Praktik håndbog - Almen Linje forår 2009

Transkript

1 Praktik håndbog - Almen Linje forår 2009

2 Praktikadministrationen for uddannelsespraktikken Praktikleder Ulla Ravn dir.tlf.: Administrativ medarbejder Anne Mette Brønnum dir.tlf.: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Jens Chr. Skous Vej Århus C. Tlf.: Fax.: dsh-aa@dsh-aa.dk Se også

3 Århus, september 2008 Kære praktikanter og praktikvejledere! Hermed foreligger Praktikhåndbogen for forårssemestret Praktikhåndbogen indeholder en række oplysninger om uddannelsespraktikken i VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Der er et afsnit om regler og rammer for praktikken, herunder målbeskrivelser. Bagest i Håndbogen er der en liste over Praktikfagudvalgets medlemmer, som vælges blandt praktikvejledere en gang årligt. Udvalgets vedtægter er ligeledes med som bilag. Alle kan henvende sig til Fagudvalgets medlemmer og enhver henvendelse bliver behandlet. Der er også en række bilag, skemaer, bekendtgørelsen osv. Der henvises i øvrigt til indholdsfortegnelsen forrest i Håndbogen. Håndbogen er tænkt som et opslagsværk, men kan selvfølgelig ikke give svar på alt. Den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt. Så hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet, hvis der dukker spørgsmål op, som I gerne vil drøfte står både Socialrådgiveruddannelsens undervisere og undertegnede gerne til rådighed. I ønskes en udbytterig praktik. Venlig hilsen Ulla Ravn praktikleder ur@viauc.dk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsoversigt forår Uddannelsespraktikkens mål/bedømmelseskriterier...5 Uddannelsesplan...10 Mål og bedømmelseskriterier for praktikopgaven...13 Midtvejsstatus...15 Undervisning i praktikperioden...19 Studieforløbet i uddrag fra Studieordningen...20 Bilagsoversigt...26 Uddannelsesplan Midtvejsstatus Før praktikken begynder Praktikfagudvalget Praktikfagudvalgets sammensætning 2008/ Vedtægter for Praktikfagudvalget ved VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Studieplan for 4. semester Almen linje Transportudgifter i forbindelse med praktik Regneeksempler vedr. udregning af transportgodtgørelse Transportgodtgørelsesskema vedr. Praktik Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl Side 3 af 55

5 TIDSOVERSIGT Tidsoversigt forår 2009 Informationsdag for 1. gangsvejledere v. Tove Skov og Ulla Ravn Praktikintro for vejledere og studerende v. Hanne Sandahl, Tove Skov og Ulla Ravn kl kl frokost Praktikforberedelse dag på praktikstedet Uddannelsesplanen afleveres kl Uddannelsesplanen godkendes Midtvejsstatus April/primo maj 2009 Introduktion til praktikopgave Praktikopgaven afleveres kl Slutmøde for praktikvejledere v. Tove Skov og Ulla Ravn kl Frist for bedømmelse af praktikopgaven Sidste dag i praktikken Praktikopsamling Der udsendes særskilt information om indkald og temadage. Plan for midtvejsvurdering lægges i holdenes dokumenter, hvor de studerende kan hente den. Side 4 af 55

6 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER Uddannelsespraktikkens mål/bedømmelseskriterier Med udgangspunkt i praktikinstitutionens arbejdsområde skal den studerende: besidde en velfunderet viden om teorigrundlag, herunder teorier om sociale problemer, individer, familier, lokale fællesskaber, organisationer og samfund. Den studerende skal besidde viden om betydninger af kontekstuelle forhold, og hvor det er relevant inddrage nationale og internationale rammers betydning. Den studerende skal besidde en velfunderet viden om metoder og indsatsmuligheder kunne beskrive de politiske, organisatoriske og retlige rammer og praktikinstitutionens sociale indsatser. Den studerende skal kunne beskrive og analysere sociale problemer i forhold til praktikinstitutionens målgruppe(r) som de fremstår i kontekst. Ved relevans inddrages de internationale og nationale rammers betydning i analysen. Den studerende skal desuden kunne beskrive og analysere det metodiske grundlag for praktikinstitutionens sociale indsatser, herunder inddrage teoretiske perspektiver og overvejelser om menneske og samfundssyn. kunne handle eller anvise handlemuligheder med udgangspunkt i faglige kompetencer samt kunne agere formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til brugere. Den studerende skal kunne udvælge de metoder og indsatser i socialt arbejde, som er velegnede til de konkrete opgaver samt reflektere over valgets mulige konsekvenser. Den studerende skal kunne etablere en både indlevende og rollesikker professionel relation til brugere. Den studerende skal kunne samarbejde med brugere og samarbejdspartnere internt og eksternt. kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse gennem fagligt overblik. Med udgangspunkt i konkrete brugerkontakter skal den studerende kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt kunne reflektere over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse refleksioner i relation til professionens etiske værdier. kunne kommunikere på en klar og forståelig måde skriftligt kunne formidle socialfagligt materiale og problemstillinger herunder redegørelser, indstillinger og afgørelser på en præcis, systematisk og læsevenlig måde. kunne arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau. Den studerende skal herunder reflektere over egen læring i forbindelse med afprøvning af grundlæggende kompetencer, der er knyttet til praktikinstitutionens arbejdsområde. Den studerende skal kunne reflektere over egen læring i relation til vejledning og supervision, og over egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. Side 5 af 55

7 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER Uddannelsespraktikkens faglige indhold og form Der udarbejdes en skriftlig individuel uddannelsesplan i starten af praktikforløbet, som på baggrund af formålet med uddannelsespraktikken og målbeskrivelserne fastlægger uddannelsesmålene i forhold til den konkrete praktikinstitution. Praktikken afvikles som en reflekteret kobling mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Uddannelsespraktikken tilrettelægges således, at den studerende her arbejder med progressionen fra det observerede niveau, over det deltagende til det reflekterende og selvstændigt udøvende, således at praktikanten opnår erfaringer med at udøve socialt arbejde under vejledning og supervision. Der udarbejdes en skriftlig praktikopgave. I uddannelsespraktikken er det afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem praktikant og praktikvejleder. Vejledning til praktikanten og praktikantens mulighed for supervision har afgørende betydning for praktikantens udbytte. Uddannelsespraktikken er en individuel praktik. Side 6 af 55

8 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER Praktikaftale VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus indgår indledningsvis en aftale med praktikinstitutionen. De studerende og praktikvejlederne indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen. I forbindelse med praktik i udlandet indgås aftalen enten via uddannelsens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem Højskolen, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken. Opgaver og ansvar Praktikinstitutionen praktikinstitutionen udarbejder i samråd med Uddannelsen en beskrivelse af praktikpladsen og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af Uddannelsen praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til kravene for uddannelsespraktikken praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt, kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere/social workers. Praktikvejlederen skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål skal medvirke ved midtvejsstatus og afsluttende bedømmelse er ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision er bindeled til Uddannelsen og medvirker ved status og bedømmelse af praktikforløbet er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær skal kontakte Uddannelsen ved problemer i praktikforløbet Uddannelsen/skolen yder information om gældende regler til praktikinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser som skal følge den enkelte studerende, yde vejledning til praktikanter og praktikvejlederne efter aftale, samt forestå bedømmelse af praktikken i samarbejde med praktikinstitutionen godkender uddannelsesplan og udarbejder referat af midtvejsvurdering bedømmer praktikopgaven. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede uddannelsen om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle udannelsesplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Side 7 af 55

9 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af uddannelsespraktikken. Praktikanten skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål. Uddannelsesplanen skal godkendes af Uddannelsen skal forberede en midtvejsstatus på baggrund af målene i den individuelle uddannelsesplan skal udarbejde en praktikopgave, som analyserer praktikinstitutionens sociale arbejde har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør skal kontakte Uddannelsen, hvis der opstår problemer i praktikforløbet. Uddannelsesplan Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for uddannelsespraktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken. Uddannelsesplanen skal underskrives af både praktikant og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal godkendes af Uddannelsen. Midtvejsstatus Ca. midtvejs i praktikforløbet foretages en midtvejsstatus. Underviser fra uddanenlsen udarbejder et referat af statussen. Statussens form og indhold fastlægges i studieplanen for 4. semester. Praktikopgaven Praktikanten udarbejder en praktikopgave. I opgaven analyseres praktikinstitutionens sociale arbejde og arbejdets metodiske grundlag, som forbindes med dets teoretiske grundlag og perspektiv. Samtidig analyseres indflydelsen fra de organisatoriske, samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer på det konkrete, sociale arbejde. Desuden reflekteres over rammer og metoder i forhold til praktikinstitutionens målgrupper samt praktikantens eget udøvende sociale arbejde i praktikinstitutionen. Kravene til praktikopgaven uddybes nærmere i studieplanen for 4. semester. Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven alene med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for opgavens udarbejdelse. Uddannelsespraktikkens omfang Uddannelsespraktikkens varighed er 4 måneder (svarende til 80 arbejdsdage) praktik på praktikinstitutionen. Uddannelsespraktikken kan foregå over en 5 måneders periode, hvor der i forløbet indlægges studiedage eller undervisningsdage på Uddannelsen i flere samlede blokke, således at koblingen mellem den teoretiske undervisning, praktikerfaringerne og refleksionerne over praktikerfaringerne på forskellige niveauer og områder styrkes, uden at praktikforløbet på praktikinstitutionen atomiseres. Fastlæggelsen af antallet og omfanget af undervisningsblokke og den samlede praktik- og uddannelsesperiode fastsættes i studieplanerne for semestret. Der skelnes i studieplanerne mellem praktik i udlandet og praktik i Danmark. Side 8 af 55

10 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER Uddannelsespraktikken svarer til 24 ECTS point. Fravær Har en praktikant været fraværende i mere end 15% af den samlede praktiktid (hvilket er lig med 12 dage), kan der ikke tages stilling til, om uddannelsespraktikken kan godkendes. Hvis et fravær på mere end 15% af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan Højskolen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. Skift af praktikinstitution i uddannelsespraktikken Indenfor de første 3 uger af praktikperioden kan en studerende skifte praktikinstitution, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Dette regnes i så fald ikke for påbegyndelse af en ny praktikperiode. Påbegyndelse af ny praktikperiode En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Uddannelsen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Hvis den 1. praktikperiode er bedømt ikke-godkendt eller er afbrudt på grund af vanskeligheder eller uoverensstemmelser, skal Uddannelsen sikre, at den kommende praktikinstitution orienteres herom. Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, skal den ansvarlige vejleder og/eller underviser sørge for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed om afhjælpning af problemerne, eller kan den studerende ikke acceptere resultatet, indberettes sagen til praktikinstitutionens ledelse og til uddannelsens ledelse med praktikvejlederen og lærerens vurdering af, om problemet kan løses, således at uddannelsespraktikken kan fuldføres i praktikinstitutionen. Uddannelsen tager kontakt med praktikinstitutionens ledelse. Det drøftes mellem ledelsen, Uddannelsens repræsentant og den studerende, hvorvidt uddannelsespraktikken skal fortsætte. Bedømmelse af uddannelsespraktikken Uddannelsespraktikken bedømmes af en underviser, som Uddannelsen udpeger, og en praktikvejleder, som udpeges af praktikinstitutionen. Bedømmelsens form og indhold fastlægges i studieplanen. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Hvis praktikken bedømmes ikke godkendt skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse. Ved uenighed om bedømmelsen medvirker en ekstern censor fra uddannelsens censorkorps ved fornyet bedømmelse. Den fornyede bedømmelse tager udgangspunkt i praktikantens uddannelsesplan og midtvejsstatus. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes. Praktikken skal være godkendt for at den studerende kan fortsætte på 5. semester. Side 9 af 55

