Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Transkript

1 09/2015 LSP Version: Endelig Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektarbejdstitel: Sundhed på Tværs Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Sundhed på Tværs Afdelingschef for Sundhed & Familie, Jette Kynde Schøtz Direktør for Dagtilbud & Skole og Sundhed & Familie, Michael Maaløe Baggrund: Siden 2012 har Vejen Kommune kørt projektet Styrket indsats på kost- og motionsområdet. Evalueringen af projektet viste, at ikke alle succeskriterier kunne opfyldes og mange af de henviste borgere havde så komplekse problemstillinger, at de ikke kunne indgå i projektet, hvorfor projektet afsluttes ved udgangen af Som følge heraf blev det indstillet til det politiske udvalg, at der vil blive udarbejdet et nyt projekt til opstart januar 2016, som vil blive ansøgt via forebyggelsespuljen på tværs. I nærværende projektbeskrivelse er erfaringerne fra nævnte projekt sammen med evidens på området forsøgt inddraget på bedste vis. Yderligere er kommunale, regionale og nationale planer, aftaler og strategier inddraget, ligesom der vil indgå en årlig evaluering af projektet, hvorved der løbende kan foretages justeringer, så der opnås mest mulig sundhed for pengene. Ligeledes er arbejdet med implementering af Temaplan for sundhed, kultur og fritid inddraget, hvor delmålet for Det gode hverdagsliv er, at skabe og udvikle rammerne for at leve et sundt hverdagsliv, at styrke forebyggelsen af livsstilsbetingede sygdomme og implementering af flere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I Sundhedsaftalen mellem region, kommune og almen praksis er et af formålene, at borgerne med behov for forebyggelse i deres kontakt med parterne skal vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov. Der lægges også op til, at der sikres forebyggende indsatser, der 1

2 er evidensbaserede eller hviler på god faglig praksis; især om implementering og organisering af forebyggelse 1. At borgerne i Vejen Kommune har behov for et bredt tilbud om forebyggelse understøttes af Sundhedsprofilen Heraf fremgår det, at borgere i Vejen Kommune: er belastet af deres økonomiske situation har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage har langvarige psykiske lidelser er ensomme har et usundt kostmønster har stillesiddende fritidsaktivitet er moderat eller svært overvægtige Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Ifølge Sundhedsprofilen 2013 er procentdelen af overvægtige steget i Vejen Kommune fra 13 % i 2010 til 18,4 % i Sundhedsprofilen understøtter ligeledes den antagelse, at sundhed hænger sammen med uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet - den sociale ulighed. Jo lavere uddannelsesniveau og jo længere borgeren er fra arbejdsmarkedet, desto større er sandsynligheden for, at borgeren også er udfordret på sundheden. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge forløb, der er fleksible og tilgodeser de udfordringer, der er for den enkelte borger. Ved at tilrettelægge borgernære tilbud og tilbud, der går på tværs af kommunens afdelinger, er sandsynligheden for at øge borgernes sundhed størst. 3 Den sociale ulighed kan der ikke tages hånd om i en enkelt afdeling, da det er nødvendigt at sætte ind på tværs af ansvars- og opgavefordelingen i kommunens forvaltninger 4. Dette projekt er derfor blevet til i et samarbejde med Arbejdsmarked samt Kultur & Fritid og de nævnte afdelinger vil også fremadrettet arbejde tæt sammen med Sundhed for på den måde at støtte bedst muligt op om borgere og medarbejdere. Der vil i projektperioden ligeledes være orientering mod andre kommunale samarbejdsflader samt samarbejde med almen praksis. At det er vanskeligt for den enkelte borger at fastholde en livsstilsændring 1 Sundhedskoordinationsudvalget, Region Syddanmark og de 22 kommuner (2015), Sundhedsaftalen s Region Syddanmark (2013). Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 3 Sundhedsstyrelsen (2013) Borgernære sundhedstilbud med fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng 4 Sundhedsstyrelsen (2011) Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 2

3 er kendt. Som tidligere beskrevet anbefales indsatser at foregå tæt på lokalsamfundet og at der etableres partnerskaber med frivillige foreninger og aftenskoler. Projektet vil have et særligt fokus på at bygge bro mellem borgerens deltagelse i projektet, og borgeren fortsatte livsstilsændring i eget lokalmiljø via foreninger og haller. Jf. bilag 1 Indsatsen har som mål, at flest mulige borgere kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil via sundheds- og socialindsatser understøtte beskæftigelsesindsatsen, og vil blandt andet indeholde visse af de faktorer der, ifølge Beskæftigelses Indikator Projektet 5, påvirker arbejdsmarkeds-parathed og jobsandsynlighed: Mestringsforventning Sociale kompetencer Personlige kompetencer Fysisk og psykisk helbred samt helbredsmestring I projektet inddrages borgernes lokalsamfund, hvor det er muligt. Dette f.eks. ved at inddrage borgernes netværk, den nærmeste familie, nærmiljøet samt lokale foreninger og haller. Projektets indhold vil blive yderligere beskrevet under leverancer samt via oversigt i bilag 1. Undersøgelser har vist, at gruppemetoder, sammenholdt med en individuel vejledning og rådgivning ved en fagprofessionel, kan bidrage til en bedre udnyttelse af deltagernes egne ressourcer og bidrage til problemløsninger, som styrker deltagernes selvværd i stedet for at svække det. Grundtanken er, at gruppen kan understøtte forandringsprocessen og at deltagerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at: dele oplevelser og følelser med hinanden sammenligne holdninger og erfaringer støtte hinanden i at eksperimentere, løbe en risiko og ændre udveksle ideer, forslag og løsninger give hinanden modforestillinger udvikle personlige forhold indbyrdes 6 Erfaringen fra projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet omkring manglende mestring af eget liv ønskes inddraget fremadrettet. Der er mangel på konkret viden omkring, hvordan vaner ændres, men flere teorier inddrager self-efficacy, hvor der skal arbejdes med borgerens tro på egne evner til at udføre en eller flere nødvendige ændringer. Self-efficacy forstås som patientens selvoplevede evne til at kunne CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet (2013) Livsstilscafé 3

4 gennemføre en specifik adfærd og er mellemleddet mellem viden og handling. Selv om man er motiveret for at ændre livsstil, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Hvis sundhedsprofessionelle skal støtte mennesker til at gennemføre forandringer af livsstil under belastende omstændigheder, bør undervisningen rumme muligheder for håndtering af turbulens, øget social støtte, færdighedstræning og understøttelse af self-efficacy, og det skal ske i et roligt tempo med rum for løbende udvikling. 7 Det er hensigten at måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne via SF-36, hvor der stilles nogle overordnede validerede spørgsmål, som ikke knytter sig til en specifik sygdom eller et specifikt tilbud. Selvvurderet helbred er i mange undersøgelser fundet at være en god prædiktor for sygelighed og død. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, jo større er risikoen for død og udvikling af sygdom i en given opfølgningsperiode. Der er således god grund til at arbejde på at forbedre borgernes selvvurderede helbred ved forebyggelses- eller sundhedsfremmetilbud 8. Målgrupper: Projektet ses inddelt i tre målgrupper, der alle har behov for opnåelse af sufficient ernæringstilstand. Målgruppe 1: Borgere, der ikke har fået afsluttet sit forløb i projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet, videreføres til dette projekt Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppe 3: 15 kontanthjælpemodtagere i et læringsprojekt Målgruppe 1: Uafsluttede borgere pr fra projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppen er borgere, der er henvist fra Jobcenteret, egen læge eller udvalgte jordmødre. Eksklusionskriterier: Træner efter en genoptræningsplan fra sygehuset Motionerer på egen hånd Under 18 år 7 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet (2013) Livsstilscafé 8 KL (2007) Selvvurderet helbred og SF-36 4

5 Inklusionskriterier, hvoraf tre er opfyldte ved henvisningen: har et usundt kostmønster / er ikke sufficient ernæret er moderat eller svært overvægtige med helbredsmæssige problemer er belastet af deres økonomiske situation er ensomme har stillesiddende fritidsaktivitet / ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet henviste fra Sund i Job Fra jordemødre henvises gravide, hvor målet er vægttab eller vægtstagnation under graviditeten. Gruppen af ordinære borgere vil være en del af projektet i hele projektets forløbsperiode via efterværn/opfølgning. Tanken om efterværn/opfølgning er med inspiration fra projekt Sund i Job, hvor dette praktiseres. Sund i Job har sygedagpengemodtagere som målgruppe. Forskellene mellem Sund i Job og nærværende projekt er skitseret i bilag 2. Målgruppe 3: Udvalgte kontanthjælpsmodtagere Der inkluderes en afgrænset gruppe til at indgå i et læringsprojekt. Gruppen består af ca. 15 borgere på kontanthjælp udvalgt i samråd med Jobcenteret og projektleder. En gruppe, hvor der er udfordringer, men samtidig også en tro på, at der kan skabes forandringer. Denne gruppe starter i projektet på samme tid, hvor der intensivt arbejdes med sundhed i bred for stand med blandt andet tilbud om rådgivning og vejledning om sufficient ernæring. Formål Denne gruppe, der indgår i læringsprojektet, vil være en del af projektet i det første år af projektets forløbsperiode via efterværn/opfølgning. Overordnet er formålet at øge sundheden blandt udsatte grupper i Vejen Kommune. Udsatte grupper defineres her, som borgere med moderat til alvorlige helbredsmæssige problemer, der betyder, at de har svært ved at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes er formålet: At øge antallet af borgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet forbliver på arbejdsmarkedet eller i uddannelse At understøtte beskæftigelsesindsatsen for derved at fremme sundhed og livskvalitet blandt borgerne i Vejen Kommune At udvikle det gode hverdagsliv med mest mulig livskvalitet for den enkelte og fællesskabet 5

6 At inddrage viden fra Sundhedsprofilen 2013 om sundheden blandt borgere i Vejen Kommune Mål At øge borgernes arbejdsmarkedsparathed At øge borgeres selvvurderede fysiske og mentale helbred 9 At mindske borgernes ensomhed via gruppebaserede indsatser At øge borgernes handlekompetencer, så de har mulighed for at fortsætte den nye livsstil i eget lokalsamfund At arbejde målrettet med Sundhedsprofilen 2013 og derved reducere borgernes ensomhed, fysiske inaktivitet og ernæringsmæssige udfordringer Leverancer og succeskriterier Vægten skal lægges på borgernes livsglæde og handlekompetencer via forskelligartede tilbud, der kan understøtte denne proces. Leverancerne og succeskriterierne er i det efterfølgende delt op i gruppen af ordinære borgere, og gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der deltager i læringsprojektet. Ordinære borgere I projektet modtager alle borgere en differentieret indsats. Nogle borgere vil derfor skulle deltage i alle de nedenstående beskrevne leverancer, hvor andre kun vil modtage nogle at leverancerne. Leverancer: Opstartssamtale Alle borgere starter deres forløb med en individuel motivationssamtale med en sundhedscoach. Her screenes borgerne for deres motivation, samt for, hvor komplekse deres problemstillinger er. Borgere med lette problemstillinger får lavet en handleplan for, hvorledes borgeren selv kan arbejde videre i eget lokalsamfund, og følges op løbende af sundhedscoachen. Borgere med moderate eller svære problemstillinger føres videres til projektets sundhedstilbud. Fælles kort basis motivations- og introduktionsforløb Borgerne starter op i et fælles kort basis gruppeforløb, hvor de bliver introduceret til de forskellige tilbud i projektet og arbejder med deres egen motivation (se yderligere herom i bilag 1). Sundhedstilbud Borgerne følger herefter de tilbud der er relevante for deres situation og afsluttes ved sundhedscoachen. Organisering I projektet følges borgeren tæt. Dette både ved borgerens kontakt til den 9 Personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a.: Tidlig død, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, sygefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension (Pedersen et al & Rådet for Socialt Udsatte, 2009) 6

7 tildelte projektmedarbejder men også ved at inddrage følgevenner/støttepersoner, hvor det er relevant og muligt. Ved at inkludere støttepersoner, mindskes sandsynligheden for, at borgere falder tilbage i gamle vaner 10. Dette er for at øge kvaliteten af den støtte, borgeren modtager under og efter interventionen og for at mindske tilbagefald. Erfaringen i kommunen er, at man ser mange borgere, der er ensomme, derfor er de tilbud borgeren følger gruppebaseret. Studier viser desuden, at gruppebaseret motion har større effekt end individuelt baseret motion blandt kvinder 11. Udslusning til lokalsamfundet Der skal etableres en systematisk model for, hvorledes borgerne efter endt forløb udsluses til de tilbud, der aktuelt forefindes i deres nærmiljø. Det vil sige at der skal bygges bro fra afslutningen af deres forløb og over i lokalmiljøets haller og foreninger. Dette kan gøres ved et samarbejde mellem projektmedarbejderne, frivillige og kommunens bevægelseskonsulent. Efterværn/opfølgning Projektet indebærer efterværn/opfølgning for alle borgere, der gennemfører et forløb. Efterværn/opfølgning kan tilbydes individuelt eller i grupper. Formålene er: At opretholde borgernes motivation for fastholdelse af livsstilsændringen At sikre dokumentation af effekter over tid gennem indsamling af kvantitative og eventuelt kvalitative data. Velfærdsteknologi I projektet inddrages velfærdsteknologi - webbaserede indsatser. Det kan f.eks. være ved efterværn/opfølgning at borgeren over en periode på ét år skifter mellem at møde ind til personlige samtaler med sundhedscoachen, kører Skype- eller Facetimesamtaler, og melder data ind elektronisk. Succeskriterier: 75 % af borgerne har øget deres arbejdsmarkedsparathed 75 % af borgerne i projektet forbedrer deres fysiske og mentale selvvurderede livskvalitet fra baseline til efter endt forløb med mindst 5 point på SF-36 skalaen 90 % af deltagerne oplever det som positivt at deltage i et 10 Rieger et al. (2014), The effectiveness of including support people in a cognitive behavioural weight loss maintenance programme for obese adults: study rationale and design. Clin Obes. Apr;4(2): Cleland et al. (2013), Effectiveness of interventions to promote physical activity among socioeconomically disadvantaged women: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev. Mar;14(3):

8 gruppeforløb og oplever at have skabt relationer 70 % af borgerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost og motion Målgruppe 3: Udvalgte kontanthjælpsmodtagere Leverancer: Opstartssamtale Alle gruppens medlemmer starter deres forløb med en individuel motivationssamtale med en sundhedscoach. Her screenes borgerne for deres motivation, samt for hvor komplekse deres problemstillinger er. Sundhedstilbud Den afgrænsede gruppe følges ad som hold, og modtager forskellige sundhedstilbud alt efter, hvordan gruppen ser ud. Denne gruppe modtager det samme indhold som gruppen af ordinære borgere i forhold til organiseringen, udslusning til lokalsamfundet, efterværn/opfølgning og velfærdsteknologi. Succeskriterier: 40 % af borgerne har øget deres arbejdsmarkedsparathed målt via BIP og 25 % heraf er i arbejde, uddannelse eller er hel- eller delvist selvforsøgende 50 % af borgerne i projektet forbedrer deres fysiske og psykiske selvvurderede livskvalitet fra baseline til efter endt forløb med mindst 5 point på SF-36 skalaen 90 % af deltagerne oplever det som positivt at deltage i et gruppeforløb 100 % af deltagerne, der har gennemført, er vejledt af medarbejderne til at videregå til lokalsamfundet Der er udviklet screeningsværktøj til måling af sufficient ernæringstilstand, hvor der ikke er fokus på vægt 50 % af borgerne kender til og anvender Sundhedsstyrelsens kostråd Der udarbejdes en nærmere evalueringsplan for projektet efter projektindstillingens godkendelse. Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme Projektet forløber fra 1. januar 2016 til 31. december 2017 Tidsforbrug Sundhedscoach - 37 timer Fysioterapeut 30 timer 8

9 Økonomi Psykolog Kandidat i human ernæring projektleder - 37 timer. Der finansieres af midler fra Det nære sundhedsvæsen Ifølge modellen for anvendelse af Puljen til forebyggelse på tværs, kan puljemidlerne anvendes til to typer af projekter: 1. Projekter, der viser et rationale eller en effektiviseringsgevinst (se effektiviseringsstrategien) og samtidig har et forebyggende sigte. 2. Sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter hvor vi er overbeviste om, at der på sigt vil findes et rationale til trods for, at der på nuværende tidspunkt ikke findes den nødvendige dokumentation. Nærværende projekt falder under type 2 og vil blive fulgt tæt med løbende dataindsamling og de årlige evalueringer vil blive præsenteret for det politiske udvalg med forslag til eventuelle effektiviseringer. Cost benefit Der ses mulighed for besparelser vedr.: - Arbejdsmarkedsparathed - Kommunal medfinansiering - Fald i antallet af kronikere - Bedring af Sundhedsprofilen 2017 vedr.: Ensomhed Livsglæde Ernæring Fysisk inaktivitet - Langsigtet bidrag til faldende visiteret tid i Ældre Organisering Arbejdsgruppe: Aftales senere Styregruppe: Afdelingschef, Sundhed & Familie, Jette K. Schøtz Direktør, Sundhed & Familie, Michael Maaløe Afdelingsleder, Sundhed Chefkonsulent, Jobcentret Gruppeleder, Sundhed, Ulla Bjørn Gruppeleder, Sundhed, Lene S. Petersen Risikovurdering Usikkerhedsanalyse/ risikovurdering Kommunikationspl an og interessenter 9

10 Evaluering / perspektivering Det er politisk besluttet, at projekter i Vejen Kommune skal evalueres årligt. Evalueringen vil ske efter sundhedsafdelingens evalueringsguide og vil indeholde kvantitativt indsamlede data til afdækning af potentiale for effektiviseringer. Der skal desuden udarbejdes et kommissorium for hver enkelt indsats i projektet, med målbare succeskriterier og særskilt procesevaluering 10

11 SF 36 screening SF 36 Dataindsamling Bilag 1 Projektmedarbejdere: efterværn/opfølgning Henviser: Egen læge Jobcenteret Individuel samtale med sundhedscoach Sundhedscenteret Jordemødre Målgr. 2: Ordinære borgere Borger Målgr. 1: Borgere fra Kost og Motion Målgr. 3: Gruppe af kontanthjælpsmodtagere henvist fra Jobcenteret Vurderet selvhjulpen Handleplan Opfølgning/ Efterværn/ opfølgning Tilbud om differentieret gruppeforløb Handleplan Introduktion til tilbud Efterværn Rygestop Træning Smertemestring Coach Økonomisk rådgivning Psykolog Diætist Madlavning Efter behov: Sundhedscenteret eller lokalt med frivillige i samarbejde med bevægelseskonsulent Lokalsamfundet: Bevægelseskonsulent Netværk Frivillige - følgeven Haller Foreninger Misbrug Evaluering fastlægges efter godkendelse af projektet Evaluering Kontinens Evaluering Psykolog Diætist Coach Økonomitjek Slutevaluering Ultimo 2017 Kendetegn Gruppeforløb Individuelt ved behov Individuelt tilrettelagt Efter borgerens behov Udslusning til lokalsamfundet 11

12 Efterværn Efterværn Individuel handleplan Bilag 2 Forskel mellem Sund i Job og Sundhed på Tværs Sund i Job: Borgere på sygedagpenge Rygestop Træning Smertemestring Coaching Arbejdsmarkedsparathed Sundhed på tværs: Målgruppe 1: Borgere fra Styrket indsats på kost- og motionsområdet Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppe 3: Gruppe af kontanthjælpsmodtagere henvist fra Jobcenteret Økonomisk rådgivning Psykolog Diætist Madlavning Misbrugsvejledning Kontinensvejledning Fysisk og psykisk selvvurderet livskvalitet Inddragelse af lokalsamfund Arbejdsmarkedsparathed Udarbejdet og inddraget screening for sufficient ernæringstilstand Kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 12

13 Bilag 3 Budget til projekt 'Sundhed på tværs' I alt Sundhedscoach 37 timer ugentligt Fysioterapeut 30 timer ugentligt Psykologtimer Anslået Etablering af arbejdsplads Anslået til møbler, pc'er, ipads, telefoner mm Kørsel Anslået Efteruddannelse Anslået Materialer Anslået I alt Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi, Vejen Kommune den 1. oktober Projektperioden løber fra 1. januar 2016 og til og med 31. december Sundhedscoachen er sat til et lønniveau svarende til en sygeplejerske. Løn er fremskrevet med 1,62 procent for 2016-priser. Projektleder finansieres af midler fra det nære sundhedsvæsen. 13