Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Transkript

1 Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

2 Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Redaktion: Thomas Binderup Forlagsredaktører: Astrid Holtz og Henriette Mai Rahbek Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Thomas R. S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på Omslagsdesign: Sisterbrandt designstudio Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax [email protected] Serie: Undervisning og læring ISSN Varenr ISBN

3 Indhold Forord...7 Af Thomas Binderup Indledning Af Thomas Binderup Inklusion...11 Hvornår kan man tale om inklusion?...12 Inklusionens paradoks...13 Inklusion på tre planer: værdi, struktur og praksis Bogens indhold og anvendelse...23 Kapitel 1 Simon...25 Leder: At udvikle en inkluderende kultur...26 Af Kurt Johannesen Lærer: Fra grøn til garvet på 100 dage...44 Af Tanja Gammelgaard Just Forældre: Der er noget galt...56 Af Janne Lund Jensen og Lennart Jensen Kapitel 2 Jakob Leder: Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen kan vi det hele...66 Af Lisbeth Donnerborg Lærer: Inklusion du er en af os...79 Af Maja Dam Kjærsgaard Forældre: Hold ud, hold af og hold om...92 Af Ane-Marie og Lars Hansen

4 Kapitel 3 Paw Leder: Her er plads til alle! Af Karen Skyrum Lærer: En del af et fællesskab Af Mads Thyde Forældre: Inklusion handler om samarbejde Af Helle Kristensen Afslutning Af Thomas Binderup Forfatteroversigt...131

5 Forord Jeg har interesseret mig for undervisningsdifferentiering, det vil sige lærernes bestræbelser på at tilpasse undervisningen til elevernes behov og forudsætninger i forhold til det, de skal lære, og de læreprocesser, de skal indgå i. Inklusion og undervisningsdifferentiering hænger sammen i den forstand, at undervisningen skal tilpasses elevernes behov og forudsætninger, således at så mange som muligt kan deltage. Ideen til Sammen om inklusion tre perspektiver på samarbejde om inklusion kom efter en samtale med en skoleleder om undervisningsdifferentiering. Lederen fortalte, at de i et stykke tid havde haft et problematisk inklusionsforløb, der tilsyneladende hele tiden løb ind i en blindgyde. Hverken elever, forældre eller lærere trivedes. Vendepunktet kom på et forældremøde, hvor bølgerne gik højt. På et tidspunkt vender faren til det inkluderede barn sig om og får øjenkontakt til en af de øvrige fædre i salen og spørger: Siger du, at mit barn ikke kan inkluderes her på skolen? efterfulgt af larmende tavshed. Nej, svarede den adspurgte far. Det er ikke det, jeg siger. Derefter var stemningen en anden. Pludselig blev der aftalt fælles tiltag, og flere og flere ting begyndte at lykkes. Undertiden omtales inklusion som værende skolens eller den enkelte lærers opgave, som eksempelvis kan muliggøres ved, at læreren efteruddannes, instrueres i at anvende særlige metoder eller benytte særlige læremidler. Men det ovenstående eksempel fik mig til at overveje, om ikke dette er en for simpel tilgang til at imødegå en så kompleks opgave som inklusion? Eksemplet understreger også forældrenes rolle i inklusionsprocessen. Både forældrene til det inkluderede barn og forældrene til klassekammeraterne. Ønsket har været at lave en bog, der går bag om inklusion og undervisningsdifferentiering, og på den måde vise en praksis, der ser både inklusion og undervisningsdifferentiering som et anliggende, der rækker uden for den enkelte lærers praksis. Det er noget, organisationen er sammen om, og noget, som organisationen samarbejder med sin omverden om. Lederne sætter scenen for både lærerne og forældrene. De angiver den retning, der skal arbejdes efter. De giver eller tydeliggør de rammer, som lærere og forældre kan virke i, og de stiller krav til og kvalificerer praksis. Dygtige ledere gør både lærere og forældre trygge, kompetente og fortrøstningsfulde. Det hører med til lederens professionelle ansvar for at skabe en inkluderende 7

6 skole, at man også er bevidst om, hvor grænserne går, og hvad man som organisation kan håndtere af hensyn til det samlede fællesskab. Derfor må lederen besidde et præcist fagsprog, som også kan anvendes til at træffe beslutning om, at en inklusionsproces må afbrydes, og der må findes et andet tilbud til en elev. Lærerne bruger disse værdier som pejlemærker for deres praksis i forhold til at vide, hvilke valg de skal træffe. De benytter sig af de strukturer og rammer, der stilles til rådighed for dem. De kan være med til at afsøge, udvide og beslutte, hvilke rammer der er nødvendige for at kunne lykkes med opgaven. Disse rammer er så scenen, hvorfra lærerne udfolder deres praksis. Forældrenes deltagelse er både central og essentiel af flere årsager. Også forældrene er i en yderst sårbar situation. De har ikke valgt at få et barn, der har brug for at blive inkluderet, de er ikke nødvendigvis forberedt på det, hverken følelsesmæssigt eller fagligt. At være forældre til et inklusionsbarn er noget, der kan betyde grundlæggende forandringer i den måde, man er familie på og lever sit liv på, og derfor er det vigtigt ikke at gøre forældrene til tilskuere til deres eget barns inklusionsproces ved kun at informere dem om skolens tiltag. De skal have en aktiv rolle at spille, noget som de kan lægge deres kræfter og engagement i, og som understøtter det, man gør fra skolens side. Hvis ikke skolen tilbyder forældrene en aktiv rolle og mulighed for deltagelse, risikerer man, at andre aktører gør. Aktører, hvis ydelser kan være dyre og ikke evidente. Frem for at se inklusion som den enkelte lærers opgave eller hovedpine forestiller jeg mig på baggrund af års erfaring som pædagogisk konsulent et billede (se figuren på næste side), hvor den inderste cirkel indikerer de nærmeste aktører: lærer, forældre og leder. Deres fælles genstandsområde er det enkelte barn. Udenom findes en lang række øvrige aktører, som har indflydelse på inklusionen. Her tænkes i første omgang på klassens øvrige elever, deres forældre og lærere i teamet og på skolen. 8

7 Klassens øvrige lærere Lærere Skolens øvrige elever Det enkelte barn Forældre Ledere Klassens øvrige forældre Diverse eksperter Figur 1 Inklusionens aktører Bogen her koncentrerer sig om den inderste cirkel, bestående af et inkluderet barns forældre, dets lærer og dennes leder. Selvfølgelig findes der også aktører udenom, som der bliver trukket på. Hver især har leder, lærer og forældre et netværk, som spiller en rolle. Såvel forældre, lærer og leder trækker på deres netværk, opsøger eksperter og skaffer sig viden på forskellig vis. Den viden, de eksperter og de netværk, som hver gruppe af aktører trækker på, kan få afgørende betydning for, hvordan inklusionsprocessen forløber og bliver opfattet, hvilket de følgende kapitler vil vise. Der henvises til aktører fra den ydre cirkel, hvor det er relevant, men de er ikke en del af bogens primære fokus. Imidlertid mener jeg, det er vigtigt at 9

8 forholde sig til disse omgivende aktører for at kunne forstå inklusionsprocesserne fuldt ud. Ønsket med Sammen om inklusion tre perspektiver på samarbejde om inklusion er at undersøge, hvordan inklusionsprocesser har taget sig ud i tre konkrete tilfælde. Som det fremgår af det følgende, hvor jeg præciserer bogens inklusionsforståelse og ramme, mener jeg, at inklusion bedst kan forstås og gribes an som en proces, der med udsving arbejder sig hen imod et ideologisk mål. I nogle tilfælde når processen aldrig helt i mål, i andre tilfælde må processen afbrydes. For de fleste processers vedkommende er der bump på vejen, for eksempel når børnene når et nyt alderstrin. Efter opridsningen af rammen for inklusionsforståelsen præsenteres tre cases, som er udvalgt på skoler, der er lykkedes med at udvikle en inkluderende kultur. Disse skoler har ikke som sådan en facitliste til, hvordan de gør, men de har alligevel nogle værdier, nogle strukturer og en praksis, som gør, at det ikke er rent held, at de ofte lykkes. De ni artikler har til formål at give læseren et indblik i, hvordan der er blevet arbejdet med inklusion ud fra en overordnet værdi sat i system af nogle strukturer, som er kvalificeret via medarbejdernes praksis og i samarbejde med forældre. Artiklerne omhandler de enkelte aktørers egne oplevelser og fortolkninger af forløbet. Som det vil fremgå, er aktørerne ikke enige om alle udlægninger, men det er netop et vilkår, som er værd at notere sig. Det væsentligste bidrag ved disse artikler er, at ingen hverken ledere, lærere eller forældre føler sig grundlæggende afmægtige. De reflekterer, træffer nye beslutninger og kommer hele tiden videre i inklusionsprocessen. Jeg synes, det er nogle stærke og rørende historier, som jeg håber, vil inspirere og give både mod og inspiration til at opkvalificere læringsmiljøerne, så de giver mulighed for deltagelse for så mange som muligt. Thomas Binderup april