Inkluderende fællesskaber

Transkript

1 Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave

2 Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Omslagsfoto: Peter Tranum Thomsen Illustrationer: Cecilie Sara Cholewa Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Bogens kapitler... 8 Kapitel 1 Inklusion og fællesskaber Systemiske perspektiver på inklusion Inklusionens dobbeltblik Inklusion, integration og rummelighed Fællesskaber for alle Inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Sprog skaber virkelighed Fokus på det, der fungerer Hvilken inspiration har vi tilbudt om inklusion og fællesskaber? Kapitel 2 Læringsfællesskaber Læringsforståelse Relationel betydning og tryghed Forum af reflekterende praktikere Rammesat design og øvelser De åbne døre Fastholdelse over tid Hvilken inspiration har vi tilbudt om læringsfællesskaber? Kapitel 3 Børnefællesskaber Leg med børnefællesskaber Børnefællesskabers inkluderende betydning Pædagogens rolle i børnefællesskaber Individet i børnefællesskaber fokus på adgang eller social kompetence? Praksisbesøg i børnefællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om børnefællesskaber? Kapitel 4 Barn-voksen-fællesskaber Pædagogens relationskompetencer Anerkendende spejlbilleder Ressourcefokuserede samspil Relationscirklen Samspilstemaer Praksisbesøg i barn-voksen-fællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om barn-voksen-fællesskaber?... 87

4 Kapitel 5 Voksenfællesskaber Kollegialitetskulturer Kommunikationskulturer De voksnes medvirken til at skabe inkluderende og ekskluderende processer Indefra- og udefra-blikket Domæneteorien som rammesætning for voksenfællesskaber Praksisbesøg i voksenfællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om voksenfællesskaber? Kapitel 6 Forældrefællesskaber Mødet med forældrene Forskellige perspektiver på forældre Ledelse af forældrefællesskaber Kendskab som betydningsfuld faktor Fælles begrebsapparat Forældrenetværk Dilemmaer i forældresamarbejdet Hvilken inspiration har vi tilbudt om forældrefællesskaber? Kapitel 7 Tværfaglige fællesskaber Hvorfor overhovedet inddrage andre fagligheder? Pædagogiske begrænsninger i et individuelt klinisk perspektiv Muligheder i et kontekstuelt pædagogisk perspektiv Hvordan kan PPR bidrage i et tværfagligt fællesskab? Hvilken inspiration har vi tilbudt om tværfaglige fællesskaber? Kapitel 8 Kvalitet i inkluderende fællesskaber Hvad kendetegner kvalitet i dagtilbud? Udvikling af kvalitetskriterier Udvikling af kompetencer Nye tiltag Fremadrettet evaluering Bæredygtige udviklingsprocesser Inklusionsvejledere et bud på kvalitetssikring af inklusion Hvilken inspiration har vi tilbudt om kvalitet i inkluderende fællesskaber? Om forfatterne Tak Oversigt over øvelser Litteraturliste

5 Forord Inklusionsdagsordenen prioriteres højt i alle kommuner, og afsættet er både pædagogisk, etisk og økonomisk. Er det ikke alle børns ret at være en aktiv del af et fællesskab? Hvordan bliver ledere og pædagoger bedre i stand til at imødekomme børnenes forskellige forudsætninger? Hvordan får vi mere pædagogik for de samme penge? For nu at nævne nogle af de centrale spørgsmål, som dukker op, når vi beskæftiger os med inklusion. Som spørgsmålene antyder, handler inklusion om fællesskaber og relationer. Bæredygtige fællesskaber, der er robuste nok til, at alle børn kan finde en plads, er ganske enkelt en nødvendighed i alle pædagogiske miljøer. Det er nødvendigt for at sikre sammenhængskraft i børnenes hverdag. Hvis vi skal lykkes med inklusionsopgaven, forudsætter det, at dagtilbuddets pædagoger og ledere er klædt på til opgaven. Hvis pædagoger og ledere har oplevelsen af at have praksiskompetencer i forhold til inklusion, tør de også tage udfordringen op. Så enkelt og alligevel svært er det at arbejde med inklusion og fællesskaber. Grundlaget for børns fællesskaber og inklusion lægges i dagtilbuddet, og derfor er denne bog vigtig, idet den anviser nogle veje til, hvordan dagtilbuddet kan arbejde med forudsætningerne for fællesskaberne. Bogen tager fat i praksis som udgangspunkt for arbejdet. Gennem praksis har pædagoger og ledere opbygget en betydelig fond af viden og erfaringer med fællesskaber. Bliver vi gode til at dele viden og erfaringer med hinanden på tværs af institutioner, er der åbnet op for en betydelig praksisnær kompetenceudvikling. Vejen, der skal betrædes, består derfor i, at vi åbner dørene for hinanden, involverer os i hinandens praksis og reflekterer i fællesskab. Det kræver mod at bevæge sig ud ad den vej men denne bog anviser nogle veje og øvelser, der er en hjælp i arbejdet. Bogen bygger på konkrete erfaringer, der viser, at resultaterne kommer ad den vej. Jeg håber, at bogen vil blive brugt rundt om i landet i dagtilbud, på uddannelsessteder og hvor der i øvrigt er pædagogiske miljøer, som arbejder med inklusion. Jeg er sikker på, at bogen både kan anvendes direkte i arbejdet med udvikling af fællesskaber og i mere bred forstand som inspirationskilde. God læselyst og held og lykke med inklusionsarbejdet. Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, Børn og Unge, Aarhus Kommune 5

6

7 Indledning Alle børn og voksne har brug for at blive inkluderet og tilhøre forskellige fællesskaber. For langt de fleste børn sker det første møde med fællesskaber uden for familien i daginstitutionerne. For mange forældre er det også det første sted, hvor deres børn skal indgå i fællesskaber, som de ikke selv er en del af. Daginstitutioner er samtidig rammen omkring rigtig mange pædagogers arbejdsfællesskab. Vores udgangspunkt er, at alle både børn, forældre og personale er optaget af, hvordan man kommer til at høre til og føle sig som en bidragende deltager i de institutionsfællesskaber, som er en væsentlig del af ens hverdag. Samtidig er inklusion og det pædagogiske arbejde med fællesskaber en del af tidens faglige fokus i daginstitutioner. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan det enkelte dagtilbud kan udvikle og understøtte inkluderende fællesskaber i den daglige praksis. Denne bog har fokus på, hvordan pædagogernes forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Det er intentionen at bringe pædagogers eksisterende viden i spil. Det er samtidig en invitation til at udfordre sig selv og hinanden for at forholde sig aktivt til egne pædagogiske strategier i forhold til inkluderende fællesskaber. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder. Grundtanken er, at alle børn har brug for det samme: anerkendelse, tilhørsforhold, succeser, mestring og venskaber. Det betyder samtidig, at særligt sårbare børn har brug for det samme som andre børn, men at det ikke altid er lige let at finde pædagogiske svar i forhold til alle børn. I bogen gives der konkrete bud på teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Vores håb er, at denne bog kan være med til at inspirere det pædagogiske personale til at se på inklusion og fællesskaber med et nyt blik. At det nye eller bare lidt anderledes blik kan omsættes til nye handlinger, som måske bryder med det kendte, men som stadigvæk giver mening i den vante sociale kontekst. Med filosoffen Wittgensteins (1953) ord: Look at places, you normally don t look. Det er et blik mod det, som vi endnu ikke har set. Men også mod det, som vi måske har set, men nu skal se på ud fra en anden vinkel og i fællesskab 7

8 udvikle. Hvad det nye består i, er således forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud. Vores faglige perspektiver kan ikke fortælle pædagogerne, hvad de bør og skal gøre helt specifikt. Men det kan forhåbentlig åbne op for, at man lader sig forstyrre og dermed får øje på nye handlemuligheder. Vi kan være med til at vise vej, men vi vil aldrig være i stand til at vise vejen. Bogen vil derfor ikke komme med et konkret bud på, hvorledes den pædagogiske praksis kan inkludere og skabe fællesskaber. Bogen vil derimod tilbyde rammer for, hvorledes det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere. På den baggrund er der grobund for nytænkning i forhold til inklusion og fællesskaber. Håbet er at kunne understøtte en pædagogisk kultur, som gør det helt naturligt for personalet kontinuerligt at nytænke og udvikle egen praksis. Bogens form og indhold er inspireret af projektet Fællesskaber for Alle i Aarhus Kommune, som blev igangsat i 2011 (se Det er et udviklingsprojekt, der styrker medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber i institutioner, skoler og fritidstilbud. De bærende principper i udviklingsprojektet er praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, videndeling og ny udvikling. Bogen henvender sig til pædagogisk personale og daginstitutioner, der ønsker at arbejde målrettet og kreativt med fællesskaber og inklusion. Den vil også være relevant for medarbejdere i PPR, kommunens forvaltning, pædagogiske konsulenter og andre, som arbejder med inklusion og kompetenceudvikling i dagtilbud. Bogens kapitler Kapitel 1 bidrager med en forståelse af inklusion og fællesskaber som sociale konstruktioner, som den enkelte organisation skal lave sin egen definition af. Den forståelsesmæssige ramme, som vi lægger ned over inklusionsbegrebet, er et fokus på organisering af fællesskaber snarere end specialpædagogiske tiltag i forhold til enkelte udsatte børn. Der argumenteres for, at det aldrig er den enkeltes ansvar, om man lykkes godt med at skabe inkluderende fællesskaber, men det er altid hele institutionens ansvar understøttet af forældregruppen og det politiske niveau. Spørgsmålet bliver derfor, om der kan peges på bestemte kompetencer, som den enkelte pædagog bør være i besiddelse af for at arbejde inkluderende, eller om der snarere er tale om at have en tydelig institutionel kompetenceprofil. Bogens læringsbegreb tager afsæt i, at viden ikke er direkte overførbar, og det at læse en bog om inklusion og fællesskaber vil føre til begrænsede foran- 8

9 dringer i den pædagogiske praksis. Ny viden eller nye vinkler kan være med til at sætte gang i en proces, men derudover skal pædagogen i spil med egen faglighed, spørges, understøttes og udfordres inden for de enkelte temaer gennem iagttagelser, øvelser og refleksioner. I kapitel 2 belyser vi, hvordan læringsfællesskaber kan etableres med fokus på relationerne mellem læringsdeltagerne, åbne døre til hinandens praksis, rammesatte dialoger, reflekterende processer og fastholdelse over tid. Der arbejdes mange steder med kvaliteten af børnefællesskaber som en væsentlig ressource i forhold til, at alle børn føler sig inkluderet. Det belyses i kapitel 3, hvordan pædagogen kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer fællesskaber fra strukturerede planlagte aktiviteter til børns frie leg. Det drøftes, at børn på den ene side har ulige muligheder for at være med i forskellige fællesskaber samtidig med, at det er en grundlæggende præmis for udvikling af social kompetence, at det enkelte barn har adgang til deltagelse i sociale børnefællesskaber. Kapitlet er med til at belyse pædagogens rolle, når social læring og udvikling forstås som deltagelse i social praksis. Barnets relation til de professionelle voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af institutionens fællesskaber. I kapitel 4 handler det om, hvordan en anerkendende tilgang og graden af nærhed mellem barn og voksen kan bidrage til barnets deltagelsesmuligheder og dermed forstås som inklusionsmekanismer. Der gives bud på, hvordan pædagogens relationelle kompetencer kan styrkes gennem en professionel forståelsesramme, der både kan bruges til generel udvikling af barn-voksen-fællesskaber i institutioner og til specifik analyse af barn-voksen-relationer, der ikke fungerer. Den enkelte pædagogs kompetencer bliver altid skabt og realiseret i forhold til nogen eller noget. De skal således altid ses i sammenhæng med den kontekst, som vedkommende arbejder i, og de relationer, som den enkelte indgår i. Fokus rettes dermed både mod den enkelte pædagogs kompetencer, samtidig med at man er opmærksom på, hvordan de institutionsspecifikke kompetencer skabes og udvikles. Kapitel 5 belyser, at kvaliteten af disse voksenfællesskaber er betydningsfulde for kvaliteten af det inkluderende læringsmiljø. Her bliver især kollegialitetskulturer og kommunikationskulturer fremhævet som betydningsfulde faktorer. I kapitel 6 belyser vi, at en del af arbejdet med vellykket inklusion er et øget fokus på relationelle aspekter i forældreinddragelsen, så der arbejdes aktivt på at få etableret og vedligeholdt forældrefællesskaber i institutionen. Et andet relationelt aspekt handler om pædagogernes møde med forældrene, hvor pædagogernes forskellige tolkemåder af forældre åbner op for forskellige deltagel- 9

10 ses- og samarbejdsmuligheder i forældresamarbejdet. Der peges på, at en tidlig kvalificeret indsats med at få skabt en fællesskabsfølelse blandt forældrene og et fælles ansvar for alle børns trivsel er med til at fremme og understøtte de inkluderende processer i institutionen. Kapitel 7 ser på, hvordan samarbejdet mellem PPR og daginstitutioner kan forstås som et fællesskab, der sammen har fokus på, hvordan indretningen af fællesskaberne kan være en ressource i forhold til børn, der ikke umiddelbart trives og passer ind i konteksten. Samtidig indhentes hjælp ofte som eksperthjælp, hvor den særlige viden fra psykologer og specialkonsulenter forventes at kunne overføres direkte til daginstitutioners praksis som rådgivning og vejledning. Tanken om et tværfagligt fællesskab peger på, at for at få skabt en ny praksis omkring et eller flere børn er der brug for, at alle kommer i spil med egen faglighed og aktivt forholder sig til både eksisterende og ny viden. Bogens sidste kapitel samler op på bogens pointer om, hvordan vuggestuer og børnehaver kan arbejde med pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende fællesskaber. Når udgangspunktet er, at praksisnær læring kan være med til at skabe inkluderende fællesskaber, hvordan sikres så, at de inkluderende fællesskaber også er kvalitativt og bæredygtigt fremadrettede? I kapitel 8 udforskes, hvilke kvalitetsparametre man kan være opmærksomme på, og der gives bud på, hvordan det enkelte dagtilbud helt konkret kan sikre, at udviklingen også fastholdes over tid. Begrebet kvalitet drøftes med et udgangspunkt, der handler om at have fokus på de pædagogiske processer, og hvordan systemerne indbyrdes kan understøtte disse processer. Fokus rettes mod, hvilke bevægelser og refleksioner der er i institutionen samlet set. Bagerst i bogen er der en samlet oversigt over bogens øvelser samt en litteraturliste. På bogens hjemmeside er der adgang til at printe en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold. Symbolet til venstre signalerer, at det pågældende materiale også findes på hjemmesiden. God læselyst. Vi håber, at bogens læsere vil læse og bruge bogen med uærbødighed. Være enige og uenige. Enten læse kapitlerne i rækkefølge, springe nogle over eller starte med slutningen. Bruge øvelser, som de er beskrevet eller som inspiration til noget helt andet, og forhåbentlig i en variant, der er tilpasset den konkrete sammenhæng. Bogen er en invitation til aktivt at forholde sig til ens faglighed, ens holdninger og ens forudsætninger i forhold til arbejdet med 10

11 inkluderende fællesskaber. Vi har ikke andres svar på den faglige udfordring, men vi har et tilbud om inspiration til at nærme sig egne svar. 11