Behov for en ny europapolitisk koordinering
|
|
- Emilie Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behov for en ny europapolitisk koordinering AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Folketingets europaudvalg (EUU) var, da det blev etableret, en nyskabelse, der sikrede en ekstra kvalitetskontrol med EU-reguleringen. EU og mængden af regulering er i dag dog et helt andet sted, og EUU hverken har eller kan have samme centrale rolle i dag som tidligere. Derfor bør vi begynde at betragte og behandle EU som indenrigspolitik og stille de samme krav til kvalitetskontrol og behandling af reguleringsforslag fra EU, som vi stiller til normale lovforslag og anden regulering. Dette fordrer dog et opgør med og i sidste ende en styrkelse af den europapolitiske koordinering, som den ser ud i dag. Folketingets europaudvalg er ikke længere den bedste måde at koordinere og kvalitetssikre Danmarks bidrag til EU s reguleringsforslag Figur 1 Antal vedtagne forordninger og direktiver og antal forordninger og direktiver behandlet af EUU, 2014 Kun en meget lille del af EU s forordnings- og direktivforslag kommer forbi EUU Direktiver Forordninger Antal vedtagne Behandlet af EUU Kilde: og egne beregninger. Note: Bemærk, at EUU ikke altid behandler et direktiv- eller forordningsforslag i samme år, som det vedtages. Det skyldes, at lovgivningsprocessen i EU ofte er mere langvarig end på nationalt plan. Derfor kan det hænde, at EUU f.eks. har behandlet flere end de 7 af de 98 vedtagne direktiver i denne optælling. Det er dog næppe sandsynligt, at andelen er meget stor, jf. nedenfor. Opgørelsen at antal vedtagne forordninger og direktiver er sket via en søgning på EU s lovdatabase; i modsætning til mange andre opgørelser er delegerede retsakter ( implementing directives og delegated directives ) og irrelevant data (såsom f.eks. gentagne udgaver af det samme resultat på flere sprog) fjernet fra søgeresultatet. Dette giver et mere troværdigt billede af den samlede lovmængde. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 17
2 Folketinget og EU-reglers formulering og implementering i Danmark: Hvad er status, og hvad er udfordringerne? Gennem medlemskabet af EU har Danmark og danske politikere indflydelse på, hvorledes disse EU-regler ser ud. Det sker f.eks. ved, at danske ministre forhandler på Danmarks vegne i EU s ministerråd, hvor europæiske lovforslag skal behandles og godkendes. For at sikre at de danske politikere og embedsmænd i disse forhandlinger følger en linje, der kan accepteres af Folketinget, har vi i Danmark etableret en særlig koordinationsprocedure, der er centreret om Folketingets europaudvalg (EUU). Folketingets Europaudvalg er centralt i den danske koordinering af EU-politikken Figur 2 Beskrivelse af EUU s rolle som mandatgiver til danske ministre Hver uge tager danske ministre til Bruxelles for at træffe beslutninger i EU s Ministerråd. Før en minister tager af sted for at træffe beslutninger af større rækkevidde, har ministeren været i Folketingets Europaudvalg for at forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg. Det betyder, at ministeren forelægger sine sager for Europaudvalget og forsikrer sig om, at der er opbakning til ministerens forhandlingslinje fra et flertal i Folketinget. I Europaudvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg også hele Folketingets holdning. I praksis godkendes ministerens forhandlingsoplæg ved, at Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er et flertal imod ministerens holdning til et givent forslag. Når forhandlingsoplægget er godkendt, siger man, at ministeren har fået sit mandat. Således beskrives EUU s funktion og mandatafgivelse på Folketingets hjemmeside. På denne side findes også beskrivelser af EUU s formelle rammer størrelse, mødetidspunkter m.m. og af EUU s andre funktioner udover mandatafgivelsen. Kilde: senest lokaliseret 25. juni Denne mandatfunktion giver på papiret Folketinget en unik kontrolmulighed. Regeringen må ganske enkelt ikke forhandle ud fra en position, der ikke er accepteret af Folketinget. Dermed skabes højere gennemsigthed og ansvarlighed. Ideelt set er Folketinget således involveret i flere led i den proces, der fører fra forslag til EU-regler til effektuering af regler i Danmark, jf. figur 3: Folketinget er med til at definere den danske forhandlingsposition, og Folketinget er medvirkende til efterfølgende fortolkning og implementering af reglerne i Danmark. På denne måde sikres en omfattende kontrol af EU-regler i Danmark, og kontrollen er både parlamentarisk og kvalitetsmæssigt. DANSK ERHVERV 2
3 Figur 3 Fra EU-forslag til dansk regel EU-aktørers rolle Folketingets (potentielle) rolle Idealbilledet: Folketinget er med inde over ad flere omgange Europa-Kommissionen stiller et forslag Forslag debatteres i EUU, der afgiver et mandat til ministeren Vedtagelse bl.a. i ministerrådet med dansk deltagelse Implementering i dansk ret f.eks. gennem en lovændring Tid Kilde: senest lokaliseret 25. juni 2015, og Dansk Erhverv. Note: Bemærk, dette er en ekstremt forsimplet præsentation af processen; formålet er alene at vise, hvor Folketinget har eller kan have en rolle. Sådan er situationen i al fald på papiret, og det er værd at undersøge, om Folketinget er i stand til at og i praksis udfylder begge disse roller. Hvis Folketinget ikke er tilstrækkelig rustet til at løfte disse to opgaver, kan det nemlig betyde, at danske virksomheder skal agere under hensyntagen til regler, der aldrig har været udsat for en tilstrækkelig kvalitetskontrol, inden de implementeres. Desuden er der en risiko for, at virksomhederne og virksomhedernes repræsentanter mister muligheden for i tilstrækkelig grad at kunne følge med den regulatoriske udvikling. Spørgsmålet er dog, hvor meget Folketinget reelt fylder i EU-politikken? DANSK ERHVERV 3
4 Udfordring: Er Folketinget tilstrækkeligt medvirkende til implementering af EU-regler i Danmark? I foråret 2015 blev offentliggjort en oversigt over situationen, hvad angår den anden rolle: Folketingets medvirken til implementering. Her blev det slået fast, at implementeringen af retsakter fra EU i langt overvejende grad foregår via bekendtgørelser og kun i ringe omfang via almindelige love. EU-regler implementeres med andre ord direkte af f.eks. ministerier uden at blive sendt forbi Folketinget og noget tyder på, at denne tendens endda kan være stigende. i Størstedelen af EU-reglerne implementeres som bekendtgørelser, anordninger eller lignende Figur 4 Hvordan implementeres direktiver i dansk ret 100% 90,3% 87,6% 90% Brugen af bekendtgørelser og lignende til implementering af EU-regler har været svagt stigende over tid 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11,9% 9,1% 0,5% 0,6% Lov Bekendtgørelse Cirkulære Kilde: Justitsministeret (2015): Spørgsmål nr. 54 (alm. del) fra Folketingets Europaudvalg. Senest lokaliseret 21. august 2015 på: p. 2. Note: Opgørelsen for perioden indeholder 1923 direktiver; i 2014 implementeredes 165 direktiver. Søjlerne viser hvor stor en andel af disse to grupper, der implementeredes i lovs-, bekendtgørelses- eller cirkulæreform. Der kan være mange årsager til at vælge denne hurtigere form for implementering, f.eks. da indholdet af de regler, der skal implementeres, kan være meget tekniske. Ikke desto mindre har brugen af bekendtgørelser og anordninger m.m. en række iboende udfordringer. Disse udfordringer skyldes de almindelige forhold, der gør sig gældende, når der udstedes regler på denne måde. DANSK ERHVERV 4
5 Dansk Erhverv har tidligere vist, at brugen af bekendtgørelser i almindelighed og på erhvervsområdet i særdeleshed, er opadgående. Folketinget tillader med andre ord en stadig større delegation af lovgivningsmagt ii - og det er øjensynligt også tilfældet med EUreguleringen. Brugen af bekendtgørelser er i almindelighed for opadgående Denne udvikling kan hvis den går for vidt være problematisk. Et bærende argument for delegation er nemlig, at det sikrer en højere kvalitet i lovgivningen, men samtidig er delegeret lovgivningsmagt ikke underlagt samme kvalitetskontrolmekanismer som almindelig lovgivning. Figur 5 Eksempler på faktorer, der skal sikre inddragelse og højere lovkvalitet Procesregel Tre behandlinger i Folketinget Minimumstidsfrister (f.eks. mellem behandlingerne i Folketinget) Udvalgsbehandling i Folketinget Høringsprocessen Konsekvensvurderinger Beskrevet i Grundloven Grundloven og Folketingets forretningsorden Folketingets forretningsorden Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag Kilde: Danmarks Riges Grundlov, 41; Forretningsordenen for Folketinget, 7-15; Justitsministeriet (2005): Vejledning om lovkvalitet. København: Justitsministeriet, pp ; cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag m.m. og Finansministeriet (2005): Vejledning om konsekvensanalyser. København: Finansministeriet. Note: Figuren er en gengivelse af figur 2 i Pedersen, Morten Jarlbæk; Ravn, Jacob & Christensen, Geert Laier (2014): Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang. Dansk Erhvervs Perspektiv, , p. 3. Hvad angår høringsprocessen, se da også Pedersen, Morten Jarlbæk (2015): Lyttes der til høringssvar?, Dansk Erhvervs Perspektiv, Disse faktorer hver for sig og ikke mindst samspillet mellem dem er med til at sikre, at vedtagne regler både er konsistente og sammenhængende, til at forstå og (nogenlunde) entydigt anvende og slutteligt applicérbare og forenelige med den erhvervsøkonomiske og administrative virkelighed. Der kan være visse udfordringer forbundet med en større brug af delegation Disse metoder er dog færre og bruges formelt set mindre systematisk, når der anvendes delegation af lovgivningsmagt, hvilket må lede til visse betænkeligheder, især når delegation som nævnt tager til som kilde til nye regler. Disse betænkeligheder bliver bestemt ikke mindre af, at en så stor del af EU-reglerne implementeres uden den forudgående kvalitetskontrol og debat, der ellers følger vedtagelsen af almene regler. DANSK ERHVERV 5
6 Udfordring: Hvor mange EU-retsakter kommer gennem EUU, før de vedtages? iii Ovenstående er et implementeringsproblem, der kan have betydning for lovkvaliteten. Det er med andre ord et problem, der potentielt kan opstå sidst i processen med at formulere regler. Træder man et skridt længere tilbage, finder man som nævnt Folketingets europaudvalg EUU der behandler forhandlingsmandater til den danske regerings ageren i ministerrådet; altså selve formuleringen af de regler, der senere skal implementeres. Og her er spørgsmålet, om Folketingets nuværende, europapolitiske koordineringssystem faktisk er rustet til denne opgave? Der er tidligere blevet udtrykt en vis kritik af EUU. Flere forskere har ment, at EUU ganske enkelt ikke er i stand til at leve op til sit eget formål om at sikre den parlamentariske kontrol med EU-politikken. Kritikken, der er blevet fremført, har bl.a. indeholdt følgende pointer: iv Flere forskere har udtrykt kritik af, at EUU ganske simpelt ikke er i stand til at leve op til sit formål Ministeriel prioritering: Ministerierne afgør selv hvilke sager der er vigtige nok til at skulle behandles af EUU. Dermed er det alene ministeriernes perspektiver, der afgør, hvor grundigt en sag bliver behandlet. Sen inddragelse: EUU kommer meget sent ind i processen; ofte først når det ikke er muligt at ændre på ret meget i f.eks. et direktivforslag. Dette kan ske, når EUU skal tage stilling til et forslag umiddelbart før, det skal behandles i EU s ministerråd. På dette punkt er det kun politisk set meget vægtige ting, der kan ændres. Begrænset inddragelse af kompetencerne i Folketingets fagudvalg: Svært at drage nytte af den ekspertviden, der findes i Folketingets faglige udvalg. Alle disse tre og flere andre kritikpunkter bygger på den præmis, at en forudsætning for en effektiv parlamentarisk kvalitetskontrol er, EUU forelægges alle centrale og relevante sager. Et centralt og vægtigt spørgsmål bliver da, om det reelt er tilfældet? Et centralt spørgsmål er hvor mange sager, EUU faktisk behandler? Til at belyse ovenstående spørgsmål må vi vide, hvor meget EUU faktisk tager stilling til. For at undersøge dette skal man kigge nærmere på EUU s beslutningsreferater, der er at finde på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside. Heri oplistes nemlig EUU s stillingtagen til de forhandlingsoplæg, som regeringen præsenterer. I figur 6 ses en oversigt over det antal forordninger og direktiver, som EUU tog stilling til i periode fra og med 2009 til og med DANSK ERHVERV 6
7 Figur 6 Antal forordninger og direktiver, der er taget stilling til i EUU s beslutningsreferater, Antal Forordninger 121 Direktiver 51 Total 172 Kilde: og egne beregninger. Det ses, at EUU i perioden 2009 til 2014 tog stilling til i al 121 forslag til forordninger og 51 forslag til direktiver. Disse fordeler sig en smule ujævnt over årene, men 2011 som et lavpunkt og 2012 som et højdepunkt. Figur 7 Antal forordninger og direktiver, der er taget stilling til i EUU s beslutningsreferater, fordelt pr. år Direktiver Forordninger Kilde: og egne beregninger. Tallene ovenfor lyder ikke af meget EUU har taget stilling til i alt 172 direktiver og forordninger i den samlede periode. Og dette tal skal endda sættes i relation til den samlede regelproduktion i EU, som det indirekte er sket på figur 1. Alene i år 2014 vedtoges 98 direktiver og forordninger. Ud fra tallene i figur 6 forekommer det endog meget usandsynligt, at EUU har haft mulighed for at gennemgå ret meget mere end maksimalt 5-10 pct. heraf. Dertil skal endvidere lægges et endnu større antal såkaldte implementerende og delegerede forordninger, som Europa-Kommissionen udsteder direkte, og som EUU derfor ej heller tager stilling til. EUU tager kun stilling til en meget lille del af det samlede antal direktiver og forordninger, der vedtages på EU-plan DANSK ERHVERV 7
8 Beslutningsreferaterne afslører desuden ikke alene hvad, der tages stilling til. De blotlægger også partiernes stillingtagen: har man ytret sig for eller imod det forhandlingsoplæg, som regeringen præsenterer? En opgørelse af dette er interessant, da det vidner lidt om, i hvor høj grad forskellige regeringers forhandlingsmandat udfordres. Sker dette i meget ringe grad, kan det jo være et tegn på, at EUU faktisk ikke har særligt vide muligheder for at ændre i eventuelle uhensigtsmæssigheder. En opgørelse af disse viser, at det måske mindre overraskende som oftest er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og delvist Liberal Alliance, der ytrer sig imod et forhandlingsoplæg. I den modsatte ende finder man Det Konservative Folkeparti, der i de seks år, der undersøges her, kun to gange har ytret sig mod regeringens forhandlingsoplæg. Begge gange er det i øvrigt sket inden for området landbrug og fiskeri. Regeringens uanset farve forhandlingsposition udfordres sjældent i EUU af de traditionelt regeringsbærende partier Figur 8 Antal gange et parti i EUU har ytret sig imod regeringens forhandlingsoplæg, Parti Antal A Socialdemokraterne 7 B Det Radikale Venstre 10 C Det Konservative Folkeparti 2 F Socialistisk Folkeparti 21 I Liberal Alliance 83 O Dansk Folkeparti 120 V Venstre 3 Ø Enhedslisten 171 Kilde: og egne beregninger. Det samlede billede er således det, at EUU kun inddrages i formuleringen i en brøkdel af de regler, som danske ministre tager stilling til i EU; og at regeringens position kun sjældent udfordres af de traditionelt regeringsdeltagende partier. DANSK ERHVERV 8
9 Europapolitikken var bedre tjent ved at blive behandlet som indenrigspolitik På baggrund af ovenstående står det klart, at der vedtages langt flere forordninger og direktiver end det relativt begrænsede antal, der behandles af Folketingets europaudvalg. Dette skyldes som nævnt, at EUU alene behandler de sager, der af ministerierne vurderes som væsentlige. Når dette kombineres med de analyser, der som beskrevet har godtgjort, at en meget stor del af implementeringen af EU-regler foregår uden om Folketinget, fremmanes et bestemt billede: At der faktisk er reel mulighed for, at virksomheder i Danmark opererer under regler, som ingen politisk aktør udover embedsapparatet og muligvis en enkelt minister på noget tidspunkt har taget substantiel stilling til. Og dette er ikke på baggrund af en eksplicit delegationsbeføjelse, men alene fordi en retsakt først kan have undgået EUU s opmærksomhed for efterfølgende at blive implementeret som en anordning eller bekendtgørelse. Set fra en erhvervsvinkel kan dette være problematisk på mindst tre måder: Risiko for, at dansk erhvervsliv lever med regler, som ikke har været underkastet tilstrækkelig kvalitetskontrol Dette kan føre til tre problemer: 1. Manglende viden om hvad, der gælder: Både offentligheden og de ansvarlige politikere mister viden og overblik over de regler, der reelt gør sig gældende i samfundet. Dermed bliver det også sværere at gøre noget ved eventuelle problemer. Dette problem bliver ikke mindre af den ovenfor beskrevne kritik af, at EUU jo ikke besidder samme faglige ekspertise som Folketingets normale fagudvalg; selv de sager, som de er inde over, risikerer altså at blive underbehandlet. Manglende viden om gældende regler 2. Sendrægtig information: Relevante parter, såsom f.eks. erhvervslivet, får først meget sent i processen mulighed for at blive involveret. Inddragelse generelt er en central kilde til mere effektiv regulering og lovgivning, men dette forudsætter, at inddragelse ikke umuliggøres af, at reglerne er faldet uden for det politiske søgelys. For sen information 3. Manglende diskussion af alternativer: Alle de forordnings- og direktivforslag, der aldrig præsenteres for Folketinget, kan være centrale for erhvervslivet, men alternative forhandlingspositioner herunder positioner, der kan være mere gunstige får ikke mulighed for at blive debatteret. Manglende undersøgelse af andre muligheder DANSK ERHVERV 9
10 Et muligt bidrag til at reducere den første og anden problematik er at arbejde for yderligere åbenhed i EU-koordinationen. Det betyder, at forslag til EU-regulering allerede i de tidlige faser drøftes med Folketinget og høringsparter. Den europapolitiske koordinering skulle måske i højere grad være centreret om et politisk samarbejde mod en dansk position frem for et fokus på at afgive et mandat. Udgangspunktet må være, at de danske ministerier så snart de selv påbegynder arbejdet med forslag til EU-regulering både informere Folketinget og aktivt inddrager f.eks. høringsparter. Dette kan ske ved i højere grad at betragte mandatet, der afgives af EUU, på lige fod med en almindelig lov, der f.eks. først sendes gennem et lovforberedende udvalg, underkastes en konsekvensvurdering og er i høring hos relevante parter. Gennemfør f.eks. høringer af EU-forslag meget tidligere i processen Hvad angår den tredje problematik er det vigtigt at kigge på samspillet mellem EUU og Folketingets almindelige fagudvalg. Hvor Folketingets Europaudvalg oprindeligt var en nyskabende og fornuftig måde at indrette den europapolitiske koordinering på, er EUsamarbejdet i dag udvidet i en sådan grad, at det ikke længere giver mening at nøjes med ét europaudvalg. Mængden af sager er for stor, og sagerne er for komplicerede. Et forslag kunne således være, at sager om forhandlingsmandater og lignende i stedet og i langt højere grad end i dag lægges ud til Folketingets almindelige udvalg på lige fod med almindelige forslag til lovgivning. Det ville i al fald bidrage til at reducere den tredje problematik. Læg flere EU-sager ud til Folketingets almindelige fagudvalg Uanset hvad, så er et godt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, der er vist her, at acceptere at europapolitikken ikke skal have særbehandling sammenlignet med den nationale politik. For erhvervslivet, borgerne og samfundsøkonomien er det nemlig ligegyldigt, hvor en regel stammer fra bare den er hensigtsmæssig. Derfor bør alle regler underkastes streng kvalitetskontrol. Og det bliver mange europæiske regler i Danmark øjensynligt ikke. Uanset den valgte vej frem, er udgangspunktet at behandle EU-politik som indenrigspolitik DANSK ERHVERV 10
11 OM DENNE UDGAVE En ny europapolitisk koordinering er 17. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 21. august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chef, EU & international afdeling, på ker@danskerhverv.dk eller tlf eller REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip., konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA. NOTER i Se Winther, Bent (2015): Folketinget slår alarm: Vi kobles af EU-lovgivning. Berlingske, Politiko (3. sektion), 18. april 2015, side 8-9. Artiklen byggede på et svar fra daværende justitsminister Mette Frederiksen til EUU. ii Pedersen, Morten Jarlbæk; Ravn, Jacob & Christensen, Geert Laier (2014): Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang. Dansk Erhvervs Perspektiv, ; Pedersen, Morten Jarlbæk & Christensen, Geert Laier (2014): Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning. Dansk Erhvervs Perspektiv, iii Dataindsamlingen her er sket med hjælp fra tidl. studentermedhjælp, nu cand. polit., Kenneth Beierholm. iv Se f.eks. Christensen, Mette Buskjær (2015): The Danish Folketing and EU Affairs: Is the Danish Model of Parliamentary Scrutiny Still Best Practice? I: Hefftler et al. (red.): The Palgrave Handbook of National Parliaments and the European Union, eller Sousa, Maja Møller (2008): Learning in Denmark? The Case of Parliamentary Control over European Union Policy. Scandinavian Political Studies, 31(4), pp DANSK ERHVERV 11
Eksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereMange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang
1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereØget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereInformationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt
Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG CHEFKONSULENT LOUISE HØGH, ADVOKAT i RESUMÉ Private
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereOmfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning
Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereKvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning
Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereSÅDAN STYRKES FOLKETINGETS ENGAGEMENT I EU-POLITIKKEN
SÅDAN STYRKES FOLKETINGETS ENGAGEMENT I EU-POLITIKKEN Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg +45 33 13 07 30 rew@thinkeuropa.dk RESUME Folketinget udgør sammen med de danske europaparlamentarikere
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereLYTTES DER TIL HØRINGSSVAR?
LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR? ForskningsProjektet i almindelighed Inddragelse af eksterne aktører som kilde til bedre lovkvalitet / regulatorisk kvalitet i Danmark og EU Eksempler på emner Definition af
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereEU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET
EU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME I en periode på tre år fra 2015 til 2018 har Dansk Folkepartis EUordfører
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereDansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereBest practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter
Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 20. marts 2018 Kontaktpersoner: Lauge Lukas Bisted Pedersen Morten Knudsen (3695)
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereLovgivningsprocessen i praksis
Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?
ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mere% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke
ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske
Læs mereEuropaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:
ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og
Læs mereNye spilleregler i erhvervslivet
Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereProduktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer
Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereHer skabes arbejdspladserne
Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 5. december 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh:
Læs mereSURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.
Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mere