Sundhedsvejledningsmetode
|
|
- Monika Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsvejledningsmetode Gennem en treårig periode har projektet KRAMS 4U, der var en del af Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet (Ung & Sund), arbejdet på Mariagerfjord Kommunes to produktionsskoler. En af hjørnestenene i projektet har været udarbejdelse af en sundhedsvejledningsmetode, der særligt sigter på målgruppen af unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Disse unge er en sundhedsmæssigt udsat gruppe, og de er bl.a. kendetegnet ved manglende evne til at tage vare på sig selv og til at foretage aktive tilvalg. De får således skabt uhensigtsmæssige vaner, der betyder, at flere af dem er i dårligere fysisk form, de er overvægtige, de ryger mere, de debuterer tidligere med at drikke alkohol, får tidligere seksuel debut og dyrker usikker sex, og de har et større forbrug af hash og stoffer end jævnaldrende unge. Når dette kombineres med en manglende evne til selv at skabe motivation for adfærdsændringer, kan det spille ind på de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og fastholde en kontakt til arbejdsmarkedet. Til trods for denne viden, er der utilstrækkelige erfaringer med, hvordan tilbud til unge kan tilrettelægges, så de favner og imødekommer de behov, gruppen af udsatte unge har. Dette er baggrunden for, at der i projektet KRAMS 4U har været særligt fokus på udviklingen af en vejledningsmetode indenfor sundhedsområdet, der tager højde for de problemstillinger, de unge uden for uddannelsessystemet repræsenterer. Metoden skal i første omgang give de unge redskaber, så de i højere grad kan håndtere egen sundhed. På langt sigt er det metodens formål at øge den enkelte unges mulighed for at opnå fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Vejledningsmetoden er blevet udviklet gennem hele projektperioden. Projektteamet udarbejdede ved projektstart et forløb, der strakte sig over 6 gange én times vejledning. Ideen var, at projektets to sundhedsvejleder skulle afprøve metoden på de to produktionsskoler, hvorefter den skulle overtages af skolernes to faste vejledere. Det viste sig hurtigt, at metoden var for tidskrævende til at kunne implementeres i skolernes i forvejen travle hverdag. Indholdet i metoden var ligeledes for krævende til at man kunne forvente, at alle de elever, der modtog vejledningen kunne få det fulde udbytte af den. Derfor revurderede teamet metoden ved årsskiftet og udviklede en lettere model, som er den, vi med enkelte justeringer og ændringer, præsentere her. Præsentationen indeholder dels en del, der beskriver tankerne bag metoden samt de inspirationskilder, der har været brugt i udviklingen af den. Vil man nøjes med at dykke ned i selve metodens gennemførelse, kan man finde en beskrivelse af hele forløbet i afsnit 5. Metodens arbejdsark kan findes på KRAMS 4U s hjemmeside på denne adresse: 1
2 1. Sundhedssyn 3 2. Teorier og metoder bag sundhedsvejledningen AI - Appreciative inquiry Motivationssamtalen Du bestemmer - metoden Sundhedsvejlederens rolle og personlige kompetencer Sundhedsvejlederens spørgeteknik Reflekterende lytning Bekræftelse Opsummering Teori om arbejdsredskaber Pædagogiske Sol Hjulet Vægt Mål og delmål Motivationsskalaen Målforstærkelse Sundhedsvejledningen Møde 1 (ca. 1 time) Møde 2 (ca. 1 time) Møde 3-5 (ca. 15 min) Møde 6 (ca. 30 min)
3 1. Sundhedssyn KRAMS 4U-vejledningsmetoden tager udgangspunkt i det positive, brede og åbne sundhedsbegreb. Den sigter på både sundhedsfremme og forebyggelse og har fokus på at styrke den enkeltes handlekompetence. Et positivt sundhedsbegreb betyder, at sundhed både er psykisk, fysisk og social velvære samt fravær af sygdom. Et bredt sundhedsbegreb betyder, at sundheden påvirkes både af livsstil og levevilkår. Et åbent sundhedsbegreb betyder, at det anerkendes, at der er forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad der påvirker sundhed. Sundhedsfremme opfattes som et demokratisk sundhedsbegreb, der har til formål at fremme og styrke sundhed, mens forebyggelse sigter på at mindske risikoen for sygdom gennem ændringer i og regulering af miljø og levevilkår samt gennem oplysning. Handlekompetence gør den enkelte i stand til at løse en bestemt opgave eller opnå et bestemt mål inden for en bestemt social sammenhæng. 2. Teorier og metoder bag sundhedsvejledningen Med udgangspunkt i AI - Appreciative Inquiry, Motivationssamtalen og Du Bestemmer - metoden er der udviklet en vejledningsmodel, der rummer en helhedsanalyse af den unges situation, som kan følge og støtte den unges udvikling. Aspekter fra AI bliver brugt til at forstærke de positive valg og gode ressourcer, den unge har. Redskaber fra Motivationssamtalen hjælper den unge til at afdække ambivalens i forhold til de dilemmaer, de oplever i forbindelse med valg, og elementer fra Du Bestemmer -metoden understreger den unges ansvar for eget liv og egen sundhed AI - Appreciative inquiry AI bygger på fem principper. Principperne anviser en metode til, hvordan vejlederen skal forholde sig i samtalen. 1. Princip Ethvert menneske har betydning i den organisation, de indgår i, men det er ikke nødvendigvis givet, at den enkelte oplever sig betydningsfuld. Det gør, at vejlederen i sit møde med de unge skal give dem en forståelse af, at deres tilstedeværelse er betydningsfuld for os og andre omkring dem. I praksis kan vejlederen rette fokus hen på den positive betyd - ning, en adfærdsændring kan havde for personer, der står den vejledet nær. Hvem tror du vil blive mest glad for, at du er holdt op med at ryge? 2. Princip Tanken er, at der skabes energi, og at evnen til nytækning øges ved at fokus flyttes fra at tale om at løse problemet til at tale om, hvad den unge kunne ønske sig i fremtiden. Der laves en vision for udfordringen, og der arbejdes med at sætte mål og delmål. Der tales i nutid: hvad er muligt, når visionen er opfyldt? Oplevelsen af at det kan lade sig gøre, giver positiv energi. Hjælpespørgsmål til at fremme denne proces skrives i nutid. 3
