Pas på. pillerne. Guide. 200 typer medicin gør dig tyk. Vitaminer kan ændre din medicins virkning - se listen

Transkript

1 Foto: Iris Guide Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Pas på pillerne Vitaminer kan ændre din medicins virkning - se listen 200 typer medicin gør dig tyk

2 Pas på pillerne INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vitaminer kan være farlige... 4 Det skal du passe på, hvis du lider af følgende sygdomme... 6 Den dødelige cocktail...10 Pas på med D-vitamin piller kan gøre dig tyk...11 Disse midler kan øge appetit og fedtlagring PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3 Hvis man i forvejen får rigeligt med vitaminer gennem sin kost, men alligevel fylder sig med piller, kan det blive rigtig farligt, advarer Susanne Gjedsted Bügel, professor i human ernæring ved københavns universitet. Alt dette og meget andet, kan du læse i vores guide om vitaminer. Her kan du finde ud af, hvilke vitaminer du skal undgå, hvis du har en sygdom. Vi lister syv forskellige sygdomme og giver gode råd, om hvilke vitaminer du skal holde dig fra.

4 Vitaminer kan være farlige Selv om vitaminer og mineraler kan være et godt supplement til en sund kost, bør du passe på, hvis du er syg og tager medicin. Heidi Pedersen Torben Bagge Vitamin A, C, D eller K. Der er nok at vælge imellem i junglen af vitaminer. Men de små runde piller er langtfra altid så sunde, som vi går og bilder os ind. Flere nye undersøgelser viser, at det kan være direkte farligt at tage visse vitaminer og mineraler, hvis man allerede har en sygdom og tager medicin mod den. Ny forskning slår således bl.a. fast, at det er en rigtig dårlig idé at kaste sig over høje doser af E- og K-vitamin, hvis man har forhøjet blodtryk eller får blodfortyndende medicin. Det har nemlig betydning for blodets evne til at størkne, så hvis man tager vitaminerne i kombination med medicinen, er der en øget risiko for at få en hjerneblødning. Den rigtige dosis Om man helt skal droppe vitaminerne og mineralerne, afhænger af den specifikke sygdom. Men som minimum skal man sørge for, at man får den rigtige dosis. Får man for meget, kan det nemlig få konsekvenser. Det gælder blandt andet vitamin A. - Der er ikke lang vej fra en normal dosis til en dosis, der har potentielt farlige bivirkninger. Hvis man får mere A- vitamin, end man har brug for, så ryger det ikke ud af kroppen sammen med urinen, men ophober sig i fedtvævet eller i leveren, så man risikerer at blive forgiftet, siger læge Jerk W. Langer, der er en af Danmarks førende eksperter inden for kosttilskud. - Det er en meget bedre idé at spise en masse krydderurter, bær, grove grøntsager og fisk. Det er fødevarer, der er sprængfyldt med sunde stoffer, siger Jerk W. Langer om indtag af for mange vitaminer og mineraler. Multivitaminer Han understreger dog, at der kan være enkelte tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at tage mere end en enkelt tablet. Det kan være folk, der mangler D-vitamin om vinteren eller kvinder med knogleafkalkning, der har brug for kalcium. Danskere, der ikke tager nogen form for medicin, har ikke grund til at være bekymrede for eventuelle farer. Tværtimod viser nylig forskning, at mænd, der spiser multivitaminer, har otte procent mindre risiko for at udvikle kræft. Hverken vitaminer eller mineraler vil dog nogensinde kunne erstatte de stoffer, vi får i maden. Fedtsyrer og kostfibre - Man kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest og tro, at man kan erstatte maden med vitaminer og mineraler. Der er mange andre vigtige stoffer i vores mad, som for eksempel fedtsyrer, kostfibre og plantestoffer, som beskytter os mod sygdomme, og som aldrig har set indersiden af et vitaminglas, siger Jerk W. Langer. For langt de fleste i Danmark, som har en sund appetit, vil almindelige vitaminpiller ikke gøre en forskel. - De får det, de skal have fra den almindelige, varierede kost, siger læge Jerk W. Langer. 4

