Projektprotokol. Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi. Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH

Transkript

1 1 Projektprotokol Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH

2 Baggrund. Hysterektomi for benigne uteruslidelser er det hyppigste større gynækologiske operative indgreb. Det foretages i Danmark hos ca kvinder årligt 1 2. I 60-årsalderen har hver tredje kvinde i USA fået foretaget en hysterektomi på benign indikation. Prolaps (POP = pelvic organ prolapse) er en lidelse karakteriseret ved mangel på vaginal støtte, således at vaginalvæggene descenderer ud gennem introitus vaginae. Dette kan bevirke, at kvinderne får funktionsforstyrrelser i de pelvine organer så som blære og tarm, men er også årsag til mekaniske problemer pga. organernes ændrede placering og er dermed skyld i nedsættelse af livskvaliteten for mange kvinder i den ældre generation. Endelig er det årsag til seksuelle problemer. At der er tale om et stort samfundsmæssigt problem antyder resultaterne fra en dansk epidemiologisk undersøgelse, der viser, at der foretages ca prolapsoperationer årligt med en incidensrate på mellem 100 og 180 per kvinder per år 3. Der er foretaget en større epidemiologisk undersøgelse i USA, der finder, at der er en anslået livstidsrisiko for prolapskirurgi hos amerikanske kvinder på 11% 4. Hysterektomi og prolaps har i flere arbejder vist sig at være associerede, således menes det, at hysterektomi øger risikoen for prolaps senere i livet Skønt dette i vid udstrækning er en accepteret viden, findes der kun få prospektive studier og disse er ofte små eller uden gyldighed for befolkningen som helhed 8 9. Da epidemiologiske studier af prolaps har været sparsomme indtil for nylig, har man også kun sparsom viden om, hvornår prolaps optræder efter hysterektomi. I en enkelt undersøgelse 4 optræder prolaps således først ca. 20 år efter hysterektomi, mens en nyere undersøgelse 6 har vist, at de første prolapser optræder indenfor den første 5-årsperiode I den nyere litteratur indenfor området er man begyndt at interessere sig for betydningen af hysterektomimetode for udviklingen af efterfølgende prolaps 6 7. Resultaterne er indtil videre divergerende. Således beskriver en undersøgelse 6 øget forekomst af prolaps efter vaginal hysterektomi, mens en anden undersøgelse 7, der kontrollerer for indikationen for hysterektomien, ikke genfinder dette. Flere kirurgiske metoder og modifikationer har været foreslået for at undgå posthysterektomi prolaps. Der findes dog kun få studier på dette område 10. Disse forhold har bevirket, at der ikke endnu er konscensus på området hverken mht. modifikationer af de enkelte hysterektomimetoder eller mht. den bedste hysterektomi for at undgå efterfølgende prolaps. I Danmark er der rig mulighed for databaseforskning pga. talrige databaser. Landspatientregisteret blev oprettet i 1972 til brug for overvågning og forskning. De indberetninger om diagnoser og behandlinger har været foretaget siden Det vil derfor være muligt at kortlægge sammenhængen mellem tidligere hysterektomi og efterfølgende prolapsoperationer i Danmark igennem de sidste 35 år. Endvidere vil det være muligt ved kobling til andre databaser (fx. det medicinske fødselsregister og den integrerede befolkningsbaserede database til brug for arbejdsmarkedsforskning) at relatere hysterektomi som risikofaktor til prolaps til andre risikofaktorer som f.eks. fødsler, tungt løftearbejde, bindevævssygdomme, BMI, kroniske lungesygdomme, obstipation og alder. Dette er aldrig gjort tidligere på et enkelt materiale. Materialets størrelse taget i betragtning vil det være muligt på en robust måde at kortlægge en stor del af epidemiologien omkring prolapsoperationer. 2

3 3 Hypotese Prolapsepidemiologi ønskes beskrevet. Hysterektomi er en af risikofaktorerne til prolaps. Formål. Formålet med projektet er at få besvaret følgende spørgsmål: 1. Hvorledes har udviklingen i hysterektomi været i Danmark gennem de seneste 30 år. 2. Hvor mange kvinder får foretaget prolapsoperationer efter hysterektomi? 3. Er der en ændring over tid? 4. Er der ensartede incidensrater i Danmark? 5. Hvornår optræder prolaps efter hysterektomi? 6. Er incidensraten ens efter de forskellige hysterektomimetoder? 7. Er incidensraten ens for forskellige indikationer for hysterektomi? 8. Hvilke øvrige risikofaktorer findes der for prolaps. 9. Hvilke risikofaktorer er mest betydende? 10. Er der en potenserende virkning/reducerende virkning af forskellige risikofaktorers indflydelse på senere operation for prolaps? Undersøgelsesdesign. Undersøgelsen tænkes udført som et epidemiologisk registerstudie med udtræk fra Landspatientregisteret, Dansk Hysterektomidatabase, Lægemiddelstatistikregisteret, Medicinsk Fødselsregister og Den integrerede befolkningsbaserede database til brug for arbejdsmarkedsforskning. Metode og evaluering. Der foreligger udtræk fra Landpatientregisteret med data for alle hysterektomier samt prolapsoperationer i perioden Der ønskes udtræk fra Dansk Hysterektomidatabase mht. rygning, alkohol, BMI. Udtræk fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret ønskes foretaget mht kroniske lidelser som kronisk obstruktiv lungelidelse og obstipation. Der ønskes udtræk fra Det Medicinske fødselsregister hvad angår antallet af fødsler, fødslens længde, operative forløsninger, barnets størrelse og vaginalrupturer. Der ønskes udtræk fra Den integrerede befolkningsbaserede database til brug for arbejdsmarkedsforskning mht. indkomst, arbejdsmarkedsstatus og arbejde. Statistik De prævalente data ønskes bearbejdet med logistisk univariate og multivariate analyser med confounderkontrol, samt udregning af odds ratio med confidensinterval. De incidente cases vil blive analyseret med overlevelsesstatistik i form af Cox s regressionsanalyse, Hazard Ratio og confidensinterval, med kontrol af ovennævnte confoundere fra Dansk Hysterektomi-database-spørgeskemaets generelle del samt fra Lægemiddelstatistikregisteret og Det Medicinske Fødselsregister. Tidsplan.

4 4 Et udtræk fra Landspatientregisteret foreligger allerede og de første arbejder er publiceret med udgangspunkt i dette. Øvrige dataudtræk og analyse af disse tænkes gennemført i perioden Publikationer. Følgende artikler søges publiceret i engelsksprogede tidsskrifter og data søges præsenteret på relevante kongresser: Følgende tre arbejder er allerede publiceret: 1. Lykke R, Blaakær J, Ottesen B, Gimbel H. Hysterectomy in Denmark : Changes in rate, indications, and hospitalization. European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology dec 1;171(2): Tilgængelig fra: /j.ejogrb Lykke R, Blaakær J, Ottesen B, Gimbel H. The indication for hysterectomy as a risk factor for subsequent pelvic organ prolapse repair. International Urogynecology Journal jun 7. Tilgængelig fra: /s y 3. Lykke R, Blaakær J, Ottesen B, Gimbel H. Pelvic organ prolapse (POP) surgery among Danish women hysterectomized for benign conditions: age at hysterectomy, age at subsequent POP operation, and risk of POP after hysterectomy. International Urogynecology Journal apr;26(4): Tilgængelig fra: /s y Følgende arbejde vil blive gennemført under PhD studiet. 4. Risikofaktorer for prolaps hysterektomi som risikofaktor i forhold til andre risikofaktorer. Arbejderne vil danne baggrund for en ph.d.-afhandling Arbejdsfordeling Bearbejdelse af data, udarbejdelse af artikler, udarbejdelse af ph.d.-afhandling: Rune Lykke Projektansvarlig, udarbejdelse af protokol, bearbejdelse af data, udarbejdelse af artikler, vejleder: Overlæge, dr.med. Helga Gimbel Udarbejdelse af artikler, vejleder: Centerdirektør, professor, dr.med. Bent Ottesen Udarbejdelse af artikler, vejleder: Professor overlæge, dr.med. Jan Blaakær. Litteraturliste. 1 Gimbel H, Settnes A, Tabor A. Hysterectomy on benign indication in Denmark A register based trend analysis. Acta Obstet Gynecol Scand 2001; 80: Årsrapport fra Dansk Hysterektomidatabase 2009.

5 5 3 Løwenstein E, Lidegaard Ø, Ottesen B, Gimbel H. Incidence of prolapse in Denmark Upubliceret arbejde. 4 Olsen AL, Smith VJ, Bergstrom JO, Colling JC, Clark AL. Epidemiology of surgically managed pelvic organ prolapse and urinary incontinence. Obstet gynecol 1997; 89: Thakar R, Sultan A. Hysterectomy and pelvic organ dysfunction. Best pract res clin obstet gynecol 2005; 19: Altman D, Falconer C, Cnattingius S, Granath F. Pelvic organ prolapse surgery following hysterectomy on benign indications. Am J Obstet Gynecol 2008; 198: 572.e Dällenbach P, Kaelin-Gambirasio I, Dubuisson JB, Boulvain M. Risk factors for pelvic organ prolapse repair after hysterectomy. Obstet gynecol 2007; 110: Mant J, Painter R, Vessey M. Epidemiology of genital prolapse: observations from the Oxford Family Planning Association Study. BJOG 1997; 104: Swift SE, Pound T, Dias JK. Case-control study of etiologic factors in the developementof severe pelvic organ prolapse. Int Urogynecol J 2001;12: Cruikshank SH, Kovac SR. Randomized comparison of three methods used at the time of vaginal hysterectomy to prevent posterior enterocele. AJOG 1999; 180: