Vurdering af Pa-entens Psykiske -lstand. Sygeplejefaglige handlinger med fokus på at forebygge og intervenere i opkørte situa-oner.

Transkript

1 Vurdering af Pa-entens Psykiske -lstand Sygeplejefaglige handlinger med fokus på at forebygge og intervenere i opkørte situa-oner.

2 Vision

3 Baggrund Psykiatrisk Center GentoAe Voldspoli-k, BVC, SOAS- R, samarbejdsaaale, risikovurdering, vedligeholdelsestræning, magtperspek-v, Irland, kommunika-ve strategier i personalegruppen Psykiatrisk Center Sct. Hans l BVC, SOAS- R, vedligeholdelsesinstruktører, deeskalering, kogni-v miljøterapi, MI, Token, Social færdighedstræning, nedbringelse af tvang, kulturændringer, arbejdsmiljø m.m. Speciale: Sygeplejerskens Interak0on med den Truende og Voldelige Pa0ent. Aarhus Universitet. Ins-tut for Sygepleje. Berring L.L. og Calmer J. (2010): Håndtering af voldelige situa-oner. En model for kollegial støwe. Sygeplejersken (18). Berring L. L. (2009): Sygeplejefaglige interven-oner i opkørte situa-oner. In Psykiatrisk Sygepleje, Ed N. Buus. København: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk. Berring L.L. (2006): Sygeplejestrategier i mødet med voldelige og truende psykiatriske pa-enter. TidskriAet klinisk sygepleje. (3)

4 Nu Udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjælland, ansvar for nedbringelse af tvang og fokus på sygepleje Ph.d. Studerende Projekt: Deeskalering med henblik på at nedbringe tvang Inspireret af ak-onsforskning i samarbejde med klinikken og syddansk universitet

5 Emneområder Psykiatrisk Sygepleje Vurdering af Pa-entens Psykiske -lstand Sygeplejefaglige redskaber -l vurdering af pa-entens psykiske -lstand Risikovurdering, Brøset violence checklist (BVC). Sygeplejefaglige handlinger med fokus på at forebygge og intervenere i opkørte situa-oner En pla`orm for deeskalering af pa-enten At forudse vold og trusler Risikofaktorer hos pa-enten, personalet og miljøet Deeskaleringen Deeskaleringsteknikker Teknikker hot og cold threats

6

7 Psykiatrisk sygepleje et historisk rids

8

9 Individuel pleje

10 Funny mistakes wriwen in nursing notes may give you a laugh :- ). The pa-ent has no previous history of suicides. Discharge status : Alive, but without my permission. Pa-ent was alert and unresponsive. Pa-ent has two teenage children, but no other abnormali-es. While in A&E, she was examined, X- rated and sent home. Skin : somewhat pale, but present. Pa-ent had waffles for breakfast and anorexia for lunch.

11 Højstatus de uroligste Mandsafdelinger undergik en stor forvandling fra en gammeldags uhyggelig, overfyldt deten-onsanstalt -l en virkelig psykiatrisk Klinik ledet eaer moderne principper Koch M. (1944) Oktober 2009

12 Lavstatus - et imageproblem Den nedladende adfærd noget af personalet viser, bør ændres -l at være objek-v og posi-v mo-verende. Personale lover pa-enterne noget, de ikke kan holde (e-sk råd 1996) Pa-ent fastspændt fordi der var for få i nawevagt (poli-kken 2002) Der skal ansæwes nogle der kan tale med pa-enten (tv avisen 2006) Vold får ansawe -l at skiae job (nyhedsavisen 2007) Oktober 2009

13 Psykiatrisk sygepleje, en socialliseringsproces En socialiseringsproces nu skal vi nok lære dig hvad psykiatri er En sygepleje der ikke eaerspørges Alle er lige vi gør alle sammen de samme -ng her, den eneste forskel er, at sygeplejersken giver medicin, dét ved man al-d, når man kommer på arbejde som sygeplejerske. Man skal give medicin, det er ok. Man er også ansvarshavende som sygeplejerske. Ellers er alle lige gode. Plejerne har jo i forhold -l sygeplejerskerne en specifik uddannelse -l psykiatri, sygeplejerskerne er mere soma-sk uddannede, her er ingen forskel Oktober 2009

14 Psykiatrisk sygepleje Jævnfør Phil Barker Psykiatrisk sygepleje er en myte, sygeplejersker tror de gør noget de ikke gør, det er en ideologi, uden rod i virkeligheden! Mental Health er bredere og henleder opmærksomheden mod at man skal hjælpe personen mod at håndtere sine problemer og dermed -l at håndtere eget liv Januar 2011

15 Sygeplejerskens kerneområde Marit Kirkevold Det er af væsentlig betydning, at sygeplejerskerne holder fast ved kerneområderne i sygeplejefaget, nemlig varetagelsen af pa-entens basale behov, således at værdighed, integritet og tryghed bevares, lidelse lindres og sundhed og velvære fremmes Oktober 2009

16 Psykiatrisk sygepleje ad Hummelvoll En planlagt, omsorgsgivende og terapeu-sk virksomhed. Styrke pa-entens egenomsorg og derigennem løse/reducere hans sundhedsproblemer. Gennem et samarbejdende og forplig-gende fællesskab hjælpes pa-enten -l selvrespekt og -l at finde egne holdbare livsværdier. Når pa-enten ikke selv er i stand -l at udtrykke sine behov og ønsker, virker sygeplejersken som omsorgsgiver og som pa-entens talsmand. Udover det individuelle niveau har sygeplejersken et medansvar for, at pa-enten får et liv i et -lfreds- s-llende socialt fællesskab. På det samfundsmæssige niveau har sygeplejersken en forplig-gelse -l at påpege og påvirke forhold, der skaber sundhedsproblemer (Hummelvoll 1980/1988/1999, 2007). Oktober 2009

17 Forskning og fagligudvikling Teori Nigh-ngale Travelbee Peblau Henderson Benner Mar-nsen Hummelvoll Lene Lauge Berring Forskning Fischer E-k og håndtering Morrison Teore-sk model Kvalita-ve og kvan-ta-ve undersøgelser Roger Almvik og Anna Björkdahl BVC Og mange flere

18 Psykiatrisk Sygepleje i spændingsfeltet mellem Tro og Viden Man baserer sine handlinger på tro, når man ikke ved nok, på den anden siden er det også vanskeligt at forudsige alt, men man kan da gøre sig umage.

19

20 Refleksion Ja, hvordan jeg har lært det? Jeg syntes egentlig al-d, jeg har taget pænt imod pa-enterne. Mon ikke jeg al-d har været sådan lidt afventende i min holdning og ladet det være op -l pa-enterne. Jeg har sagt pænt goddag -l dem og ventet og set, hvad sker der nu? Er de snakkesaglige, er de triste, eller hvad er de. Skal jeg vise dem deres seng, hvordan har de det. Det syntes jeg det indbefawer i selve modtagelsen af pa-enten. Hele deres kropssprog og de signaler de sender, jeg tror nok jeg vil sige -l dig, jeg tror nok, jeg har øvet mig hele mit liv, fordi min far var dyrlæge. Han sagde kig på en hund, for den kan ikke svare, den kan ikke sige noget. Man kan se på den om den er glad, eller trist, om den er vred, eller hvad er den. Jeg tror nok, jeg har lært ret meget adfærdsterapi. Jeg bruger rent ud sagt, har brugt, også på pa-enterne ubevidst i hvert fald i starten. Jeg er blevet bevidst om det simpelthen, det er egentlig adfærdsterapi. Oktober 2009

21 Vidensbegreber i sygeplejen?

22 Før En fælles pla`orm (begrebsarlaring), enighed i personalegruppen? Vurdering, BVC, deeskalering, samarbejdsaaale De- eskalering At kontrollere situa-onen, ikke pa-enten Personalet må vurdere risikoen og vælge deeskaleringsteknik dereaer

23 Peter er voldelig og aggressiv Øjnene der ser og budskabet der bringes videre Peter er en perfek-onis-sk mand, han har spildt mælk på gulvet og er i færd med at tørre op eaer sig. Jens tramper ind over det rengjorte gulv med beskidte sko. Peter bliver vred og skubber Jens i ryggen for at få ham væk. Der opstår skænderi, personalet kommer -l og følger Peter på stuen. Han råber og er vred. Han tales -l ro, det foregår udrama-sk. Ved vagtskiae rapporteres det, at Peter har en kort lunte, han har været aggressiv overfor personale og voldelig overfor Jens.

24 Den nedadgående spiral Frygten for at pa-enten reagerer med truende eller nedladende adfærd kan begrænse ens lyst og mulighed for at etablere en god rela-on -l pa-enten. Her starter den nedadgående spiral.

25 Et fælles udgangspunkt Viden kombineret med erfaring og systema-seret refleksion er en forudsætning Begrebsarlaring Aggression er poten-el vold Vold er aggression udtrykt i handling Trusler er en advarsel om, at man vil skade eller straffe nogen, hvis de ikke rewer sig eaer ens ønske En truende person kan være farlig Farlighed defineres som poten-ale for vold i frem-den

26 Et fælles udgangspunkt Den opkørte situa-on anspændte lidt -lspidsede situa-oner, der forekommer almindeligt i dagligdagen Situa-oner der kan eskalerer og som poten-elt kan føre -l aggressioner, trusler og vold

27 Vold og aggression Aggression er poten-el vold Vold er aggression udtrykt i handling Trusler er en advarsel om, at man vil skade eller straffe nogen, hvis de ikke rewer sig eaer ens ønske En truende person kan være farlig Farlighed defineres som poten-ale for vold i frem-den

28 Enhver form for verbal, nonverbal eller fysisk adfærd som var truende (i forhold -l sig selv, andre eller genstande) eller fysisk skade som resulterede i fak-sk skade. Morrison 1990

29 Sådan får man en pa-ent -l at køre op! Mangel på empa-, ligeværdighed og gensidig respekt Autoritære kontrollerende holdninger i såvel verbal som nonverbal kontakt Grænsesætning Personalet lywer ikke -l pa-entens oplevelse

30 Udløsende faktorer Relateret -l pa-enten Tidligere voldsadfærd, synlige tegn hos pa-enten, oplevelser hos pa-enten, psykiatriske lidelser, talehandicap eller dårlig hørelse, misbrug og skader på centralnervesystemet Relateret -l samspillet og plejeprocessen ideologi og holdninger, konflikter, urealis-ske krav, magtkampe, fait accompli, uddannelsesniveau, personalegruppens sammensætning m.m.

31 Hvordan ser pa-enten ud? Voldsspiralen Fysisk agita-on Tydelig irritabilitet Nonverbale trusler Høje protester, bevægelse af de store muskler Fysisk vold UdmaWelse

32 Et fælles udgangspunkt i personalegruppen er nødvendig Fælles udgangspunkt i -lgangen -l pa-enten (altså enighed om begreber) Risikovurdering Fælles uddannelse Organisa-onens overordnede holdning er tydelig Miljøet afspejler denne holdning

33 På det organisatoriske niveau Miljøet skal understøwe sikkerhed, støwe og struktur De fysiske rammer skal være overskuelige Behandlingsmiljøet skal afspejle målsætning og behandlingsideologi Rammerne skal uds-kkes F.eks.: voldspoli-k, retningslinier, instrukser, husorden.

34 På fællesskabets niveau Håndteringen er avængig af det samlede teams uddannelse, hvordan man som team arbejder sammen i den konkrete situa-on og ikke mindst, hvordan man som person reagerer i en truende situa-on: går man i kamp, fryser man eller flygter man?

35 Uddannelse Basistræningsprogram Geografi Viden om prædiktorer, advarselssignaler, risikovurdering ( hvad skal jeg være opmærksom på hos pa-enten? ) Psyko- fysisk træning ( hvordan undviger jeg et overfald, og hvordan holder jeg fast på pa-enten? ) Pa-entperspek-vet Deeskaleringsteknikker ( hvad kan jeg gøre for at tale pa-enten -l ro? ) Observa-onsniveauer Kommunika-on Skærmningsmetoder Beroligende medicinering og bæltefiksering EAerforløbet ( hvad gik godt, hvad gik skidt og er der nogle der er kommet -l skade? ) Lovgivningen på området, samt e-ske overvejelser

36 Situa-onen håndteres i mødet med pa-enten, men der er nogle Fortæl dine kollegaer hvor du er Kend de fysiske rammer og alarmeringssystemet Vær sikker på at du og pt. Kan komme væk Hold afstand Personlig beklædning Kropssprog grundregler Oprust dig personligt Forbered dig på, hvad du vil gøre Udstrål selvsikkerhed Undgå risici Ignorer ikke dine ins-nkter Lav aldrig antagelser som Det vil ikke ske for mig

37 Interven-oner Deeskalering: Hensigten med en deeskalerende handling er at forebygge en konfronta-on

38 Sygeplejefaglige interven-oner Passiv Ak-v Konfronterende

39 Håndteringsstrategier: Den professionelles handlinger Passiv Aktiv Konfronterende Afvente Lytte og rumme Observere og overvåge Glide af Risikovurdering Forebygge Kommunikation Aflede Skærme Bæltefiksere

40 Risikovurdering Et skud i blinde, eller en hjælp? BVC, risici inden for de næste 24 -mer

41

42 BVC Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Fysiske trusler Verbale trusler Angreb på -ng eller genstande

43 Scoring Score = 0 betyder lille risiko for vold. Score = 1 2 betyder moderat risiko for vold. Deeskalering igangsæwes. Score over 2 betyder høj risiko for vold. Deeskalering SKAL igangsæwes og der skal være planer for, hvordan et eventuelt angreb undgås. samarbejdsaaale

44

45 Forebygge Spørg pa-enten Har du -dligere været voldelig og hvad skal der -l for at undgå det? Hvad trigger dig? Kig på pa-enten Voldsspiralen Vælg det rewe -dspunkt

46 Voldscyklus Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase Baseline behaviour Breakwell 1997

47 Tak for idag Lene Lauge Berring