4 3. Princip Forandringen sker allerede ved første spørgsmål. Ideen er, at samtalen starter forandringen. Kimen til forandring findes i de spørgsmål, som vejlederen stiller til den unge. Det vi taler om, præger vores billeder af fremtiden. 4. Princip Det positive princip. Der tales om positive oplevelser i fortiden for at opbygge selvtilliden. Ideen er, at når man taler om tidligere erfaringer, hvor den unge har oplevet, at han/hun kunne overkomme udfordringer og skabte forandringer i sit liv, så bliver det tydeligere for den unge, at det har været muligt at skabe forandringer, ligesom den unge ser, hvordan han/hun har klaret at gennemføre disse forandringer. 5. Princip Det poetiske princip. Det er ikke kun et spørgsmål om at få opgaven løst, men om at få det gjort med glæde og stolthed. Man har lov til at være stolt over sit arbejde. Vejlederen skal anerkende den unges succeser, uanset hvor små de er. KRAMS 4U s sundhedsvejledningsmetode indeholder flere elementer fra AI. For eksempel er fokus i samtalen flyttet fra at tale om den unges udfordring, til at tale om, hvad der skaber forandring i den unges liv. Det vil sige, at fokus i samtalen skal flyttes fra at tale om problemet, til at tale om, hvordan den unge kunne ønske sig at få det bedre. Det er ligele - des vigtigt, at vejlederen undersøger, hvad der lykkes for den unge og derved værdsætter og forstærker selv de mindste succeser. Grundtanken er, at selv i de mindste succeser er der potentiale for en positiv udvikling. Resultatet af sundhedsvejledningen vil være, at den unge bliver bedre til at forstå, hvordan han/hun kan skabe forandring i sit liv. (Carsten Hornstrup, Jesper Loehr-Petersen: Appreciative Inquiry. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007) 2.2. Motivationssamtalen Motivationssamtalen er en rådgivningsteknik, der søger at fremkalde en persons indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag, 2004) Ambivalens Ambivalens er et almindeligt menneskeligt fænomen. Vi er ambivalente omkring mange ting i vores tilværelse og kan fx se både fordele og ulemper ved vores arbejde, vores bolig, ja, måske endda vores partner. En sådan ambivalens skal man ikke nødvendigvis forsøge at undgå. Er man derimod fanget og sidder fast i en ambivalent situation, kan konflikten mellem tiltrækkende og frastødende aspekter være vanskelig at løse på egen hånd. Motivationssamtalen tilbyder redskaber, der kan hjælpe med at gøre en person klogere på sig selv, afdække værdier, afklare ambivalensen og dermed øge motivationen og trangen til forandring. Det er med andre ord personens egen opgave at afklare og løse ambivalensen, ikke vejlederens. 4
5 Ambivalensens dynamik Ambivalente mennesker reagerer måske ikke på en måde, der synes logisk. Medmindre man forstår ambivalensens dynamik, kan en persons reaktioner virke mærkelige og uforklarlige. Skræk og advarsel får ikke altid mennesker til at handle rationelt, men ofte får det dem til at holde endnu mere fast i problemet. Indsigt i ambivalensens dynamik giver os alt - så et alternativ til at opfatte mennesker som umotiverede. Folk er altid motiverede for et eller andet. Konflikten opstår, når to mennesker (lærer og elev) er motiverede for forskellige mål. Det rigtige spørgsmål er derfor ikke hvorfor er denne person ikke motiveret?, men snarere, hvad er denne person motiveret til? En del af ambivalensens natur er at forsøge at tvinge afklaringen i en bestemt retning (overtale, skræmme eller straffe). Dette kan medføre paradoksale reaktioner og faktisk styrke netop den adfærd, de havde til hensigt at reducere. Antag derfor ikke at du allerede kender fordele og ulemper ved en andens situation eller ved, hvilken relativ vægt personen tillægger disse faktorer. Det er også vigtigt at anerkende, at det at befinde sig i en ambivalent situation ikke er negativt men tværtimod et udtryk for, at man er ved at undersøge muligheden for en ændring. Motivation Den motivation, som samtaleformen søger, består af mindst tre afgørende elementer: villighed, evne og parathed. Villighed, vigtigheden af forandring: Hvordan opleves vigtigheden af at foretage en ændring? En persons selvoplevede vigtighed af en given ændring ses i forhold til, hvor langt fra den nuværende situation målet ligger. Med andre ord ligger der i arbejdet med afklaringen af ambivalensen en tydeliggørelse af diskrepansen mellem den givne virkelighed og målet i form af en ændring eller forandring. Jo større afstand der er mellem status quo og det ønskede ideal, jo større er villigheden og motivationen til forandring. Evne, tro på succes: Når vigtigheden og villigheden er stor nok, vil personen søge at finde en fremgangsmåde i forhold til at foretage en ændring. Her kommer troen i spil; troen på den valgte fremgangsmåde og ikke mindst troen på egne evne i forhold til at gennemføre ændringen. Er denne tro til stede, vil personen ofte begynde at foretage ændringen. Hvis personen er villig men ikke tror på muligheden for forandring, ændrer personen ikke adfærd, men reducerer sit ubehag ved at ændre tankegang, ved at benægte problemstillingen, ved at bortforklare eller projicere. I dette tilfælde må man tilbage og genoptage arbejdet med at øge diskrepansen og afklare ambivalensen. Parathed: Man kan være både villig og i stand til at ændre sig, men ikke parat. Man kan godt opleve at være villig og have evner til at foretage en ændring i adfærd, men at relative prioriteringer i situationen gør, at paratheden ikke er til stede. En ændring kan med andre 5
6 ord være vigtigt men måske ikke det allervigtigste i det givne øjeblik. Prioriteringsniveau kan fortælle noget om, hvad der er det næste skridt mod forandring. Alle tre elementer villighed, evne og parathed kan være kilder til ambivalens. I KRAMS 4U s sundhedsvejledningsmodel vælger den unge et emne for forandring. De tre parametre villighed, evne og parathed undersøges løbende ved hjælp af visuelle arbejdsark, og derefter arbejdes med at øge diskrepansen og afklare ambivalensen i forhold til det valgte emne. (Se afsnit 4, Teori om arbejdsredskaber) 2.3. Du bestemmer - metoden Du bestemmer - metoden er resultatet af et udviklingsprojekt, der havde til opgave at finde en effektiv metode til sundhedsundervisning baseret på adfærdsvidenskabelig teori og erfaring (Arborelius 1988, 1992, 1993, 2002a og 2002b). Du bestemmer - metoden blev udviklet af psykolog og adfærdsforsker Elisabeth Arborelius i samarbejde med en gruppe lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og elever i 9.klasse. Du bestemmer - metoden er sundhedsundervisning, der støtter personlige og sociale kompetencer ved at træne deltagerne i selv at træffe de sunde valg. Antagelsen er, at en sundhedsundervisning med dette fokus er mere effektiv end metoder, der bygger på formidling af viden. Du bestemmer -metoden tager udgangspunkt i deltagernes opfattelser af sundhed. Gennem et guidet samtaleforløb får deltagerne bedst mulige forudsætninger for at vælge det gode og sunde liv og tage konsekvenserne af deres valg. Der arbejdes med at se på sammenhænge i livet (Antonovsky 2000). Der er fokus på, at deltagerne udarbejder en handleplan, træner evnen til problemløsning, danner netværk og styrker troen på egne evner til at gennemføre en bestemt adfærd og til at opnå et bestemt mål. Teorien bag Du bestemmer -metoden tager afsæt i: - Den sociale kognitive model (Bandura 1977, 1997) - Den transteoretiske model - stages of change (Prochaska et al. 1992) - Sence of coherence-oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000) - Systemisk og socialkonstruktionistisk teori og metode-spørgeteknik (Bateson 1990) Ligesom Du bestemmer -metoden tager KRAMS 4U s sundhedsvejledningsmodel udgangspunkt i de unges egen opfattelse af sundhed. I forløbet bruges primært Du bestemmer - metodens afsæt i den social kognitive model (Bandura 1977, 1997), og det er fordi, den synliggør og arbejder med den unges ansvar for eget liv self efficacy. Et af kernebegreberne i Den sociale kognitive model er self-efficacy, som er troen på, at man kan udføre en bestemt handling ud fra de forestillinger, man har om det resultat, der vil komme ud af handlingen. Self-efficacy er altså en slags tanke-handleberedskab, hvor det ikke er de faktiske evner men tanken om og troen på, hvad man kan gøre med de forhåndenværende evner, der er afgørende. Jo større og stærkere self-efficacy man har, jo 6
7 større er ens tro på eller forventninger til, at man kan mestre en opgave. Og jo større er chancen for, at man rent faktisk kaster sig ud i den. 3. Sundhedsvejlederens rolle og personlige kompetencer Indlevelsesevne og rummelighed Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at indleve sig i deltagerens situation og til at rumme den enkeltes personlighed og holdninger, uanset hvor forskellige de er fra sundhedsvejlederens egne. Respekt Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at møde deltageren på en tillids-vækkende og respektfuld måde, der inviterer til, at deltageren selv handler og tager ansvar. Sundhedsvejlederen må også kunne rumme og respekterer, at deltageren evt. vælger at fortsætte som hidtil. Selvindsigt. Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er en reflekterende person, der følelsesmæssigt kan adskille sig selv og sine egne erfaringer og reaktioner fra deltagerens. Faglig indsigt. Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at vurdere, om den enkelte deltager i forløbet får brug for anden hjælp end den, der ligger i et sundhedsvejledningsforløb. Sundhedsvejlederen må kende lokale henvisningsmuligheder og være opmærksom på lovene om tavshedspligt og underretningspligt Sundhedsvejlederens spørgeteknik Tanken med sundhedsvejledningens spørgeteknik er, at de unge ved at fortælle til en lyttende og interesseret sundhedsvejleder, selv får overblik over deres eget liv og bliver klar over, om der er noget, de ønsker at lave om på. Sundhedsvejledningen holdes på det niveau, de unge angiver, og tonen skal være let, undrende og respektfuld. For at opnå den ønskede tone er spørgeteknikken i sundhedsvejledningsmetoden baseret på spørgsmål, der stimulerer til selvrefleksion og personlig ansvarlighed. Det er derfor vigtigt, at sundhedsvejlederne primært anvender åbne spørgsmål, cirkulære spørgsmål og hv-spørgsmål. Åbne spørgsmål: Åbne spørgsmål er spørgsmål, der lægger op til, at den unge frit kan fortælle om sine tanker, følelser og meninger. Man kan blot gentage den unges sidste udsagn: - Du siger, at skolen er dårlig...og så forholde sig afventende og lyttende - Skolen er dårlig, siger du, kan du sige lidt mere om det? - På hvilken måde er skolen dårlig? Så længe vejlederen holder sig til de åbne spørgsmål, gives den unge maksimal mulighed for at komme til orde uden at give samtalen retning. 7
