Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Transkript

1 Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf malene.herbsleb@odder.dk Dok id Side 1/18 Del C: Kommunale forpligtelser på sundhedsområdet

2 Indhold 1 Kommunale forpligtelser i forhold til sundhedsaftalen Det nære sundhedsvæsen Visionen for det nære sundhedsvæsen Styrket fokus på den patientrettede og rehabiliterende indsats Kvalitet i Det nære sundhedsvæsen Den ældre medicinske patient Den kroniske patient Borgere med behov for genoptræning Børn og unge Borgere med psykiske lidelser Sundhedsfremme og forebyggelse Telemedicinske løsninger i kommunerne Kommunernes samarbejde med almen praksis Sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne Styring, dokumentation og evaluering Finansiering af det nære sundhedsvæsen Økonomiaftalen for Sygeplejeindsatsen og kronikerindsatsen styrkes med 300 mio. kr Indsats for den ældre medicinske patient Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - Kræftplan III Kompensation for øget kommunal medfinansiering Forebyggelsespakker og kliniske retningslinjer Odder Kommunes forbrug af sygehusvæsenet Odder Kommune har regionens laveste forbrug af sygehusydelser Analyse af forebyggelige indlæggelser Referencer: Side 2/18

3 1 Kommunale forpligtelser i forhold til sundhedsaftalen Den patientrettede forebyggelse er i centrum i de lovpligtige sundhedsaftaler. Kommunen har indgået en sundhedsaftale med Region Midtjylland for perioden Målet med aftalen er at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af overgangene mellem hospital, almen praksis og kommune. Ifølge aftalen er der konkrete forpligtelser, kommunen skal leve op til. Det drejer sig blandt andet om at implementere en række forløbsprogrammer for syge borgere. Målet med disse programmer er, at borgerne bliver i stand til at mestre livet med en kronisk eller livstruende sygdom, således uhensigtsmæssige genindlæggelser så vidt muligt undgås, og så borgere i den erhvervsaktive alder hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde. Forløbsprogrammerne præciserer roller og indsatser for hhv. kommuner, almen praksis og hospital i forhold til den konkrete patientgruppe. Kommunen har med sundhedsaftalen forpligtet sig til at implementere forløbsprogrammer for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes samt akut koronarsyndrom (AKS - forsnævring eller tillukning af hjertes kransårer). Disse programmer skal være implementeret inden udgangen af Med kræftplan III er der tillige indgået en national aftale om, at kommunerne har ansvar for at implementere rehabilitering for kræftpatienter. Derudover har kommunen tiltrådt aftaler vedr. børn og unge med erhvervet hjerneskade samt aftale for voksne med erhvervet hjerneskade. Der er ligeledes indgået aftale vedr. palliation (omsorg og pleje for syge og døende, f lindrende smertebehandling), ligesom der er truffet aftale om etablering af en fælles kommunal hotline bemandet af sundhedsplejersker. Hotlinen er organisatorisk forankret i Odder Kommune. Endelig er der lokalt i Horsens-klyngen indgået aftale om at implementere forløbsprogrammet vedr. forebyggelse af hoftebrud. Samtidig er en række nye forløbsprogrammer på vej. Det drejer sig om et program for patienter med lænderygsmerter, hvilket er en af de store årsager til sygemelding (30 % af den voksne befolkning i Region Midtjylland lider af mindst en muskel-skelet-sygdom). Forløbsprogrammet er udarbejdet og er klar til at blive implementeret. Ligeledes er et forløbsprogram for borgere med depression netop udkommet. Programmet ventes klar til implementering i Ud over ovennævnte diagnosegrupper er der i sundhedsaftalen fokus på at undgå genindlæggelser af ældre medicinske patienter. Derfor har regionen i dialog med kommunerne anbefalet, at der tilbydes opfølgende hjemmebesøg til sårbare ældre patienter over 78 år, der er indlagt på medicinsk, ortopædkirurgisk eller akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens. Ordningen indebærer op til tre besøg af egen læge sammen med en kommunal hjemmesygeplejerske, umiddelbart efter patienten er blevet udskrevet, med henblik på at følge op på den medicinske behandling og hospitalets anbefalinger. Ordningen blev igangsat i Horsens-klyngen fra september Ud over forløbsprogrammerne for specifikke patientgrupper er der i indeværende sundhedsaftale indgået aftale, om at kommunerne, regionen og almen praksis i fællesskab skal arbejde for at reducere andelen af daglig-rygere til 20 %. I Odder Kommune er andelen af voksne daglig-rygere 23 %. Skal andelen Side 3/18

4 reduceres til 20 %, skal 430 borgere kvitte tobakken. Samtidig er motivationen til at holde op med at ryge meget stor blandt kommunens rygere - hele 77 % svarende til borgere angiver, at de gerne vil stoppe med at ryge, og det er den næsthøjeste andel i regionen (1). Nedenstående tabel viser, hvilke forløbsprogrammer Odder Kommune er i gang med at implementere: KOL Diabetes type 2 AKS Kræftrehabilitering Forebyggelse af hoftebrud Demens Sundhedsplejerske hotline Børn og unge med erhvervet hjerneskade Voksne med erhvervet hjerneskade Palliation Lænderygprogram Depression Opfølgende hjemmebesøg Er i drift Er på vej/klar til at blive implementeret Forløbsprogrammet er under udarbejdelse Side 4/18

5 2 Det nære sundhedsvæsen Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene?... Der er brug for at vende den hidtidige logik på hovedet. Der er brug for at satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, og der er brug for at integrere sundhed i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler. Det vil kræve, at det nære sundhedsvæsen prioriteres på en helt anden måde end hidtil. (2) Sådan indleder KL sit debatoplæg Det nære sundhedsvæsen, der udkom i starten af Det nære sundhedsvæsen er KLs bud på en fælles kommunal sundhedspolitik. Med afsæt i visionen om det nære sundhedsvæsen forhandlede KL med regeringen om at få tilført midler til at løfte opgaverne. Resultatet var blandt andet, at der blev afsat 300 mio. kr. til forebyggelse til at løfte helt specifikke opgaver. Udspillet har efterfølgende givet anledning til drøftelser i nationale og regionale fora om, hvordan visionen og de konkrete indsatser kan realiseres. Disse drøftelser pågår også i Odder kommunes samarbejde med Region Midtjylland både på politisk og administrativt niveau. Foruden en overordnet vision omhandler udspillet 13 konkrete temaer. Hvert tema indeholder overordnede bud på, hvilken rolle kommunerne skal spille i fremtidens sundhedsvæsen, og herunder konkrete bud på hvad kommunerne vil forpligte sig til. Derudover indeholder temaerne ønsker til en række parter såsom staten, regeringen, universiteterne, hospitalerne, de praktiserende læger, regionerne og Sundhedsstyrelsen. I forbindelse med samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland er der med afsæt i politiske drøftelser mellem sundhedskoordinationsudvalget og de kommunale social- og sundhedsudvalg blevet truffet beslutning om, at kommunerne og regionen i indeværende periode vil arbejde inden for to temaer under det nære sundhedsvæsen, nemlig: - Behandling og samarbejde i eget hjem - Egenomsorg og mestring 2.1 Visionen for det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen: - Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet - Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom - Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning - Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem - Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi - Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Side 5/18

6 - Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. 2.2 Styrket fokus på den patientrettede og rehabiliterende indsats KL skriver som kommentar til nedenstående figur: Mange opfatter kommunernes sundhedsindsats som synonym med borgerrettet forebyggelse, der blandt andet omfatter strukturelle indsatser og tilbud i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Men kommunernes sundhedsindsats er langt mere end det. Mange kommuner arbejder i dag med at udvikle patientrettede indsatser, der fungerer som egentlige alternativer til indlæggelser og genindlæggelser, ligesom der arbejdes med rehabiliterende indsatser i alle dele af sygdomsforløbene. Nedenfor er de forskellige typer af kommunale indsatser og deres tilkobling til en eventuel indlæggelse på sygehuset illustreret. (2) 2.3 Kvalitet i Det nære sundhedsvæsen - Kommunerne vil samarbejde for at skabe tilstrækkeligt befolkningsunderlag til, at opgaver kan løftes til det rette kvalitetsniveau. - Kommunerne ønsker at arbejde efter standarder og kliniske retningslinjer på områder, hvor der er evidens. - Kommunerne vil arbejde mere systematisk med at dokumentere og evaluere effekten af de kommunale indsatser på sundhedsområdet. - Kommunerne ønsker, at staten og universiteterne prioriterer forskningen i de nære sundhedsydelser højere. 2.4 Den ældre medicinske patient - Alle kommunerne skal have en styrket indsats i forhold til de ældre medicinske patienter. - Der skal etableres flere forsøg med shared care-modeller, hvor kommuner, almen praksis og sygehuse arbejder sammen. - Kommunerne skal systematisk arbejde sammen med almen praksis om de ældre medicinske patienter. Side 6/18

7 - Kommunerne skal øge anvendelsen af telemedicin og velfærdsteknologi i relation til de ældre medicinske patienter. - Brugen af kliniske retningslinjer for ældre patienter skal øges. - Der skal udvikles fælles kliniske retningslinjer for hjemmesygeplejen. - Der skal udvikles en fælles stratificeringsmodel for ældre medicinske patienter. 2.5 Den kroniske patient - Alle kommuner bør have mulighed for at tilbyde forløb til borgere med diabetes type 2, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. - Sundhedsstyrelsen bør udvikle en model for kommunale rehabiliteringstilbud på tværs af diagnoser. - Sundhedsstyrelsen bør tage initiativ til, at der udvikles en national model for stratificering af kronisk syge, som også omfatter borgerens egen-omsorgsevne. - Kommunerne skal have fokus på rehabilitering og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder. - Kommunerne og almen praksis skal arbejde systematisk med at identificere borgere i særlig risiko for udvikling af kronisk sygdom. - Praktiserende læger skal henvise relevante borgere til kommunale patienttilbud. - De kommende sundhedshuse og sundheds- og akuthuse skal rumme en integreret indsats rettet mod kronisk syge. 2.6 Borgere med behov for genoptræning - Alle skal have afklaring om deres genoptræningsforløb inden for én uge. - Kommunerne skal have mere fokus på vedligeholdende og forebyggende træning. - Kommunerne skal lade træning og fysisk aktivitet spille en større rolle i øvrige indsatser. - Kommunerne skal udvikle fælles kliniske retningslinjer for genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. - Sundhedsstyrelsen skal vurdere, om der er genoptræningsopgaver, hvor der bør stilles særlige krav til volumen og specialkompetencer på området. - Sundhedsstyrelsen skal udvikle systematisk kvalitetsmonitorering på genoptræningsområdet. 2.7 Børn og unge - Kommunerne bør overtage ansvaret for svangreomsorgen efter udskrivelse i ukomplicerede forløb. - Sundhedstjenesten skal have en større rolle i forhold til børn i førskolealderen. - Kommunernes indsats i forhold til udsatte familier skal opprioriteres, og samarbejdet internt og med almen praksis skal styrkes. - Kommunerne skal fortsat prioritere forebyggelsesindsatsen rettet mod børn og unge. - Kommunerne og regionerne bør gennemføre forsøg med tilbud til overvægtige børn og forsøg med shared care modeller til behandling af svær overvægt blandt børn. Side 7/18

8 - Regeringen skal sikre forskning i og forsøg med metoder til at fremme mental sundhed blandt børn og unge. 2.8 Borgere med psykiske lidelser - Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skal i fællesskab initiere, at der udarbejdes forløbsprogrammer for indsatsen målrettet borgere med psykiske lidelser. - Regeringen skal sikre kommunale tilbud, som kan hindre unødvendige (gen)indlæggelser. - Kommunerne skal opprioritere sundhedsfremme på psykiatriområdet, herunder træning. - Regionerne skal leve op til deres behandlings- og udredningsansvar over for borgere med lettere psykiske lidelser for at hindre udstødning fra arbejdsmarkedet. - Kommunerne og regionerne skal i fællesskab styrke deres indsats for børn og unge med psykiske vanskeligheder. 2.9 Sundhedsfremme og forebyggelse - Kommunerne skal fortsat arbejde intensivt med sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen. - Alle kommuner skal implementere grundlæggende indsatser på forebyggelsesområdet. - Regeringen skal tage initiativ til, at der etableres nationale mål for danskernes folkesundhed. - Regeringen skal gennemføre initiativer, der har effekt på befolkningens sundhed. - Sundhedsstyrelsen skal sikre monitoreringsværktøjer på forebyggelsesområdet Telemedicinske løsninger i kommunerne - Kommunerne skal udvikle en fælles strategi for telemedicin. - Telemedicinske ydelser skal udvikles under hensyntagen til, at borgerne har flere sygdomme samtidig. - Hjemmesygeplejen skal have et kompetenceløft, i takt med at telemedicinske løsninger udrulles. - Staten skal udvikle en incitamentsmodel for telemedicin, hvor pengene følger borgeren. - Staten skal sikre standardisering af telemedicinske værktøjer. - Staten skal udvikle standarder og infrastruktur i kommunerne Kommunernes samarbejde med almen praksis - Almen praksis skal være forpligtet af sundhedsaftalerne. - Regionernes Lønnings- og Takstnævn skal i den kommende overenskomst præcisere almen praksis opgaver i forhold til kommunerne. - Regionernes Lønnings- og Takstnævn bør overveje, hvordan praktiserende læger kan anvende mere tid på samarbejdet med kommunerne. - Kapaciteten i almen praksis bør på sigt øges. - Regeringen bør sikre offentlig anlægsinvestering for at få en hensigtsmæssig struktur i almen praksis. - Lægedækningen bør være mere ensartet i alle dele af landet. Side 8/18

9 2.12 Sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne - Kommunerne skal vurdere sammensætningen af medarbejdere på sundhedsområdet i forhold til en ændret opgave. - Staten og kommunerne skal i fællesskab gennemføre et eftersyn af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. - Kommunerne får brug for flere lægefaglige kompetencer, der primært stilles til rådighed af almen praksis Styring, dokumentation og evaluering - Sundhedsaftalerne skal være et mere forpligtende planlægningsværktøj. - Kommunerne skal have indflydelse på sygehusplanlægningen, når den har konsekvens for de kommunale opgaver. - Regeringen skal sikre etablering af et nationalt videnscenter for det nære sundhedsvæsen. - Kommunerne skal til analyseformål have adgang til data om indsatser på tværs af velfærdsområder - Regionerne skal levere indikatorer og nøgletal til kommunerne og f Sundhedskoordinationsudvalg som baggrund for den kritiske dialog mellem sygehuse og kommuner. - Kommunerne skal udarbejde styringsanalyser og incitamenter på tværs af velfærdsområder Finansiering af det nære sundhedsvæsen - Der bør indføres en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. - Der bør aftales håndfaste mål for reduktion af indlæggelsesfrekvenserne. Disse måltal bør ledsages af en økonomisk mekanisme, der tilbagefører gevinsten til kommunerne. - En andel af meraktivitetspuljen bør omprioriteres til indsatser i det nære sundhedsvæsen. - Pengene følger opgaven der indføres en planlagt opgaveglidning. - Der skal indføres incitamenter til at udbrede fælles alternativer til indlæggelse på tværs af regioner og kommuner. - Eventuel vækst i sundhedsudgifterne skal prioriteres til udbygning af forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen. - Der skal indføres en mere differentieret medfinansiering. Side 9/18

10 3 Økonomiaftalen for 2013 Med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL afsættes der 300 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet i kommunerne (3). Der er lagt op til et målrettet løft af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bl.a. til gavn for ældre og mennesker med kronisk sygdom. Det handler om den patientrettede forebyggelsesindsats, der bl.a. kan medvirke til at forebygge indlæggelser. Aftalen følger dermed op på KLs sundhedsudspil om det nære sundhedsvæsen. Med økonomiaftalen anerkender regeringen, kommunernes rolle i den primære sundhedssektor. Frem mod økonomiforhandlingerne i 2014 og fremlæggelse af regeringens sundhedsudspil i 2013, er der behov for at vise, at kommunerne er på rette og fokuserede vej mod konkrete resultater og effekter. KL anbefaler, at der foretages et målrettet løft af den sygeplejefaglige indsats og kronikerindsatserne i kommunerne (4). KL igangsætter derfor en proces, der følger op på aftalen for 2013, og ikke mindst KL s sundhedsudspil. Her vil der være fokus på målretning af indsatser og på at samle op på effekt og resultater af det målrettede løft på sundhedsområdet. Af de følgende afsnit fra KLs budgetvejledning fremgår det specifikt, hvad midlerne skal bruges til, og hvordan KL planlægger at følge op på indsatsen (4). 3.1 Sygeplejeindsatsen og kronikerindsatsen styrkes med 300 mio. kr. Der er som nævnt afsat 300 mio. kr. til et løft på sundhedsområdet. Af budgetaftalen fremgår det at midlerne er afsat til følgende: - Styrket sygeplejeindsats: Et løft af den kommunale sygeplejeindsats skal bidrage til at sikre, at alle færdigbehandlede patienter kan hjemtages efter udskrivning. Herudover skal et løft af sygeplejen sikre bedre forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser gennem en styrket sygeplejeindsats. - Styrket kronikerindsats: Kronikerindsatsen i kommunerne skal have et løft, så alle kommuner giver tilbud til borgere med hjerte/kar, diabetes og KOL, og at kvaliteten af tilbuddene styrkes. Løftet af kronikerindsatsen skal ses i lyset af, at kronikerpuljen, som kommunerne har modtaget midler fra i , udløber ved udgangen af Med økonomiaftalen er der nu permanent finansiering til de kommunale kronikerindsatser. 3.2 Indsats for den ældre medicinske patient I Aftale om satspuljen for blev regeringen og satspuljepartierne enige om at afsætte en overordnet ramme på 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient blev offentliggjort den 22. december Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient består af 11 konkrete initiativer, der særligt skal føre til at: - reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet. Side 10/18

11 Mange af de ældre medicinske patienter har kontakt til både almen praksis, den kommunale sektor og regionale sygehuse. For et godt og sammenhængende forløb er det derfor centralt, at samarbejdet på tværs af sektorerne fungerer. Dette samarbejde skal den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient understøtte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i samarbejde med Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og National Sundheds-it (NSI), der er de centrale aktører i handlingsplanens 11 initiativer, udarbejdet en fælles udmøntningsplan for de konkrete initiativer. I udmøntningsplanen fastlægges milepæle og konkrete målsætninger for de enkelte initiativer, som parterne er forpligtede til at overholde. De initiativer, der vedrører kommunerne økonomisk er: - Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning - Lægers overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud - Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud - Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Samlet set er der afsat 68,2 mio. kr. til kommunerne, der primært finansierer kommunale forløbskoordinatorfunktioner i perioden fra Herudover er afsat 20 mio. til en pulje til shared care, der søges efter ansøgning. Opfølgende hjemmebesøg: Der er afsat 45 mio. kr. til at fremme, at der systematisk og over hele landet tilbydes opfølgende hjemmebesøg af praktiserende læge og hjemmesygeplejerske til ældre medicinske patienter med f mange kontakter i sundhedsvæsenet, polyfarmaci og/eller dårlige sociale netværk. Det sker ved at afsætte 15 mio. kr. årligt over tre år fra 2013 til at finansiere almen praksis deltagelse. Målet er at reducere genindlæggelser på sygehuset. Proces og centrale milepæle - August/september 2012: Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen udarbejder inklusionskriterier. - Efteråret 2012: Danske Regioner og KL aftaler det konkrete organisatoriske set-up og aftaler plan for implementering. - Januar : Ældre medicinske borgere i målgruppen tilbydes opfølgende hjemmebesøg. Overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud Kommunerne skal fra marts 2012 sikre let tilgængelige og overskuelige elektroniske oversigter på sundhed.dk over de lokale subakutte/akutte kommunale tilbud. Det sker for at sikre bedre vidensdeling på tværs. Der er ikke afsat midler til denne kommunale opgave. Proces og centrale milepæle - Efteråret 2012: KL afklarer sammen med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, hvad der forstås ved subakutte/akutte tilbud i en kommunal kontekst. - Efteråret 2012: KL udarbejder vejledning til kommunerne om registrering af subakutte/akutte kommunale tilbud på sundhed.dk - Marts 2013: Alle kommuner har registeret deres subakutte/akutte tilbud på sundhed.dk Side 11/18