5 FOTO: Scanpix 5

6 Det skal du passe på, hvis du lider af en af følgende sygdomme: PROSTATKRÆFT PAS PÅ CALCIUM Mænd, der tager hormoner som led i behandlingen af prostatakræft, bør ifølge ny forskning være forsigtige med samtidig at tage kalktilskud. Forskere fra Wake Forest Medical Center, North Carolina i USA har i et studie målt knogletætheden hos mænd før og efter hormonbehandlingen. Undersøgelsen viste, at ved et tilskud på mg kalk daglig mindskedes knogletætheden tydeligt. Mænd, der tager hormontilskud (testosteron), kan - i stedet for at tage kalk - vælge at motionere meget for at bevare stærke knogler, anbefaler flere sundhedseksperter. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man læse, at et højt indtag af kalk (calcium) sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft. Risikoen er størst, hvis man indtager kalk som kosttilskud uden vitamin D og i en dosis over det anbefalede dagsniveau. PSORIASIS UNDGÅ A-VITAMIN Retinoid er et af midlerne til behandling af den arvelige hudsygdom psoriasis, der skyldes en stærkt forhøjet celledeling i huden. Da midlet er baseret på A-vitaminet, kan et ekstra tilskud risikere at forgifte kroppen. Det hænger sammen med, at A-vitaminet er fedtopløseligt og dermed lagres i kroppen og leveren. Ved at tage kunstigt A-vitamintilskud over 0,7 mg daglig (mænd) og 0,6 mg (kvinder) kan der opstå helbredsproblemer i form af f.eks. betændelse i øjets bindehinde, hårtab og forværrede hudproblemer. Overlæge Claus Zachariae, hudklinikken, Gentofte Hospital, bekræfter, at for meget A-vitamin kan risikere at forgifte kroppen, hvis man er i behandling med retinoid. HJERTESYGDOM PAS PÅ E- OG K-VITAMIN Hvis du har problemer med hjertet, bør du ifølge nye studier undgå at tage E-vitaminer i for høje doser - over mg. Det har vist sig at kunne give forøgede hjerteproblemer, bl.a. forstyrrelse i hjerterytmen. Forskere fra McMaster Universitetet i Ontario, USA, har i en undersøgelse konkluderet, at høje tilskud af E-vitamin (omkring 363 mg) er forbundet med en 13 procent højere risiko for hjertesygdom og 21 procent højere risiko for at blive indlagt med hjerteproblemer. Tidligere studier har vist, at det kan nedsætte blodets størkningsevne og måske blokere for den gunstige effekt af andre næringsstoffer. Læge Jerk W. Langer bekræfter, at man skal undgå E-vitamin, hvis man i forvejen tager blodfortyndende medicin. Det skyldes, at vitaminet i sig selv virker blodfortyndende. Det samme gælder vitamin K. Man risikerer at få en hjerneblødning, hvis man tager vitaminet sammen med sin medicin. 6

7 LUNGESYGDOM UNDGÅ KALK OG D-VITAMIN Lider man af lungesygdommen sarkoidose, bør man afholde sig fra at tage ekstra D-vitamin. På grund af et højt aktivt D-vitamin-niveau i blodet får ca. 10 pct. af patienterne forhøjet plasma-kalcium (kalk) og omkring 20 pct. forhøjet udskillelse af kalcium i urinen, som hos nogle patienter forårsager nyresten. Denne gruppe må som hovedregel ikke få tilskud af kalk eller D-vitamin og heller ikke indtage for meget kalk med kosten, fordi det kan forværre tilstanden. Kilder: Læge Jerk W. Langer, overlæge Claus Zacharie, overlæge Gesche Jürgens, professor Hilary Powers (Sheffield University), ernæringsforsker Sylvia Turner (British Dietic Association) m.fl. 7

8 KNOGLESKØRHED UNDGÅ A-VITAMIN OG FOSFOR Sammen med kalcium er fosfor et vigtigt mineral, når det handler om sunde knogler, men balancen skal være rigtig. For meget af det kan forværre knoglernes tilstand. Sylvia Turner, britisk ernæringsforsker, oplyser til avisen Daily Mail, at for meget kalcium i blodet kan forværre knogleskørhed. En anden undersøgelse fra Stockholm Universitet - og i øvrigt flere andre studier - har vist, at for store doser A-vitamin er forbundet med lavere mineral-tæthed i knoglerne. 175 kvinder mellem 28 og 74 år deltog i studiet, som viser, at forsøgspersonerne, hvis indtag af A-vitamin var mere end 1,5 mg daglig, havde markant lavere knogletæthed - seks - 14 pct. lavere - sammenlignet med kvinder, som indtog mindre end 0,5 mg af vitaminet daglig. Læge og vitaminforsker Jerk W. Langer bekræfter, at patienter med knogleskørhed bør passe på med A-vitamin, der beviseligt virker knogle-afkalkende. DIABETES PAS PÅ B3-VITAMIN Vitaminet B3 - også kaldet niacin - er vigtigt for bl.a. kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet i kroppen. Men det har i nyere undersøgelser vist sig i for høje doser at kunne give diabetikere problemer. For meget B3 - mere end 100 mg om dagen - kan således hæmme glukoseoptagelsen i cellerne og øge glukose-niveauet. Forskningschef Malene Bagger fra Diabetesforeningen bekræfter, at for meget B3-vitamin kan indebære en risiko for diabetes 2-patienter. Vitaminet får nemlig blodsukkeret til at stige. 8

9 NYRESYGDOM UNDGÅ KALCIUM Hvis man har tendens til nyresten, bør man holde sig fra at tage kalktilskud, advarer læge og vitaminforsker Jerk W. Langer. Har man generelt påvirket nyrefunktion, bør man ifølge flere nye studier undgå kalktilskud. Ifølge forskere fra Carolina i USA kan et kalktilskud på over 700 mg daglig give en ophobning af mineralet i nyrerne og dermed øget risiko for nyresten. Kirurgisk behandling kan blive nødvendig. MAVESÅR UNDGÅR A-VITAMIN Tetracyklin er almindelig medicin til behandling af mavesår. Medicinen modvirker bakterier af bl.a. typen Helicobacter pylori. Får man under behandlingen for meget A-vitamin i en periode, kan man ifølge nyere forskning bl.a. risikere at få såkaldt intracranial hypertention - dvs. forhøjet blodtryk i hovedet. Der kan komme anfald af meget smertefulde hovedpiner, synsforstyrrelser og trang til at kaste op. 9

10 Den dødelige cocktail Torben Bagge Heidi Pedersen Hvis man i forvejen får rigeligt med vitaminer gennem sin kost, men alligevel fylder sig med piller, kan det blive direkte farligt, advarer Susanne Gjedsted Bügel, professor i human ernæring ved Københavns Universitet. Flere af vitamin-grupperne ophober sig nemlig i kroppen, og det kan være farligt. - Flere af B-vitaminerne forsvinder igen, hvis man får for mange af dem, men A, D, E og K-vitamin ophober sig i kroppen, hvis man har et jævnligt indtag. I store mængder kan det i værste fald øge risikoen for hjerte-kar-sygdommme, kræft og hjerneblødninger, har professoren tidligere oplyst til B.T. Varieret kost Hun anbefaler, at man først og fremmest får sine vitaminer gennem en varieret kost. -Der skal altså ikke ret mange bidder leverpostej til, før man får opfyldt sit behov for A-vitamin, siger hun. Pas på med D-vitamin Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hpe@bt.dk Hvis man i forvejen får rigeligt med vitaminer gennem sin kost, men alligevel fylder sig med piller, kan det blive direkte farligt, advarer Susanne Gjedsted Bügel, professor i human ernæring ved Københavns Universitet. Flere af vitamin-grupperne ophober sig nemlig i kroppen, og det kan være farligt. - Flere af B-vitaminerne forsvinder igen, hvis man får for mange af dem, men A, D, E og K-vitamin ophober sig i kroppen, hvis man har et jævnligt indtag. I store mængder kan det i værste fald øge risikoen for hjerte-kar-sygdommme, kræft og hjerneblødninger, har professoren tidligere oplyst til B.T. Varieret kost Hun anbefaler, at man først og fremmest får sine vitaminer gennem en varieret kost. -Der skal altså ikke ret mange bidder leverpostej til, før man får opfyldt sit behov for A-vitamin, siger hun. 10

11 Torben Bagge Tag piller - og tag på. Du bliver ikke kun overvægtig af det, du spiser. Også de piller, som hundredtusinder af os tager hver dag, kan give udslag på vægten.mere end 200 lægemidler på det danske marked har den bivirkning, at de gør os tykke. Anti-depressive midler, diabetesmedicin og p-piller er noget af det, der påvirker vægten. -Vægtstigning efter indtagelse af medicin er et sørgeligt overset problem i Danmark. Mange - også læger - er slet ikke opmærksomme på risikoen. Medicinen ændrer kroppens sultog mæthedsregulering ved at påvirke de såkaldte neurotransmittere i hjernen, serotonin og dopamin. Så vi spiser mere og gradvist øger vægten. Hos nogle kan det gå meget stærkt, siger professor Arne Astrup, institut for human ernæring, der har forsket intensivt i sammenhængen mellem medicinindtagelse, sult og vægtstigning. Når professoren skal give en patient slankeråd, kræver han altid først et klart svar på, hvad hun eller han tager af medicin. Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger -Det gør jeg, fordi jeg af erfaring ved, hvor meget man kan tage på af de forskellige piller. Nogle kan tabe sig rigtig meget bare ved at droppe medicinen eller skifte til et andet mærke, siger han. Reagerer forskelligt Ifølge overlæge Sigurd Hortemo, førende norsk forsker på området, er der dog store personlige forskelle i, hvordan appetit og vægt påvirkes ved at tage medicinen. -Tendensen til vægtstigning varierer meget fra patient til patient. Ved brug af det samme lægemiddel kan én gå ned i vægt, mens en anden går op, siger han til VG. Type 2-diabetes er ifølge professor Arne Astrup en af de sygdomme, hvor medicinen ofte har vægtøgning som bivirkning. -Rigtig mange patienter - og en hel del læger - er ikke opmærksomme på, at man kan tage måske femsyv kilo på ved at tage 200 piller kan gøre dig tyk insulin. Det er ikke så heldigt, fordi vægten i sig selv er en væsentlig risikofaktor ved netop den sygdom. Hvis man bliver tykkere af medicinen, kan det blive nødvendigt at forøge insulin-dosis - med risiko for endnu flere bivirkninger, siger Arne Astrup, der også fremhæver, at stort set alle former for psykofarmaka påvirker vægten. Humør og appetit - Det er de samme såkaldte transmittere - signalstoffer - i hjernen, som har indflydelse på både humør, sult og mæthedsfølelse. Det er blandet meget sammen, og det betyder, at det er svært med en pille at løfte humøret, uden at den samtidig stimulerer appetitten og giver udslag på vægten. Heldigvis er nogle af de nye generationer af piller - dem, vi populært kalder lykkepiller - noget mere vægt-neutrale. Det gælder f. eks. det populære middel Cipramil. Men også en del brugere af den pille tager meget på. Her kan individuelle forskelle og gene- 11

12 tiske forhold spille ind. Forskning viser en gennemsnitlig vægtøgning på 0-4 kilo ved brug af de ældre antidepressive midler. Blandt de nyere lægemidler på markedet ( SSRI) er der oftere påvist vægtnedgang end vægtstigning. Mirtazapin er et af de nyere lægemidler, hvor man ofte har set vægtstigninger. Svært for epileptikere De mest markante vægtstigninger har Arne Astrup registreret blandt dem, der bruger anti-epileptiske midler. -Jeg har oplevet patienter, som før var normalvægtige, tage kilo på i løbet af uhyre kort tid, efter at de er begyndt at tage et af disse midler. Det er ekstremt voldsomt. I den situation bør patienten hurtigt skifte til noget andet, siger han. Binyrebarkhormoner og hivmedicin er andre eksempler på medikamenter, som påvirker sult, fedtfordeling osv. Ligesom mange oplever pilen på badevægten gå op, når de tager p-piller. -Nogle p-piller øger vægten ved at give en ofte ret stor væskeophobning i kroppen. Men der er heldigvis mange slags at vælge imellem, og stiger vægten, bør man skifte mærke - efter en snak med sin læge. Tager man stadig på, kan man overveje at skifte til en spiral. Prøv dig frem, til du finder det helt rigtige middel, siger Arne Astrup, der advarer kraftigt mod helt at droppe sin medicin på grund af overvægt. Østrogen og levonorgestrel (Loette, Microgynon) Østro- gen og desogestrel ( Marvelon, Mercilon) Østrogen og drospirenon ( Yasmin, Yasminelle, Yaz) Især de ældre midler med høje østrogen-doser kan give vægtforøgelse. Jeg har oplevet patienter, som før var normalvægtige, tage kilo på i løbet af uhyre kort tid, efter at de er begyndt at tage et af disse midler Arne Astrup, professor ved Institut for human ernæring. Disse midler kan øge appetit og fedt-lagring ANTIDEPRESSIVE LÆGEMIDLER: Mod depression og nedtrykthed Escitalopram ( Cipralex, Escitalopram o. a.) Amitriptylin ( Saroten) Mirtazapin ( Romeron, Mirtazapin) Mianserin ( Tolovon, Mianserim) Stigende vægt er en mulig bivirkning ved alle lægemidler til behandling af depression. Ved de ældre typer kan vægten stige op til fire kilo, Yderligere vægtforøgelse ved højere dosis. Der ses dog vægtnedgang ved nogle af de nye lægemidler. GLUKOKORTIKOIDER: Mod gigtsygdomme, astma, kol og kræftprednisolon og lignende ( tabletter og sprøjter) Vægtstigning skyldes ophobning af vand i kroppen og øget lagring af fedt.p-piller Østrogen og levonorgestrel ( Loette, Microgynon) Østrogen og desogestrel ( Marvelon, Mercilon) Østrogen og drospirenon ( Yasmin, Yasminelle, Yaz) Især de ældre midler med høje østrogen-doser kan give vægtforøgelse. MIDLER TIL AT REGULERE BLODSUKKERET/ ØGE INSULINFØLSOMHED: Insulin ( forskellige slags) Glimepirid ( Amaryl, Glimepirid) Glipizid ( Mindiab) Vægten kan stige pga. øget fedtlagring i kroppen. ANTIPSYKOTISKE MIDLER Anden generations: Olanzapin ( Zyprexa, Zypadhera, Olanzapin) Quetiapin ( Seroquel, Quetiapin) Klozapin ( Leponex, Clozapin, Clozapine) Første generation: Klorprothixen ( Truxal) Levomepromazin ( Nozinan) Ved anden generations lægemidler kan vægtstigningen være stor. ANTI-EPILEPTISKE MIDLER: Gabapentin ( Neurontin) Pregabalin ( Lyrica) Karbamazepin ( Tegretol) Valproat ( Orfiril) Neurotransmittere i hjernen påvirker sult-og mæthedsfølelse. 12