Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 1. klasse

Transkript

1 Undervisningsplan 1

2 Faglige mål 2

3 Indholdsfortegnelse 3

4 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4

5 5

6 To eksempler på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 6

7 7

8 Fotos fra timerne 8

9 9

10 10

11 Evaluering med et barn Jeg taler med Villum om opgaven. Hvad skulle man? Hvad var det let eller svært? Er der noget hun er blevet bedre til? Har hun lært noget nyt? 11

12 Evaluering hele klassen Evaluering med hele klassen. Dialog om opgaven: De mange døre som kan ses i eksemplerne under åbne og lukkede opgaver. Alle børn sidder i kreds med opgaven fremme. Lærer: Hvem vil sige noget om opgaven? Damien: Hvis der står så giver det 20. Lærer: Ja men det er rigtigt. Men hvad var det man skulle? Elina: Man skulle farve dørene grønne hvis regnestykkerne var rigtige og røde hvis de var forkerte. Lærer: Ja - var det svært eller let? Dicte: Det var let. Man skulle bare regne nogen stykker. Det var sjovt at man skulle farve dørene. Lærer: Var det nogen lette stykker? Dicte: Ja det syntes jeg. Lærer: Vi har talt om gode fiduser til at regne plusstykker på. Er der nogen der kan huske det? Steffan: Ja. Ved at bruge næsen. 12

13 Lærer: Hvordan bruger du næsen Steffan? Steffan: Fx hvis man har så starter man med 11 på næsen og tæller frem på fingrene. Sådan her Så giver det 17. Mikkel: Man skal altid starte med det højeste tal først. Altså på næsen. Lærer: Ja det er helt rigtigt. Er der nogen der vil læse et regnestykke op de har regnet? Fx ved at bruge fidusen med næsen. Damien: Ja. Jeg vil regne Så starter jeg med 9 på næsen og tæller 4 frem. Og så bliver det 13. Lærer: Ja. Flot. Lærer: Prøv nu at gå videre til næste side Den her opgave ligner nemlig meget den anden vi lige har talt om. Men det er alligevel ikke helt det samme man skulle. Er der nogen der kan forklare det? Signe: Man skulle selv lave plus stykker. Steffan: Man måtte også lave minus. Karl: Og gange. Lærer: Prøvede du det Karl? Karl: Ja. Jeg kan godt lide gange. Lærer: Må jeg prøve at høre? Karl: 9 gange 4 Lærer: Den var svært Karl: Det giver 36 Lærer: Hvordan regnede du det? Karl: Inde i mit hoved Lærer: Prøv at forklar hvad du tænkte inde i hovedet. Karl: Jeg tager 9. Og så 9 mere. Og 9 mere og 9 mere. Lærer: Ja flot Karl! Lærer: Er der andre der vil læse et regnestykke op? Isabella: Ja. Jeg har lavet det giver 0. Lærer: Ja det er rigtigt. Hvilket tal skrev du på døren Isabella? Isabella: Jeg har skrevet 0 og døren skulle så være grøn fordi det var rigtigt. Malte: Jeg regnede 10 gange 10 det giver 100. Karla: det giver 20. Mikkel: det giver

14 Elina: og så skrev jeg 100 på døren og farvede grøn. Steffan: Jeg har lavet et regnestykke Det giver 100 men jeg skrev 200. Så farvede jeg døren rød. Lærer: Er der nogen der kan forklare forskellen mellem den første opgave og den sidste. Emmi: I den sidste opgave skulle man selv finde på regnestykkerne. Lærer: Ja. Hvad var så sjovest? Der hvor jeg havde lavet regnestykkerne eller der hvor i selv måtte bestemme? Elina: Der hvor du havde skrevet regnestykkerne. Lærer: Hvorfor? Elina: Det kunne jeg bare bedst lide. Alexander: Jeg kunne bedst lide den hvor man selv måtte lave regnestykkerne. Lærer: Hvorfor Alexander? Alexander: Fordi så kunne man selv bestemme hvor svære de skulle være. Sebastian: Jeg kunne bedst lide den hvor du havde lavet stykkerne. Fordi ved den anden var der mere arbejde. Da man selv skulle finde på. Signe: Jeg kunne også bedst lide da du lavede dem. Det var nogen gode regnestykker. Lærer: Men Signe - kan du ikke lave gode regnestykker til dig selv? Signe: Jo, men det er lidt svært at finde på. Malthe: Jeg syntes det var sjovest selv at finde på fordi dem du havde lavet var kedelige. Jeg kunne lave større tal ved mine egne regnestykker. Lærer: Så når du siger det var lidt kedeligt Malthe, var det så fordi de var for lette? Malthe: Ja. Lærer: Så i den sidste opgave kunne man altså lave de opgaver der præcis passer til en selv. Malthe: Ja det var godt! 14

15 Lærerens egen evaluering af forløbet Opgave 1: Efter kaninen Opgave 2: Hvad er klokken? Opgave 3: Ned i kaninhullet Opgave 4: De mange døre Opgave 5: Rygelarven Opgave 6: Grinekatten Opgave 7: Til te hos hattemageren Opgave 8: Mange skøre hatte Opgave 9: Dronningens soldater Alle børn fandt let gennem labyrinten og havde styr på hvilke tal der er lige og ulige. Forinden talte vi meget om klokken. Vi så på et ur og talte om antal visere, sekunder, minutter, timer ect. Børnene fik hurtigt lavet opgaverne i hæftet. Derefter skulle de arbejde med opgaver om klokken på matematikfessor. Det er første gang jeg bruger matematikfessor som en del af mit tematiske arbejde. Det fungerede rigtig godt og det vi jeg også gøre i fremtiden. Børnene havde alle helt styr på den lukkede del af opgaven hvor de skulle tælle hvor mange ting Alice faldt forbi på vej ned gennem hullet. Den åbne del af opgaven, hvor de selv måtte tegne hvor mange ting hun kom forbi var interessant. Nogen valgte at udfordre sig selv mens andre kom alt for let om ved det. Nogle gik mere op i at tegne sjove ting og det fagfagligt kom lidt i baggrunden. Denne opgave bestod både af en åben og lukket del. Den lukkede del klarede alle fint. Den åbne del af denne opgaven, hvor de selv skulle finde på regnestykker, gik også fint. Nogle vælger dog alt for lette regnestykker. Det er tydeligt at de åbne opgaver kræver, at man indledningsvis har en snak om hvordan man skal udfordre sig selv på den rigtige måde. Små plus og minus stykker som de alle havde styr på. Prik til prik tegning med de lige tal. Nogle børn har stadig svært ved det motoriske. Linealen smutter og deres linjer bliver ikke helt lige. Her talte vi forinden om hvad gåder er. Så når man har en opgave som 60 + X = 90, kan man godt sige det er en gåde. Langt de fleste børn fangede hurtigt fidusen. Nogle børn havde det dog bare rigtig svært med at der stod X. Hos de børn brugte jeg legetøjspenge til at forklare det. Det hjalp og de fandt ud af det. Simpel kombinatorik opgave. Denne opgave var for let for nogen. Enkelte havde dog også svært ved den. De børn der var hurtige færdige skulle ha haft en ekstra opgave. (fx kombinatorik opgaven til 2. kl.) Her lærte jeg børnene at spille 31 med kort. De fangede hurtigt reglerne. Vi aftalte, at hvis man vandt et spil måtte man få 10 kr. fra banken. (Legetøjspenge). Det øgede motivationen rigtigt meget hos 15

16 samtlige børn. Til sidst i timen talte vi op hvor mange penge hver især havde tjent. 16