12 Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud Der er afsat 20 mio. kr. til en pulje til afprøvning og udvikling af nye samarbejdsformer, hvor regioner, kommuner og almen praksis i højere grad samarbejder om subakutte/akutte tilbud f i tilknytning til akutstuer eller sundhedsog akuthuse. Tre til fem større projekter vil blive prioriteret, hvor projekterne samlet set skal repræsentere forskellige måder at samarbejde på, herunder inddragelse af almen praksis. Proces og centrale milepæle - August 2012: Puljeopslag - Oktober 2012: Ansøgningsfrist - December 2012: Udmelding af tildelte midler offentliggøres - 1. kvartal 2013: Projektstart - Senest 1. april 2015: Afsluttende projektevalueringer skal indsendes Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter Der er afsat 97,4 mio. kr til oprettelse af fælles regionalekommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Dette skal sikre en mere personlig tilpasset støtte, der er koordineret på tværs af kommuner og regioner. De nye forløbskoordinatorfunktioner skal integreres med de eksisterende udskrivningskoordinatorer, patientvejledere og visitatorer, hvor de findes i dag. Initiativet forankres i sundhedsaftalerne, der indgås mellem regioner og kommuner. Der skal således laves aftaler i alle fem regioner om organisering, drift og indhold i funktionerne. Der er afsat 22,7 mio. kr. årligt fra til kommunerne. Desuden er der afsat 2 mio. kr. til en løbende evaluering af den fælles regionalekommunale forløbskoordinatorordning fra , således at evalueringen bliver en integreret del af initiativet. Proces og centrale milepæle - Efteråret 2012: o DR og KL udarbejder en mere præcis beskrivelse af målgruppen særligt svækkede ældre medicinske patienter. o DR, KL og Sundhedsstyrelsen fastsætter landdækkende kvalitetsparametre for forløbskoordineringen. o Der indgås aftale i alle fem regioner og tilknyttede kommuner om organisering, drift og indhold i de nye funktioner. Aftalerne indarbejdes i sundhedsaftalerne. - Primo 2013: Kommuner og regioner ansætter medarbejdere i de nye funktioner og alle funktioner skal være i drift senest foråret Foråret : Alle funktioner er i drift : KL og DR indsamler én gang årligt data i forhold til de fastsatte kvalitetsparametre for forløbskoordinering : Der tilknyttes en ekstern evaluator, der er ansvarlig for en løbende evaluering af initiativet. Side 12/18

13 3.3 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - Kræftplan III 2011 Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i begyndelsen af året forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Alle kommuner skal have påbegyndt implementeringen af forløbsprogrammet ultimo Det skal sikres, at kræftpatienters behov for rehabilitering og palliation afdækkes systematisk med fokus på såvel fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov med udgangspunkt i en funktionsevnevurdering, og at kommunen efterfølgende kan give støtte/tilbud i forhold til de afdækkede behov. Af forløbsprogrammet fremgår, at en stor del af patienterne vil kunne klare sig med støtte og vejledning fra pårørende og fagprofessionelle. Det er KL s holdning, at tilbud til kræftramte så vidt muligt bør tænkes ind i regi af kommunernes eksisterende patientrettede forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Kommunerne bør være opmærksomme på, at midlerne både er tiltænkt rehabilitering og palliation. Den enkelte kommune bør tage stilling til den konkrete fordeling af midlerne. Opmærksomheden henledes på, at forløbsprogrammet peger på, at patienter i den tidlige palliative fase kan have godt udbytte af rehabiliterende indsatser. KL vil primo 2013 begynde at følge udviklingen i implementeringen ved at udarbejde en oversigt over, hvilke kommuner der har etableret tilbud. Oversigten vil blive offentliggjort på KL s hjemmeside. Kommunerne er kompenseret med 24 mio. kr. i 2012 og 32 mio. kr. fra 2013 og frem til implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation af kræftramte. 3.4 Kompensation for øget kommunal medfinansiering Grundet øget aktivitet i sekundærsektoren bliver kommunerne kompenseret, da kommunerne via medfinansiering er med til at betale for aktiviteten på hospitalerne. Kommunerne er blevet kompenseret for øget aktivitet på følgende områder: - Kunstig befrugtning vedr. ophævelse af egenbetaling - Pulje til flere sengepladser i psykiatrien - Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede - Styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis - Pulje til styrkelse af den nære psykiatri - Puljen hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser - Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren - Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede 3.5 Forebyggelsespakker og kliniske retningslinjer I aftalen lægges der vægt på at højne kvaliteten af kommunernes indsats med forebyggelse og sundhedsfremme. Her spiller kommunernes brug af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og de kommende kliniske retningslinjer en rolle. Af budgetvejledningen fra KL fremgår det: Forebyggelsespakkerne bør anvendes til at foretage en omprioritering af de eksisterende ressourcer. Kommunerne bør derfor foretage en gennemgang af Side 13/18

14 de eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i de udsendte forebyggelsespakker. Såfremt kommunerne har indsatser, der ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen, bør de afvikles hurtigst muligt. I løbet af 2013 anbefales det, at de kommuner, der endnu ikke har implementeret alle indsatser på grundniveau, påbegynder implementering af disse. Side 14/18

15 4 Odder Kommunes forbrug af sygehusvæsenet 4.1 Odder Kommune har regionens laveste forbrug af sygehusydelser Det er interessant at sammenligne kommunernes forbrug af sygehusydelser. Sygehusydelser påvirkes af mange faktorer så som sociodemografiske forhold (køn, alder og levekårsressourcer); befolkningens sundhedsvaner (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, vægtstatus, stressniveau), samt forskelle i helbred og sygelighed. Endelig spiller afstanden til hospital og praktiserende læge ind. I 2012 udkom en analyse af kommunernes sygehusforbrug (5). Undersøgelsen er baseret på data fra Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 kombineret med oplysninger om personernes træk på sundhedsvæsenet fra diverse registre. Undersøgelsen bygger på ambulante og stationære behandlinger i 2010 inden for det somatiske område. I undersøgelsen indgik tilfældigt udvalgte personer i alderen 16 år og opefter. I undersøgelsen har man først kortlagt kommunerne forbrug af sygehusydelser pr indbyggere (model 0). Dernæst har man korrigeret for kommunale forskelle relateret til sociodemografiske forhold (køn, alder og levekårsressourcer); befolkningens sundhedsvaner (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, vægtstatus, stressniveau), forskelle i helbred og sygelighed samt korreleret for borgernes afstand til hospital og praktiserende læge. Målet med at korrigere for disse faktorer er at gøre kommunerne så sammenlignelige som muligt, så eventuelle forskelle ikke kan tilskrives forskelle i befolkningens sammensætning men derimod andre forhold. Resultatet viser, at Odder Kommune i 2010 havde regionens laveste forbrug af sygehusydelser. Det var tilfældet både før og efter korrektionen for baggrundsfaktorerne. Sygehusforbruget pr. borger var således hele kr. lavere end regionsgennemsnittet, og mere end kr. billigere end Viborg Kommune, der har regionens højeste forbrug efter korrektionen. I rapporten konkluderer forfatteren om forskellene: Det er nærliggende at antage, at man skal søge efter årsagerne til afvigelserne i disse kommuners forbrug i forhold på udbudssiden i sundhedsvæsenet, det vil sige den måde man lokalt tilrettelægger indsatsen på, serviceniveau etc. Side 15/18

16 Figur 1: Forbrug af sygehusydelser. Afvigelser fra regionsgennemsnittet før og efter standardisering efter befolkningssammensætning (5). 4.2 Analyse af forebyggelige indlæggelser Sundhedsstyrelsen udgav for et par år siden en rapport om såkaldte forebyggelige indlæggelser. I rapporten definerede man 10 diagnoser som tilstande, der kunne undgås med en rettidig og forebyggende indsats. Derved kunne man spare borgeren for unødig indlæggelse, og samtidig ville der være en samfundsøkonomisk gevinst. På listen over såkaldt forebyggelige diagnoser findes: - Astma/bronkitis - Blodmangel - Blærebetændelse - Brud - Dehydrering - Forstoppelse - Gigt - Hjerneblødning - Hjertesvigt - Lungebetændelse - Mavetarmbetændelse Region Midtjylland har som del i en række nøgletal lavet en opgørelse over forekomst af forebyggelige indlæggelser på kommunalt niveau. Heri indgår akutte indlæggelser for borgere over 64 år. Dette er opgjort i forhold til kommunens antal af borgere over 64 år og herefter standardiseret til gennemsnittet for Region Midtjylland. Undersøgelsen viser, at Odder Kommune i 2012 havde regionens 8. laveste andel af forebyggelige indlæggelser (se Figur 2). Ser man derefter på, hvad det er for indlæggelser, der dominerer, er det især blærebetændelse, blodmangel og astma/bronkitis, der dominerer i Side 16/18

17 Struer Viborg Lemvig Skive Skanderborg Ikast-Brande Holstebro Odder Favrskov Samsø Region Midtjylland Randers Hedensted Syddjurs Norddjurs Silkeborg Herning Ringkøbing-Skjern Horsens Århus Forebyggelige indlæggelser Figur 2: Forebyggelige indlæggelser. Data bygger på nøgletalsopgørelse fra Region Midtjylland, præsenteret på klyngestyregruppemødet d. 25. oktober Forebyggelige indlæggelser Odder Kommune Hovedtotal Mave-Tarm betændelse Lungebetændelse Hjertesvigt Hjerneblodning Gigt Forstoppelse Dehydration Brud Blæretændelse Blodmangel Astma/bronkitis Figur 3: Forebyggelige indlæggelser, Odder Kommune. Data bygger på nøgletalsopgørelse fra Region Midtjylland, præsenteret på klyngestyregruppemødet d. 25. oktober Side 17/18

18 5 Referencer: 1. Breinholt Larsen, F, et al. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner (voksne). s.l. : Center for folkesundhed, Region Midtjylland, KL. Det nære sundhedsvæsen. s.l. : KL, Regeringen og KL. Aftale om kommunernes økonomi for KL. Budgetvejledning Supplementsskrivelse om sundhedsområdet Breinholt Larsen, F. En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau. s.l. : Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Tobak Breinholt Larsen, F, et al. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner (Unge). s.l. : Center for folkesundhed, Region Midtjylland, Juel, K, Sørensen, J og Brønnum-Hansen, H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. s.l. : Statens Institut for Folkesundhed, Juel, K. Flere kvinder en mænd dør af sygdom relateret til rygning. Ugens tal for folkesundhed. s.l. : Statens Institut for Folkesundhed, Kjøller, M, Juel, K og Kamper-Jørgensen, F. Folkesundhedsrapporten. s.l. : Statens Institut for Folkesundhed, Rasmussen, M og Due, Pernille. Skolebørnsundersøgelsen s.l. : Statens Institut for Folkesundhed, Sund By Netværket. 10 skridt til god tobaksforebyggelse - Dem gode kommunale model (revideret udgave 2012). s.l. : Sund By Netværket, Danmarks Statistik. Vi lever længere. Nyt fra Danmarks Statistik. 15. Februar 2012, Sundhedsstyrelsen. Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Breinholt Larsen, F, et al. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til 2010 (voksne). s.l. : Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, Pedersen, K.M. Kommunalreformen og sundhedsvæsnet: en forbedring?. Ledelse & Erhvervsøkonomi. 4, Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni Antonovsky, A. Unravelling the mystery of health WHO. Ottawa charter for Health Promotion. s.l. : WHO, Vinther-Jensen, K. og Nielsen, C. Vinther. Sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk socialmedicin (Kap 3). 21. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Alkohol. s.l. : Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Mad & måltider. s.l. : Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Fysisk Aktivitet. s.l. : Sundhedsstyrelsen, Side 18/18