11 SKRIFTLIGE OPGAVER I UDDANNELSESPRAKTIKKEN Uddannelsesplan Uddannelsesplan Inden for de første 3 uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for uddannelsespraktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken på baggrund af formålet med praktikken og bedømmelseskriterierne. Uddannelsesplanen skal godkendes af VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Uddannelsesplanen underskrives af både praktikant og praktikvejleder. Den sendes pr. post (dvs. papirformat) i et eksemplar til den underviser, som skal forestå midtvejsstatus. Skriftlig tilbagemelding kan forventes inden for tre uger. Formålet med uddannelsesplanen at tilrettelægge en plan for praktikforløbet at give underviser fra Uddannelsen mulighed for at vurdere, om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af uddannelsespraktikkens målsætninger og mål for evt. at kunne medvirke til en justering af uddannelsespraktikken. at praktikant og praktikvejleder under forløbet har overblik over, hvilke mål der er nået og hvilke mål der mangler at indgå som et centralt element i midtvejsstatussen og i den afsluttende bedømmelse at danne grundlag for konkret eksamination med ekstern censor, såfremt dette skulle blive aktuelt. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af praktikantens faglige og personlige målsætninger og skal udarbejdes med udgangspunkt i uddannelsespraktikkens mål. Ved udarbejdelsen af uddannelsesplanens punkter er der taget udgangspunkt i, at uddannelsesplanen skal opfylde de formelle krav og skal være et praktisk brugbart redskab i tilrettelæggelse af praktikforløbet og i samarbejdet mellem praktikant og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal beskrive praktikforløbet så konkret, detaljeret og systematisk som muligt. Den skal også give praktikant og praktikvejleder mulighed for løbende at vurdere og evt. justere på de forskellige elementer i praktikforløbet. Side 10 af 55

12 SKRIFTLIGE OPGAVER I UDDANNELSESPRAKTIKKEN Disposition til uddannelsesplan Forside: Se skema til brug for forside til Uddannelsesplan i bilagene. Der indledes med en kort beskrivelse af praktikinstitutionens organisatoriske rammer. Derefter beskrives hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer praktikanten skal arbejde med: 1. Læringsmål som angår viden i praktikstedets praksis: - Arbejdsstedets organisatoriske, juridiske, politiske og økonomiske rammer, og sociale indsatser. - Arbejdsstedets mål for det sociale arbejde og målgruppe(r). - Metodiske overvejelser, beskriv hvilke der forventes anvendt. - Teoretiske kundskaber, beskriv hvilke der forventes anvendt. 2. Læringsmål som angår færdigheder i praktikstedets praksis: - Socialrådgiverfunktioner som fx rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, udvikling. - Samarbejde med borgere og samarbejdspartnere internt og eksternt. - Skriftligt og mundtligt formidling af socialfagligt materiale og problemstillinger. - Kommunikere på en klar og forståelig måde. 3. Læringsmål som angår kompetencer i praktikstedets praksis: - Kunne udvælge de metoder og indsatser i det sociale arbejde, som er velegnede til de konkrete opgaver samt reflektere over valgets mulige konsekvenser. - Handle og anvise handlemuligheder med inddragelse af faglig viden og kunne agere formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til borgeren med inddragelse af kontekstens betydning. - Etablere en både indlevende og rollesikker professionel relation til borgere og andre. - Arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over til det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau. - Reflektere over egen læring i forhold til vejledning og supervision, og over egen faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. - Tilegne sig ny viden og nye færdigheder og kunne identificere yderligere læringsbehov. - Reflektere over egne holdninger, etik og værdigrundlag og sætte disse refleksioner i relation til professionens etiske værdier. - Hvordan kan praktikanten lære dette? (opgaver og metoder) Eksempelvis: Læse og bruge faglitteratur. Læse og skrive dokumenter på arbejdspladsen. Observation. Gennem vejledning og på møder. Side 11 af 55

13 SKRIFTLIGE OPGAVER I UDDANNELSESPRAKTIKKEN Reflektere alene og sammen med andre. Ved feedback. Øvelse gennem borgerkontakt, med egen faggruppe og andre faggrupper m.fl. Skrive dagbog. - Hvornår kan praktikanten lære dette? (tidsplan/prioritering) Tidsplan for hele praktikforløbet. Løbende prioritering. - Hvordan/hvornår kan praktikanten undersøge hvad han/hun har lært? (evaluering) Egenevaluering. Evaluering i møde med vejleder. Evaluering fra andre på arbejdspladsen. Medstuderende og underviser på refleksionsgruppemøder. Evt. evaluering fra borgere. Midtvejsstatus. Praktikopgaven Slutevaluering på praktikstedet. Kort beskrivelse og overvejelser over: - Samarbejdet med praktikvejleder, aftaler og tidspunkter for vejledning og supervision, andet. - Hvem der er ansvarlig for praktikanten i tilfælde af vejleders fravær. - Andet, f.eks. aftaler om kortere udstationering på anden institution. Formål, indhold og tidspunkt. Side 12 af 55

14 SKRIFTLIGE OPGAVER I UDDANNELSESPRAKTIKKEN Mål og bedømmelseskriterier for praktikopgaven Udgangspunktet for praktikopgaven er en konkret brugerkontakt som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Den studerende skal kort beskrive den konkrete problemstilling i den valgte brugerkontakt. Med udgangspunkt i den valgte brugerkontakt/problemstilling skal den studerende: besidde en velfunderet viden om relevant teorigrundlag, metoder og indsatsmuligheder samt betydningen af kontekstuelle forhold. Ved relevans inddrages de internationale og nationale rammers betydning kunne beskrive og analysere sociale problemer, som de viser sig i den valgte brugerkontakt, samt analysere det metodiske grundlag for relevante sociale indsatser med inddragelse af overvejelser om menneske- og samfundssyn. Ved relevans inddrages de internationale og nationale rammers betydning i analysen kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse. Den studerende skal kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse i relation til professionens etiske værdier kunne anvise handlemuligheder med sigte på udvikling/forandring. Den studerende skal kunne udvælge nogle metoder og indsatser i socialt arbejde, som er velegnede i forhold til den konkrete problemstilling og reflektere over valgets mulige konsekvenser. Endvidere skal den studerende kunne anvise handlemuligheder i relevante samarbejdsrelationer med brugere og samarbejdspartnere, internt og eksternt skriftligt kunne formidle problemstillingerne på en præcis, systematisk og læsevenlig måde kunne arbejde refleksivt med egen læring i forbindelse med arbejdet med den valgte brugerkontakt. Den studerende skal kunne redegøre for sine refleksioner over, hvilke faglige og personlige forudsætninger, hun/han har for at kunne arbejde som socialrådgiver og sine egne målsætninger for fortsat udvikling af kompetence som kommende socialrådgiver. Opgaven må max. fylde tegn med mellemrum svarende til ca. 12 sider. Noter, forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, eventuel bilagsliste og bilag medregnes ikke. Opgaven afleveres til Anne Mette Brønnum, praktikadministrationen, i 2 eksemplarer. Sammen med opgaven afleveres et print af ordoptælling (se venligst StudWeb / om studiet / 4. semester / praktikopgaven). Opgaven skal afleveres ca. 1 måned før praktikken slutter (se dato i tidsoversigt side 4). Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået af en underviser fra VIA, Socialrådgiveruddannel- Side 13 af 55

15 SKRIFTLIGE OPGAVER I UDDANNELSESPRAKTIKKEN sen i Århus. Opgaven indgår i den samlede bedømmelse af praktikken, hvilket vil sige, at den samlede praktik først kan godkendes, når praktikopgaven er bestået. Side 14 af 55

16 VURDERING OG BEDØMMELSE AF UDDANNELSES- PRAKTIKKEN Midtvejsstatus Midtvejsstatus Ca. midtvejs i praktikforløbet foretages en midtvejsstatus med deltagelse af praktikanten, praktikvejleder og en underviser fra VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Der afsættes 2 timer til denne status. Den foregår på praktikinstitutionen. Tidspunktet fastsættes i forvejen af Uddannelsen. Såfremt praktikinstitutionen ikke kan deltage på det fastsatte tidspunkt, kontaktes underviseren for en evt. ændring. Praktikanten udarbejder dagsorden, som sendes til underviser og vejleder før mødet. Statussen foregår i form af en samtale/dialog mellem praktikant, praktikvejleder og underviser fra Uddannelsen. - Midtvejsstatusskema udfyldes på mødet (formularen findes blandt bilagene). - Der vil være tale om en kort status over forløbet, et beslutningsreferat/fortsat handleplan med udgangspunkt i praktikhåndbogens forslag, uddannelsesplanen, forløbet osv. - Underviser fra Uddannelsen skriver referat. - Er der usikkerhed/problemer skriver læreren supplerende notater mhp. det fremtidige samarbejde. Indholdet i midtvejsstatussen Arbejdsopgaver - Hvilke arbejdsopgaver har og har praktikanten haft? - I hvilke arbejdsopgaver er praktikanten henholdsvis observerende og/eller udøvende i forhold til arbejdsområder og målgrupper? - Hvilke opgaver er gået godt hvorfor? - Hvilke opgaver har der været vanskeligheder med? Hvorfor? Hvordan blev der handlet på dette? Borgerkontakt Beskriv praktikantens kontakt til borgerne herunder: - Hvordan skaber og fastholder praktikanten kontakten? - Har der været vanskeligheder? I så fald, hvordan blev der handlet i forhold til dette? Socialfaglige metoder - Hvilke socialfaglige metoder arbejdes der med i praktikinstitutionen? - Har praktikanten kunnet omsætte/koble metodernes teoretiske grundlag med praksis? - Hvordan arbejder praktikanten med socialfaglige beskrivelser, analyser og vurderinger i forhold til praktikinstitutionens arbejdsområder og målgrupper? Side 15 af 55

17 VURDERING OG BEDØMMELSE AF UDDANNELSES- PRAKTIKKEN Skriftlighed - Hvordan er praktikantens skriftlige arbejde, journalskrivning, breve, mødereferater o. lign.? - Hvordan arbejder praktikanten med praktikinstitutionens IT-systemer? Samarbejde - Hvordan er praktikantens samarbejde med andre internt og eksternt? Herunder kommende kolleger og andre faggrupper? Faglig vejledning - Hvordan er den faglige vejledning forløbet? - Har der været vanskeligheder? - Er der brug for støtte? Supervision - Har praktikanten modtaget supervision? - Form og udvikling? - Hvad har supervisionen betydet for praktikanten? Holdninger, værdier og etik - Hvilke overvejelser gør praktikanten sig i forhold til socialrådgiverarbejdet og dets relationer til holdninger, værdier og professionens etikvejledning? Praktikantens samlede udviklingsmål og forudsætninger - Hvad har indtil nu været væsentligt læring i forhold til de faglige og personlige udviklingsmål? - Hvilke læringsmål skal sættes frem til praktikkens afslutning? - Redegør for egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. - Hvad har det betydet for praktikanten at være praktikant i denne institution? Vurdering/opfølgning - Er der på nuværende tidspunkt forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken kan godkendes? - Er der behov/ønsker om opfølgning fra Uddannelsens underviser? Side 16 af 55

18 VURDERING OG BEDØMMELSE AF UDDANNELSES- PRAKTIKKEN Praktikbedømmelse Samlet bedømmelse af uddannelsespraktikken Bedømmelsen tager udgangspunkt i uddannelsesplan, midtvejsstatus, praktikopgave og praktikforløbet. I praksis foregår det på følgende måde 1. Godkendelse af uddannelsesplanen er en forudsætning for den afsluttende bedømmelse. 2. Praktikopgaven bedømmes bestået/ikke bestået af underviser. Hvis opgaven ikke godkendes, ledsages afgørelsen af vejledning til omskrivning af opgaven mhp. godkendelse. 3. Når praktikforløbet umiddelbart kan godkendes, og der ikke har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende bedømmelse være en drøftelse mellem praktikant og praktikvejleder, se dog punkt Når der er tvivl om bestået/ikke bestået af praktikken, eller hvis der har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende bedømmelse være en drøftelse mellem praktikant, praktikvejl eder og underviser fravia, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. 5. Den samlede praktik kan først endeligt godkendes, når såvel praktikforløbet som praktikopgaven er godkendt. 6. Den formelle godkendelse sker ved underskrift på blanket, som fremsendes af praktikadministrationen sidst i forløbet. Praktikvejleder underskriver bedømmelsen af praktikforløbet. Blanketten sendes til praktikadministrationen, Anne Mette Brønnum. Underviser underskriver for såvel praktikforløbet som praktikopgaven. I tilfælde af vanskeligheder I tilfælde af vanskeligheder i forløbet, som skaber tvivl hos praktikant eller praktikvejleder skal Uddannelsen inddrages. Det kan ske på alle tidspunkter i praktikforløbet. Såfremt der er behov for/ønske om en tættere opfølgning af praktikforløbet, eller ønske om at Uddannelsens underviser skal være til stede ved den afsluttende bedømmelse, træffes der så vidt muligt aftale herom ved midtvejsstatussen. Der kan dog i nogle tilfælde opstå vanskeligheder efter midtvejsstatussen og i sådanne tilfælde skal Uddannelsens underviser inddrages hurtigst muligt. Side 17 af 55

19 VURDERING OG BEDØMMELSE AF UDDANNELSES- PRAKTIKKEN I tilfælde af uenighed om bedømmelsen Hvis praktikvejleder og socialrådgiveruddannelsens underviser ikke er enige om bedømmelsen af praktikforløbet, skal socialrådgiveruddannelsen indkalde en ekstern censor fra det fælles censorkorps med henblik på en fornyet bedømmelse. Hvis praktikken ikke godkendes Hvis det i forbindelse med midtvejsstatussen skønnes, at praktikaftalen ikke kan gennemføres, skal den studerende henvende sig til praktikleder Ulla Ravn med henblik på en drøftelse af, hvordan resten af semestret kan forløbe. Hvis praktikforløbet ikke godkendes ved afsluttende bedømmelse skal den studerende henvende sig til praktikleder med henblik på praktikplacering i det efterfølgende semester. Side 18 af 55

20 UNDERVISNING I PRAKTIKPERIODEN Undervisning i praktikperioden Studiedage Om sammenhængen mellem tilstedeværelse på praktikinstitutionen og studiedage. Semestret består af - 4 måneders praktik på praktikstedet og - 1 måneds undervisning, hvoraf op til 7 studiedage afsættes til at de studerende kan fordybe sig i uddannelsesplan, litteraturstudier og praktikopgave. Udgangspunktet for fordelingen mellem dage på praktikinstitutionen og studiedage er, at fordelingen i så høj grad som muligt befordrer en tæt reflekteret kobling mellem teori og praksis. Såfremt de 4 måneders praktik strækkes ud over hele semestrets 5 måneder, øges praktikkens indlæringsproces. Der indlægges derfor studiedage, som kan fremme muligheden for en tæt kobling mellem praksis, teori og dialog mellem praktikstederne og VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Uddannelsen får mulighed for at bygge videre på læringen i praktikken og praktikvejlederne for at bygge videre på Uddannelsens input på studiedagene. Studiedagenes indhold kan eksempelvis dreje sig om, - den vanskelige samtale - etablering af kontakt med klienten - egne grænser - skriftlig formidling - organisatoriske forhold - sammenhænge mellem organisationers målsætninger og sociale problemer og socialpolitik - aktuelle juridiske problemstillinger - supervision. Studiedagene indlægges rullende således, at det ikke vedrører de samme ugedage. Datoer meddeles i planen for 4. semesters studiedage. Side 19 af 55

21 Studieforløbet i uddrag fra Studieordningen Mål for første studieår: Den studerende skal opnå begyndende viden om socialt arbejdes begreber, teorier og metoder, herunder de 4 fagområders bidrag til socialt arbejdes vidensgrundlag, og med inddragelse af internationale aspekter på et begyndende niveau viden om professionelt socialt arbejde i praksis, herunder i en forvaltningsmæssig ramme begyndende viden om videnskabsteori og videnskabelige tilgange til forståelse og beskrivelse af socialt arbejde at kunne beskrive nogle politiske, organisatoriske, retlige og økonomiske rammer for socialt arbejde og analysere aspekter af disse rammer at kunne beskrive og analysere udvalgte aspekter af og perspektiver i socialt arbejde og deres betydning at kunne anvise handlemuligheder på enkle sociale problemstillinger at kunne reflektere kritisk over nogle dilemmaer i socialt arbejde og over socialrådgiverens rolle og funktion at kunne kommunikere på en faglig funderet, klar og forståelig måde skriftligt at kunne formidle fagligt stof og problemstillinger på en præcis og læsevenlig måde at kunne arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling, herunder undersøge egen læringstilgang, planlægge hensigtsmæssige studievaner- og teknikker samt udvælge læringsmål. Første studieår afsluttes med eksamen i praksisstudie og 1. års-prøve. Om bestemmelser vedr. eksamen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer. Rammer for læringen Det første år er indledningsvis orienteret mod læring gennem tilegnelse af eksisterende og beskrevne kilder til viden om, indsigt i og opfattelse af socialt arbejde. Det praktiske og øvelsesmæssige samspil den studerende indgår i, finder her sted i en praksis som studerende med samspil med medstuderende og lærere. Dette suppleres med en studiepraktik i socialforvaltninger hvor den studerende primært har en undersøgende rolle. Der er således fortsat tale om en praksis som studerende, men centrale personer i socialforvaltningerne indgår i samspillet. Udmøntning i moduler og aktiviteter studieintroduktion med særlig vægt på introduktion til læring og organisering af de studerendes kontinuerlige bearbejdning af forskellige aspekter af læreprocessen Side 20 af 55

22 socialt arbejde i lyset af dets historie, samt samfundsudvikling, socialpolitik og idehistorie det aktuelle sociale arbejde belyst i en case-orienteret tilgang viden, videnskilder og begreber i socialt arbejde, herunder videnssociologi og udvalgte videnskabsteoretiske positioner og skillelinjer politiske, økonomiske, retlige, organisatoriske, personlige og metodiske rammer og redskaber i socialforvaltningsarbejdet undersøgelsesmetodik med særlig sigte på studiet af det sociale arbejdes praksis, forvaltningsprojekt, herunder praksisstudie i en socialforvaltning (se afsnit 3.2) forvaltningsprojektet har praksisstudiets feltarbejde som et centralt element, men strækker sig over en længere periode. I forvaltningsprojektet skal den studerende med udgangspunkt i den afdeling/den medarbejder, der etableres kontakt med - tilegne sig viden om det sociale arbejde og dets rammer ved både at bevæge sig vertikalt (klient-ledelse-politikker) og horisontalt (samarbejdsparter) i organisationen. Der lægges vægt på den studerendes læreproces med hensyn til det undersøgelsesmetodiske forskellige øvelsesmoduler, f.eks. kommunikation, mediation, supervision, anvendelse af retsregler introduktion til fag, discipliner og tværfaglighed og perspektivering af forvaltningsprojektet i lyset heraf. Eksaminer på 1. studieår: 2. semester Bedømmelse af praksisstudie Bedømmelse af skriftlig rapport 2. semester 1. Års-prøve Skriftlig 1. års-opgave, som kan udarbejdes i grupper på op til 5 studerende Mundtlig individuel eksamen på baggrund af den skriftlige opgave Mål for andet studieår Den studerende skal opnå viden om perspektiver på sociale problemer og social indsats i danske såvel som internationale kontekster, hvor dette er relevant viden om forskellige teorier, metoder og tilgange i socialt arbejde at kunne identificere, beskrive, analysere og diskutere socialfaglige problemstillinger på udvalgte eksemplariske områder og overføre disse kompetencer til andre socialfaglige områder at kunne handle i en socialrådgiverpraksis med begyndende sikkerhed og kunne anvise handlemuligheder i socialt arbejde at kunne reflektere over forholdet mellem teori og praksis at kunne reflektere kritisk over egen professionel funktion, holdninger, etik og værdigrundlag at kunne kommunikere på en faglig funderet, klar og forståelig måde Side 21 af 55

23 skriftligt at kunne formidle socialfaglige problemstillinger på en præcis og systematisk måde at kunne arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling Andet studieår afsluttes med bedømmelse af uddannelsespraktik og praktikopgave. Om bestemmelser vedr. bedømmelsen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer. Rammer for læringen Studiets andet år er opdelt i hhv. en praksis som studerende på uddannelsesinstitutionen og en praksis i en institution som praktikant i udøvelse af socialt arbejde. Det sidste indbefatter nogle nye og særlige rammer for læring. Sideløbende med praksis som socialrådgiverpraktikant og den læringsproces, der finder sted i institutionen, deltager den studerende i et uddannelsesmæssigt samspil med praktikvejleder og skolens lærere. Dele af undervisningen, såvel i uddannelsespraktikken som i de teoretiske moduler, tilrettelæges med inddragelse af tværfaglige elementer og i samspil med samarbejdsparter, som er relevante for socialrådgivere. Udmøntning i forhold til forskellige moduler/forløb videnskabsteori, sociale problemer og modeller i socialt arbejde et antal moduler, hvor der tages udgangspunkt i forskellige typer af socialt arbejde på den ene side og de store problemområder på den anden side (eks. arbejdsmarked, familie/børn, marginaliserede (herunder etniske minoriteter/grupper)(med typer af socialt arbejde tænkes på f.eks. administrativt orienteret socialt arbejde, socialt behandlingsarbejde, lokalsamfundsarbejde og lignende man kan opdele i typer af socialt arbejde på forskellig vis og det forestår endnu at foretage den mest hensigtsmæssige typeopdeling. I de moduler, der skal tilrettelægges vil muligheder for at kombinere forskellige typer af socialt arbejde med de store problemområder også have en betydning for, hvilken opdeling, der vælges). socialt arbejde i internationalt lys uddannelsespraktik og sideløbende undervisning, der særligt sigter på refleksion i det sociale arbejde. I studieplanen kan der ske en kombination mellem forskellige moduler og aktiviteter. Eksaminer og obligatoriske studieelementer på 2. studieår: 3. semester Obligatorisk deltagelse i supervisionsundervisning- og træning Skriftlig eksamen i et fagområde, enten Det Psykologiske og Psykiatriske, Det Juridiske eller Det Samfundsvidenskabelige fagområde 4. semester: Side 22 af 55

24 Bedømmelse af uddannelsespraktik Bedømmelse af praktikopgave BILAG Holdets pensumlister for de enkelte semestre kan de studerende hente på Studweb. Side 23 af 55

25 Side 24 af 55

26 Bilagsoversigt Side Bilag 1. Forside til uddannelsesplan 27 Bilag 2. Formular til midtvejsvurdering 29 Bilag 3. Før praktikken begynder 31 Bilag 4. Praktikfagudvalget, medlemmer og vedtægter 33 Bilag 5. Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen 36 Bilag 6. Studieplan for 4. semester, Almen Linje 43 Bilag 7. Bilag 8. Transportudgifter Vedrørende forsikring Side 25 af 55

27 Side 26 af 55

28 Bilag 1 Uddannelsesplan Navn: Hold: Tlf.: nr.: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: Praktikvejleder: Underviser VIA, Socialrådgiveruddanenlsen i Århus: Tlf. nr.: Tlf. nr.: Tlf. nr.: Daglige arbejdstider: Fravær meldes til: Fysisk placering: Deltagelse i styrende organer ved Uddannelsen: Side 27 af 55

29 Side 28 af 55

30 Bilag 2 Midtvejsstatus Praktikantens navn: Hold: Praktikinstitution: Praktikvejleder(e): Status på praktikforløbet: Aftale om fremtidige arbejdspunkter: Dato og underskrift... praktikant praktikvejleder underviser på Uddannelsen Side 29 af 55

31 Side 30 af 55

32 Bilag 3 Før praktikken begynder Oplysninger om praktikpladser VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus anmoder kommunerne i Region Midtjylland og andre samarbejdspartnere om tilsagn om konkrete praktikpladser. Disse annonceres på Stud Web i holdenes dokumenter efterhånden som de indløber. Hver enkelt praktikplads præsenteres med en kort beskrivelse af arbejdsmuligheder og evt. særlige krav til praktikanten. De studerende kan supplere disse oplysninger fra Internettet og Uddannelsens Bibliotek. Praktikfordelingen Fordelingen af praktikpladser foretages af et praktikfordelingsudvalg, som består af 2 studerende fra hver seminargruppe, administrativ medarbejder og praktikleder. De studerende kan afgive 3 uprioriterede ønsker og pladserne fordeles med udgangspunkt i disse ønsker. Ved fordelingen vil der blive taget hensyn til - de studerendes ønske - de studerendes oplysninger om særlige, faglige interesseområder - oplysninger og krav fra praktikinstitutionen - hensyn til enlige forsørgere og transporttid - at studerende, som f.eks. modtager revalideringsydelse, ikke placeres i den institution, hvor de selv er klienter - andet Efter praktikfordelingen fremsender Uddannelsen brev til den kommende praktikvejleder om praktikantens navn, adresse og cpr.nr. samt praktikaftale. Praktikanten får kopi af brevet. Brev fra den studerende og forbesøg Umiddelbart efter praktikfordelingen skal den studerende skrive et brev til sin kommende praktikvejleder. Brevet skal indeholde - en kort præsentation - en kort beskrivelse af praktikantens faglige og personlige mål for praktikken Efter at praktikvejlederen har modtaget præsentationsbrevet, ringer praktikanten og aftaler tid for et forbesøg. Side 31 af 55

33 Formålet med besøget er, at praktikant og praktikvejleder mødes før praktikstart med henblik på en drøftelse af, om der er grundlag for at etablere en praktikaftale. Når praktikvejlederen har taget beslutning om at modtage den studerende i praktik, skal vejlederen udfylde og underskrive aftalen og returnere den til Uddannelsen. Hvis der ikke kan indgås en praktikaftale, skal praktikleder kontaktes af praktikant og praktikvejleder. Informationsdag for 1. gangsvejledere Uddannelsen afholder ca. en uge før praktikintroduktionen en faglig dag for nye vejledere. Der udsendes en særskilt indbydelse med tilmeldingsblanket til praktikvejlederne. Praktikintroduktionsdag Umiddelbart før praktikperioden begynder afholder Uddannelsen en introduktionsdag for praktikanter og praktikvejledere. Der udsendes en særskilt indbydelse med tilmeldingsblanket til praktikvejlederne. Dagens program vil være et fagligt oplæg (f.eks. om læring i praksis) samt en orientering om, hvilken undervisning praktikanterne har modtaget i de tre første semestre. Side 32 af 55

34 Bilag 4 Praktikfagudvalget Praktikfagudvalget består af 4-12 repræsentanter for praktikvejlederne. De vælges i praktikvejlederkredsen på årsmødet, som finder sted i første kvartal. Derudover består Fagudvalget af to studerende, to undervisere (en socialrådgiver og en AC er) samt praktikleder, der fungerer som sekretær for Udvalget. Praktikfagudvalget er hørings- og samarbejdspartner for VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus i alt, som er relevant i forbindelse med praktikken. Fagudvalget har to hovedformål - at medvirke til at udvikle og forbedre uddannelsen, specielt med henblik på praktikken - at varetage praktikvejledernes interesser. Vedtægterne for Fagudvalget findes i bilagsafsnittet. Fagudvalget er meget interesseret i henvendelser ris og ros forslag og ideer til udvikling og forbedringer. På følgende side er der en oversigt over Praktikfagudvalgets medlemmer. Side 33 af 55

35 Praktikfagudvalgets sammensætning 2008/09 Navn Arbejdssted/Adresse Tlf. nr. Britta Wagner Nielsen Kriminalforsorgen i Horsens Tobaksgården 8, Brittawagner.nielsen@kriminalforsorgen.dk 8700 Horsens Verner Karkov Livsværkstederne i Gellerup City Vest, Gudrunsvej 7 Postboks Brabrand Bent Stelsberg Randers Kommune Lisbeth Kristensen Syddjurs 8753 Lundbergsvej Arne Kobberbirk 8400 Ebeltoft Kriminalforsorgen i Østjylland Århus afd Steen Bach Hansen Studerende på soc.rådg.udd. Dorthe Lundbye Studerende på Thorvald- soc.rådg.udd. sen Tove Skov Lektor socialrådgiver Abbas Amanzadeh Lektor socialrådgiver Tove Rasmussen Lektor cand.rer.soc Ulla Ravn Praktikleder socialrådgiver post@livsvaerkstederneigellerup.dk bent.stelsberg@randers.dk likr@syddjurs.dk arne.kobberbirk@kriminalforsorgen.dk 6775@dsh-aa.dk 6562@dsh-aa.dk ts@viauc.dk aa@viauc.dk tove@viauc.dk ur@viauc.dk Side 34 af 55

36 Vedtægter for Praktikfagudvalget ved VIA, Socialrådgiveruddannelsen i Århus 1. Udvalget hedder Praktikfagudvalget ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College 2. Udvalgets formål er at medvirke til forbedring og udvikling af socialrådgiveruddannelsen specielt med henblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af de studerendes praktik, samt at varetage praktikvejledernes interesse 3. Medlemmer af udvalget er alle nuværende, forhenværende og kommende praktikvejledere ved Uddannelsen 4. Der afholdes årsmøde hvert år i 1. kvartal. Indkaldelse til årsmødet sker senest en måned før årsmødets afholdelse. På årsmødet foretages valg til Praktikfagudvalget. Ved valget tilstræbes spredning i såvel geografi som arbejdsområder 5. Praktikfagudvalget består af mindst 4 og max. 12 praktikvejledere. Alle er på valg en gang om året. Desuden deltager Uddannelsens praktikleder, som er sekretær for udvalget, en repræsentant for socialrådgivningslærerne, en repræsentant for Uddannelsens AC ere alle som observatører og høringspartnere. Desuden deltager to studerende. På første møde efter årsmødet konstituerer Fagudvalget sig med formand, der er mødeleder og næstformand, begge valgt af og blandt praktikvejlederne. Disse vælges for et år ad gangen. Praktikvejledere og studerende har stemmeret i udvalget 6. Praktikfagudvalget skal arbejde for faggruppens mål, herunder - følge udviklingen på praktikområdet og medvirke til, at der altid er et tilstrækkeligt antal kvalificerede praktikpladser til stede - udvikle de generelle rammer for praktikken gennem retningslinier for og indholdsbeskrivelse af praktikken, der i videst muligt omfang sikrer et kvalificeret grundlag for praktikplacering - samarbejde med Uddannelsens faglærere, især socialrådgivningslærerne, de studerende samt Uddannelsens ledelse og bestyrelse - medvirke til at etablere samarbejdsrelationer praktikvejlederne imellem - udpege repræsentanter til andre faglige organer blandt sine medlemmer 7. Henvendelser til enkelte medlemmer af Praktikfagudvalget skal altid forelægges Praktikfagudvalget 8. Der afholdes månedlige møder dog ikke i ferieperioder 9. Vedtægterne kan ændres på årsmødet ved 2/3 flertal blandt de tilstedeværende Side 35 af 55

37 Bilag 5 Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen BEK nr 536 af 28/06/2002 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 481 af 31/05/2000 5, stk. 1-3, og 11, stk. 2 og 3. LBK Nr. 228 af 17/03/2006 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål og varighed Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold Eksamen m.v. Studieordningen Andre regler Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen I medfør af 5, stk. 1-3, og 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31 maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og 6, stk. 1-3 i lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De Side 36 af 55

38 studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at 1) udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed, 2) opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation, 3) omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører, 4) etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse, 5) indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger, 6) udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser, 7) udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og 8) kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. 2. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Stk. 2. Socialrådgiveruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer uger. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som socialrådgiver. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Social Work. Kapitel 2 Side 37 af 55

39 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold 4. Uddannelsen tilrettelægges, således at der etableres vekselvirkning med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination mellem teori og praktik i et sammenhængende progressivt uddannelsesforløb. Stk. 2. I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. 5. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer, svarende til 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske undervisning som i praktikken. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 7. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel, svarende til 174 ECTS-point og praktik, svarende til 36 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del, svarende til mindst 30 ECTS-point. I den valgfrie del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på mindst 24 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for socialrådgivning og socialt arbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for et eller flere af de fire fagområder, jf. 9, stk. 1, og med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. 8. Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber, og som på demokratisk og ikke-diskriminerende vis bidrager til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer, herunder fænomener, kontekster og processer, som socialrådgivere arbejder med og i. Stk. 2. Uddannelsen omfatter teoretisk undervisning og praktik inden for følgende fagområder: 1) Fagområdet Socialt arbejde: 84 ECTS-point, heraf socialrådgivning: mindst 60 ECTS-point. 2) Det psykologiske og psykiatriske fagområde: 28 ECTS-point. 3) Det juridiske fagområde: 28 ECTS-point. 4) Det samfundsvidenskabelige fagområde: 34 ECTS-point. 5) Praktik: 36 ECTS-point. Side 38 af 55