Sprog- og læsepolitik

Transkript

1 Sprog- og læsepolitik

2 Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet Sprog- og læsepolitik i Favrskov Kommune Oktober 2010 Foto og layout: Favrskov Kommune Kontakt: favrskov@favrskov.dk Baggrund: Den nationale handleplan for læsning 2005 Anbefalinger fra Læsning i folkeskolen - EVA 2005

3 Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- Indledning og læsepolitik Favrskov Kommunes børne- og ungepolitik har som overordnet vision at skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på området, hvor alle aktører samarbejder om at sikre, at børn får samme muligheder. Børn og Skole har valgt at udarbejde en sprog- og læsepolitik for børn og unge fra 0-18 år, da sprog, læsning og skrivning har en indbygget sammenhæng. En god talesprogsudvikling er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling. Grundlaget for denne udvikling dannes i 0-6 års alderen. Derfor er en tidlig, målrettet indsats for børns sproglige udvikling af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Det er vigtigt, at sprog, læsning og skrivning bruges aktivt og bevidst i de miljøer, hvor børn og unge færdes. I barnets første år vurderer sundhedsplejersken, ved besøg i hjemmet, barnets udvikling af pludren, sprog, udtryk for stemninger og følelser i samspil med forældrene. Herunder rådgives forældrene om barnets forventede udvikling af kompetencer på dette område. Sundhedsplejen samarbejder med dagtilbud omkring den sproglige indsats for de 0-1 årige. I dagtilbud er der fokus på hele barnets udvikling. De pædagogiske læreplaner i dagtilbud indeholder seks temaer, som alle relaterer til hinanden, hvor sprog udgør ét af disse temaer. Aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling, tænkes ind i alle temaer. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Sproglige og kommunikative færdigheder skal ses i sammenhæng med leg, kropslig udfoldelse og anden fysisk aktivitet. Sprogarbejdet i dagtilbuddene har en selvstændig værdi, idet det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunktet. De sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentlige redskaber for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbuddene og samarbejdet med hjemmet har en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. Folketinget vedtog i juli 2010 en ny dagtilbudslov, hvor 11 i loven siger: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring tre år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Ved at tilbyde en sprogvurdering sikres det, at de børn, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, bliver set og i forlængelse heraf får den nødvendige sprogstimulering. Børnene kan som følge heraf udvikle et nuanceret sprog og dermed få de samme sproglige forudsætninger for at kunne klare sig i skolen som deres jævnaldrende kammerater. De pædagogiske læreplaner, som lægger afgørende vægt på leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud, danner baggrund for den efterfølgende læseindsats i skolen. Der har de senere år været stor opmærksomhed på tidlig indsats vedrørende sprog og læsning i indskolingen, hvilket blandt andet afspejler sig i den seneste nationale læseundersøgelse, Danlæs og i Partnerskab om folkeskolen, hvor der ses fremgang på indskolingsområdet. De internationale PISA-undersøgelser viser, at en del danske folkeskoleelever stadig forlader grundskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Der er derfor grund til at have fokus på, at den positive læseudvikling i de yngste klasser fortsætter gennem hele skoleforløbet, så alle elever har solide læsefærdigheder, når de forlader grundskolen. Folkeskolens afgangsprøve i dansk blev i 2006 suppleret med en prøve i læsning. Desuden har regeringen med virkning fra skoleåret indført it-baserede nationale test i blandt andet dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang, hvor der evalueres på tre områder: sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning. Sprog- og læsepolitikken er baseret på institutionernes læreplaner, dagtilbudsloven, folkeskoleloven, Fælles Mål 2009 Dansk, Fælles Mål 2009 Børnehaveklassen, Favrskov Kommunes børne- og ungepolitik, Kvalitetsrapport for folkeskolen, it-strategi for Favrskov Kommunes skoler samt Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO, SFO-klub og fritidsklubber i Favrskov Kommune. National Handlingsplan for Læsning rummer en række hovedanbefalinger til indsats for at styrke børns, unges og voksnes læsefærdigheder. En stor del af anbefalingerne er senere politisk besluttet og iværksat, blandt andet sprogvurdering af 3-årige, med formodning om behov for sprogstimulering, nye trinmål for læsning i hele skoleforløbet og læsning som del af folkeskolens afgangsprøve, mens andre anbefalinger er taget op af kommune og skoler. 4 5

4 Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik og læsepolitik Mål: Det overordnede mål for sprog- og læsepolitikken i Favrskov Kommune er: at alle børn og unge fra 0 18 år udvikler og tilegner sig funktionelle sprog- og læsekompetencer, der gør dem i stand til aktivt at anvende sprog, skrivning og læsning som led i personlig og faglig udvikling at alle unge ved grundskolens ophør har sikre kompetencer i læsning og skrivning, så de kan gennemføre en uddannelse og har mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet Delmål: At alle samarbejdspartnere støtter børn og unge i tilegnelse af sprog, begreber og symboler som redskaber til tænkning, kommunikation og planlægning At alle samarbejdspartnere stimulerer og udvikler børn og unges lyst til og glæde ved at bruge sproget i tale-, læseog skriveaktiviteter At alle samarbejdspartnere har ansvar for at udvikle og styrke børns og unges sproglige forudsætninger og læseskrivekompetencer 6 7

5 Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Børns sproglige udvikling er afhængig af barnets kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. Dagtilbuddet skal understøtte og understrege den betydning, forældrene har for barnets sprogudvikling og tilbyder løbende samarbejde, rådgivning og inspiration. Samtidig har dagtilbuddet et stort medansvar for barnets sproglige udvikling. Dagtilbud har iværksat sprogvurderinger af 3-årige, hvor der er formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingens funktion er at give pædagogerne indblik i barnets sproglige udvikling. Sprogvurderingen og den pædagogiske læreplan supplerer hinanden, og samlet danner de grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppen og det enkelte barn. Samtlige institutioner har udpeget en sprogansvarlig med en særlig kompetence inden for sprog og sprogudvikling, som er behjælpelig med sprogvurderingen og den opfølgende indsats. Den sprogansvarliges opgave er i samarbejde med institutionsledelsen og de øvrige medarbejdere at medvirke til en øget fokusering på sprog og sprogudviklende aktiviteter i dagtilbud. Ønskede tilstande for sprogindsatsen i dagtilbud: At alle 0-6 årige udvikler et alderssvarende sprog: Det udtalte sprog, forståelse af sprog og den skriftsproglige kommunikation At der er sammenhæng i sprogindsatsen mellem hjem, dagpleje, vuggestue og daginstitution At sundhedsplejen medvirker til at skabe sammenhæng mellem hjem og dagpleje/vuggestue At aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling, tænkes ind i alle temaer og arbejdet med de pædagogiske læreplaner At alle medarbejdere i dagpleje og institutioner har et højt fagligt niveau vedrørende børns sproglige udvikling At alle børn udvikles optimalt i forhold til opmærksomhed, samspil og kommunikation At alle børn udvikler så god en sproglig bevidsthed som muligt og oplever lyst og glæde ved sproglige aktiviteter At alle børn stimuleres, understøttes og udfordres i deres nysgerrighed og tilegner sig viden om verden At alle børn udvikler et så nuanceret og brugbart sprog som muligt og udfordres i deres skriftsproglige nysgerrighed Indikatorer for sprogindsatsen i dagtilbud: At barnets kontaktform i forhold til andre børn tydelig bærer præg af forståelse for brug af sproget i forskellige situationer eksempelvis, når barnet indgår i leg med andre børn At børn, som kræver en fokuseret indsats, registreres kontinuerligt og entydigt ved brug af observationsmaterialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) At medarbejderne gennem iagttagelser konstaterer, at det enkelte barn udtrykker tilfredshed og glæde ved brug af sproget. Medarbejderne kan beskrive en positiv udvikling i barnets sproglige udvikling At forældrene kan beskrive en positiv udvikling i barnets sproglige udvikling ved den årlige samtale mellem institution og forældre. Ved samtalen tager medarbejderne udgangspunkt i konkrete iagttagelser, eksempelvis med inddragelse af TRAS Sprogansvarlige I hver børnehave er der udpeget mindst én sprogansvarlig. De sprogansvarlige er tilknyttet netværk, som koordineres af tale/hørelærere. De sprogansvarliges opgaver er, i samarbejde med institutionslederne, at medvirke til at sætte fokus på sprog og sprogudviklende aktiviteter. Formål med kommunens sprogansvarlige: At den sprogansvarlige som resurseperson motiverer de øvrige medarbejdere og sikrer, at viden om børns sproglige udvikling og sproglige aktiviteter udbredes i institutionen At der i den enkelte institution er et samarbejde mellem ledelse og sprogansvarlig At den sprogansvarlige medvirker ved udarbejdelsen af læreplaner 8 9

6 Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet agtilbudsområdet Evaluering Dagtilbudsområdet udarbejder sprogvurderinger af 3-årige, hvor der er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Medarbejdernes løbende iagttagelser anvendes som grundlag for opfølgning på barnets sproglige udvikling. TRAS kan anvendes generelt og anvendes under alle omstændigheder, når dagtilbuddet konstaterer, at et barn har behov for en fokuseret indsats. Sproglig udvikling er et af de seks temaer, der evalueres i det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan. Læreplanen udarbejdes årligt. Her angives mål for børnenes læring inden for området. Desuden beskrives de relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Den sprogansvarlige medvirker ved udarbejdelsen af lærerplanerne. Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives i kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Eksempelvis beskrives resultater af sprogvurderingerne i kvalitetsrapporten. Overgange Det er vigtigt, at den sproglige indsats, der ydes i førskolealderen, videreføres i skolen. Lytteforståelse, ordforråd/ordforståelse, benævnelse og ordmobilisering i førskolealderen har stor indflydelse på læsefærdigheden i de ældste klasser. Dagplejere, institutioner og skoler sikrer derfor, at der er samarbejde, kontinuitet og sammenhæng i børn og unges sprog-, læse- og skriveudvikling ved overgange mellem hjem, dagpleje, daginstitution, skole og uddannelse. Dagplejere, institutioner og skoler skal i samarbejde med forældrene sikre, at informationer omkring det enkelte barns kompetencer på sprog- og skriftsprogsområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering mellem institution og skole. Dette gælder også ved overgange mellem skolernes enkelte klasser, afdelinger, grupperinger og ved lærerskift. Formål med fokus på overgange i et sprog-, læse- og skriveperspektiv: At der er en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet omkring sprog, læsning og skrivning At alle aktører samarbejder om, at børn og unge får optimale muligheder for udvikling af sprog-, læse- og skrivefærdigheder At skolens indsats omkring elever i risiko for læsevanskeligheder begynder allerede i børnehaveklassen og bygger videre på børnehavernes erfaringer med børnene At der gives feedback fra skoler til dagtilbud i forbindelse med sprogvurderingen i børnehaveklassen At elever, når de forlader grundskolen, har funktionelle læse- og skrivekompetencer, så de har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre ungdoms- og videreuddannelse 10 11

7 Skoleområdet Skoleområdet Skoleområdet koleområdet Læsning er et aktivt samspil mellem en række processer, der gør læseren i stand til at tilegne sig og tolke en tekst ud fra den viden og forståelse, som læseren møder teksten med. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet rapporten Læsning i folkeskolen, hvoraf det fremgår, at indsigt og indsats på læseområdet på kommune-, skole- og individniveau har en positiv effekt på læseudviklingen. Det er derfor vigtigt, at der er klare forventninger, signaler og procedurer fra både kommune- og skoleniveau. Rapporten anbefaler endvidere, at viden bringes i spil, at der formuleres målsætninger for læseindsatsen, og at dialog og samspil omkring læsningen mellem kommune og skole videreudvikles. Den igangværende sprog- og skriftsprogsstimulering fra daginstitutionen fortsættes og udbygges gennem hele skoleforløbet. Med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og klassetrin må det sikres, at både fagligt stærke elever og fagligt svage elever udfordres og udvikles. Læsevejleder og læsekonsulent er naturligt de resursepersoner på den enkelte skole og i kommunen, som i samarbejde med skoleledelsen bidrager til at opkvalificere læseindsatsen. I læseudviklingen etableres strategier på basis af børns erfaringer og indsigt, og disse læringsstrategier vil være i konstant og positiv udvikling, hvis motivation og mulighed for succesoplevelser er til stede. Et anerkendende læringsmiljø præget af gode relationer, god klasseledelse, dialog og oplevelse af daglig mestring har stor indflydelse på børns interesse og indstilling til at lære. Skolens pædagogiske servicecenter danner rammen for et centralt lærings- og læsemiljø, som skal inspirere til og støtte elevens fortsatte læseudvikling og læselyst. Pædagogisk servicecenter præsenterer elever og lærere for inspirerende skøn- og faglitteratur, formidler viden om litteratur og kan bidrage med oplevelser i relation til sprog og læsning samt implementering af nye medieformer. Forældresamarbejde En målrettet og sammenhængende indsats skal ske i tæt samarbejde med forældrene. En positiv læseudvikling kræver hjemmets interesse og opbakning, og at forældrene støtter barnet i at læse dagligt, at forældrene eksempelvis går på biblioteket med børnene, og i det hele taget viser interesse for det, barnet læser. Læsning i SFO I SFO har børnene gode muligheder for at gøre sig erfaringer med sprog, læsning og skriftsprog i funktionelle sammenhænge. Leg og hverdagssituationer giver muligheder for udvikling af kommunikative kompetencer. Det er vigtigt for børnene at opleve, hvordan færdigheder fra undervisningsdelen kan bruges i nye sammenhænge. Sproglige aktiviteter, skrivning og læsning indgår som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Brug af bøger, litteratur og andre medier er derfor en naturlig del af hverdagen i SFO. De børn, som i fritiden har problemer med at få læst tilstrækkeligt til at udvikle funktionelle læsekompetencer, støttes ved, at der i SFO indgår højtlæsning og fortælling og skabes rum, tid og fred til selvstændig læsning. I forhold til børn, der har brug for særlig opmærksomhed omkring sprog og læsning, samarbejder SFO med skolen. Læsemetodik I indskolingen er fokus rettet mod angrebsteknikker i forhold til den begyndende læsning og skrivning, herunder bogstav-lydforbindelse og strategier for læseforståelse. Samtidig skal ordforråd, sprog og begreber, som børn har ved skolestart, fortsat udbygges og øges. På mellemtrinnet er læsningen automatiseret, vægten lægges på læsesikkerhed og læsehastighed. Undervisningen skal sikre, at eleverne fastholder og udvikler forståelsen for aktiv og målrettet anvendelse af relevante læsestrategier og læsemåder i forhold til læseformål. I udskolingen skaber undervisningen grundlag for, at eleverne selvstændigt kan forholde sig analyserende og vurderende til forskellige teksttyper og genrer. Eleverne skal kunne arbejde selvstændigt med anvendelse af relevant studie- og notatteknik, der tilpasses læsning og forståelsesstrategier. Motivation og læselyst En positiv læseudvikling kræver elevernes interesse og motivation for at arbejde med at læse og skrive. Læselyst og læseglæde må bevares og udvikles gennem hele skoleforløbet. Skolen har en vigtig rolle i at samarbejde med forældrene om læseindsatsen i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at forældrene er velinformerede om, hvordan man arbejder med læsning i skolen, hvorfor man gør det på den måde, og hvordan forældrene kan understøtte barnets sprog- og læseudvikling i hjemmet

8 Skoleområdet Skoleområdet koleområdet Læsning som et fælles ansvar i alle fag I vejledningen til Fælles mål for Dansk er understreget, at forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele klasseteamet, og at alle lærere er forpligtede til at undervise eleverne i at anvende de tekster og faglige begreber, som er gældende for deres fag. Alle tilgængelige digitale medier inddrages og anvendes didaktisk, så elevers digitale færdigheder, kundskaber og holdninger i relation til sprog og skriftsprog udvikles. På alle klassetrin er udvikling af læsefærdigheder, -strategier og -teknikker et ansvar for samtlige lærere omkring en klasse. Faglæreren skal kende til sit fags særlige sprog og til fagets termer. Faglæreren underviser eleverne i relevante strategier og metoder til at angribe fagteksterne. Læsning er et anliggende for hele klasseteamet og skal jævnligt drøftes på klasseteammøder. Elever i læsevanskeligheder Ved elever i læsevanskeligheder forstås børn, som ikke kan nå frem til en forventet tilegnelse af alderssvarende tekster ved selvstændig læsning. Børn med begrænset ordforråd eller med ringe fonologisk (sproglyde) bevidsthed er i særlig risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Elever med langsom eller mangelfuld afkodningsfærdighed, men med god læseforståelse, skal støttes i deres udvikling, blandt andet ved at anvende computer og lydbøger ved læsning og skrivning. Skolerne skal have en overordnet plan for den forebyggende, foregribende og indgribende indsats i forhold til udviklingen af læse- og skrivefærdigheder for elever i læsevanskeligheder. Denne plan skal være en del af skolens læsehandleplan. Ønskede tilstande for sprog-, læse- og skriveindsatsen i skolen: At sprog, skrivning og læsning anvendes kommunikativt i dagligdagen At fastholde og udvikle tale-, læse- og skrivelyst At eleven inddrages aktivt i forhold til interesse, motivation, forståelse, bevidsthed om og indsigt i læse- skriveudviklingen At eleven oplever daglig mestring i anerkendende læringsmiljøer, der er præget af gode relationer, god klasseledelse og dialog At elever tilegner sig, fastholder og udvikler færdigheder i afkodning og forståelse af alderssvarende tekster, herunder forskellige tekstformer og genrer At mål og udfordringer tilpasses den enkelte elevs forudsætninger At udvikling af læsning og skrivning medtænkes i alle fag i hele skoleforløbet At det enkelte fagområde har ansvar for udvikling og forståelse for fagets særlige forhold vedrørende sprog og læsning At klasseteamet samarbejder omkring klassens og de enkelte elevers læseudvikling At it inddrages som et læringsmiddel i den almene undervisning for at styrke den enkelte elevs tilegnelse af viden At en målrettet og sammenhængende læseindsats sker i tæt samarbejde med forældrene. Indsatsen fremmes af, at forældrene støtter og bakker barnet op i den daglige læsning i fritiden At elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder identificeres tidligst muligt i skoleforløbet, og at der iværksættes en målrettet indsats, som tager udgangspunkt i elevens forudsætninger At elever i læsevanskeligheder sikres optimale muligheder for at udvikle viden og kompetencer ved hjælp af it At kommunens SFO medtænker sprog- og læsepolitikken i deres udviklingsplan At SFO etablerer miljøer, som stimulerer sprog-, læse- og skriveaktiviteter At SFO er opmærksom på og tager initiativer i forhold til de børn, som har størst brug for at beskæftige sig med sprog-, læse- og skriveaktiviteter, herunder lektielæsning 14 15

9 Skoleområdet Skoleområdet koleområdet Indikatorer for læseundervisningen At 85 procent af eleverne på 1. klassetrin og 90 procent af eleverne på 3. klassetrin er hurtige, sikre læsere målt med de læseprøver, der indsamles kommunalt At usikre læsere modtager en målrettet og særlig tilrettelagt indsats, så de udvikler funktionelle læse- skrivekompetencer, og at der foreligger en udvidet elevplan for dette At alle elever i specifikke læsevanskeligheder ved hjælp af relevante digitale tekster og it-udstyr deltager i undervisningen og tilegner sig viden på alderssvarende niveau Læsevejledere Hver skole har mindst én læsevejleder. Læsevejlederens opgaver er, i samarbejde med skoleledelsen, skolebibliotekarerne og den pædagogiske it-vejleder, at medvirke til at udvikle det professionelle læsearbejde på skolen, evaluere læseresultaterne og igangsætte initiativer til at fremme læselyst og motivation. Der er udarbejdet Vejledende funktionsbeskrivelse for læsevejledere i Favrskov Kommune. Der foregår løbende vidensdeling, opkvalificering og sparring mellem skolernes læsevejledere og læsekonsulenterne. At elever i læsevanskeligheder sikres mulighed for at deltage i prøver, nationale test, evalueringer og folkeskolens afgangsprøve på lige fod med andre, evt. på særlige vilkår At elevernes læseresultater ved folkeskolens afgangsprøve i dansk er tilfredsstillende, dvs. at karaktergennemsnittet i 9. klasse er over 6, og i 10. klasse over 5 At samtlige skoler har en Handlingsplan for læsning, som både omfatter almenundervisningen og tidlig indsats i forhold til elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Handlingsplanen udarbejdes på baggrund af evidens og den seneste forskning. Handlingsplanen justeres løbende. Der udarbejdes vejledning for indholdet i skolernes Handlingsplan for læsning som bilag til kommunens sprog- og læsepolitik Formål med kommunens læsevejledere: At læsevejlederen er resurseperson i udvikling af skolens læseindsats, både i undervisnings- og skolefritidsdelen At der på den enkelte skole er et formelt samarbejde mellem skoleledelse, læsevejleder og specialundervisningen m.fl. At læsevejlederen medvirker til udarbejdelse af skolens Handlingsplan for læsning At læsevejlederen medvirker til at understøtte lærere og lærerteam i arbejdet med læsning i fagene At læsevejlederen sikrer, at den nyeste viden om læsning gøres tilgængelig på skolen At læsevejlederen sikrer, at skolen har en plan for evaluering af læsningen på skolen og er tovholder på, at denne gennemføres 16

10 Skoleområdet Skoleområdet koleområdet Evaluering Test, prøver og andre evalueringsredskaber anvendes som grundlag for opfølgning og planlægning af læsningen i undervisningen. Skoler, som grundigt, systematisk og løbende følger deres børns læseudvikling med formelle og uformelle evalueringsredskaber, opnår bedre læseresultater. Evaluering af læsefærdighed, strategier og angrebsteknikker i hele skoleforløbet er nødvendig for at kunne støtte det enkelte barns læseudvikling. Elevernes læsekompetencer må være kendt af lærerteamet og være udgangspunkt for undervisningen i alle fag. Gennem formelle og standardiserede test og prøver dokumenteres elevens udbytte af undervisningen, og i relation til Fælles Mål skal elevens individuelle læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Til den løbende interne evaluering, hvor der ud fra Fælles Mål og elevens behov og forudsætninger opstilles individuelle læringsmål, kan eksempelvis anvendes LUS, portefølje eller logbog. Den enkelte elev inddrages i aftaler og fastsættelse af mål. Skriftlig selvevaluering kan inddrages, så læreren får svar fra alle elever. Elevplanen er et kvalitativt og fremadrettet redskab til drøftelser om mål, evaluering og planlægning i samarbejde med elev og forældre. Elevplanen er derfor et vigtigt redskab i arbejdet med elevens læseudvikling. Området omkring testning og evaluering af læsning er i stadig udvikling. Hvilke prøver/evalueringsredskaber, der med fordel kan anvendes på de enkelte klassetrin, vil løbende skulle justeres. Det er vigtigt, at læsevejlederne og skolerne i deres overvejelser over, hvilke evalueringsredskaber man vil bruge, reflekterer over, hvad man ønsker viden om og, hvilke redskaber der bedst vil kunne give den viden. Favrskov Kommune ønsker fortsat at følge elevernes læseudvikling på 1. og 3. klassetrin med faste læseprøver. Resultaterne afrapporteres i den årlige kvalitetsrapport for folkeskolen, ligesom skolernes arbejde med at implementere læsepolitikken følges i kvalitetsrapporten. Ønskede tilstande for evalueringskultur på sprog-, læse- og skriveområdet: At undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte At lærerne i den didaktiske proces anvender evalueringsresultater: Til vurdering af, hvor eleven er i sin læring Til fastlæggelse af fremadrettede læringsmål Til vurdering af, hvordan eleven bedst når sit mål At lærerteam regelmæssigt drøfter undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og faglige progression Indikatorer for evalueringskultur på sprog-, læseog skriveområdet: At der i starten af børnehaveklassen foretages sprogvurdering af samtlige børn At undervisningen i læsning og læseresultaterne på klasseog elevniveau løbende drøftes med skoleledelsen At læsningen på klasseniveau evalueres gennem hele skoleforløbet i form af formelle test og prøver. I 1. og 3. klasse i form af læseprøver og på 2., 4., 6. og 8. klassetrin i form af nationale test. Resultaterne af disse test indgår i kommunens kvalitetsrapport At der som opfølgning på de nævnte test og prøver afholdes klasselæsekonferencer med deltagelse af skoleleder, læsevejleder, klassens lærere og evt. læsekonsulent At skolerne anvender DVO-testen i 3. klasse til at identificere elever i læsevanskeligheder, følge deres udvikling og målrette indsatsen At den enkelte elevs forudsætninger, behov og læseniveau danner grundlag for udformningen af individuelle læringsmål med afsæt i Fælles Mål og følges via en løbende evaluering At elev og forældre inddrages aktivt i læseudvikling, evaluering og opstilling af individuelle læringsmål, og at dette fremgår af elevplanen 18 19

11 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup