Inkluderende fællesskaber
|
|
- Adam Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave
2 Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Omslagsfoto: Peter Tranum Thomsen Illustrationer: Cecilie Sara Cholewa Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN
3 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Bogens kapitler... 8 Kapitel 1 Inklusion og fællesskaber Systemiske perspektiver på inklusion Inklusionens dobbeltblik Inklusion, integration og rummelighed Fællesskaber for alle Inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Sprog skaber virkelighed Fokus på det, der fungerer Hvilken inspiration har vi tilbudt om inklusion og fællesskaber? Kapitel 2 Læringsfællesskaber Læringsforståelse Relationel betydning og tryghed Forum af reflekterende praktikere Rammesat design og øvelser De åbne døre Fastholdelse over tid Hvilken inspiration har vi tilbudt om læringsfællesskaber? Kapitel 3 Børnefællesskaber Leg med børnefællesskaber Børnefællesskabers inkluderende betydning Pædagogens rolle i børnefællesskaber Individet i børnefællesskaber fokus på adgang eller social kompetence? Praksisbesøg i børnefællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om børnefællesskaber? Kapitel 4 Barn-voksen-fællesskaber Pædagogens relationskompetencer Anerkendende spejlbilleder Ressourcefokuserede samspil Relationscirklen Samspilstemaer Praksisbesøg i barn-voksen-fællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om barn-voksen-fællesskaber?... 87
4 Kapitel 5 Voksenfællesskaber Kollegialitetskulturer Kommunikationskulturer De voksnes medvirken til at skabe inkluderende og ekskluderende processer Indefra- og udefra-blikket Domæneteorien som rammesætning for voksenfællesskaber Praksisbesøg i voksenfællesskaber Hvilken inspiration har vi tilbudt om voksenfællesskaber? Kapitel 6 Forældrefællesskaber Mødet med forældrene Forskellige perspektiver på forældre Ledelse af forældrefællesskaber Kendskab som betydningsfuld faktor Fælles begrebsapparat Forældrenetværk Dilemmaer i forældresamarbejdet Hvilken inspiration har vi tilbudt om forældrefællesskaber? Kapitel 7 Tværfaglige fællesskaber Hvorfor overhovedet inddrage andre fagligheder? Pædagogiske begrænsninger i et individuelt klinisk perspektiv Muligheder i et kontekstuelt pædagogisk perspektiv Hvordan kan PPR bidrage i et tværfagligt fællesskab? Hvilken inspiration har vi tilbudt om tværfaglige fællesskaber? Kapitel 8 Kvalitet i inkluderende fællesskaber Hvad kendetegner kvalitet i dagtilbud? Udvikling af kvalitetskriterier Udvikling af kompetencer Nye tiltag Fremadrettet evaluering Bæredygtige udviklingsprocesser Inklusionsvejledere et bud på kvalitetssikring af inklusion Hvilken inspiration har vi tilbudt om kvalitet i inkluderende fællesskaber? Om forfatterne Tak Oversigt over øvelser Litteraturliste
5 Forord Inklusionsdagsordenen prioriteres højt i alle kommuner, og afsættet er både pædagogisk, etisk og økonomisk. Er det ikke alle børns ret at være en aktiv del af et fællesskab? Hvordan bliver ledere og pædagoger bedre i stand til at imødekomme børnenes forskellige forudsætninger? Hvordan får vi mere pædagogik for de samme penge? For nu at nævne nogle af de centrale spørgsmål, som dukker op, når vi beskæftiger os med inklusion. Som spørgsmålene antyder, handler inklusion om fællesskaber og relationer. Bæredygtige fællesskaber, der er robuste nok til, at alle børn kan finde en plads, er ganske enkelt en nødvendighed i alle pædagogiske miljøer. Det er nødvendigt for at sikre sammenhængskraft i børnenes hverdag. Hvis vi skal lykkes med inklusionsopgaven, forudsætter det, at dagtilbuddets pædagoger og ledere er klædt på til opgaven. Hvis pædagoger og ledere har oplevelsen af at have praksiskompetencer i forhold til inklusion, tør de også tage udfordringen op. Så enkelt og alligevel svært er det at arbejde med inklusion og fællesskaber. Grundlaget for børns fællesskaber og inklusion lægges i dagtilbuddet, og derfor er denne bog vigtig, idet den anviser nogle veje til, hvordan dagtilbuddet kan arbejde med forudsætningerne for fællesskaberne. Bogen tager fat i praksis som udgangspunkt for arbejdet. Gennem praksis har pædagoger og ledere opbygget en betydelig fond af viden og erfaringer med fællesskaber. Bliver vi gode til at dele viden og erfaringer med hinanden på tværs af institutioner, er der åbnet op for en betydelig praksisnær kompetenceudvikling. Vejen, der skal betrædes, består derfor i, at vi åbner dørene for hinanden, involverer os i hinandens praksis og reflekterer i fællesskab. Det kræver mod at bevæge sig ud ad den vej men denne bog anviser nogle veje og øvelser, der er en hjælp i arbejdet. Bogen bygger på konkrete erfaringer, der viser, at resultaterne kommer ad den vej. Jeg håber, at bogen vil blive brugt rundt om i landet i dagtilbud, på uddannelsessteder og hvor der i øvrigt er pædagogiske miljøer, som arbejder med inklusion. Jeg er sikker på, at bogen både kan anvendes direkte i arbejdet med udvikling af fællesskaber og i mere bred forstand som inspirationskilde. God læselyst og held og lykke med inklusionsarbejdet. Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, Børn og Unge, Aarhus Kommune 5
