Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Transkript

1 Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde

2 Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren 2010 Kommuneforlaget, Oslo Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Oversat af Anne Garde efter Ville og stille barn i barnehagen veier ut av låste atferdsmønstre Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord til den danske udgave Indledning Bogens opbygning DEL 1: Tegn på uhensigtsmæssig adfærd hos børn Kapitel 1 Hvad kendetegner de vilde børn? Der er flest drenge, som er urolige og udadreagerende Forventer vi forskellig opførsel af piger og drenge? Er daginstitutionen bedst tilpasset piger? Nogle af de vilde børn har sproglige problemer Børn med anden etnisk oprindelse end dansk Sprogudvikling handler også om at opbygge et begrebsapparat for følelser Nogle af de vilde børn tolker sociale situationer mere negativt end nødvendigt De vilde børn har ofte dårlig impulskontrol De vilde børn udviser ofte ringe empati Udadreagerende børn mangler ofte sociale kompetencer Kapitel 2 Hvad kendetegner de stille børn? Der er lige så mange drenge som piger blandt de stille børn Hvad indebærer social angst og generthed? Nogle stille børn udviser undgående adfærd De stille børn har ofte en væremåde, der kan opfattes som afvisende Nogle af de stille børn bliver stive, kejtede eller slappe i kroppen, når de bliver usikre

4 Nogle af de stille børn prøver at opfylde alle forventninger Mange stille børn kan ikke lide overraskelser Mange stille børn har en afvigende virkelighedsopfattelse Nogle af de normalt stille børn kan reagere med stærk fysisk og verbal uro, hvis de presses hårdt DEL 2: Sociale kompetencer udvikling og støtte Kapitel 3 Viden om børns sociale kompetencer Hvad ligger der i begrebet sociale kompetencer? Selvkontrol Selvhævdelse Empati Prosociale handlinger Leg, humor og glæde Kapitel 4 Hvordan udvikles sociale kompetencer? Barnets tidlige samspil Tryg tilknytning Utryg/undvigende tilknytning Utryg/ambivalent tilknytning Desorganiseret tilknytning Børns udvikling af kommunikationsevne og relationer til andre Området for samvær Området for samspil Området for gensidig forståelse Området for samtale Området for sammenhænge Opsummering DEL 3: Forudsætninger for at få arbejdet med uhensigtsmæssig adfærd til at lykkes Kapitel 5 Vores betydning som rollemodeller for børn Bevidsthed om egen praksis og væremåde

5 Børn gør ikke altid, som vi siger, men som vi gør Kapitel 6 Vores betydning som vejledere for børn i deres udvikling Børnene ser på os for at få bekræftelse på deres handlinger, og vi ser på dem for at støtte eller advare dem Vi kommer med opmuntrende kommentarer, tilråb eller advarsler Vi giver børnene en hjælpende hånd eller fungerer som startmotor Vi trøster og beroliger Vi hjælper barnet med at løse problemer og finde alternativer eller peger på andre muligheder Vi lærer børnene gode måder at håndtere konflikter på Vi stopper uacceptabel adfærd Kapitel 7 Alle børn skal opleve daginstitutionen som et trygt sted, hvor de får gode rammer for udvikling og læring Mindst én tryg voksen Forudsigelighed Hjælp til at finde sin egen rytme Tydelige voksne forventninger og regler At blive beskyttet mod situationer, som bliver for svære At få stillet passende krav At få hjælp til at stoppe uacceptabel adfærd At blive mødt der, hvor man er Noget bliver gjort, hvis de voksne er urolige for et barns omsorgssituation Kapitel 8 Alle børn skal mødes med anerkendelse og respekt At blive mødt som subjekt At blive mødt som et subjekt er afhængigt af anerkendelse Anerkendelse er afhængig af forståelse og indlevelse Anerkendelse kan give en oplevelse af at være værdifuld Anerkendelse er afhængig af åbenhed Anerkendelse er afhængig af selvrefleksion

6 Kapitel 9 Hvilken slags samarbejde kræves ved uhensigtsmæssig adfærd? Samarbejde internt i institutionen Samarbejdet må være præget af anerkendelse Åbenhed for tilbagemeldinger Det, der er besluttet, skal følges op af alle Samarbejde med forældre Undgå at gå i forsvarsposition Anerkendelse er en forudsætning Forældrene har ret til få besked Samarbejdet skal være ægte Samarbejde med andre hjælpeinstanser DEL 4 Konkret støtte til god udvikling for de vilde og de stille børn Kapitel 10 Udvikling af sociale kompetencer støtte til de vilde og de stille børn Selvkontrol Sprogtræning som forebyggelse af udadreageren Hjælp til at sætte ord på følelser og udtrykke dem på en acceptabel måde Det hjælper ikke med irettesættelser og bebrejdelser Opbygning af barnets evne til impulskontrol Opsummering Selvhævdelse Opsummering Udvikling og synliggørelse af empati Empatiudvikling er afhængig af gode rollemodeller For at blive empatisk må man opleve empati Vejen går fra handling til holdning, ikke modsat Opsummering Leg, humor og glæde At vække lysten til leg At hjælpe børn ind i leg Rollelegens betydning Oprettelse af faste legegrupper

7 Humor og glæde Opsummering Kapitel 11 Kortlægning af situationen Observation Kortlægning af barnets hverdag i institutionen Kortlægning af barnets ressourcer Kortlægning foretaget af personalet Kortlægning ved hjælp af forældre Kortlægning ved hjælp af barnet selv/de andre børn Kortlægning af barnets udfordringer Kortlægning af personalets kompetencer At gøre det muligt for børnene at vise deres ressourcer i hverdagen En forpligtende plan Målsætninger Tiltag Evaluering Et eksempel på en plan Vigtige forudsætninger, for at dette arbejde lykkes Afslutning Om forfatteren Litteratur

8

9 Forord til den danske udgave Af professor Thomas Nordahl Daginstitutionen er i dag et vigtigt velfærdstilbud, som skal være et positivt udviklende tilbud til børn og samtidig give deres forældre mulighed for at indgå i arbejdslivet. Der har fundet en storstilet udbygning af forskellige typer dagtilbud sted i en række lande for at give alle børn denne mulighed, og de fleste børn i Danmark benytter nu et sådant tilbud. Samtidig har der været et stadigt større fokus på, at dagtilbuddet skal forberede børn på deres skolegang og ikke mindst kunne bidrage til at reducere sociale og kulturelle forskelle. På den måde har daginstitutionen mange vigtige opgaver, og der er udformet mange ambitiøse målsætninger for, hvilke resultater der skal opnås. Når daginstitutionen således er et tilbud til alle børn, indebærer det også, at de ansatte møder en meget varieret børnegruppe. Det betyder, at der er børn i institutionen, som udfordrer både de voksne og de andre børn med en relativt krævende adfærd, der fordrer megen opmærksomhed og styring. Samtidig vil der også være børn, som er stille, indesluttede og har problemer med at deltage aktivt sammen med andre børn. Denne bog omhandler begge disse grupper af børn; de vilde og de stille. Det er børn, der kræver opmærksomhed og høj faglig kompetence hos de ansatte. Og det er netop denne fagligt baserede kompetence, bogen fremstiller med både god forskningsmæssig forankring og betydelig og direkte relevans for praksisfeltet. Det kan hævdes, at hovedudfordringen for daginstitutionen i dag er knyttet til kvaliteten i det pædagogiske tilbud. Har daginstitutionen et pædagogisk indhold, der gør, at den kan realisere de mål, der er sat i relation til læring og udvikling for alle børn? Det er svært at give et klart svar, men der findes i dag forskning, som indikerer, at ikke alle dagtilbud har høj nok kvalitet til at realisere alle børns muligheder for læring og udvikling på en god nok måde. Det ser ud, som om drenge opnår systematisk dårligere resultater end piger, at minoritetssproglige børn ikke 9

10 udvikler sig lige så godt som børn fra etniske majoriteter, og at der heller ikke foregår nogen særlig reduktion i sociale og kulturelle forskelle. Når kvalitet er udfordringen, vil de ansattes kompetencer være en af de vigtigste løsninger. Dette er særlig vigtigt i forhold til udviklingen af børns sociale kompetencer. Udviklingen af børns sociale kompetencer kan dermed betragtes som en af de vigtigste opgaver for daginstitutionerne, og det er netop dette vigtige læringsområde, som Lise Barsøe i bogen går grundigt ind i. Fokus er på de vilde og de stille børn, men de sociale kompetencer behandles her på en måde, som er gyldig for alle børn og med fordel kan anvendes i alle børns sociale læring og udvikling. Begrebet sociale kompetencer kan knyttes til den viden og de færdigheder og holdninger, vi anvender for at mestre sociale sammenhænge. Sociale kompetencer er noget, vi alle er afhængige af for at deltage i sociale fællesskaber. Disse kompetencer er lige så vigtige i sociale fællesskaber blandt små børn, som de er i de sociale sammenhænge, vi voksne deltager i, hvad enten det er i familien, fritiden eller arbejdslivet. De sociale kompetencer handler om individets evne til at være sammen med andre i sociale situationer og er for børn en afgørende forudsætning for at mestre de miljøer, de indgår i med deres jævnaldrende. Selvom det kun er inden for de sidste to eller tre årtier, at man har talt om sociale kompetencer, er det kompetencer, som mennesket til alle tider har lært og anvendt. Mennesket er et socialt væsen, og viden og færdigheder i relation til at omgås andre har altid været vigtige. Sociale kompetencer er ikke noget nyt, men der er en relativt ny tilgang til fænomenet. Ved at anvende tilgange inden for området sociale kompetencer kan vi få en anden forståelse af, hvordan mennesket interagerer med andre. En sådan forståelse er nødvendig, hvis daginstitutionen skal kunne møde og udvikle alle børns sociale færdigheder. En sådan forståelse lægges der et godt grundlag for i denne bog. Sociale kompetencer kan ses som en forudsætning for værdsættelse, venskab og social interaktion, som en ressource i forhold til at håndtere stress og problemer, og som en vigtig faktor for at modvirke udviklingen af problemadfærd. Sociale kompetencer kan defineres som et sæt af færdigheder, viden og holdninger, der er nødvendige for at mestre forskellige sociale miljøer, som gør det muligt at etablere og vedligeholde sociale relationer, og som bidrager til at øge trivsel og fremme udvikling. Børn, som mestrer det sociale miljø i daginstitutionen, som har venner og tager sociale initiativer, vil trives godt i daginstitutionen og samtidig have gode betingelser for en positiv udvikling og læring både sprogligt og socialt. I modsæt- 10

11 ning hertil vil børn, som ikke mestrer det sociale, som måske er for udadreagerende eller for stille og tilbagetrukne let være i en situation, der ikke indebærer hensigtsmæssige betingelser for læring og udvikling. Derfor er det afgørende, at de ansatte har både forståelse for og indsigt i, hvordan de vilde og stille børn kan mødes på en hensigtsmæssig måde. Hvis børn skal udvikle relevante sociale kompetencer, bør de mødes, som de er som subjekter. Hvis børns opfattelser, erfaringer og handlinger i daginstitutionen skal forstås, må de som udgangspunkt forstås som aktører i deres eget liv. Det indebærer, at børn må forstås som handlende og villende individer, der ønsker at skabe mening i deres tilværelse. Det gælder i lige så høj grad de børn, der udfordrer os, som de børn, der tilpasser sig. Børns opfattelser af det, der foregår i daginstitutionen er subjektive og dannes på grundlag af tidligere erfaringer. Det betyder, at én og samme situation kan forstås på forskellige måder af forskellige børn. Som voksen og ansat i daginstitutionen kan du være ganske sikker på, at børn opfatter de fleste situationer på en anden måde, end du gør. I dannelsen af egne opfattelser og meninger er ethvert barn lige så berettiget til at have en mening som den voksne. Vores subjektive opfattelser er ikke alene væsentlige i sig selv. Disse virkelighedsopfattelser er også vigtige, fordi de i de fleste sociale situationer danner grundlaget for vores handlinger eller det, vi faktisk gør. Sådan er det også for børn i dagtilbud de vælger handlinger og anvender adfærd på baggrund af det, de opfatter og ønsker. Som voksne bør vi derfor kende til børns værdier, erfaringer og opfattelser, hvis vi i daginstitutionen ønsker at ændre eller påvirke deres sociale strategier og kompetencer. Denne betydning af at se og forstå det enkelte barn fremstiller og vægtlægger Lise Barsøe på en god måde. Det understreges, at alle børn skal mødes med anerkendelse og respekt. På den måde varetages det grundlæggende princip om, at børn skal høres og have medbestemmelse i daginstitutionen. Børn prøver så godt, de kan, og det indebærer en form for etisk overgreb, hvis vi ikke betragter børn som aktører i deres eget liv. Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark, Norge. 11