidten. Veksø Kirke er fra år 1150 men byen er formentlig meget ældre. Op til slutningen af 1800-tallet var Veksø blot en stor landsby. I 1879 fik byen tilknyttet en station på strækningen mellem København og Frederikssund og et mindre stationsbymiljø voksede frem. I 1970 erne tager byudviklingen for alvor fart. På baggrund af en arkitektkonkurrence udbygges store nye boligområder med parcelhuse og tæt-lav bebyggelser. De nye bebyggelser er placeret omkring den gamle bydel som kronbladene på en bloms, de adskilles af grønne kiler som strækkes sig ned ad bakken mod vest, syd og øst. Denne udbygningsform har medført, at den gamle bydel har kunnet fastholdes uændret og der er skabt gode udsigtsforhold og god adgang til rekreative områder. Senest er byen udvidet syd for banen med institutionsbyggeri for handicappede nær Hovevej. Endvidere er der opført 10 mindre byhuse tæt på bymidten, hvor Byrgesens Maskinfabrik tidligere lå. Veksø rummer i dag et godt privat og offentligt serviceudbud med bl.a. nærskole, idrætsfaciliteter, børneinstitutioner, ældreboliger og mødelokaler. I bymidten findes fortsat en lille nærbutik samt pizzeria, men ellers er de fleste huse overgået til boligformål. I byens nordvestligste hjørne, ud mod Frederikssundsvej, er der etableret et mindre lokalcenter med to nye dagligvarebutikker. Øst for dette er der udlagt et erhvervsområde. Byen har et aktivt lokalmiljø med mange foreninger, der bl.a. står for det årlige fastelavnsoptog og bidrager til kultur- og idrætslivet i byen. Planer og udviklingsperspektiver Byens placering langs banen giver mulighed for byvækst. Der er udpeget et byudviklingsområde syd for byen, ligesom der kan ske en vis fortætning i de allerede udbyggede dele. Veksø syd er et byudviklingsområde til mindst 50 nye boliger, som er udlagt syd for banen. Området forventes påbegyndt i midten af planperioden. Et boligbyggeri til 18 boliger er planlagt på Skibstedgård. Det eksisterende lokalcenter ved Frederikssundsvej/ Kirkebakken er udbygget med 2450 m2 butiksareal og kan udbygges med yderligere 550 m2 til butiksformål. I bymidten er der mulighed for indpasning af enkelte butikker med en størrelse på højst 300 m2. Et område mellem Kirkebakken og Frederikssundsvej er udlagt til erhverv og kirkegårdsudvidelse, men fremstår ubebygget i dag. Den gamle bydel er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 16 Hovedstruktur

25 Kort over Veksø Hovedstruktur 17

26 Stenløse - Gl. Ølstykke Stenløse og Gl. Ølstykke er vokset sammen til ét stort byområde og udgør med sine godt indbyggere kommunens største bysamfund. Byområdet ligger centralt i kommunen og vejbetjenes direkte fra Frederikssundsvej og fra de to s-togstationer, Stenløse Station og Egedal Station. Byområdet rummer kommunens største detailhandelscenter Egedal Centeret og vil, når det nye rådhus ved Egedal Station er færdigt, også blive kommunens administrative centrum. Byområdet ligger i et bølget morænelandskab hvor resterne af de gamle landsbyer, Stenløse og Gl. Ølstykke er placeret omkring de højeste punkter. Området grænser mod nord og syd op til det åbne land og er adskilt fra byerne Veksø og Ølstykke Stationsby med grønne strøg. Stenløse og Gl. Ølstykke er begge oprindeligt gamle kirkelandsbyer, der i 1960erne og 70-erne undergik en eksplosiv udbygning med nye infrastrukturanlæg og store nye byområder, primært til boligbebyggelse. Efterfølgende er udviklingen fortsat i et mere roligt tempo, senest med udviklingen af boligområdet Stenløse Syd. Af den gamle Stenløse Landsby er der kun lidt tilbage, da det meste af landsbyen i 1960-erne blev nedrevet for at give plads til det nuværende Egedal Center. I Gl. Ølstykke er større dele af det oprindelige landsbymiljø bevaret. Der er udpeget kulturmiljøer omkring resterne af de gamle landsbyer. Stenløse Gl. Ølstykke præges i dag af store, sammenhængende boligområder primært bestående af parcelhuse og tæt- lav bebyggelse. Byområdet rummer desuden tre centerbebyggelser hovedcenteret Egedal Centeret, der er opført som én sammenhængende centerbebyggelse, lokalcenteret Bryggertorvet samt et bydelscenter ved Egedal Station. Endelig rummer byområdet flere ældre erhvervsområder med blandet bebyggelse, herunder Frydensberg og Maglevad nord for Frederikssundsvej. Karakteristisk for byområdet er, at der ikke er én samlende bymidte, ligesom byens infrastruktur bærer præg af at være udviklet med udgangspunkt i to byer. Byområdets to fælles hovedfærdselsårer, Frederikssundsvej og S-togsbanen virker mere som barrierer end som samlende bymæssige elementer. Der er derfor et stort potentiale for en samlende byudvikling og omdannelse af området. Planer og udviklingsperspektiver Byudviklingen i Stenløse- Gl. Ølstykke området fortsættes mod syd og nord med færdiggørelsen af boligområdet Stenløse Syd og udviklingen af det nye byområde Egedal By ved Egedal Station. Stenløse Syd er kommunes første store sammenhængende byområde for lavenergiboliger og sikrer kommunen en markant profil indenfor bæredygtighed. Der er stadig plads til ca. 350 boliger. Egedal By er kommunes største stationsnære byudviklingsområde med et areal på kvadratmeter. Bydelen skal have en tæt og bymæssig karakter. Området planlægges som en fletning mellem by og landskab, hvor de landskabelige kvaliteter styrkes, og bebyggelsen inddeles i en række nye bydele med forskellig karakter og varieret bebyggelse. Udviklingen af området er i fuld gang med etablering af hovedgaden, Føtex og det kommende rådhus, sundhedscenter og plejeboliger. I den allerede udbyggede del af byen åbnes mulighed for fortætning og omdannelse flere steder: Egedal Centeret styrkes ved at få tildelt den langt største detailhandelsramme på m2 butiksareal, hvilket åbner mulighed for en udvidelse med 9000 m2. En ny helhedsplan for stationsområdet skal udarbejdes med fokus på at styrke mødet med byen og koblingen mellem centeret og stationsområdet. De ældre erhvervsområder Maglevad og Frydensberg fremstår i dag med en blandet karakter og rummer bl.a. skole og gymnasium samt enkelte butikker til pladskrævende udvalgsvarer. Som led i udviklingen af et sammenhængende byområde mellem Egedal Station og Egedal Centeret, åbnes der mulighed for fortætning af områderne samt omdannelse til et blandet byområde med et bredere spekter af anvendelsestyper. I et område langs Frederikssundsvej i Stenløse åbnes der ligeledes op for omdannelse og fortætning med henblik på at styrke områdets bymæssighed. Området udlægges til erhvervs- og boligformål med en bebyggelsesprocent på 50 og byggeri i op til 3 etager. 18 Hovedstruktur

27 Kort over Stenløse-Ølstykke Hovedstruktur 19

28 Ølstykke Stationsby Ølstykke Stationsby ligger i kommunens vestlige del i et let kuperet landskab mellem lavbundsområderne Storesø-Lyngen og Skenkelsø sø. Byen har 5500 indbyggere. Byen er vokset op omkring stationen og hovedgaden Rådhus Allé. I perioden efter 1960 blev større områder udstykket i parcelhusgrunde og byen voksede sammen med landsbyen Udlejre. Der findes i dag ingen væsentlige synlige spor af den gamle landsbystruktur. Inden for de senere år er der tilføjet mindre bebyggelser, og i forbindelse med etableringen af Ølstykke Bypark er der opført en boligbebyggelse på 3 etager, som den første høje etagebebyggelse i byen. Størstedelen af byen har i dag karakter af boligområde med parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Omkring stationen og Rådhus Allé findes dog områder med mere tæt bebyggelse med boliger, butikker og servicefunktioner. Der er et godt privat og offentligt serviceudbud med bl.a. skoler, sportshaller, bibliotek, plejecenter, kulturhus og bypark. Mod nord ligger lokalmuseet Skenkelsø Mølle, mod syd findes et større idrætsanlæg og mod øst et mindre golfanlæg og en rideskole. Umiddelbart vest for byen ligger sommerhusområdet Kærvangen. Der er udpeget to kulturmiljøer i henholdsvis området omkring den gamle indfaldsvej Frederiksborgvej og i villakvarteret omkring Østervej. Planer og udviklingsperspektiver Med etableringen af nyt rådhus og sundhedscenter ved Egedal Station åbnes der muligheder for nye aktiviteter og byggerier, dels på den nuværende rådhusgrund, hvor der kan opføres bebyggelse til boliger og liberalt erhverv, dels på Tofteparken, som overgår til ny anvendelse indenfor det det sociale område. Der er mulighed for fortætning med enkelte nye boliger og op til 1700 m2 yderligere detailhandel langs Rådhus Alle. Der er i alt plads til cirka 25 nye boliger i området, henholdsvis i bymidten, ved Marielystvej og Mosevej. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at området omkring rideskolen på Ny Toftegaard skal bibeholdes til dette formål, med mulighed for at indrette boliger og lignende i det eksisterende gårdanlæg. Et større område nord for byen, Nordbyen, er udlagt til boligbyggeri, hvor der på sigt kan bygges omkring 600 nye boliger. Området kan tidligst bebygges i sidste del af planperioden. 20 Hovedstruktur

29 Kort over Stenløse-Ølstykke Hovedstruktur 21

30 Ganløse Ganløse er den største af kommunens byer, der ikke ligger ved banen. Byen har ca indbyggere og trods omfattende parcelhusudbygning har bymidten bevaret meget af sin gamle landsbyidentitet. Ganløse ligger i kommunens østlige del på en højderyg mellem to tunneldale. Mod nord er byen omgivet af store fredede dalstrøg, som grænser op til de gamle skovområder Ganløse Ore og Eged. Ved ankomsten til byen fra syd markerer Ganløse sig med sin beliggenhed højt i terrænet, og fra sydøst understreges terrænet af adskillige oldtidshøje. Ganløse kendes fra år 1350, men har rødder tilbage til jernalderen. Byen er opbygget omkring en meget stor forte med gadekær. En del af forten er tidligt blevet bebygget med huse, bl.a. rytterskolen. Fra slutningen af 1800-tallet kom mange nye funktioner til landsbyen, herunder mejeri, centralskole, sparekasse, teglværk og andre virksomheder. En overgang var byen kommunecenter i Ganløse-Slagslunde sognekommune. Fra 1960 erne og frem er den gamle bymidte blevet omkranset af parcel- og rækkehusområder, og erhvervsområdet Toppevad og genbrugsstationen blev etableret syd for byen. Bymidten har bevaret meget af sin gamle karakter med tæt og blandet bebyggelse omkring den store grønning med gadekæret. Det grønne træk går igen i form af en stor byfælled ved møllen og i flere grønne kiler i boligområderne, hvoraf nogle har været udlagt til fremtidige veje. Bymidten står overfor en omdannelse, idet den sidste købmandsbutik er lukket og skal nedrives til fordel for en mere tidssvarende dagligvarebutik. Der er udarbejdet lokalplan, der skal sikre en harmonisk og funktionel indpasning af butikken i det bevaringsværdige miljø. Byen fremstår i dag primært som boligby, dog med en del erhvervsvirksomheder og centerfunktioner som bager, kro, cafe/ grill m.v. Af offentlig service findes, foruden kirken med sognegård, en velfungerende skole, daginstitutioner og idrætsanlæg med kulturhus. Byen har et aktivt liv af frivillige og foreninger, der bl.a. driver den lokale biblioteksfilial, vedligeholder Ganløse Mølle, arrangerer den årlig revy og engagerer sig i idræt, kultur og byudvikling i øvrigt. Bevaring og udvikling Ganløse er en udbygget by, som ikke skal vokse ud over sin nuværende afgrænsning. Af udbygningsmuligheder er der, indenfor den eksisterende afgrænsning, en rummelighed på ca. 18 nye boliger, hvoraf de 14 placeres ved Assergården. Det skal tilstræbes, at der fortsat fastholdes et godt privat og offentligt serviceudbud med skole, institutioner, idrætsanlæg og butikker. Bymidten er udlagt som lokalcenter med en butiksramme på 2000 m2 og mulighed for etablering af butikker på op til 1000 m2. Når den nye dagligvarebutik ved bygaden er etableret vil der være en restrummelighed til nye butikker på 250 m2. Den gamle bymidte skal bevares, herunder både bymønstret og de enkelte bevaringsværdige bygninger. De nuværende grønninger skal fastholdes. Der skal ske en æstetisk og trafikregulerende bearbejdning af de centrale gadeforløb og byrum, herunder området omkring købmandsgården. Den gamle bymidte er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. Området omkring de gamle købmandsforretninger er omfattet af en ny lokalplan, der fastlægger rammerne for byomdannelsen i området. 22 Hovedstruktur

31 Kort over Ganløse Hovedstruktur 23

32 Slagslunde Slagslunde er en af de mindste byer i kommunen, og med forte, gadekær og gårde har den en identitet, der er karakteristisk for landsbysamfundene. Byen har ca indbyggere. Slagslunde ligger smukt i tunneldalslandskabet i kommunens nordlige del. Placeringen på en bakke gør den synlig på lang afstand. Den velbevarede bymidte er omkranset af nyere parcelhusområder, som med deres hække danner en klar, grøn afgrænsning mod landskabet. Fra øst opleves kirken som et markant vartegn. Slagslunde Kirke er fra 1100-tallet og byen er ældre end det. Op til 1960-erne har byen haft karakter af en velfungerende landsby med købmand, skole og forsamlingshus. I 1960-erne påbegyndtes udbygningen af de parcelhusområder, der nu omgiver den gamle bydel. I de senere år er byen udbygget med et boligområde til 45 boliger mod vest og byen er nu fuldt udbygget. Den ældste del af byen er placeret omkring en langstrakt lavning, som giver plads til flere grønne områder med mindre vandhuller, herunder den oprindelige forte med gadekæret i den østlige del. De nyere parcelhusområder er placeret en anelse højere end den oprindelige landsby og flere steder opleves en skarp opdeling mellem ny og gammel bebyggelse. Den gamle bydel omkring bygaden og forten har fortsat en intakt landsbykarakter. Her findes middelalderkirken i sin gamle kirkegård. Der er flere velbevarede gårdanlæg og en lang række ældre landsbyhuse med tidstypiske træk. Mange af de gamle funktioner er fortsat aflæselige i bybilledet og haverne, de mange gamle træer og andre bevoksninger giver byen intimitet og et grønt præg. Slagslunde er i dag først og fremmest et boligområde. Der er ikke længere en lokal dagligvareforsyning og senest er lokalarkivet lukket og overgået til boligformål. Byen rummer dog fortsat en fungerende kirke og kommuneskole med idrætsanlæg samt forsamlingshus og en del små erhvervsvirksomheder. Byen har desuden et aktivt liv af frivillige og foreninger, der bl.a. arrangerer en årlig musikfestival, organiserer ko-græsning og iværksætter diverse arrangementer for lokalbefolkningen. I 2013 har byens forening af fjernvarmekunder overtaget det lokale fjernvarmeværk. Bevaring og udvikling Byens nuværende afgrænsning mod det åbne land skal derfor fastholdes og byen kan ikke udbygges yderligere. For at fastholde byens liv skal det tilstræbes at fastholde et bredt spekter af funktioner i byen, herunder skole, institutioner, idrætsanlæg samt mindre servicefunktioner, liberale erhverv og lignende, der naturligt kan indpasses i byen. Kommuneplanen fastholder nuværende mulighed for etablering af butikker til områdets daglige forsyning på i alt op til 800 m2. Den gamle bymidte er udpeget som kulturmiljø og det bevaringsværdige miljø skal fastholdes. Endvidere er den gamle bydel omfattet af en bevarende lokalplan. 24 Hovedstruktur

33 Kort over Slagslunde Hovedstruktur 25

34 Ledøje Ledøje er med 800 indbyggere en af kommunens største landsbyer, beliggende i den sydlige del af kommunen. Ledøje omfatter både den oprindelige landzonelandsby og et større parcelhusområde, der er overført til byzone. Ledøje ligger i et åbent landbrugslandskab, som hæver sig nord for Tysmosen. Kirken markerer sig som et højt placeret fikspunkt i landsbyens vestlige del. Landsbyen ligger fint afgrænset i landskabet, ligesom der fra landsbyen er fine kig ud over det omkringliggende landskab, især mod syd. Ledøje er omtalt allerede fra år 1225 og har været kongeligt ryttergods, hvorfor der findes både rytterskole og en række soldaterhuse i byen. Landsbyen er, udover en større parcelhusudstykning fra 1960 erne i den nordøstlige ende, udbygget med enkelte mindre boliggrupper i løbet af de seneste 20 år. Senest er landsbygrænsen udvidet mod vest ved opførelsen af plejehjem med ældreboliger. Den oprindelige del af Ledøje er en polygonal forteby med en autentisk grundplan, hvor mange gamle gårde og huse fortsat ligger omkring gadekær og bygade som ved udskiftningen. Den unikke middelalderlige sognekirke er bygget i to etager, oprindeligt som gårdkapel for et herresæde, der lå tæt vest for kirken. Denne storgårds tilliggende har sandsynligvis i den tidlige middelalder omfattet hele byen. Landsbyen har en usædvanlig tæt og intim karakter, ikke mindst omkring de såkaldte soldaterhuse i den østlige del. Skønt bebyggelsen er en broget blanding af stilarter og bygningsstørrelser, nyt og gammelt, virker helheden alligevel god og sammenhængende. Såvel stjerneudskiftningen som opdelingen i smalle moselodder syd for landsbyen er fortsat tydelig. Byen rummer i dag primært boliger, men også landbrug, mindre erhvervsvirksomheder, forsamlingshus, aktivitetshus, idrætsfaciliteter og ældrecenter. Der er ikke længere dagligvarehandel i byen, men kommuneplanen åbner mulighed for at etablere op til 300 m2 butik til områdets daglige forsyning. Der kan desuden etableres mindre butikker i overflødiggjorte landsbrugsbygninger. Bevaring og udvikling Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den synlige stjerneudskiftning. Ligeledes bør den eksisterende bebyggelsesstruktur fastholdes, herunder de 3-4-længede gårde, de små tæt placerede soldaterhuse og de øvrige fritliggende gadehuse med tidstypiske træk fra forskellige tidsperioder. Forten med gadekæret, de høje gamle træer og udsynet mod til omgivelserne skal sikres og styrkes. Landsbyen skal ikke udbygges eller fortættes i mere end uvæsentlig grad. Muligheden for etablering af små serviceerhverv og butikker skal fastholdes. Der bør åbnes op for, at der i et vist omfang kan indrettes boliger i eksisterende, bevaringsværdig gårdbebyggelse. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 26 Hovedstruktur

35 Kort over Ledøje Hovedstruktur 27

36 Smørumovre Smørumovre ligger i kommunens sydøstlige del og er en af kommunens største med ca. 200 indbyggere. Smørumovre ligger i det svagt kuperede landskab vest for Smørumnedre. Landsbyen er placeret på en bakke midt i sin oprindelige dyrkningsflade og kirken er placeret højt og frit i landskabet lidt øst for landsbyen. Den gamle stjerneudskiftning trækker synlige stråler i form af veje og markskel fra landsbyen ned mod de omgivende dalstrøg, der er præget af mose, søer og vandløb. Smørumovre er første gang omtalt i år Smørumovre og Smørumnedre er formentlig grundlagt i vikingetiden og kirken er opført omkring år Smørumovre var oprindeligt den store landsby og Smørumnedre lillebror. Dette mønster ændredes først i 1900-tallet, hvor Smørumnedre blev udbygget og Smørumovre beholdt sin landsbystatus. Først i 1981 blev det tidligere kommunekontor flyttet fra Smørumovre til det nye rådhus i Smørumnedre. Landsbyen fik sin første skole i 1860, denne blev senere anvendt som kommunekontor og er i dag indrettet som museum og foreningshus. Smørumovre er en rektangulær, reguleret vejforteby med en autentisk grundplan. Landsbyen er stjerneudskiftet, hvorved der kun i ringe omfang er sket udflytning fra landsbyen. De 4-længede gårde ligger derfor stort set som oprindeligt omkring den endnu delvist ubebyggede forte med gadekæret. Den gamle skole og krohuset vidner om andre, nu ophørte landsbyfunktioner. Landsbyen består i dag fortrinsvis af gamle gårde og landsbyhuse, men enkelte nyere parcelhuse er opført som huludfyldninger. Skønt bebyggelsen ligger tæt samlet om bygaden og grønningen med gadekæret, er der fortsat bevaret enkelte flotte kig herfra ud mod det omgivende landskab. Mange store træer giver landsbyen et grønt præg. Landsbyen rummer i dag primært boliger, men der er endnu enkelte aktive landbrug samt andre mindre erhverv på gårdene. Bevaring og udvikling Landsbyen er et godt eksempel på en stjerneudskiftet landsby, hvor kirken er anlagt lidt uden for byen. Landsbyens grundplan og mange enkeltbygninger er velbevaret og stjerneudskiftningen er synlig i landskabet i form af hegn og diger. Disse træk er vigtige at fastholde. Landsbyen bør ikke udbygges og der bør kun i meget begrænset omfang åbnes for ny bebyggelse indenfor landsbyafgrænsningen, dog bør der åbnes op for genanvendelse af nedlagte gårde. Udpegning af bevaringsværdig bebyggelse og træk bør opdateres og sikres med en ny lokalplan. Den grønne forte og de eksisterende kig fra bymidten mod landskabet bør ligeledes sikres og styrkes. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 28 Hovedstruktur

37 Kort over Smørumovre Hovedstruktur 29

38 Søsum Søsum Landsby er en mellemstor landsby med ca. 300 indbyggere. Byen er placeret midt i kommunen og har en karakteristisk beliggenhed på tværs af en øst-vestgående tunneldal. Ankomsten til landsbyen fra både syd og nord markeres af højt beliggende, 4-længede gårdanlæg, hvoraf det ene, Pudebjerggård, er ombygget til et større lejlighedskompleks. Først længere inde i landsbyen bliver det tydeligt, at bebyggelsen strækker sig på tværs af et dalstrøg. Fra skråningens kanter slynger landsbygaden sig ned mod dalbunden, hvor der flere steder er friholdt udsigtskiler mod det omkringliggende landskab - tidligere eng, sø og moseområder. Søsum er en forteklyngeby med en karakteristisk beliggenhed mellem den dyrkede højjord og de lave eng- og mosearealer. Navnet henviser til den nu udtørrede sø, der lå øst for byen. I middelalderen hørte landsbyen under Knardrup Kloster og der er fundet middelalderlige bygningsrester under gården Stiesholm. Landsbyen er udskiftet i 1780 og igen i 1787 i tilnærmelsesvis stjernemønster. Forten er tidligt bebygget med huse. I 1960erne blev et mindre parcelhusområde udstykket i byens sydlige udkant. Efterfølgende er der kun kommet enkelte nye huse til. Søsum opleves i dag som en velbevaret landsby med smuk beliggenhed. Mange af de gamle 4-længede gårde er velbevaret og fremstår med tidstypiske bygningsmæssige træk fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De mange ældre gadehuse har fortælleværdi og understreger den oprindelige vejstruktur. En del bygninger, bl.a. Rytterskolen, den gamle forskole, smedjen og den gamle købmandsgård afspejler endnu den oprindelige anvendelse. Landsbyen rummer i dag først og fremmest boliger, men også enkelte fungerende landbrug og mindre erhverv. Et aktivitetshus samt tennisbaner er etableret i byens sydlige udkant. Den gamle købmand er nedlagt, men kommuneplanen åbner mulighed for etablering af en ny butik på max 300 m2 til områdets daglige forsyning. Der ud over kan der etableres mindre butikker i overflødiggjorte driftsbygninger. Bevaring og udvikling Søsum har en velbevaret grundplan og mange bygninger med bevaringsværdige kvaliteter og fortælleværdi. Landsbyen er sårbar over for byudvikling og om- og tilbygninger, der kan sløre bebyggelsesstrukturen og bebyggelsens oprindelige karakter. De sidste åbne udkigskiler fra landsbyen ud til dalen skal bevares og vandet bør bringes tilbage som et karaktergivende element i dalbunden. Særligt karakteristiske bygninger, træer, hegn m.v. skal bevares. Den bevarende lokalplan fra 1990 er under revision. Det nye lokalplanforslag giver mulighed for genanvendelse af nedlagte landbrug til nye formål og etablering af enkelte nye boliger, primært i eksisterende eller genopført bebyggelse. Samtidigt fjernes tidligere mulighed for opdeling af landsbyhuse i to boliger, således at lokalplanen samlet ikke åbner for boligtilvækst. Med lokalplanen opdateres tidligere udpegninger af bevaringsværdige bygninger og træk efter SAVE-metoden. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af 3 lokalplaner. En ny bevarende lokalplan er netop udarbejdet 30 Hovedstruktur