Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
|
|
- Torben Christoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
2 Tidlig diagnostik Kende til principper og vigtigheden af tidlig diagnostik af kræft sygdom. Kende dine diagnostiske styrker og faldgrupper kunne håndtere oplagte & mindre oplagte symptombilleder.
3 Udredning Kunne udrede patienter med mistænkt kræftsygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer, kræftpakker.
4 INFORMERER Kunne. informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patient i krise. Passe på dig selv som tovholder.
5 Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis blev indviet i 2010 og er nu det største af sin art i verden. CaP har indsamlet og udviklet en stor videnbase om, hvordan man håndterer kræftudredningen i det danske sundhedsvæsen.
6 Kræftudviklingen i Danmark Kræftudviklingen i Danmark
7 Over flere får kræft om året i dag end for 20 år siden. Tendensen fortsætter. Kilde: NORDCAN Association of the Nordic Cancer Registries ( ). Kræftudviklingen i Danmark
8 Kræftudviklingen i Danmark
9 Kræftudviklingen i Danmark
10 Kræftsymptomer i praksis Kræftpatient kræftsymptomer
11 Kræftsymptomer i praksis Peter Vedsted Cap
12 80% af kræftsyge Identificeres via Almen praksis Kræftsymptomer i praksis
13 Kræftsymptomer i praksis Hvorfor er præcision vigtig Time to diagnosis Tid dræber
14 Udvikling af kræftknude Kræftsymptomer i praksis
15 Hvad bliver vi præsenteret for Kræftsymptomer i praksis
16 Kræftsymptomer i praksis Symptomer i praksis Henvis (for en sikkerheds skyld?) Henvis Klares i praksis Jensen H, et al. BMC Cancer 2014;14:636 Nielsen T, el al. Ugeskr Læger. 2010;172:
17 Kræftsymptomer i praksis Økonomisk Sygeliggørelse af patient Unødige indgreb Unødige komplikationer Afklaring om syg Hurtigere diagnose Mulighed for at blive rask Tumor kan ikke ses endnu
18 Kræftsymptomer i praksis Hvor stor en risiko vil du løbe? Erfaring med henvisningsmønster præget af forbier? Jeg må ikke overse den næste cancer Er jeg hurtig på aftrækkeren eller har jeg is i maven
19 Cancer.dk
20
21
22 Prostatakræft
23 Prostatakræft Nye tilfælde årligt 4400 Dødsfald årligt 1200 Lever med sygdommen nu 33600
24 Prostatakræft Aldersafhængige grænseværdier for PSA Alder Henvisning < 60 > 3,0 ng/ml > 4,0 ng/ml > 70 > 5,0 ng/ml
25 Prostatakræft
26 Mistanke om prostatakræft: rektaleksploration giver mistanke om kræft (hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata) eller PSA overstiger den aldersspecifikke grænseværdi samtidig med, at urinvejsinfektion er udelukket Ved urinvejsinfektion behandles infektionen og PSA måling gentages efter 1-2 måneder. PSA måling lige over grænseværdien kan med fordel kontrolleres før eventuel henvisning. Prostatakræft
27 Hvad gør vi ved hæmaturi? Prostatakræft-Blærerkræft
28 Per 1. januar 2016 gælder følgende kriterier for at udrede hæmaturi i pakkeforløb: Prostatakræft-Blærerkræft Data viser, at kun meget få patienter med asymptomatisk mikroskopisk hæmaturi har betydende sygdom, hvorfor disse patienter IKKE skal henvises : PPV=0,8% > 60: PPV 1,6% Mikroskopisk hæmaturi hos patienter over 60 år, fundet ved udredning af symptomer i form af smerter i blæreregionen og/eller irritative vandladningsgener eller flankesmerter og/eller palpabel udfyldning skal henvises i et kræftpakkeforløb. Patienter under 60 år med relevante symptomer og mikroskopisk hæmaturi kan tilbydes udredning af symptomer, men ikke i pakkeforløb. Denne udredning kan individualiseres i henhold til symptomatologi Dansk urologiske selskab
29 Patienter uanset alder med makroskopisk hæmaturi uden anden åbenbar årsag (typisk eksempelvis katetermanipulation eller 1. gangs dyrkningsverificeret blærebetændelse) skal henvises i et kræftpakkeforløb. Prostatakræft-Blærerkræft
30 LUTS Prostatakræft-Blærerkræft
31 Blære-urinvejs kræft Prostatakræft-Blærerkræft 1930 nye tilfælde årligt (75% mænd) Ca. 1/2 per år per praktiserende læge Ca 600 dør årligt 1 års: Stadie 1: 88% Stadie 2-4: 62% 50% findes i stadie 1 mens 50 % findes i stadie 2-4 Kolorektal cancer. Udredning i almen praksis, status og fremtiden. Peter vedsted
32 Prostatakræft-Blærerkræft
33 P.Vedsted CAPS database Blærerkræft
34 De fleste er/har været rygere Blærerkræft
35 Hvordan diagnosticerer vi! Hvordan diagnosticerer vi
36 Hvordan diagnosticerer vi! Type 2 tænkning Type 1 tænkning
37 Intuitivt Hvordan diagnosticerer vi! Fordele vs Ulemper Kender patienten Antal henvendelser Henvendelsesmønster Ulven kommer Overser/bortforklarer din førstehåndsintuition 1. håndsindtryk
38 Analytisk Hvordan diagnosticerer vi! Fordele Fanger symptomer: Alarm Alarm uspec. Almindelige Alder paraklinik Faldgruppe Lægen overser oplagte Alarmsymptomer hvis en anden diagnose er i tankerne Overser paraklinik Bortforklarer yngre kan også fejle alvorlige sygdomme
39 Hvordan diagnosticerer vi! Der er noget der ikke stemmer Hold fast i dette ikke bortforklarer Finder noget andre har: alle hoste Normaliserer: Det er alderen Holder fast i diagnose: det fordi du har.. Statistiker: det er usandsynligt at fejle 2 Vægter analyse rigtigt. Bortforklar ikke sandsynligheden For alvorlig sjælden sygdom Lægger for stor vægt på normal test Ikke undersøgt patient grundigt Vægter ikke kliniske fund korrekt
40 Hvordan diagnosticerer vi! Er jeg mest analyse eller intuition? Stærke diagnostiske sider? God til at se alarmsymptomer? Kan fornemme noget er galt? Erfaring med egne fald grupper? Ulven kommer Får ikke lavet ordentlig anamnese og objektivt Overser/bortforklarer din førstehåndsintuition Misledes af testresultat Går for meget op i statistik Roder i differentialdiagnoser
41 Hvordan diagnosticerer vi! Gode råd Giv dig tid til en fuld anamnese Undersøg patienten grundigt Tag blodprøver mm Lav en plan Informer patienten om den kliniske usikkerhed og din konklusion Brug tid aktivt som diagnostisk værktøj Bed patienten henvende sig: Hvis en bestemt ting sker eller ikke sker - så skal du
42 Gode råd Hvordan diagnosticerer vi! Vær ydmyg ingen kan være 100% præcis Husk at undre dig når: Noget ikke passer ind i historien Patient/pårørende er vedholdende eller har en særlig reaktion Eller patient/pårørende normaliserer for meget det er nok. Undgå at låse dig fast få en kollega til at se med
43 Time to diagnosis Time to diagnosis
44 Bedst i Norden Time to diagnosis
45 Hvordan forbedrer vi kræftbehandlingen?? Time to diagnosis
46 Time to diagnosis Forebyggelse eks HPV Rygestopinfo Ikke alle går til lægen med symptomer!!: 15 % af voksne har et alarmsymptom årligt Men kun få af dem søger lægehjælp OPLYSNINGSKAMPAGNER Screening BMC Public Health Jul 21;15:685. doi: /s Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population--exploring "The Symptom Iceberg". Elnegaard S 1,
47 Hvordan får vi fanget de uspecifikke kræft patienter Time to diagnosis
48 Time to diagnosis Fokus på økonomi til apparatur og personale Tidsfrister LEAN Samarbejde mellem specialer mm Behandlingsmuligheder Mere forskning
49 NOTE til 48 Basishonorar Som en del af basishonoraret er det praktiserende læges ansvar at at sikre en tilstrækkelig opfølgning i almen praksis for patienter i et kræftforløb eller patienter med et afsluttet kræftforløb. Dette specifikke løft af basishonoraret skal sikre, at også patienter, som ikke traditionelt trækker direkte ydelser, har krav på lægens aktive bevågenhed og tilpasning af ydelserne til patientens behov. Time to diagnosis
50 Lungekræft Lungekræft nye tilfælde hvert år samlede 5-års-overlevelse i Danmark er 12 % Patienternes sygdomsstadie ved behandlingsstart er en væsentlig prognostisk faktor tidligere diagnostik et af virkemidlerne til at forbedre prognosen Således er 5-års-overlevelsen i Danmark for stadie IA 50 % og IV (metastaser) kun 2 %.
51 Lungekræft
52 Lungekræft Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Symptom presentation in cancer patients in general practice. Ugeskr Laeger 2010 Oct 11;172(41):
53 Lungekræft Hvilke aspekter kan forsinke/snyde lægens diagnose hos patienter med c.pulmonis?
54 1. Snydt af komorbiditet KOL astma Lungekræft 2. Snydt af behandling, der virker Rhonki ved stetoskopi bedring på antibiotika 3. Falsk negative undersøgelser Måske glemmer man i daglig klinik, at røntgen af thorax har en betydelig andel falsk negative undersøgelser ved tidlige sygdomsstadier. 4. Patienten udsætter udredningen Den storrygende patient som ikke ønsker rtg.thorax 5. Organisatoriske forsinkelser
55 Lungekræft Hvad skal der til af symptomer for at sende på en kræftpakke? Mistanke om eventuel lungekræft hos en patient i almen praksis skal opstå hos personer over 40 år med aktuel eller tidligere rygeanamnese samt Uforklaret hoste ud over 4-6 uger Uforklaret dyspnø Hæmoptyse Brystsmerter Hæshed Almensymptomer med appetitløshed, vægttab og træthed Hvilken undersøgelse henvises til? Ved klinisk mistanke om lungecancer (skal begrundes) ud fra ovenstående kriterier, kan egen læge henvise direkte til CT-scanning af thorax og øvre abdomen:
56 Kræftpakkernes Historie
57 Fokus på udredningstid, spildtid m.m. Målmandens far udredes for langsomt for lungekræft Book alle us. På en gang 1) Kræftforekomst og behandlingsresultater 2) Forslag til forbedringer primært ved økonomisk tilskud Tobaksforebyggelse, styrke og samle kræftkirurgi, bedring af kræftmidler, Bedre org. af kræftforløb, mere monitorering af kræft. retninglinier Alle kræftpatienter skal behandles akut Kræftpakkernes historie Fokus på time to diagnosis. Undervisning af læger i alarmsymptomer Folkeinformation om at søge læge. Anbefalinger om 3 benet pakkeforløb
58 Kræftpakkernes historie Kræftpakke 4 Patienten i centrum Forebyggelse Tidligere diagnostik i almen praksis Ensartede behandlingstilbud Forbedret kræftrehabilitering Forbedret palliativ indsats i den sidste tid Mere forskning og behandlingstilbud
59 Kræftpakkernes historie
60 Mon vi som Familie læger Bliver en del af dette? Kræftpakkernes historie
61 Kræftpakkernes historie Virker Kræftpakkerne?? Henry Jensen ph.d.-afhandling 2015 kræftpakker giver hurtigere udredning men kun for 4 ud af 10 kræftpakkehenviste patienter
62 Forbedret overlevelse?? Kræftpakkernes historie
63 Brystkræft Mænd Kvinder Brystkræft nye diagnoser/år Brystkræft lever med (2014) Dødsfald per år års overlevelse 86%
64 Brystkræft
65 Brystkræft
66 Et eller flere af følgende symptomer og fund skal være tilstede: Palpatorisk suspekt tumor *) Nytilkommen papilretraktion Nytilkommen hudindtrækning Papil/areolaeksem/ulceration (obs Mb. Paget) Klinisk suspekte aksillymfeknuder hos kvinder hvor mistanken ikke er sygdom i lymfesystemet eller infektion Billeddiagnostisk suspekt forandring (Birad 3 5) Brystkræft
67 Brystkræft En palpatorisk suspekt tumor er typisk hård, irregulært afgrænset og fikseret til omgivende væv, hud eller fascie. Enhver nyopdaget tumor hos en kvinde over 50 år må imidlertid opfattes som suspekt for malignitet. Undtagelser herfra er nye "tumorer" hos kvinder med kendt forekomst af multiple cyster, ligesom tumorer hos yngre kvinder, der klinisk vurderes at være et fibrom, skal opfattes som benigne. Et fibroadenom er typisk velafgrænset og mobilt i forhold til omgivende væv.
68
69 Roskildepsykologerne.dk
70 Kolorektal kræft 4400 nye tilfælde årligt Ca. 1 per år per praktiserende læge Ca 2000 dør årligt 5 års: Stadie 1: 75% Stadie 2-3: 50% Stadie 4: <5% 29% findes i stadie 4 mens 10 % findes i stadie % skal findes på symptomatisk præsentation Kolorektal cancer. Udredning i almen praksis, status og fremtiden. Peter vedsted
71 Kolorektal kræft
72 Kolorektal kræft
73 Klinisk begrundet mistanke: patienten> 40 år med blødning pr. rectum (frisk/ikke frisk) ændrede afføringsvaner> 1 måned jernmangelanæmi betydelige almensymptomer- smerter,vægttab efter individuelvurdering Henvisningen skal indeholder følgende: Anamnese: 1. Rektalblødning: Ja / Nej 2. Nyopstået obstipation: Ja / Nej 3. Blødningsanæmi: Mikrocytær, hypokrom med jernmangel 4. Almensymptomer- og tilstand: Vægttab, mavesmerter, kvalme/opkastning 5. Evt. øget risiko for tarmkræft: Familiær, tidligere polypper, tidl. cancer Objektiv undersøgelse: Abdominal udfyldning, ømhed, rektal eksploration Paraklinisk: Relevante blodprøver og billeddiagnostik Komorbiditet: Blodfortyndende, diabetes, pacemaker Andet: Behov for udrensning under indlæggelse - Behov for anæstesi/rus - Behov for tolk Er oplyst om kræft pakke: Ja / Nej Kolorektal kræft
74 Kolorektal kræft
75 Anæmi udredning via ferritin Kolorektal kræft
76 Kolorektal kræft Screening Fra marts 2014 er der indført screening for KRC for personer mellem 50 og 74 år. deltagere i screeningen kan forvente en 25 % lavere dødelighed af KRC end personer, som ikke deltager En positiv ifobt-test betyder en risiko på ca. 10 % for efterfølgende at få diagnosticeret KRC På nuværende tidspunkt har ca. 6 % af de personer, der deltager i screeningen, en positiv ifobt-test.
77 Kolorektal kræft Gør vi altid vores undersøgelser optimalt eller? Glemmer vi at undersøge mave rektalt? Bruger ikke f-hb (ifobt) Reagerer ikke på lav Hb Det er nok irritabelt tyktarm! Gentagne hæmoridebehandlinger
78 CASE 64 årig kvinde lige hjemkommet fra 8 måneder i Spanien hvor hun faldt for 4 mdr siden Beskriver fortsat smerte omkring nedre ribben men også under kurvaturen hø side. Følt sig lidt oppustet de sidste år. Afføring vandladning appetit normal været til gynækolog for 1 år siden pga coitussmerte fundet cystocele. Hvordan udreder du?
79
80 Ultralyd lever med normale organer uden hepato-splenomegali. Ingen patologiske fund foruden lille mistanke om let fri væske omkring lever
81 nyt lab skema + ca 125
82 C:Ovarie Ovariekræft
83 +40 årige PPV c.ovarie P.Vedsted Cap Ovariekræft
84
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mere2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«
1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereDen danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereTidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereCancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008
Cancer som akut sygdom Praksisdag Syd 23. maj 2008 Program Præsentation Overordnet om cancer som akut sygdom Praktiserende lægers rolle De enkelte pakker Praktiserende lægers gate keeperrolle - hvem skal
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs merePakkeforløb for kræft
Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereEr din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016
Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereVisitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft
Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft Peter Fentz Haastrup Læge, post.doc., ph.d. Dorte Ejg Jarbøl Praktiserende læge, lektor, seniorforsker, ph.d. Introduktion
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereLægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen
Lægens hjerne på arbejde en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Reflektere over hvordan det diagnostiske
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereUdredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D
Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke
Læs mereCases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox
Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2010
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereKR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereMålepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder
Læs mereSpørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.
Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen. Generelle oplysninger Er du: Fast læge i praksis med ydernummer (inkl.
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereIndberetningsskema Region Syddanmark, april 2010
Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereKræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen
Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten
Læs mereObjektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål
Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereKræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus
Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller
Læs mereDen første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2009
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder ( ) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereIndberetningsskema Region Midtjylland, april 2010
Indberetningsskema Region Midtjylland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereKR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereGenanalyse af metastaserende prostatakræft
Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereHva skjedde i Danmark?
Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mere