6
7 Indledning Alle børn og voksne har brug for at blive inkluderet og tilhøre forskellige fællesskaber. For langt de fleste børn sker det første møde med fællesskaber uden for familien i daginstitutionerne. For mange forældre er det også det første sted, hvor deres børn skal indgå i fællesskaber, som de ikke selv er en del af. Daginstitutioner er samtidig rammen omkring rigtig mange pædagogers arbejdsfællesskab. Vores udgangspunkt er, at alle både børn, forældre og personale er optaget af, hvordan man kommer til at høre til og føle sig som en bidragende deltager i de institutionsfællesskaber, som er en væsentlig del af ens hverdag. Samtidig er inklusion og det pædagogiske arbejde med fællesskaber en del af tidens faglige fokus i daginstitutioner. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan det enkelte dagtilbud kan udvikle og understøtte inkluderende fællesskaber i den daglige praksis. Denne bog har fokus på, hvordan pædagogernes forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Det er intentionen at bringe pædagogers eksisterende viden i spil. Det er samtidig en invitation til at udfordre sig selv og hinanden for at forholde sig aktivt til egne pædagogiske strategier i forhold til inkluderende fællesskaber. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder. Grundtanken er, at alle børn har brug for det samme: anerkendelse, tilhørsforhold, succeser, mestring og venskaber. Det betyder samtidig, at særligt sårbare børn har brug for det samme som andre børn, men at det ikke altid er lige let at finde pædagogiske svar i forhold til alle børn. I bogen gives der konkrete bud på teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Vores håb er, at denne bog kan være med til at inspirere det pædagogiske personale til at se på inklusion og fællesskaber med et nyt blik. At det nye eller bare lidt anderledes blik kan omsættes til nye handlinger, som måske bryder med det kendte, men som stadigvæk giver mening i den vante sociale kontekst. Med filosoffen Wittgensteins (1953) ord: Look at places, you normally don t look. Det er et blik mod det, som vi endnu ikke har set. Men også mod det, som vi måske har set, men nu skal se på ud fra en anden vinkel og i fællesskab 7
8 udvikle. Hvad det nye består i, er således forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud. Vores faglige perspektiver kan ikke fortælle pædagogerne, hvad de bør og skal gøre helt specifikt. Men det kan forhåbentlig åbne op for, at man lader sig forstyrre og dermed får øje på nye handlemuligheder. Vi kan være med til at vise vej, men vi vil aldrig være i stand til at vise vejen. Bogen vil derfor ikke komme med et konkret bud på, hvorledes den pædagogiske praksis kan inkludere og skabe fællesskaber. Bogen vil derimod tilbyde rammer for, hvorledes det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere. På den baggrund er der grobund for nytænkning i forhold til inklusion og fællesskaber. Håbet er at kunne understøtte en pædagogisk kultur, som gør det helt naturligt for personalet kontinuerligt at nytænke og udvikle egen praksis. Bogens form og indhold er inspireret af projektet Fællesskaber for Alle i Aarhus Kommune, som blev igangsat i 2011 (se Det er et udviklingsprojekt, der styrker medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber i institutioner, skoler og fritidstilbud. De bærende principper i udviklingsprojektet er praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, videndeling og ny udvikling. Bogen henvender sig til pædagogisk personale og daginstitutioner, der ønsker at arbejde målrettet og kreativt med fællesskaber og inklusion. Den vil også være relevant for medarbejdere i PPR, kommunens forvaltning, pædagogiske konsulenter og andre, som arbejder med inklusion og kompetenceudvikling i dagtilbud. Bogens kapitler Kapitel 1 bidrager med en forståelse af inklusion og fællesskaber som sociale konstruktioner, som den enkelte organisation skal lave sin egen definition af. Den forståelsesmæssige ramme, som vi lægger ned over inklusionsbegrebet, er et fokus på organisering af fællesskaber snarere end specialpædagogiske tiltag i forhold til enkelte udsatte børn. Der argumenteres for, at det aldrig er den enkeltes ansvar, om man lykkes godt med at skabe inkluderende fællesskaber, men det er altid hele institutionens ansvar understøttet af forældregruppen og det politiske niveau. Spørgsmålet bliver derfor, om der kan peges på bestemte kompetencer, som den enkelte pædagog bør være i besiddelse af for at arbejde inkluderende, eller om der snarere er tale om at have en tydelig institutionel kompetenceprofil. Bogens læringsbegreb tager afsæt i, at viden ikke er direkte overførbar, og det at læse en bog om inklusion og fællesskaber vil føre til begrænsede foran- 8
9 dringer i den pædagogiske praksis. Ny viden eller nye vinkler kan være med til at sætte gang i en proces, men derudover skal pædagogen i spil med egen faglighed, spørges, understøttes og udfordres inden for de enkelte temaer gennem iagttagelser, øvelser og refleksioner. I kapitel 2 belyser vi, hvordan læringsfællesskaber kan etableres med fokus på relationerne mellem læringsdeltagerne, åbne døre til hinandens praksis, rammesatte dialoger, reflekterende processer og fastholdelse over tid. Der arbejdes mange steder med kvaliteten af børnefællesskaber som en væsentlig ressource i forhold til, at alle børn føler sig inkluderet. Det belyses i kapitel 3, hvordan pædagogen kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer fællesskaber fra strukturerede planlagte aktiviteter til børns frie leg. Det drøftes, at børn på den ene side har ulige muligheder for at være med i forskellige fællesskaber samtidig med, at det er en grundlæggende præmis for udvikling af social kompetence, at det enkelte barn har adgang til deltagelse i sociale børnefællesskaber. Kapitlet er med til at belyse pædagogens rolle, når social læring og udvikling forstås som deltagelse i social praksis. Barnets relation til de professionelle voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af institutionens fællesskaber. I kapitel 4 handler det om, hvordan en anerkendende tilgang og graden af nærhed mellem barn og voksen kan bidrage til barnets deltagelsesmuligheder og dermed forstås som inklusionsmekanismer. Der gives bud på, hvordan pædagogens relationelle kompetencer kan styrkes gennem en professionel forståelsesramme, der både kan bruges til generel udvikling af barn-voksen-fællesskaber i institutioner og til specifik analyse af barn-voksen-relationer, der ikke fungerer. Den enkelte pædagogs kompetencer bliver altid skabt og realiseret i forhold til nogen eller noget. De skal således altid ses i sammenhæng med den kontekst, som vedkommende arbejder i, og de relationer, som den enkelte indgår i. Fokus rettes dermed både mod den enkelte pædagogs kompetencer, samtidig med at man er opmærksom på, hvordan de institutionsspecifikke kompetencer skabes og udvikles. Kapitel 5 belyser, at kvaliteten af disse voksenfællesskaber er betydningsfulde for kvaliteten af det inkluderende læringsmiljø. Her bliver især kollegialitetskulturer og kommunikationskulturer fremhævet som betydningsfulde faktorer. I kapitel 6 belyser vi, at en del af arbejdet med vellykket inklusion er et øget fokus på relationelle aspekter i forældreinddragelsen, så der arbejdes aktivt på at få etableret og vedligeholdt forældrefællesskaber i institutionen. Et andet relationelt aspekt handler om pædagogernes møde med forældrene, hvor pædagogernes forskellige tolkemåder af forældre åbner op for forskellige deltagel- 9
10 ses- og samarbejdsmuligheder i forældresamarbejdet. Der peges på, at en tidlig kvalificeret indsats med at få skabt en fællesskabsfølelse blandt forældrene og et fælles ansvar for alle børns trivsel er med til at fremme og understøtte de inkluderende processer i institutionen. Kapitel 7 ser på, hvordan samarbejdet mellem PPR og daginstitutioner kan forstås som et fællesskab, der sammen har fokus på, hvordan indretningen af fællesskaberne kan være en ressource i forhold til børn, der ikke umiddelbart trives og passer ind i konteksten. Samtidig indhentes hjælp ofte som eksperthjælp, hvor den særlige viden fra psykologer og specialkonsulenter forventes at kunne overføres direkte til daginstitutioners praksis som rådgivning og vejledning. Tanken om et tværfagligt fællesskab peger på, at for at få skabt en ny praksis omkring et eller flere børn er der brug for, at alle kommer i spil med egen faglighed og aktivt forholder sig til både eksisterende og ny viden. Bogens sidste kapitel samler op på bogens pointer om, hvordan vuggestuer og børnehaver kan arbejde med pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende fællesskaber. Når udgangspunktet er, at praksisnær læring kan være med til at skabe inkluderende fællesskaber, hvordan sikres så, at de inkluderende fællesskaber også er kvalitativt og bæredygtigt fremadrettede? I kapitel 8 udforskes, hvilke kvalitetsparametre man kan være opmærksomme på, og der gives bud på, hvordan det enkelte dagtilbud helt konkret kan sikre, at udviklingen også fastholdes over tid. Begrebet kvalitet drøftes med et udgangspunkt, der handler om at have fokus på de pædagogiske processer, og hvordan systemerne indbyrdes kan understøtte disse processer. Fokus rettes mod, hvilke bevægelser og refleksioner der er i institutionen samlet set. Bagerst i bogen er der en samlet oversigt over bogens øvelser samt en litteraturliste. På bogens hjemmeside er der adgang til at printe en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold. Symbolet til venstre signalerer, at det pågældende materiale også findes på hjemmesiden. God læselyst. Vi håber, at bogens læsere vil læse og bruge bogen med uærbødighed. Være enige og uenige. Enten læse kapitlerne i rækkefølge, springe nogle over eller starte med slutningen. Bruge øvelser, som de er beskrevet eller som inspiration til noget helt andet, og forhåbentlig i en variant, der er tilpasset den konkrete sammenhæng. Bogen er en invitation til aktivt at forholde sig til ens faglighed, ens holdninger og ens forudsætninger i forhold til arbejdet med 10
11 inkluderende fællesskaber. Vi har ikke andres svar på den faglige udfordring, men vi har et tilbud om inspiration til at nærme sig egne svar. 11
Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Sundhedspædagogik i børnehaven
Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og
Vuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Ledelse i en inkluderende skole
Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Barnets digitale læringsrum
Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.
Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Praktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis
Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør:
Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman
Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag
Sundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Lene Skovbo Heckmann. Den gode time
Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Barnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Undervisningens hvordan
Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis
Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Professionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Inkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Inklusion i klassens fællesskab
Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform
Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Af Claus Holm Thomsen Claus Holm Thomsen Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform 1. udgave,
Fra stress til trivsel
Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:
Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Pædagogik og pædagoger
Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter
Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde
Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Leg med tal og former
Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag
Trivsel i udskolingen
Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
ledelse Delegeret i skolen
1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben
Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis
Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:
Feedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere
Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz
Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling
FÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Vurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Let design i håndarbejde
Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement
Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?
Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede
Vurdering for læring i klasserummet
Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til
Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer
Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds
Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter
Skoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann
Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion
Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver
Feedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER
Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogtilegnelse i
Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski. Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver
Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Klasselærerens håndbog
Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave
Jane Abildskov Barenholdt, Gitte Bendix, Henriette Sofie Blangsted, Balder Brøndsted, Ulla Gottschalck, Christina H. Jensen, Annie Thyrri Jørgensen, Torben Maarbjerg Jepsen, Morten Melgaard Madsen, Ronni
Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde
Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø
VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Temperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup
James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Per Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer
Per Byrge Sørensen Offentlighedsloven med kommentarer Per Byrge Sørensen Offentlighedsloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør:
undervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten