Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Marie Kruses Skole Stx Historie A Morten Bjørn (1.g), Mette Berg Clausen (2.g) Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til historie (1.g) Titel 2 Kronologiforløb (dansk-historie) + AT-forløbet Ungdomsoprøret (1.g) Titel 3 Revolutionernes tidsalder Europa (2.g) Titel 4 AT-forløbet Det naturvidenskabelige gennembrud i renæssancen (2.g) Titel 5 Romerriget med fokus på kejser Augustus (1.+2.g) Titel 6 Opdagelserne (1.+2.g) Titel 7 Den Kolde Krig (2.g) Titel 8 Imperialisme og afkolonisering (2.g) Side 1 af 10

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til historie Diverse kopisider? moduler á 95 min. Eleverne introduceredes til væsentlige sider af historiefaget i gymnasiet: Kendskab til historiske årsagsforklaringer, historisk metode og forskellige periodiseringer. Klasseundervisning. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Kronologiforløb (dansk-historie) + AT-forløbet Ungdomsoprøret Danmarks tilblivelse Europæisk middelalder Renæssancen Oplysningstiden Dansk demokrati National identitet Bek, Jesper: Magtens Billeder, Gyldendal (2000), s , 27-31, 35-39, og Sønderberg, Olaf: Den danske revolution , Systime (1999), s AT-forløbet Ungdomsoprøret : Emne: Forløbet handler om ungdomsoprøret i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, som er en periode, der har sat sig dybe spor i samfundet både politisk, socialt og kulturelt. Formål: I AT-forløbet omkring ungdomsoprøret stifter eleverne bekendtskab med denne skelsættende periode, baggrunden for den, og ikke mindst hvilke konsekvenser, disse samfundsforandringer havde inden for en række områder. Der vil i forløbet særligt være fokus på disse AT-faglige mål: Fokus på anvendelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder til belysning af et emne. Kendskab til genrer. Eleverne skal kunne vurdere et givet emne i større historiske og/eller nutidige Side 2 af 10

3 sammenhænge Arbejde i grupper og formidle resultatet heraf. Anvende IT-baserede præsentationer Deltagende fag Billedkunst/musik/mediefag sammen med dansk og historie. I historie vil fokus være på de politiske, økonomiske og sociale forandringer, der muliggjorde ungdomsoprøret, samt på de politiske og sociale konsekvenser af ungdomsoprøret. I de kunstneriske fag og i dansk vil fokus være på de kulturelle udtryk, der kom ud af ungdomsoprøret. Forløb: Der vil være 3 modulers undervisning i hhv. historie, dansk og jeres kunstneriske fag mandag-onsdag februar. Herudover er der afsat 3 moduler til vejledning af grupperne torsdag d. 23. Fredag d. 24. februar er der fremlæggelser. Produktkrav: Produktet i dette forløb er en PowerPoint og en fremlæggelse på minutter, der tager udgangspunkt i et eller flere værker, som udspringer af ungdomsoprøret. PowerPoint og fremlæggelse skal inddrage viden og metoder fra to fag, hvor det ene er jeres kunstneriske fag og det andet enten dansk eller historie. Fremlæggelse og PowerPoint bedømmes med en fælles karakter til hele gruppen.? moduler á 95 min. + AT-forløb á 3 moduler + fremlæggelser. Målet er, at eleverne danner sig et kronologisk overblik over historiske udviklingsforløb. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, evaluering. Titel 3 Revolutionernes tidsalder Revolutioner Menneskerettigheder National identitet Industrialisering Supplerende stof 1. Verdenskrig - Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus 2, Gyldendal (2007), s , , Bjørn, Anders: Leve Revolutionen! - det revolutionære Frankrig , Columbus (1999), s (fra "Bonderevolutionen"). - Branner, Hans: Global politik. Grundbog til international politik, Columbus (2006), s. 21. Side 3 af 10

4 - Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie, Verdenshistorien , Systime (2001), tekst 14 (Kvinderettighedserklæringen 1791), s , Olesen, Thorsten B. m.fl.: Verdens historie 2 fra 1750 til 1945, Gad (1995), s Danmarks første fabrikslov (1873) (lov om børnearbejde) printet fra: ( , linket er senere blevet nedlagt). Andet materiale: - Bl.a. baggrunden og konsekvenserne for den første fabrikslov (1873): =511&Itemid=677#børns-arbejdsforhold-i-slutningen-af-1800-tallet - Vi analyserede to malerier: 1) Adolf Friedrich von Menzel: Eisenwalzwerk (Jernvalseværket) (1875), 2) P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi (1885). - Danmarks nationalsang: Der er et yndigt land (tekst: Adam Oehlenschläger, 1819, melodi: H. E. Krøyer, 1835). - Film: Vi er Danmark, Det Danske Filminstitut (1996). - Den franske nationalsang: La Marseillaise (tekst på fransk og dansk + musik). - Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlkes fodboldsang: Danmarks Drenge (musikvideo). - Lille film om samlebåndet, 1913: Ford Model T Tin Lizzy: - Lille film om 1. Verdenskrig: World War One: Map: - PowerPoint-præsentation om telegrafen ved MC. - PowerPoint-præsentation om 1. Verdenskrig ved MC. 15 moduler á 95 min. Forløbet fokuserer på de store forandringer, der prægede Danmark og Europa i perioden med udkig til Amerika. Der anlægges et både synkront og diakront perspektiv. Undervisningen veksler mellem lærerstyrede gennemgange, lyd- og videoklip, gruppearbejder (herunder matrix) og elevoplæg (bl.a. med PowerPoint-præsentation) samt en ekskursion til Brede Værk med interaktiv undervisning. Titel 6 AT-forløbet Det naturvidenskabelige gennembrud i renæssancen Europæisk middelalder Renæssancen Reformationen Emne: AT-forløbet handler om, hvordan den moderne naturvidenskab blev til, hvad den historiske baggrund var for gennembruddet, og hvordan det ændrede vores samfund. Side 4 af 10

5 Deltagende fag: De tre fag, der indgår i forløbet er fysik (5 moduler), matematik (3 moduler) og historie (5 moduler). For at kunne nå det hele tyvstarter vi med et modul i hvert af fagene ugen inden. Produktkrav: Grupperne (3-4 personer) skal vælge en videnskabsmand, der spillede en betydelig rolle for det naturvidenskabelige gennembrud i tallet fra listen nedenfor. Kopernikus renæssancen Tycho Brahe feudalismen Kepler reformationen Galilei modreformationen Newton rationalismen/oplysningstiden Grupperne skal udarbejde en problemformulering med udgangspunkt i personen og det tilhørende historiske begreb. Gruppen skal holde et oplæg, hvor problemformuleringen fremlægges og besvares ved hjælp af metoder fra både historie og matematik/fysik. I oplægget skal såvel personens betydning for det naturvidenskabelige gennembrud i tallet samt begrebets betydning for perioden og for personen belyses. Der bliver afsat tid i timerne til arbejdet med problemformuleringerne. Angående fremlæggelserne: Hver gruppe fremlægger for 2 andre grupper og hører på deres fremlæggelser. Fremlæggelsen skal vare ½ time inklusive spørgsmål fra de andre grupper og lærerne. Alle gruppens medlemmer skal deltage i fremlæggelsen og dokumentere, at de har indfriet de faglige krav. Fremlæggelsen kan understøttes af Powerpoint. Stikord kan hjælpe med til at strukturere fremlæggelsen både for dem, der fremlægger, og dem, der lytter. Det er en god ide at inddrage visuelt materiel (billede, grafer, figurer osv.). Men husk, at det er det faglige indhold, det drejer sig om. I skal under fremlæggelsen forklare, hvordan de tre fags metoder (matematik, fysik og historie) indgår. Enten undervejs eller ved en opsummering til sidst. Fremlæggelsen afsluttes med en konklusion. Efter at alle 3 grupper har fremlagt, skal grupperne bedømme hinanden. Gruppernes bedømmelse indgår i lærernes karakterfastsættelse. Der gives gruppekarakterer. Efter karakterfastsættelsen skal I udfylde jeres studierapport. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang gruppen lever op til de faglige mål. Desuden lægges der vægt på, hvordan gruppen udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. Og naturligvis på, om gruppen besvarer sin problemformulering ved hjælp af relevante metoder fra de indgående fag. Materiale (historie): - Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof. Danmark Europa Verden, Columbus 2006, s Carstensen, Mogens m.fl. (red.): Menneske - historie samfund, Gyldendal 1988, s , og Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas verdenshistorie, Munksgaard 1987, s Madsen, Flemming Kiilsgaard m.fl.: Opdagelserne, Munksgaard 1999, s Søren Mørch (red.): Det europæiske hus. Bd. 4.: Knud J.V. Jespersen: Stat og nation, Gyldendal 1992, s Side 5 af 10

6 - Filmen: Den bevægede jord af Lars Becker-Larsen. Kildekompendium: - Cicero: Scipios drøm (om Aristoteles resultater). - Pica delle Mirandola: Tale om menneskets værdighed, 1486 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Leonardo da Vinci: Maleren (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Leonardo da Vinci om menneskets anatomi (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Nikolaj Kopernikus: De revolutionibus (om himmelsfærenes kredsbevægelser), Giordano Bruno: Samtaler på Askeionsdag (om Kopernikus), Tycho Brahe: Den nye stjerne, Tycho Brahe: Om kometen i år Ridderliv: Trosskab, Vasallens underordning under lensherren og Vasallens og lensherrens gensidige forpligtelser. - J. Kepler: Harmonices mundi libri quinque (Universets hemmelighed), Martin Luther: 95 teser, 1517 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Martin Luther: Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520 (Martin Luther bryder med Romerkirken). - Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Galileis brev til Kepler, 1610 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Inkvisationens dom over Galilei, Galileis brev til storhertuginde Christina, 1615 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Galileis brev til Mark Welser, 1612 (fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). - Galilei: af Discorse e dimostrazioni - Newton: Principia, Rene Descartes Om metoden - Bacon: Novum Organum - Locke Two Treatises on Government, 1688 (om styreformen). Billeder af: - Tycho Brahe, Kopernikus x 2, Newton, Christian IV, Rosenborg, Rundetårn, Uranienborg, Peterskirken, Skolen i Athen, Den sidste nadver x 2 Tidstavle over renæssancen(fra hjemmesiden Verden i dansk perspektiv). 5 moduler á 95 min. + fremlæggelser. Udarbejdelse af problemformulering, anvendelse og formidling af historisk metode (kildekritik), tværfagligt samarbjede, fremlæggelser og udarbejdelse af PowerPointpræsentation, evaluering. Klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, projektarbejde i grupper, fremlæggelser. Side 6 af 10

7 Titel 5 Romerriget med fokus på kejser Augustus Antikkens samfund Supplerende stof: Augustus og magtens legitimering - Carlsen, Jesper; Løfholm, Hanne: Slaver i Romerriget, Systime (1981), s , 19-27, 51-59, og Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus 1: Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen, Gyldendal (2007), s Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas verdenshistorie. Vor histories oprindelse og udvikling beskrevet i lange linjer, Munksgaard (1985), s Scharling, Suno: Augustus. Den første europæer?, Gyldendal (1999) s og Skydsgaard, Jens Erik: Det romerske clientelasamfund, Gyldendal (1981), s Film: - "Rome", sæson 2, afsnit "Heroes of the republic" + "Philippi" (ca. 60 min.).? moduler á 95 min. Forløbet giver eleverne et indblik i, hvordan man levede i Romerriget. Forløbet fokuserer primært på, hvordan Augustus kom til magten, hvordan han med meget moderne midler bevarede den ikke mindst i kraft af iscenesættelsen af sig selv som en garant for fredens og republikkens bevarelse. Der fokuseres endvidere på, hvordan eftertiden har opfattet Augustus. Vi arbejder med fokus på kildekritikkens karakter og betydning for historiefaget. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde, fremlæggelser samt diskussioner. Titel 6 Opdagelserne Kolonisering Supplerende stof: Inkariget - Bejder, Peter: Solgudens rige inkaernes historie og kultur, Systime (1993), s Carstensen, Mogens m.fl. (red): Menneske samfund historie, Gyldendal (1988), s Madsen, Flemming Kiilsgaard; Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne - Side 7 af 10

8 Kulturmøder eller kultursammenstød?, Gyldendal (1999), s , og Film (uddrag): - John Glen: Christopher Columbus. The Discovery, Ridley Scott: Erobringen af paradis, 1992.? moduler á95 min. Forløbet skal give eleverne viden om opdagelsernes baggrund og betydning for europæere og indianere. : historisk metode i arbejdet med skriftlige og ikke-skriftlige kilder at udarbejde problemformuleringer og finde problemstillinger bevidsthed om og øget beherskelse af de forskellige taksonomiske niveauer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mindre skriveøvelser, rollespil. Titel 7 Den Kolde Krig Ideologiernes kamp Murens fald Europæisk integration Supplerende stof: Tysklandsspørgsmålet Koreakrigen Cubakrisen Danmark under Den Kolde Krig - Andersen, Lars et al. (2009): Fokus kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, København, s og kilde 10 s Bryld, Carl-Johan (2008): Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Forlaget Systime, Århus, s Roslyng-Jensen, Palle (2003): Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, København, s , (kilde 40+41) og (kilde 44+45). - Krigsplan for den tjekkoslovakiske hær, 1964, ( ). - Muren falder, Berlin, 10.. november 1989, koldkrig-til-murens-fald.html ( ). - Tolkninger af årsagerne til Den Kolde Krigs udbrud + Tolkninger af afslutningen på Den Kolde Krig, Side 8 af 10

9 kolde-krig.html ( ). - Trumandoktrinen (uddrag af præsident Trumans tale i Kongressen, ), ( ). Multimedie: - Dokumentar: DR2: Den Kolde Krig, afsnit 3: Marshallhjælpen (ca. 30 af 55 min.)) (oprindeligt BBC: The Cold War ). - Dokumentar: Civil defense film survival under atomic attack (forberedelse på atomkrig i 1950 erne, amerikansk oplysnings-film fra 1951, ca. 9 min.), ( ). - Klip fra Ronald Reagans tale ved Brandenburger Tor Tear down this wall ( ), ( ). - Interview med Uffe Ellemann-Jensen om Den Kolde Krigs afslutning (ca. 23 min.), ( ). - Test: 6 spørgsmål om Den Kolde Krig, ( ). Litteratur anvendt til projektarbejdet Materiale udleveret af læreren: - Bender, Johan; Gade, Hans-Kurt (1990): Stormagtspolitikken belyst ved kilder, Munksgaard, København. - Bertelsen, Inger; Jacobsen, Karl (1971): Kilder til belysning af Cubakrisen 1962, Gyldendal, København. - Bryld, Carl-Johan; Haue, Harry (2000): Kilder til den nye verden, Systime, Århus. - Foged, Ebbe (2003): Danmark i nyeste tid: Danmarks historie efter 1973, Gyldendal, København. - Lammers, Karl Christian (1992): Det nye Tyskland. Fra sammenbrud til genforening , Akademisk Forlag, København. - TV-tale af præsident Kennedy, 22. oktober Herudover har eleverne selv fundet materiale på Internettet, biblioteket mv. 12 moduler á 95 min. Forløbet fokuserede på at træne eleverne i selvstændigt at opstille, analyse og diskutere problemstillinger og behandle kilder. Herudover arbejdedes der med mange af de historiefaglige mål, bl.a. samfundssystemer, centrale udviklingslinjer, indsamle og bearbejde informationer osv. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde (herunder matrix), projektarbejde, fremlæggelser, klassediskussion, multiple choice-test, besvarelsen af arbejdsspørgsmål på baggrund af dokumentarfilm. Side 9 af 10

10 Titel 8 Imperialisme og afkolonisering Imperialisme Afkolonisering - Adriansen, Inge m.fl: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus 2, Gyldendal 2007, , (kilde 1+2) og (kilde 4). - Bryld, Carl-Johan: Verden efter i dansk perspektiv, s Nielsen, Henrik Skovgaard: Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s og 62 (Cecil Rhodes). Artikler: - Jørgen E. Petersen: Kina har overtaget Afrika, Jyllandsposten, 12. dec. 2009, 1-2, ( ). - Kina i Afrika - nykolonisering eller udviklingsalternativ, Information, 16. dec. 2007, ( ). - Peter Yding Brundbeck: Danmark og den tredje verden (efter 1945) (uddrag), ( ). - Anette Skovsted Hansen: MYTE: Er kolonifortiden uden betydning for den danske udviklingsbestand?, ( ). Multimedie: - PowerPoint-præsentation om imperialisme ved MC. - Dokumentarfilmen Why Democracy? I Gandhis fodspor fra filmstriben.dk 7 moduler á 95 min. Vi fokuserede på imperialismens årsager, former og konsekvenser og diskuterede, hvorfor især mange afrikanske lande ikke har haft en vellykket overgang fra kolonistatus til selvstændighed. Endelig diskuterede vi, hvorvidt Afrika er ved at blive underlagt en ny form for dominans. Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, fremlæggelser. Side 10 af 10