8 Cirkulære spørgsmål: Cirkulære spørgsmål bygger på bevidstheden om, at der ikke findes en endegyldig sandhed om en given situation. Der findes tværtimod mange sandheder helt afhængigt af, hvilken synsvinkel situationen anskues fra. Når der spørges cirkulært, spørges der til, hvordan deltageren tror, andre af de implicerede oplever situationen. Ved at spørge på denne måde, giver man den unge mulighed for at overveje nye perspektiver på den samme situation. Deltagerens refleksion stimuleres, og deltageren hjælpes til at udforske situationen. Der spørges efter ligheder og forskelle. Eks. Sundhedsvejlederen: Du siger, at læren altid er på nakken af dig Den unge: Ja Sundhedsvejleder: Kan du huske en bestemt situation, hvor læreren har været på nakken af dig? Den unge: Ja, i morges, da jeg kom ind i klassen. Han var bare efter mig med det samme! Sundhedsvejleder: Hvad tror du, læreren ville sige om den samme situation? Den unge: Han ville måske sige, at jeg er provokerende. Han ville sige, at jeg altid kommer for sent. Sundhedsvejleder: Er der nogen af de andre i klassen, der ville være enig med ham i det? Den unge: Ja, det er der nok. Sundhedsvejleder: Hvem ville være mest enig? Den unge: Pigerne Sundhedsvejlederen: Hvad ville de sige om situationen? 8
9 Den unge: De ville nok sige, at jeg altid kommer for sent Sundhedsvejlederen: Gør du da det? Den unge: Ja, for det meste Sundhedsvejlederen: Hvor ofte gør du det? Den unge: Måske tre- fire gange om ugen Sundhedsvejleder: Hvem ville være mest uenig i, at du er provokerende? Den unge: Det ville Jesper, han synes også, at Jens er helt hysterisk. HV spørgsmål Hv- spørgsmålene er gode til at afklare, hvilke faktorer der indgår i en bestemt problematik. - Hvem indgår i situationen? - Hvor foregår den? - Hvad foregår der? - Hvornår skete det? Sundhedsvejlederen må så vidt muligt undgå at bruge spørgsmålet hvorfor. Det kan virke forhørsagtigt, og det er ikke sikkert, den unge kan svare på det. Hvis man ønsker at spørge til årsager, så kan man med fordel anvende en blød formulering: - Gad vidst, hvorfor du oplever det sådan? Det åbner mulighed for, at situationen også kan beskrives på andre måder Reflekterende lytning Reflekterende lytning er en aktiv lyttemetode, der har til formål, at give et bud på, hvad den talende mener. Når vi udtaler os, har vi en bestemt mening at udtrykke. De fleste af os har dog svært ved at udtrykke vores mening helt eksakt. Den lyttende er nødt til at høre ordene præcist og derefter afkode deres betydning. Den reflekterende lytter formulerer et rimeligt gæt på, hvad den talendes oprindelige mening var og formulerer derefter dette gæt som et udsagn. 9
10 Dette udsagn har en dobbelt betydning i samtalen med den unge. For det første er det et udtryk for anerkendelse fra den lyttende til den unge. Jeg hører, hvad du siger, jeg prøver at forstå dig. Den anden effekt af udsagnet er, at det virker som et sprogligt spejl for den unge. Det vil sige, at den unge hører, hvordan hans/hendes mening opfattes af andre. Det åbner mulighed for, at den unge kan korrigere eller uddybe sin mening. For at kunne lytte reflekterende skal vejlederen først øve sig i at tænke reflekterende. Det indebærer en konstant bevidsthed om, at det man tror eller antager, andre mener, ikke nødvendigvis er det, de faktisk mener. Når vejlederen hører et udsagn, må han/hun overveje, hvad det kan betyde, gætte på den mest sandsynlige mening og sluttelig reagerer derefter. Reflekterende lytning er en måde at afprøve sit gæt på i stedet for bare at gå ud fra, at man allerede ved, hvad en anden person mener. Refleksion er ikke en passiv proces, men den kan være meget styrende. Vejlederen vælger, hvad der skal reflekteres over, og hvad der skal ignoreres, hvad der fremhæves, og hvad der nedtones, hvilke ord der anvendes til at fange meningen. Refleksion kan derfor anvendes til at styrke visse aspekter af, hvad den unge har sagt eller ændre meningen en smule. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004, kapitel 8) 3.3. Bekræftelse Direkte bekræftelse af og støtte til den unge under vejledningen er også en måde at opbygge fortrolighed og understøtte en åben udforskning på. Dette kan ske i form af komplimenter eller udsagn, der udtrykker anerkendelse og forståelse. Reflekterende lytning kan være ret bekræftende i sig selv, men direkte bekræftelse har også sin plads i vejledning. Her er nogle eksempler: Tak, fordi du kom til tiden Du er helt klart en stærk person, når du har kunnet klare at leve med så store vanskelig - heder i så lang tid Jeg må sige, at hvis jeg var i din situation, ville jeg nok have haft svært ved at leve med så meget stress Opsummering Opsummering stammer fra Den motiverende samtale og bruges til at sammenknytte og styrke temaer, der har været diskuteret. Opsummering skal bruges gennem hele forløbet. Periodiske sammenfatninger styrker det, der er blevet sagt, viser at vejlederen har lyttet opmærksomt, og forbereder den unge på at uddybe det sagte. Den unge får også lejlighed til at høre sine egne udsagn for tredje gang. Der er tre typer af opsummeringer i den motiverende samtale: Samlende opsummering Bruges især når flere temaer har været berørt i den unges forandringsudsagn. Samlende opsummering bør være kort og gøres med korte sætninger. Den samlende opsummering må ikke bremse den unges fremdrift. Det er en god ide at afslutte dem med det åbne spørgsmål Hvad tænker du ellers? 10
11 Sammenknyttende opsummeringer Knytter det, den unge lige har sagt sammen med tidligere udsagn. Sammenknyttende opsummering har til hensigt at opmuntre den unge til at reflektere over forholdet mellem to eller flere punkter, der er blevet nævnt i samtalen. Sammenknyttende opsummering kan især være en god hjælp til at tydeliggøre og afklare en persons ambivalens. Overgangsopsummeringen Anvendes til at markere og annoncere et skift fra ét fokus til et andet. Overgangsopsummering kan bruges som en opsamling hen imod slutningen af samtalen og ved overgangen fra et emne til et andet. Ved afslutning af samtalerne er det især hensigtsmæssigt at foretage en overgangsopsummering, hvor man opsummerer, hvad der er sket indtil nu. Vejlederen skal huske, at ved en sådan opsummering vælger vejlederen, hvad der skal fremhæves, og hvad der skal nedtones. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004, 4. Teori om arbejdsredskaber 4.1. Pædagogiske Sol Den pædagogiske sol består af en cirkel, hvori den ufuldstændige sætning: For mig er sundhed er placeret. Det er nu den unges opgave at fuldføres sætningen og på solens stråler skrive de ord, begreber, associationer og emner, som sætningen fuldføres med. Hensigten med den pædagogiske sol er at lede den unges opmærksomhed mod et aktuelt emne. Når der fokuseres ved hjælp af den pædagogiske sol, kan holdninger, følelser, associationer, reaktioner og lignende, som har betydning for os i forbindelse med det valgte fokus bevidstgøres. Derefter kan bevidstgørelsen føre til mulighed for valg i forhold til konsekvenser af opdagelsen, for eksempel valg i forhold til at ville ændre noget. Opmærksomhed kan på denne måde være et middel til bevidst forandring. At sætningen inde i cirklen er ufuldstændig, skaber ifølge gestaltpsykologien et behov for at fuldføre sætningen. Dermed stimuleres tankerne til at associere og finde fortsættelser på sætningen, indtil så mange stråler som muligt er fyldte. Det er derfor en pointe i sig selv at tegne solen med strålerne, før man begynder at arbejde med at fuldføre sætningen. De fuldførte sætninger er udtryk for noget i en selv, og man kan opdage og blive opmærksom på, hvad sætningen udtrykker. Den pædagogiske sol kan bruges i alle faser i vejledningen, når der er behov for, at den unge bliver opmærksom på sig selv og sine egne holdninger, reaktioner, associationer, eller hvad noget indebærer for dem. I denne vejledning bruges den til, at den unge bliver opmærksom på, hvilket syn han/hun har på sin egen sundhed. 11
12 Eksempel: 4.2. Hjulet Hjulet er en cirkel indeholdende otte lagkagestykker. Hjulet er inspireret af Livsbalancehjulet, som er udviklet af Amundson (Poehnell & Amundson, 2001). 12
13 Til forskel fra Livsbalancehjulet er hjulet i denne vejledning tomt. Det præsenterer nemlig en visualisering af, hvor tilfreds den unge er med de emner, der dukkede op i arbejdet med den pædagogiske sol. Det bruges således til at lave en kvantificering af emnerne. Den unge skriver først emnerne fra den pædagogiske sol over i hvert lagkagestykke. Derefter vurderer den unge hvert emne og udfylder hvert lagkagestykke i forhold til, hvor tilfreds den unge er med emnets plads i tilværelsen. Er den unge fuldt tilfreds med, fx hvor meget motion han/hun dyrker, udfyldes lagkagestykke helt. Synes den unge derimod, at der dyrkes fx for lidt motion i hverdagen, sættes en streg i lagkagestykket, så det udfyldes passende i forhold til på den en side tilfredshed, på den anden side så der vises, at tilfredsheden kan øges. Den grafiske fremstilling af hjulet gør det let for den unge at overskue hvilke områder, der er mest utilfredsstillende, og som dermed udgør mulige relevante emner for den videre sundhedsvejledningsproces. I eksemplet herunder kunne emnet for den videre vejledning være vægttab med fokus på Motion og/eller Kost. Eksempel: 13
14 Det er værd at bemærke, at det ikke er nødvendigt hverken i arbejdet med solen eller hjulet, at alle stråler eller lagkagestykker udfyldes. Det er helt op til den unge at afgøre, hvor mange emner han/hun synes er relevante, og det er muligt at reflektere sig frem til Vægt Vægten bruges til at undersøge ambivalens i forhold til dens unges valg af emne til forandring. Ambivalens er en konflikt med fordele og ulemper forbundet med begge sider af en problemstilling. Problemstillingen skal forstås som en vægt med afvejning af fordele og ulemper. En central opgave er at udforske begge sider af vægten dybdegående. Det gør man bedst ved at gøre det klart, at man sammen undersøger en mulighed ad gangen. Det valgte mål sættes således i fokus, og den unge får mulighed for at lægge lodder i vægtens skåle i forhold til hvilke fordele, der kan opnås ved at nå målet, og hvilke ulemper man vil møde på den samme vej. Til dette arbejde kan anvendes en fysisk vægt med tilhørende lodder, der på glimrende vis visualiserer ambivalensen. Alternativt, eller sammen med den fysiske vægt kan arbejdsarket Beslutningsbalancen anvendes og udfyldes af den unge sammen med vejlederen. Afvejning af fordele og ulemper - Vægten Omkostninger ved status quo Udbytte ved forandring omkostninger ved forandring udbytte ved status quo Afvejning af fordele og ulemper - Beslutningsbalancen Fordele ved at blive hvor du er nu Ulemper ved at blive hvor du er nu Fordele ved at lave forandringen Ulemper ved at lave forandringen 4.4. Mål og delmål Det er vejlederens opgave at inspirere og støtte den unge til at nå sit mål. Dette indebærer, at den unge selv skal komme frem til, hvad netop han/hun har det godt med og siden 14
15 vælge, hvilke indsatser han/hun eventuelt vil gøre for at nå dertil. Det betyder endvidere, at den unge benytter sundhedsvejlederen på den måde, han/hun selv ønsker for at nå sit mål. Målene skal være klare, motiverende og opnåelige. Vejlederen skal hjælpe den unge med at sætte konkrete delmål og også med at have fokus på det endelige mål. Når man skal sætte mål, kan spørgsmålet lyde: Hvad vil du gerne? Eller Hvad har du lyst til? Som oftest er der i arbejdet med den pædagogiske sol og hjulet fremkommet klare emner, der kan fungere som både mål og delmål i den videre vejledning. Det er væsentligt i forbindelse med dette målarbejde at den unge: - siger hvad han/hun gerne vil, og ikke hvad han/hun gerne vil undgå - gør målene udfordrende og realistiske - har direkte indflydelse på resultatet - måler sine fremskridt - udforsker ambivalensen (se under punktet vægt på næste side) - synes, at mål og delmål er opnåelige inden for en overskuelig tidsramme - synes at mål og delmål er attraktive Formålet er, at den unge opnår en ønsket ændring ved at: - blive bevidst om, hvordan man kan arbejde med delmål - får mulighed for at indkredse og konkretisere et mål - blive opmærksom på sin egen motivation Til visualisering af arbejdet med mål og delmål anvendes følgende arbejdsark kaldet måltrappen. (Se næste side) 15
16 Mit endelige mål er: Jeg vil gerne nå hertil i forløbet Her står jeg nu Det er vigtigt at være omhyggelig med at slå opgaven i stykker ved hjælp af arbejdsarket, så den bliver forståelig og overskuelig. Den øverste rude på arbejdsarket: Mit endelige mål er: skal omfatte det overordnede mål, mens det sidste trappetrin Jeg vil gerne nå hertil i forløbet skal rumme det konkrete mål for sundhedsvejledningen. De øvrige trappetrin udfyldes efterhånden med delmål. I eksemplet fra før kunne det overordnede mål være et generelt vægttab, målet med vejledningsforløbet kunne være at lave små ændringer i livsstilen i en sundere retning, og delmålene ville repræsentere disse små ændringer, f. eks. at cykle i skole, skære ned på cola m.v., som den unge arbejder med fra gang til gang i vejledningsforløbet Motivationsskalaen For at bevidstgøre den unge om dennes motivation spørges ind til hans/hendes opfattelse af vigtigheden og troen på forandring. Motivationsafklaring kan skabe en klarhed over, hvorvidt den unge er villig, tror på og er parat til ændring. Afklaringen får den unge til at gøre op med sig selv om han/ hun er villig, parat og tror på ændring. Motivationsafklaringen styrker den unges frie valg, som er nødvendig for oprigtig ændring. Til dette formål anvendes motivationsskalaen, hvor den unge på en skala fra 0 til 10 skal afgøre hhv hvor vigtig forandringen er, og hvor sikker den unge er på at kunne gennemføre denne forandring. 16
17 Ofte vil vigtigheden af ændringen ligge højere på skalaen ligge højere end troen på at ændringen kan lykkes. Kunsten er gennem vejledningsforløbet at få de to krydser til at mødes så højt som muligt på skalaen. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004, side 153) 4.6. Målforstærkelse Er eleven særlig visuel og røre - gøre -orienteret i sin måde at arbejde på, kan man i forbindelse med mål-arbejdet lave øvelsen At stå på målet. På et farvet ark papir er med store bogstaver skrevet ordet MÅL. Papiret lægges på gulvet og vejlederen beder nu den unge om at stå op på papiret. Så bedes den unge lukke øjnene og forstille sig for sit indre blik, hvordan det ville føles og se ud, hvis målet var nået. Den unge bestemmer selv, hvilke billeder han/hun ser inde i hovedet, men det er vigtigt, at den unge mærker efter, hvilke følelser det at nå målet vækker i kroppen. Således har vejleder og den unge forstærket målet 5. Sundhedsvejledningen Til rekruttering af unge deltagere til sundhedsvejledningen, har KRAMS 4U projektet med held gennemført en sundhedsprofil på produktionsskolernes elever. Formålet med sundhedsprofilen er at få et billede af de unges sundhedstilstand med udgangspunkt i deres egen opfattelse og holdninger. Profilen fører naturligt over i et tilbud om videre frivillig sundhedsvejledning. (Se Bilag 1) Sundhedsvejledningen består af 6 møder. Dette antal er valgt, fordi der hermed både er plads til at gennemgå de udvalgte redskaber og samtidig er en afgrænsning af sundhedsvejledningsforløbet. Hvert møde har et bestemt indhold, som er en del af en proces, som skal følges, fordi der er ting, der skal være afklarede, før man kan gå videre til næste fase. Det betyder dog ikke, at sundhedsvejledningen ikke kan forkortes eller forlænges med et møde Møde 1 (ca. 1 time) Formål - At lave en samtalekontrakt - At præsentere den brede sundhedsopfattelse 17
18 - At den unge finder frem til hvilket sundhedsemne han/hun gerne vil arbejde med i sund - hedsvejledningen Arbejdsredskaber - Den pædagogiske sol - Hjulet Indhold 1. Indledningsvist laves der en samtalekontrakt mellem den unge og sundhedsvejlederen. Samtalekontrakten består af en forventningsafstemning om den tid, der er til rådighed, roller og mål med mødet. Sundhedsvejlederen vil ikke optræde som rådgiver, og det er vigtigt at gøre den unge dette klart, da han/hun ellers risikere at blive skuffet, når vejlederen i højere grad kommer med spørgsmål end svar. Målet med sundhedsvejledningsmødet bliver kort ridset op ved hvert møde, så den unge er klar over, hvad der skal foregå. 2. Vejlederen præsenterer den brede sundhedsopfattelse, som der skal arbejdes videre ud fra. Denne præsentation skal bruges som en indledning til en samtale om den unges sundhed, hvor udgangspunktet er, at sundhed er mange ting. Det er også hensigten med dette at styre sundhedsvejledningsprocessen i retning af sundhed. Teksten er et udgangspunkt, og det anbefales, at sundhedsvejlederen bruger de ord, der falder ham/hende naturligt. Erfaringer viser, at det ofte er en fordel at udtrykke sig i korthed. Det er dog væsentligt, at vejlederen får fortalt den unge, at her er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Når vi i daglig tale snakker om sundhed, så har vi oftest den opfattelse af sundhed som værende et spørgsmål om fravær af sygdom og svaglighed. I de sidste 20 år har den opfattelse af sundhed ændret sig til en bredere forståelse af, hvad sundhed er. WHOs definition: Sundhed er et tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed. Det vil sige, at sundhed handler om at vi har det godt med og i vores krop. Vi har en god følelse af os selv, og det liv vi lever. Vi indgår i nogle gode sociale sammenhænge med vores familie, venner/kammerater, fritidsliv og uddanelses-/arbejdesliv. Aaron Antonovsky (professor i medicinsk sociologi) går så vidt som til at sige, at sundhed drejer sig om, at man forstår den verden man lever i, oplever at man kan håndtere den og oplever livet som meningsfuldt. En måde til at finde ud af dette på er at tænke over sin egen sundhed og finde ud af, hvad sundhed betyder for en selv. 3. Den pædagogiske sol giver den unge mulighed for at sætte ord på egen sundhed. Spørgsmålet i solen er For mig er sundhed... Den unge eller sundhedsvejlederen skriver herefter for enden af solstrålerne de sætninger, som den unge kommer på. Herved 18
19 kommer den unges opfattelse af sundhed til udtryk. Den pædagogiske sol er god til at få de emner frem, som den unge er umiddelbart optaget af. Det er hensigtsmæssigt, fordi den videre sundhedsvejledning er afhængig af, at der bliver valgt et emne ud, som giver mening for den unge. Det kan være godt allerede i forbindelse med, at den unge udfylder solen, at vejleder spørger ind til, hvad der ligger bag de valgte emner/ord. 4. Hjulet er en øvelse, der kan hjælpe den unge til at få et indblik i, hvor tilfreds han/hun selv er med de valgte sundhedsemner. Med andre ord skal de fuldførte sætninger fra solen nu vurderes kvantitativt. Sætningerne fra den pædagogiske sol føres over i hjulet. Hver sætning skal nu vurderes af den unge. Er de valgte sundhedsområder tilfredsstillende eller utilfredsstillende? Den grafiske fremstilling af hjulet gør det let for den unge at overskue, hvilke områder der er mest utilfredsstillende og dermed mulige relevante emner for den videre sundhedsvejledningsproces. 5. Mødet rundes af med en foreløbig aftale om, hvilket område der skal arbejdes med i sundhedsvejledningen Møde 2 (ca. 1 time) Formål - Kontrol af om det valgte sundhedsemne stadig er det rigtige - Motivationsafklaring - Måltrappen introduceres Arbejdsredskaber - Beslutningsbalance/vægt - Måltrappen Indhold 1. Mødet indledes med at afklare, om det stadig er det valgte emne, der er i fokus, da fo - kus sagtens kan have ændret sig siden sidste samtale. 2. Beslutningsark/vægt er et værktøj til at bevidstgøre den unge om sin egen ambivalens omkring den valgte sundhedsproblematik. Hvis ambivalensen bevidstgøres og bearbejdes, er det et skridt på vejen til forandring. Ideen bag dette er, at det kan være hensigtsmæssigt at få den unge til at diskutere både de positive og de negative aspekter af den nuværende adfærd. Det er en god start at bede den unge om at opregne, hvad han/hun godt kan lide ved sit nuværende mønster, som en indledning til at spørge til bagsiden af medaljen. Det har den fordel, at det får den unge til at snakke og løsne op. Ofte vil det, at man spørger til den ene side, automatisk føre til en afdækning af den anden. Til dette kan en fysisk vægt med lodder med fordel anvendes til at synliggøre ambivalens i forhold til det valgte mål. 3. Motivationsskalaen. For at bevidstgøre den unge om dennes motivation spørges ind til hans/hendes opfattelse af vigtigheden og troen på forandring. Motivationsafklaring kan 19
20 skabe en klarhed over, hvorvidt den unge er villig, tror på og er parat til ændring. Afklaringen får den unge til at gøre op med sig selv om han/ hun er villig, parat og tror på ændring. Motivationsafklaringen styrker den unges frie valg, som er nødvendig for oprigtig ændring. Til dette formål anvendes motivationsskalaen. Sundhedsvejlederen spørger først: Hvor vigtigt vil du sige, det er for dig at..? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 står for slet ikke vigtigt, og 10 står for ekstremt vigtigt, hvor ville du så sige, at du befinder dig? Der sættes et kryds ovenfor talrækken. Dernæst spørges: Og hvor sikker ville du sige, at du er på, at du kunne gennemføre det, hvis du besluttede dig for det? På den samme skala fra 0 til 10, hvor 0 står for slet ikke sikker, og 10 står for helt sikker, hvor ville du så sige, at du befinder dig? Der sættes kryds nedenfor talrækken. Der arbejdes nu videre med at mindske afstanden mellem de to krydser, således at vigtigheden stemmer mest muligt overens med troen på, at ændringen kan gennemføres. 4. Måltrappen er et arbejdsark, der introduceres når villighed, evne og parathed er gennemgået med den unge. Måltrappen er et værktøj, der konkret sætter mål for, hvad det er, den unge gerne vil forandre og hvordan. Med måltrappen opsætter den unge delmål for, hvordan han/hun kan nå sit mål. Herved er chancerne for succes større. Vis den unge måltrappen og sig f.eks.: - De fleste af os kender til at drømme om ændringer i vores liv. Nogle oplever måske at stå et helt liv på nederste trin og drømme om store ændringer, men får aldrig gjort sig klart, hvad der kunne være første skridt på vejen. Det kan være en hjælp at lave en plan for det, man gerne vil ændre. Man kan dele ændringerne op i små overkommelige trin i stedet for at forsøge at opnå en kæmpestor forandring på én gang. Og det kan være vigtigt at gøre sig klart: hvor kan jeg hente støtte, og hvilke forhindringer kan jeg støde på? Dernæst skal målet konkretiseres. Sundhedsvejlederen hjælper den unge med at konkretisere målet ved at spørge om: - - Hvad er dit endelige mål? Svaret udfyldes i kassen. Mit endelige mål er I forhold til det endelig mål, definerer den unge nu, hvad han/hun gerne vil opnå vejled - ningsperioden. Dette mål skrives ind i det sidste trappetrin Jeg vil gerne nå hertil i forløbet Efterfølgende skal den unge udfylde det første trappetrin Her står jeg nu med hjælp fra følgende spørgsmål: 20
21 - Hvor står du nu i forhold til målet? Endeligt skal den unge formulere mål i 2. trappetrin, som er det næste skridt for den unge i retningen af at fremkalde en forandring. Det er ved formuleringen af 2. trappetrins mål vigtigt at få snakket igennem, hvad det er, som gør det lettere, og hvad som gør det sværere for den unge at nå netop 2. trappetrin. Sundhedsvejlederen hjælper den unge ved at spørge: - Hvad kunne være første skridt på vejen? - Hvornår vil du tage dette skridt? - Har skridtet en tilpas størrelse? - Tror du på, at du kan klare det? - Hvad kunne gøre det lettere for dig? - Hvad kunne gøre det sværere for dig? Det er muligt at sætte det antal trappetrin på, der er nødvendige, for at den unge når sit mål Møde 3-5 (ca. 15 min) Formål - At finde ud af hvor den unge er på måltrappen - - Ved positiv udvikling arbejdes der med næste trin på måltrappen og evt. målforstærkelse. - Ved stilstand arbejdes der med ambivalens igen Arbejdsredskaber - Måltrappen - At stå på målet Indhold 1. Indledes med en opsummering af arbejdet med måltrappen, for at finde ud af hvordan arbejdet med processen skrider frem. Mødet kan have to retninger: - Hvis den unge ikke har fremdrift i forhold til processen, så må der vendes tilbage til motivationsafklaring vha. værktøjerne fra 2. møde. Her er det vigtigt at fremhæve det der er lykkedes i forbindelse med at opnå fremdrift, fordi det viser og bevidstgør den unge om, hvad der skal til for at lykkes med at nå det endelige mål. - Hvis den unge har fremdrift, så defineres et nyt delmål for næste trappetrin. Man kan her inddrage øvelsen At stå på målet for at hjælpe den unge med at forstærke følelsen af at kunne nå målet. 21
22 5.4. Møde 6 (ca. 30 min) Formål - At tale med den unge om hvad han/hun har opnået med sundhedsvejledningen, herunder handlekompetencer, der også kan bruges i andre af livets situationer - At den unge evaluerer sundhedsvejledningen - Arbejdsredskaber - Sundhedshjul - Elevevalueringsskema Indhold 1. Der indledes med at fokusere på de positive erfaringer den unge har fået i forbindelse med sundhedsvejledningen. For den unge der har flyttet sig på måltrappen vil udgangspunktet være de succeser, han/hun har oplevet ved at nå et eller flere af sine delmål. For den unge, der ikke har opnået nogle af sine delmål, fokuseres der på andre små opnåede succeser. Sundhedshjulet tages frem igen og udfyldes endnu engang. Igen er det sætningerne fra solen fra 1. møde, der skrives ind og den unge skal nu vurdere, hvordan udsagnene passer i forhold til i dag. Er områderne tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Denne øvelse laves for at den unge rent visuelt kan se resultatet af sundhedsvejledningen. Målet med dette er at bevidstgøre den unge om den faktiske ændring, fordi målgruppen typisk ikke umiddelbart kan i-tale-sætte oplevede forandringer. 2. Handlekompetence er et væsentligt element i målet med sundhedsvejledningen, derfor er det væsentligt at fokusere på de handlekompetencer, den unge har opnået i sundhedsvejledningsprocessen. Den unge skal forsøge at sætte ord på, hvad det er hun/han nu kan. Den unge kan hjælpes til at tænke på måltrappen, hvor han/hun selv formulerede et mål og delmål samt fandt løsninger til at nå dertil. Sundhedsvejlederen skal herefter søge at bevidstgøre den unge om, at de opnåede handlekompetence kan bruges i andre af livets sammenhænge. Dette gøres ved f.eks.at spørge ind til, hvordan man også kan bruge øvelsen med at sætte sig et mål. Hvor vil det være relevant at lave en lignende øvelse i sit liv 3. Elevevaluering 22
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereVedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereKort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen
Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMentorredskab 2 Personlig plan
Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereJette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE
1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereArbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereAdfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016
Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereDe svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen
De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereMotivationssamtaler om rygestop
Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mere