Kvinder efter fødsel: fysioterapeuters italesættelse af bodyimage.

Transkript

1 Kvinder efter fødsel: fysioterapeuters italesættelse af bodyimage. Bachelorprojekt udarbejdet af: Anneline Victoria Widtzø Danieslen Marthe Scott Hagen Rikke Thorst Fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland Modul 14, F11S Dato for aflevering: Opgavens omfang: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Dato: Underskrifter: Anneline Victoria Widtzø Danielsen Rikke Thorst Marthe Scott Hagen 2

3 Forord I forbindelse med udførelsen af dette bachelorprojekt vil vi gerne give en særlig tak til: Metodisk vejleder: Betina Ringby - Lektor, Associate lecturer, Fysioterapeut, Master of Health Science, PT, MHSc Faglig vejleder: Kim Jørgensen - Lektor og redaktør af Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Også en særlig tak til informanterne for deres deltagelse og engagement i forbindelse med interviews. Dette bachelorprojekt er skrevet af en dansker og to nordmænd. Opgaven er skrevet på dansk, men vi gør opmærksom på, at der kan forekomme sætninger og vendinger, der er influeret af norsk. 3

4 Abstrakt Baggrund: I medierne er der stort fokus på, at kvinder skal tabe sig hurtigst muligt efter fødsel. Medierne belyser kendte kvinder, der kort tid efter fødsel, viser billeder af slanke kroppe. Et studie har vist, at kvinder er særligt utilfredse med deres kroppe i året efter fødsel, og at de har urealistiske forventninger til deres udseende, hvilket kan resultere i et negativt body image. Et andet studie har påvist vigtigheden af, at sundhedsprofessionelle taler med kvinder om body image efter fødsel. Det har vist sig, at det ikke kun er kommunikationen, der er vigtig, men også hvordan sundhedsprofessionelle italesætter sensitive emner. Synonymer kan have forskellig emotionel mening, og valg af ord kan påvirke relationen mellem patient og sundhedsprofessionel. Formål: Formålet med denne opgave er, at belyse hvordan fysioterapeuter italesætter body image for kvinder efter fødsel, og herunder hvilken betydning denne kommunikation har for dem. Materiale og metode: Empirisk data er indsamlet via litteratursøgning. Der er udført semistruktureret kvalitative enkeltinterview af fire informanter, to fysioterapeuter og to kvinder efter fødsel. Interviewene er transskriberet, og der er anvendt meningskondensering som analysemetode. Resultat: Alle informanterne definerer body image som udseende. Fysioterapeuterne har fokus på, og bruger tid på at udvælge ord, som flytter fokus fra udseende til sundhed. Kvinderne synes, at fysioterapeuter er kvalificeret til at snakke om sårbare emner som body image. Det er vigtigt for dem, at fysioterapeuten taler med dem om disse emner, og at italesættelsen er tydelig og ærlig. Fysioterapeuterne mente, at kommunikation kan styrke body image, og at fysioterapeuter mangler viden om kommunikation i forhold til sensitive emner. Konklusion: Fysioterapeuterne taler mere om det fysiske aspekt ved body image end det psykiske. De italesætter body image igennem træning og funktion. Kvinderne bekræfter dette, men de mener, at fysioterapeuterne kunne være bedre til at tale om sårbare emner, som body 4

5 image. Det er nødvendigt, at fysioterapeuter inddrager kommunikation om body image for at forebygge urealistiske forventninger og forringet body image. Perspektivering: Fremtidig forskning om kommunikation og body image kan undersøge, om resultaterne fra dette projekt er gældende for andre patientgrupper. Nøgleord: Fysioterapi, body image, kommunikation, kvinder efter fødsel. 5

6 Abstract Framework: Contemporary media express trends dictating, that women must lose weight quickly after birth. Celebrities who are able to display slim bodies within a short time after birth are selectively portrayed. One study shows that women are remarkably unsatisfied with their bodies during the first year after giving birth. They hold unrealistic expectations toward their appearances during this period which severely impacts their body image. In this regard, another study stresses the importance of dialogue between healthcare professional and patient. It proves especially important how healthcareprofessionals verbalize such sensitive issues. Synonyms connote varietal emotional meaning, and thus choice of wording affects relations between patients and healthcareprofessionals. Purpose: Elucidating significances of physiotherapists verbalizing body image, and how this is achieved during engagements with women who have given birth. Empirical data and Methods: Empirical data has been collected through literature research. Semi-structured, qualitative interviews have been conducted individually of; four informants, two physiotherapists, and two women who recently gave birth. Interviews have been transcribed and meaning condensation has been applied. Results: All informants define body image as appearances. Physiotherapists strive to connote focus on health, rather than appearance. In the opinion of both interviewees, who had recently given birth, the physiotherapists qualify as discussants of the sensitive issues in question. It is important for said women that physiotherapists engage in conversations of body image and that such is verbalized explicitly and honestly. The physiotherapists explicit that dialogues with patients may strengthen body image perceptions, however, they assert that physiotherapists lack knowledge of verbalizing sensitive issues in a satisfying manner. Conclusion: Physical aspects of body image are favored in dialogue by the physiotherapists. They verbalize body image through discourses of physical training and function. Both women affirm this and assert that physiotherapists could become keener in engaging conversation 6

7 regarding the psychological aspects too. This is necessary, as physiotherapists will thus help prevent unrealistic expectations and negative body image perceptions. Future context: Future research in context of this project might investigate if the thesis of this project might apply to other groups of patients. Key Words: Physiotherapy, body image, communication, women after birth. 7

8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstrakt... 4 Abstract... 6 Indholdsfortegnelse... 8 Baggrund Formål Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Body image Kvinder efter fødsel Kommunikation Teori Body image Kvinder efter fødsel Kommunikation Metode Beskrivelse af indsamlet litteratur Evidensniveau Kvalitativt Kvantitativ Forforståelse Kriterier til informanter Kontakt til informanter

9 Beskrivelse af metode Udførelse af interview Interviewspørgsmål Transskribering Etiske overvejelser Analyse og resultater Beskrivelse af analysemetode Meningsfortolkning Bob Price s teori Opsummering Kvinder efter fødsel Opsummering Vigtigheden af kommunikationen Opsummering Valg af ord Opsummering Interessante fund fra analysen Metodediskussion Litteratursøgning Valg af database Anvendt søgemetode Søgeord Inklusion- og eksklusionskriterier Vurdering af litteratur Metode Overvejelser omkring valg af metode Udførelse af interview

10 Interviewguide Rollen som interviewer Rammer Antal af informanter Transskribering Diskussion af analyse Erfaring Hukommelsesbias Forforståelse Etiske overvejelser Resultatdiskussion Eksisterende litteratur Kvindernes fokus på detaljer fremfor helhed Anvendeligheden af begrebet body image Det psykiske og fysiske aspekt ved body image Udseende og sundhed Teoriens betydning for analysen Overensstemmelse med teori Validitet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Depression og body image Body image i forhold til yngre grupper Referenceliste

11 Bilag 1: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser, Sundhedsstyrelsen... 1 Bilag 2: Søgestrategi Cinahl... 4 Bilag 3: Søgestrategi PubMed... 5 Bilag 4: Søgestrategi PsykINFO... 6 Bilag 5: Samtykkeerklæring til kvinder... 7 Bilag 6: Samtykkeerklæring til fysioterapeuter... 9 Bilag 7: Interviewguide til kvinder Bilag 8: Interviewguide til fysioterapeuter Bilag 9: Transskriberingsnøgle Bilag 10: Transskriptioner af interviews på USB Bilag 11: Analyseguide Bilag 12: Analysematrix kvinder Bilag 13: Analysematrix fysioterapeuter

12 Baggrund I medierne er der stort fokus på gravide kvinder, kvinder efter fødsel, deres body image og træning. Ved en enkel søgning på træning efter fødsel kom der resultater, som alle omhandler vigtigheden af at være slank efter graviditet. En del af resultaterne omhandler det sundhedsmæssige aspekt, men langt de fleste handler om udseende, kropsideal og hvor hurtigt man kan få sin figur tilbage. Indenfor de seneste år er der kommet øget fokus på kendte kvinder efter fødsel, og et stigende antal kendte vælger at lave cover billeder til magasiner hurtigt efter fødsel(1). Billederne inkluderer information omkring deres nye krop, og om hvordan de hurtigt tabte sig(1). Dette er med til at opsætte et regelsæt for, hvordan man bør se ud efter fødsel, hvilket kan påvirke den normale kvinde(1). En modsætning mellem en kvindes body image og det socialt konstruerede ideal kan resultere i, at man bliver utilfreds med ens krop(2)(3). Et studie har vist, at kvinder er særligt utilfredse med deres kroppe i året efter fødsel, og at de har urealistiske forventninger til deres udseende, hvilket kan resultere i et negativt body image(4)(3). I en undersøgelse der indeholdt 17 kvalitative studier, var der kun af 2 studierne, som rapporterede, at kvinders opfatning af rollen som mor fik dem til at prioritere deres barn højere end body image(4-6). I 2012 blev der publiceret en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 5749 patienter(7). Spørgsmålene omhandlede kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og kvinder før, under og efter fødsel(7). Undersøgelsen viste, at 31 % oplevede fejl på et eller flere tidspunkter i forløbet(7). Det omhandlede blandt andet manglende information/kommunikation, manglende personalekontakt, og at de ikke følte, at de blev taget alvorligt(7). Dette vidner om, at der er behov for forbedring. Kommunikation anses for at være en naturlig del af sundhedsprofessionelles job, men ofte giver det anledning til problemer(8). Valg af ord og måden de bliver sagt på, har stor indvirkning på hvordan patienten tolker information(8). En bemærkning eller et tonefald kan opfattes afvisende, samt have en negativ indflydelse på forholdet mellem patient og sundhedsprofessionel(8). Det er ikke kun kommunikationen, der er vigtig, men også hvordan man italesætter sensitive emner(9). Synonymer kan have forskellig emotionel mening afhængig af hvilken værdi man som person tillægger ordene, og derfor kan det være vanskeligt, at vælge de korrekte ord i en 12

13 konkret situation(10). I den enkelte kommunikationssituation kan valg af ord være et heldigt eller et uheldigt valg, og komme til at styre forløbet(10). Et studie understregede vigtigheden af, at sundhedsprofessionelle snakker med kvinder efter fødsel om, hvordan en sund krop ser ud, og hvordan den skal fungere(11). Et andet studie konkluderede, at fokus bør ligge på, at opnå det ønskede body image, og ikke kun den ønskede vægt(4). De konkluderer også, at der er brug for støtte fra sundhedsprofessionelle, når kvinder efter fødsel er i situationer, hvor de skal ændre opfattelsen af deres body image, men også i situationer, hvor de skal lære at acceptere et utilfredsstillende body image(4). Ovenstående indikerer, at samtaler om krop og body image er relevante at inddrage. Der har været relativt lidt teoretisk forskning om processer og effekten af fysioterapeuters indflydelse på kvinders body image(12). Størstedelen af den eksisterende forskning, som omhandler body image hos kvinder efter graviditet er associeret med faktorer, der kan kvantificeres(4). Det er sjældnere, at kvinders oplevelse bliver undersøgt(4). På baggrund af den nævnte litteratur og det fokus, der er på kvinder efter fødsel, er det relevant, at fysioterapeuter overvejer, hvordan de kommunikerer med den enkelte patient. Body image er et følsomt emne, som der bør tages hensyn til. Fælles Formål Formålet med denne opgave er, at belyse hvordan fysioterapeuter italesætter body image for kvinder efter fødsel samt hvilken betydning dette har for kvinden. Body image kan være sårbart tema, og derfor er det relevant, at fysioterapeuter tager hensyn, og at de gennem italesættelse bidrager til et mere positivt body image. Formålet med dette projekt er, at fokusere på hvordan der bliver kommunikeret mellem fysioterapeuter og kvinder efter fødsel. Fælles Problemformulering Hvordan italesætter fysioterapeuter body image for kvinder efter fødsel? Hvilken betydning har fysioterapeutens måde at kommunikere på for kvinders body image? 13

14 Fælles Afgrænsning Projektet bygger på to bagvedliggende forforståelser. 1. Der er kommunikation om body image mellem fysioterapeuter og kvinder efter fødsel. Alle fysioterapeuter udfører anamnese ud fra The International Classification og Functioning, Disability and Health (ICF), som er en biopsykosocialmodel(13). Kropsniveau omhandler både det fysiske og psykiske(14), og vi forventer derfor, at psykologiske og sociale faktorer som for eksempel body image bliver inkluderet her. 2. Fysioterapeutens måde at kommunikere på har betydning for kvindens body image. Kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel har betydning for patienters adfærd, velvære, tilfredshed, forståelse og livskvalitet (15). Ord og attitude kan have betydning for patienten(8). Fælles Begrebsafklaring Body image Projektet bygger på Schilders beskrivelse af body image: Body image refererer til en persons følelsesmæssige attitude, tro og perception af egen krop(16). Opfattelsen af den menneskelige krop er det billede, som vi danner af vores krop i bevidstheden, og den måde kroppen fremstår på for os selv(16). Kroppen er en enhed(16). Ifølge Schilder er body image vores samlede opfattelse af kroppen, og han anser krop og sjæl som uadskillelige(16). Kvinder efter fødsel Denne opgave definerer kvinder efter fødsel som kvinder i postpartum perioden(17), og inkluderer kvinder op til et år efter fødsel. 14

15 Kommunikation Ifølge Kim Jørgensen kan kommunikation defineres som: Begrebet kommunikation kommer af det latinske verbum communicare, som betyder at gøre noget fælles. Kommunikation betones som udveksling af meningsfulde informationer mellem to eller flere parter. Kommunikation betragtes som et middel til at opnå de formål, som sundhedsvæsenet har for pleje eller behandling. Kommunikationen foregår gennem et samarbejdende fællesskab mellem samtalepartnere, hvor vi finder frem til fælles forståelse (15). Fælles Teori Det følgende afsnit præsenterer teori om body image, og dets betydning for den menneskelig eksistens. Det sættes i relation til kommunikation og til kvinder efter fødsel. Der præsenteres teori om kvinder efter fødsel, for videre i projektet at kunne diskutere hvilken betydning kommunikation om body image har for denne gruppe. Body image Body image er påvirket af flere aspekter, blandt andet af etik og kultur(18). Faktorer som køn, alder, hvilken tilstand og sindstilstand kroppen er i, er med til at afgøre hvert enkelt individs body image(18) Body image udvikles gennem biologiske, psykologiske og sociale påvirkninger(19). Bob Price definerer body image som, måden vi føler og tænker om vores krop og dens udseende. Price er inspireret af psykiateren Schilder s teori om kropsopfattelse(20). Price deler body image op i tre begreber(20): - Body Reality: en objektiv opfattelse af kroppens reelle fysiske udseende, og hvordan vi fornemmer den. Body reality påvirkes af begivenheder i livet(20). - Body Ideal: en subjektiv opfattelse af hvordan kroppen ideelt bør se ud. Body Ideal er afhængig af samfundets og ens egen kultur og normer. Body ideal opbygges gennem livet og påvirkes af uddannelse, opdragelse og af samfundet(20) 15

16 - Body Presentation: hvordan man præsenterer sin krop, for eksempel bevægelser, tøj og andet tilbehør. Dette er afhængigt af personens følelser, intentioner og hvordan man opfattes af andre(20). Ifølge teorien påvirker de tre begreber hinanden, og skaber sammen et Body Image(20). Der er ikke givetvis sammenhæng mellem Body Reality og Body Ideal, da Body Ideal er tillært(20). Hvis Body Reality ændres, kan der ske en øget spænding mellem Body Reality og Body Ideal(23). Denne spænding kan reduceres ved at forandre Body Presentation eller ved at ændre sin indstilling til Body Ideal(20). Faktorerne Body reality, Body ideal og Body presentation har betydning for at kunne opretholde et normalt body image, og da de er i konstant forandring, så er det ofte en livslang udfordring(20). Body Reality vægtes, som nævnt, op imod sit eget Body Ideal, men også imod samfundets Body Ideal(20). Samfundets ideelle krop er slank(11). Urealistiske standarder og normer fra en selv eller samfundet kan føre til utilfredshed(11). Litteraturen viser, at kvinder føler sig mindre attraktive i perioden efter fødsel(11). Bob Price præsenterer også begrebet Self-image, og det defineres som en persons egen vurdering af ens sociale værd(20). Ifølge Bob Price spekulerer mennesker på, hvad andre tænker om en, og self-image er vigtig for selvtillid og selvfølelse(20). Han mener også, at man er nødt til at tage sit body image alvorligt, fordi vi lever i et samfund, hvor måden man præsenterer sin krop på har betydning for ens sociale værdi(20). AD Kvinder efter fødsel Body image kan blive påvirket af de fysiske forandringer, som sker under og efter graviditet(4). Efter fødsel kan kroppen stadig se gravid ud, og dette kan være en skuffende oplevelse(21). Det kan tage op til 6 måneder, før kroppen er tilbage til hvor den var inden graviditeten(22). Ifølge forskning oplevede kvinder perioden efter fødsel som skræmmende(23). På baggrund af dette kan kvinder være ekstra påvirkelige i denne periode(24). 16

17 Graviditeten er en kompliceret periode, og vægtøgning er accepteret(4). Forskning viser, at kvinder følte, at de var fritaget fra samfundets kropslige idealer under graviditeten(4), men efter endt graviditet følte de ikke længere, at de havde en undskyldning for en forandret krop, og for ikke at opnå det ideelle body image(25). Det forventes, at kvinder hurtigt skal vende tilbage til sin oprindelige krop, hvilket blandt andet kan resultere i, at deres body image bliver forringet(23). MH Kommunikation Kommunikation mellem patienter og sundhedsprofessionelle udgør vigtige forudsætninger for at opretholde en god kvalitet i behandling(15). Der ses en tendens til, at sundhedspersonalet er blevet mere interesseret i at udvikle kommunikation, og at kommunikation får mere opmærksomhed i sundhedsvæsenet(15). Som tidligere nævnt viste en undersøgelse fra 2012, at 31 % af kvinder før, under og efter fødsel oplevede fejl i forbindelse med den kommunikation, der foregik mellem sundhedsprofessionel og patient(7). Et problem mellem patient og sundhedsprofessionel kan være, at de har forskellige perspektiver på en problemstilling(26). Patienten ser sin situation indefra og sundhedsprofessionelle udefra(26). Der kan opstå et problem, når patienten og den sundhedsprofessionelle har forskellige opfattelser af ord(26). De forskellige opfattelser af ord kan medføre, at der bliver betydningsforskelle i kommunikationen(26). Der kan ligeledes opstå et problem, når patientens værdier og præferencer skal inddrages. For at undgå dette må den sundhedsprofessionelle forsøge at forstå patientens udtryk, og ikke tage for givet, at de tolker ord og begreber ens(27). Ifølge Zoffmanns og Kirkevolds er der tre typer af relationer mellem sundhedsprofessionel og patient(26): - Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans: er den mest udbredte af de tre relationer, og den er kendetegnet ved distance mellem patient og sundhedsprofessionel. Det er den sundhedsprofessionelle, der vurderer relevansen af patientens problemer og finder løsningen. Der er fokus på det biomedicinske aspekt, og den sundhedsprofessionelle inddrager ikke patientens perspektiv(26). 17

18 - Jeg-Du-Sløret Sympati: den sundhedsprofessionelle har fokus på at finde lighedstræk i patientens situation på baggrund af sin egen forforståelse. Relationen opstår, når den sundhedsprofessionelle har svært ved at håndtere patientens følelser eller har en anden opfattelse. Lighedspunkterne er i fokus og ikke patientens oplevelse, og den sundhedsprofessionelle søger efter det, hun forventer, ud fra sin egen forforståelse(26). - Jeg-Du-Sorteret Gensidighed: patient og sundhedsprofessionel udveksler synsvinkler, og ideer til at hjælpe patienten bedst mulig. Relationen er ikke baseret på enighed, men derimod på det, der er vigtigst for patienten. Relationen inddrager den sundhedsprofessionelles faglige viden samt patientens værdier og præferencer(26). Som nævnt kan synonymer have forskellig emotionel værdi(10). Valg af ord og udtryk er et sprogligt virkemiddel, som den sundhedsprofessionelle kan benytte sig af(10). Hvis man ubevidst vælger de forkerte ord og udtryk, så kan det påvirke situationen og relationen mellem patient og sundhedsprofessionel(10). Krop kan være et sensitivt tema, og en undersøgelse har vist, at sundhedsprofessionelle følte, at det var ukomfortabelt at diskutere vægt som et aspekt af body image(28). De mente, at årsagen kunne være mangel på viden samt frygten for at blive anset som ufølsom(28). Tillid er vigtigt, da krop er et følsomt emne(28). Tillid opstår af en god relation, og denne relation har betydning for opnåelse af en god kommunikation(15). Relationen kan have indflydelse på psykologiske og sociale aspekter, som for eksempel selvtillid og oplevelsen af støtte fra den sundhedsprofessionelle(15). Ifølge Bent Falk er det vigtigt at svære samtaler løses, mens de er aktuelle(29). Som sundhedsprofessionel bør man sætte sin forforståelse i parentes, og dermed lade patienten komme med sin tolkning(29). Ud fra dette er det relevant, at den sundhedsprofessionelle ser på hvad problemet er uden at blive forstyrret af hvad det burde være(29). Som tidligere beskrevet kan kvinders body image blive forringet i perioden efter fødsel, hvilket betyder, at kvinder kan have brug for støtte(4). Kvinderne rapporterede, at kommentarer fra sundhedsprofessionelle, som blev tolket positivt oplevedes støttende og resulterede i et bedre body image. Hvis de følte sig kritiseret, blev de mindre selvsikre(30). På baggrund af ovenstående er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle, herunder fysioterapeuter, kommunikerer om body image med kvinder efter fødsel(30). 18

19 RT Metode Der anvendes en hermeneutisk metodetilgang i projektet(31). Gennem den hermeneutiske tilgang søges en dybere forståelse af informanternes udsagn(31). Ud fra vores forforståelser fortolkes en samlet betydning af enkeltdelene i en meningsfuld helhed(31). Beskrivelse af indsamlet litteratur Empiri er indhentet gennem litteratur og interview. Søgningen er foregået fra september 2014 til december Der er søgt dansk, norsk og engelsk litteratur. Der er benyttet tre søgemetoder: bevidst tilfældig søgning, systematisk søgning og kædesøgning(32). Se figur 1. Bevidst tilfældig søgning er en velegnet metode i den første idéfase(32). Den benyttes til at finde inspiration, afgrænse emnet og til at formulere søgeord til videre søgning(32). I starten af forløbet søgtes der overordnet og tilfældigt på problemstillinger i forhold til body image og kommunikation mellem fysioterapeuter og kvinder efter fødsel. Denne litteratur er brugt som baggrundsviden, men ikke nødvendigvis henvist til i opgaven. Der blev senere søgt mere systematisk efter specifik og relevant litteratur. Søgningerne resulterede i litteratur, som medvirkede til endeligt valg af emne. Litteraturen, som skulle validere og understøtte vores problemformulering, blev fundet via systematisk søgning på databaserne Cinahl, PsycINFO, fysio.dk og PubMed. Databaserne henvender sig til sundhedsprofessionelle(33). Pubmed anses for at være en relevant database til at finde artikler, der omhandler sundhedsforhold(34). Derudover har vi brugt databasen Cinahl(35). Vi anså den som relevant, da den dækker områderne sundhed, fysioterapi og patientpleje(35). Den sidste valgte database er PsycINFO, da den dækker de psykologiske aspekter af emner som sociologi, fysiologi og sociale forhold(36). Da projektet også har fokus på psykologiske aspekter, vurderede vi PsycINFO som relevant. Der er søgt på 3 forskellige databaser for at få et bredt resultat. Søgestrategier resulterede i relevante artikler, men vi fandt ikke nogle direkte overførbare studier. Ved at konstruere forskellige kombinationer af søgetermer (bilag 2, bilag 3, bilag 4), har vi fundet frem til den viden, der danner grundlag for projektets baggrund og teori. Der vælges 19

20 søgetermer efterfulgt af trunkering for at finde alle synonymer. I alt er 5 artikler fra søgningen udvalgt til anvendelse i studiet. Artiklerne er valgt, da de blandt andet omhandler forventninger til og oplevelser fra perioden efter fødsel. Artiklerne er følgende: Women's experiences of their pregnancy and postpartum body image: a systematic review and metasynthesis af Hodgkinson, Smith og Wittkowski A(4), My baby body: a qualitative insight into women s body related experiences and mood during pregnancy and the postpartum, af Clark, Skouteris, Wertheim, Paxton og Milgrom(23) og Predictors of body image during the first year postpartum:a prospective study, af Rallis, Skouteris, Wertheim og Paxton(3). De to sidste artikler fra litteratursøgningerne handler om sociale faktorer, der kan påvirke body image. Dette var: Bouncing back how Australia's leading women's magazines portray the postpartum body af Roth, Homer og Fenwick(11) og The relationship between exposure to media and body dissatisfaction, self-esteem, and body esteem for first time postpartum mothers, af Heaton(1). Via gennemlæsning samt kædesøgning, hvor de 5 relevante referencelister systematisk blev gennemgået(32), har vi fundet de resterende relevante artikler. Først udførte vi en grovsortering af de 5 artiklers referencelister, og de artikler hvis titler indeholdt relevante nøgleord blev vurderet og valgt(37). De valgte nøgleord er: - Postpartum/after pregnancy/mothers - Body image - Women s/patients experience - Women s/patients perspectives - Body/patients/postpartum concerns Vi har som udgangspunkt fravalgt artikler, der kun omhandler pregnancy, depression, eating disorders / eating habits, exercise og body image hos mænd, da det ikke er dette, der er fokus på. Hvis der ud fra titlen var tvivl om artiklens relevans, blev abstraktet læst, og herefter vurderede vi artiklens relevans. Efter grovsorteringen gennemlæste vi de valgte artikler, og herefter bedømte vi hvilke af disse, der havde størst relevans for projektet(37). Vidensgrundlaget blev suppleret med diverse fagbøger samt interview med fysioterapeuter og kvinder efter fødsel. MH 20

21 Bevidst tilfældig søgning Søg på forskellige ideer. N= Søg på forskellige problemformuleringer N=48700 Systematisk søgning. Filter: Tilgængelig abstrakt N=117 Systematisk søg i: -Fritekst - Emneord N=133 Filter: Overskrifter og gennemlesning af abstrakt. N=20 Udvalgte artikler. N=6 Kædesøgning ud i fra referencelister. N=321 Finsortering: gennemlæsning af abstrakt. N= 45 Finsortering: gennemlæsning og vurdering af kvalitet og relevans. N= 25 Udvalgte artikler. N=8 Grovsortering. N=296 Nøgleord: - Postpartum/ Eksluderingskriteri er: - Inneholder kun pregnancy. - Omhandler postpartum depression. - - Body image i forhold til mænd/drenge - Omhandler exercise - Omhandler eating disorders / e ating habits N= 47 after pregnancy/ - mothers - Body image - Women s/patie nts experience - Women s/patie nts perspectives - Body/patients/ postpartum concerns 21 N= 92

22 Figur 1: Flowchart over den anvendte søgestrategi. Evidensniveau Vurderingen af evidens startede efter endt litteratursøgning. Kvalitativt Kvalitative studier forsøger at få så meget og så varieret information som muligt, og dermed er det ikke umiddelbart muligt at systematisere dem i ens resultatoversigter(37). Resultaterne er ofte på et komplekst niveau, hvilket betyder, at det kan være udfordrende, at graduere artiklerne(37). Der bør stadig stilles krav til kvalitet og der findes tjeklister til vurdering af kvalitative artikler, som bør anvendes(37). Til dette bachelorprojekt er der benyttet en checkliste fra CASP(38). Checklisten er brugt til at give en samlet bedømmelse af undersøgelserne. Kvantitativ Indenfor kvantitativ forskning rangerer systematisk review, metaanalyser og randomiserede kontrollerede undersøgelser højest(37). Det er uanset interventionens karakter(37). I dette projekt er det ikke alt litteraturen, som er på det højeste niveau i evidensniveauerne, men derfor stilles der stadig krav til kvaliteten(37). Til vurdering af litteraturen er der brugt checklister som for eksempel Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser(bilag 1) og Vurdering af kvantitativ videnskabelig artikel(39). Checklisterne er brugt til at bedømme undersøgelserne. Fælles Forforståelse I udførelse af et kvalitativt studie med udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang, er det vigtigt at være bevidst om og beskrive sin forforståelse(40). Det kan være svært at rekruttere kvinder, som i forvejen ikke er tilfreds med deres body image, da de ikke har lyst til at deltage. Vores forforståelse var, at et interview kan være 22

23 ubehageligt, fordi der tales om følsomme emner, hvilket kan medføre at informanten ikke fortæller åbent. Vores forforståelse er, at der er stor fokus på, at kvinder skal blive slanke hurtigst muligt efter fødsel, og at dette ofte nedprioriterer det sundhedsmæssige aspekt. Forforståelsen omkring førstegangsfødende er, at de kan være en sårbar gruppe, da de er i en uvant situation, og da kroppens forandringer er ukendte. Vores forforståelse har vi blandt andet fået fra vores praktikforløb. Fra gruppetræning med kvinder efter fødsel har vi erfaret, at der er manglende information omkring teknik, træning og den sundhedsmæssige gevinst ved at træne. Til gruppetræningen var der stor fokus på at blive fit igen. Selve navnet på timen var også vigtigt for kvinderne, og de foreslog, at timen skulle hedde bootcamp. I de forskellige fitnesscentre er det tydeligt, at kvinder efter fødsel udgør en stor gruppe, og der er hold som: Stram op med baby. I praktik har vi også oplevet, at fysioterapeuter kan være ukomfortable ved at skulle snakke om vægt og udseende. Et eksempel på dette er en episode, hvor en fysioterapeut havde en overvægtig knæpatient, og i pausen fortalte hun os, at patienten burde tabe sig, men hun fortalte det aldrig til patienten. Herudover har vi fået vores forforståelser ved at følge veninder gennem graviditet, og her har fokus været på at tabe sig hurtigst muligt efter fødsel. Foruden ovenstående har vi vores forforståelser fra de sociale medier, hvor fokus ligeledes er på at blive slank hurtigst muligt. En anden forforståelse er knyttet til begrebet body image. Begrebet bruges ofte i daglig tale, men det defineres på mange måder, og det har forskellig betydning for hver enkelt person. Vi tror alligevel, at dette er et begreb, som fysioterapeuterne er bekendt med. På baggrund af dette spørger vi ind til hver enkeltes tanker om body image i interviewet. AD Kriterier til informanter Vi valgte, at kvinderne i denne undersøgelse skulle være mellem 18 og 40 år. I Skandinavien er kropsidealet, at kvinder skal være slanke og veltrænet(41). Vi er bosat i Skandinavien, og vi vil gerne undersøge body image i forhold til dette kropsideal. Det er derfor et kriterium, at kvinderne er fra Skandinavien. 23

24 For at undersøgelsen skal være mest mulig valid, har vi valgt, at der maksimalt må være gået et år efter fødsel. Dette gør vi for, at alle har samme udgangspunkt. Et andet kriterium er, at informanterne skal være førstegangsfødende, da en tidligere graviditet gør, at kvinden har erfaring, som kan påvirke body image(42). Et år efter fødsel er tankerne om krop og selvfølelse stærkest, og der er mulighed for, at kvinderene stadig er påvirket af et anderledes body image(42). Derudover skal kvinden have været i kontakt med en fysioterapeut efter fødsel, da vi ser på kommunikationen mellem fysioterapeuter og kvinder efter fødsel. Fysioterapeuter, der deltager i undersøgelsen skal være autoriseret, og de skal have arbejdet med kvinder efter fødsel indenfor det sidste år. Vi forsøger at forebygge hukommelsesbias(43) ved at sætte et års begrænsning på, og vi er opmærksomme på, at hukommelsen er selektiv. Fysioterapeuterne skal have en autorisation for at sikre, at de har den viden, som er nødvendigt for at kvalitetssikre behandlingen(44). De skal have arbejdet i minimum 5 år. På denne måde sikrer vi, at de har en vis erfaring. De skal være fra norden, fordi fysioterapi i norden har tradition for at have en psykosomatisk eller en psykomotorisk tilgang til patienten(45). Dette er valgt på baggrund af vores definition af body image, der anser krop og sjæl som uadskillelige. RT Kontakt til informanter Der blev taget kontakt til en privat klinik i Norge, der varetager kommunale og private arbejdsopgaver. Vi informerede alle informanterne om projektet og deltagelse via telefoniske opkald. Der blev indhentet samtykkeerklæring (bilag 5, bilag 6). RT Beskrivelse af metode Følgende afsnit omhandler det semistrukturerede interview og metoden omkring udførelse. Der er brugt kvalitative enkeltinterview som metode til dataindsamling. Formålet er, at indhente beskrivelser af deltagernes livsverden samt deres fortolkning af denne(31). Der er blevet foretaget en homogen udvælgelse, og hensigten var at beskrive en snæver subgruppes syn på problemstillingen(46). Grundet tid og ressourcer er der valgt 4 deltagere. 24

25 Der er anvendt semistrukturede enkeltinterview, og vi havde i forvejen forberedt hvilke temaer interviewet skulle omhandle. Intervieweren kontrollerer situationen, og forfølger kritisk informanternes svar(31). Det er vigtigt, at intervieweren viser åbenhed, så informantens beskrivelser ikke påvirkes af interviewerens forforståelse(47). Fordelene ved det semistrukturerede interview er, at der kan laves om på spørgsmålenes rækkefølge, og hvis der dukker andre relevante emner op, så kan de uddybes og følges op på(31,46). Interviewets hovedkategorier: - Body Image - Kommunikation - Kvinder efter fødsel som gruppe Da det er vigtigt, at informanterne har reflekteret over betydningen af begrebet body image nævnes det bevidst først i alle interviews. Til projektet har vi valgt at bruge fokuserede enkeltinterview, da interviewene omhandler personlige udsagn og erfaringer(46). Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor informanten har mulighed for at komme med kommentarer og refleksioner(48). I kvalitative studier er det ikke påkrævet at standardisere interviewsituationen(40). RT Udførelse af interview Alle gruppemedlemmer deltog i alle interviewene for at observere interviewsituation(40). Et medlem var primær interviewer(49). Interviewet blev holdt over to dage (29. og 30. okt 2014). De varede mellem minutter. Variationen i interviewenes varighed skyldes informanternes forskellige måder at udtrykke sig på(48). Der blev anvendt iphone til at optage interviewene. Mikrofon og skriftlige noter er fravalgt for at give intervieweren mulighed for kun at være opmærksom på informanten(48). Vi ville skabe trygge rammer(31), og derfor valgte vi, at interviewene skulle finde sted på en cafe. Her kunne informanterne nyde en kop kaffe, og målet var at gøre samtalen mindre 25

26 formel. Vi forsøgte at skabe god kontakt ved at lytte opmærksomt, og ved at vise interesse for informanterne(31). MH Interviewspørgsmål Spørgsmålene er deskriptive(31), og der er forsøgt ikke at stille ledende spørgsmål. Interviewene startes med indledende spørgsmål, som for eksempel: Hva tenker du om begrepet body image?, og efterfølges af opfølgende spørgsmål for at afdække et tema bedst muligt(31). Vi har benyttet forskellige typer spørgsmål, som for eksempel: specificerende, direkte, indirekte og fortolkende spørgsmål(31). Formålet med dette er, at få uddybninger, mere præcise beskrivelser og indsigt i informanternes holdninger(31). Der er brugt strukturerende spørgsmål, for at sikre, at vi kommer tilbage til de emner, som vi ønsker at tale om(31) Vi tillod pauser, så informanterne fik tid til at reflektere og chancen for selv at bryde tavsheden. Tavshed/pause markeres i transskriberingen(bilag 9). Interviewguiden (bilag7, bilag8) udgør en skitse over temaer og spørgsmål, der skal dækkes(31). Rækkefølgen er ikke forudbestemt, og det er op til intervieweren, hvor tæt guiden følges, og i hvor stor udstrækning svar forfølges(31). Det er forsøgt, at gøre spørgsmålene korte og fri for akademisk sprog(31). Der har været fokus på skabe en positiv interaktion samt på at motivere informanterne til at tale om deres følelser og oplevelser(31). Spørgsmålene til kvinderne er valgt, for at forsøge at afdække deres fortolkning af body image, samt for at finde ud af, om fysioterapeutens måde at kommunikere på, har betydning for deres body image. Formålet med spørgsmålene til fysioterapeuterne er, at få indblik i deres tanker omkring kvinder efter fødsel, body image samt deres tanker om kommunikation til denne gruppe. AD Transskribering 26

27 Transskribering skaber overblik(bilag 10), og giver et godt udgangspunkt for videre analyse(31). Alle transskriptioner fra lydoptag til skrevne tekster indebærer vurderinger, og under transskribering kan der ske tekniske og fortolkningsmæssige problemer(31). Vi har haft klare instruktioner om transskriptionsprocedurer og formål, hvilket er en nødvendighed, da interviewene skal krydssammenligne(31). Vi valgte, at hele interviewet skulle gengives ordret, og alle interview blevet udført nøje efter transskriptionsregler(bilag 9). Da der kan komme forskellige skriftlige dokumenter af samme mundtlige interview, er der foretaget reabilitetskontrol ved, at alle interviews er blevet transskriberet af to gruppemedlemmer, hvorefter alle var til stede, mens de blev vurderet og sammenlignet med hinanden samt med det båndede interview(31). Dette er gjort for at sikre gyldigheden, og for at sikre, at transskriptionen fra tale til skrift er så ens som muligt(50). MH Etiske overvejelser Der er taget udgangspunkt i Helsinkideklarationens(51) og fysioterapifagets etiske retningslinjer(52). Vi har sikret opbevaringen af bånd og udskrifter, og efter endt transskribering blev lydoptagelserne slettet(51). Informanterne udgiver information om deres tanker og følelser, og derfor undersøgte vi om etisk godkendelse var nødvendig.interviewene foregik i Norge, men vores uddannelse er i Danmark, og derfor overvejede vi, at søge om godkendelse i begge lande. Vi var i kontakt med REK (Regionale komiteer for medicinsk og helsefaglig forskningsteknik)(53). Her blev vi informeret om, at projekter, som man kalder kvalitetsforbedring ikke behøver at skulle igennem komiteen, og at det kun var nødvendigt, at de blev godkendt af vores uddannelsessted. Det er vigtigt, at informanterne føler sig trygge, når de skal fremstille deres tanker og følelser(54). I værste fald kan informanterne fremstille sig selv på en måde, som de ikke ønsker, og fortælle mere, end de som udgangspunkt havde planlagt(54). Derfor er informeret samtykke et krav(bilag 5, bilag 6) i kvalitativ forskning(31). Dette betyder, at studiets formål og arbejdsmetoder skal afklares med informanterne(46). Information skal forblive anonym, og informanterne skal til en hver tid kunne trække sig(31). AD 27

28 Analyse og resultater I den følgende analyse behandles udsagnene fra enkeltinterviewene gennem meningskondensering og meningsfortolkning. Beskrivelse af analysemetode Analysen er udført og diskuteret af alle gruppens medlemmer, hvilket betyder at alles forståelse og fortolkning er taget i betragtning, og dette giver en nuanceret analyse(31). Der er brugt meningskondensering, som er inspireret af Steinar Kvales analysemetode(31). Meningskondensering er centralt for hermeneutiske tilgange, der har fokus på beskrivelse og fortolkning af indholdet(31). Kvales analysemetode består af 5 trin(31): 1. Gennemlæsning af interviewet for at opnå en fornemmelse af helheden. 2. Forskeren bestemmer de naturlige betydningsenheder som de udtrykkes af informanterne. 3. Det tema, der dominerer en naturlig betydningsenhed udtrykkes så kort og fordomsfrit som muligt. 4. Der stilles spørgsmål til betydningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål. 5. De væsentlige temaer knyttes sammen i et deskriptivt udsagn. Vi er inspireret af Kvale, men vi har valgt ikke at følge alle trin. Vi har fravalgt trin 3, fordi vi ønsker, at analysen og resultaterne skal være så autentiske som muligt. Ved at forkorte betydningsenhederne mener vi, at der er mulighed for at noget af meningen går tabt, og/eller at man mister noget af nærheden til informanterne. Trin 5 er ligeledes fravalgt, og erstattet med meningsfortolkning(31), da vi gennem fortolkning søger en udvidelse af meningen. Vi har i stedet for trin 3 og 5 valgt, at analysere på følgende måde: 1. Gennemlæsning af transskriberinger 2. Fund af naturlige betydningsenheder 3. Farvekodning af naturlige betydningsenheder efter hovedkategorier o Hovedkategorier deles op i underkategorier o De relevante naturlige betydningsenheder trækkes ud og sættes i tabeller 4. Der stilles spørgsmål til betydningsenhederne ud i fra undersøgelsens specifikke formål 28

29 5. Meningsfortolkning Transskriberingerne blev læst, hvilket gav en fornemmelse af helheden, og ud fra dette er der fundet naturlige betydningsenheder(31). Hovedkategorierne var allerede valgt i interviewguiden, og de er valgt på baggrund af, at de er centrale for at kunne besvare, hvordan fysioterapeuter italesætter body image samt hvilken betydning dette har for kvinder efter fødsel. For at kunne skille hovedkategorierne fra hinanden i transskriberingen, er de kodet ved hjælp af farver. Udsagn, der omhandler body image blev markeret med rød, udsagn der omhandler kommunikation blev markeret med grøn og udsagn der omhandler kvinder efter fødsel som gruppe blev markeret med blå. Uddybende eksempel findes i bilag (bilag 11). Efterfølgende er hovedkategorierne delt op i underkategorier, se figur 2. 29

30 Figur 2: Hoved- og underkategorier i analysen. Egen definition gælder både kvinders og fysioterapeuters definition af body image. Generelt om body image dækker informanternes opfattelse af body image. Body Reality, er hvordan man fysisk ser ud(20). Body ideal er hvordan, man ønsker at se ud(20). Begreberne er fra Bob Price s teori(20). Der er trukket relevante naturlige betydningsenheder ud fra hoved- og underkategorierne, og der er lavet to tabeller, en til kvindernes(bilag 12) og en til fysioterapeuternes udsagn(bilag 13). På den måde er udsagnene stillet op mod hinanden, hvilket gør analysen mere overskuelig. Til venstre i tabel ses de valgte hovedkategorier, og i kolonnen til højre for denne ses deres underkategorier. Herefter stilles der spørgsmål til betydningsenhederne ud fra projektets problemformulering. I det sidste trin af analysen blev resultaterne meningsfortolket(31). RT Meningsfortolkning Analysen vil blive meningsfortolket med en hermeneutisk tilgang, og med baggrund i de tre hovedkategorier: Body image, Kvinder efter fødsel som gruppe og kommunikation, og med afsæt i studiets teori: Bob Prices body image teori, teori om kvinder efter fødsel, teori om kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel samt generel teori om valg af ord i forhold til påvirkning af relationen mellem patient og sundhedsprofessionel. Bob Price s teori Alle informanterne definerede body image som udseende, men der var flere nuancer af begrebet. Fysioterapeut 2(F2) siger, at det handler om hvordan man ser sig selv, men konkluderer med, at det handler om udseende. Deres udsagn viser, at alle informanter definerer body image som body reality. Kvinde 1(K1) nævner dog, at det også handler om hvordan man ønsker at se ud, hvilket viser, at hun lægger vægt på body ideal i sin definition. Ingen af kvinderne var specielt tilfredse med deres kroppe. De siger, at det ikke er noget, som de tænker på i hverdagen, men da kvinde 2(K2) udtalte: jeg skulle gjerne se annerledes ut, kan det tyde på, at hun alligevel tænker over sit udseende. Dette kan betyde, at hendes negative opfattelse af egen krop kan resultere i et dårligere body image. Derved bliver der 30

31 ifølge Price spænding mellem body ideal og body reality, da realiteten ikke stemmer overens med idealet(20). Spændingen påvirker kvindens body image, og spændingen kan udlignes ved hjælp af copingstrategier samt støtte fra omgivelserne(20). K2 fortæller, at hun har veninder, der er blevet treningsgale(bilag 12) efter fødsel. Dette er igen i overensstemmelse med Price, da han nævner, at ændringen af kroppen også har konsekvenser for hvordan verden ser dig(20). Dog er det usikkert hvorvidt veninden til K2 er blevet treningsgal, men opfattelsen af hende er forandret, og hun er tillagt en egenskab med tanke på, at hun ikke længere er den samme. Opsummering Alle informanterne definerede body image som udseende, og der var flere nuancer af begrebet. Kvinderne sætter pris på fysioterapeuternes råd, og de mener, at det er vigtigt, at der er en god kontakt, som bygger på tillid og forståelse. AD Kvinder efter fødsel I interviewet kom det frem, at fysioterapeuterne mener, at kvinder ofte har urealistiske forventninger til hvordan deres kroppe skal se ud efter fødsel. Fysioterapeut 1(F1) siger: de tror det er et stort press fra omgivelsene også tror jeg at mange har store forventninger og krav til seg selv når det gjelder å komme raskt tilbake i gammel form da, når det gjelder utseende (bilag 13). Lignende resultater er kommet frem i forskning, hvor kvinder forventede, at de hurtigt ville vende tilbage til sin tidligere krop, hvilket blandt andet resulterede i, at deres body image blev dårligere(3,4). I sammenhæng med ovenstående, er det vigtigt at lægge mærke til, at et dårlig body image ofte er påvirket af negativ social sammenligning(1), og en modsætning mellem en kvindes body image og det socialt konstruerede ideal kan resultere i, at man bliver utilfreds med sin krop(2,3). F1, der også arbejder på et træningscenter, siger at hun møder kvinder, som allerede træner to dage efter fødsel, og som er utålmodige efter at træne(bilag 13). Hun mener, at kvinderne ikke venter det anbefalede tidsrum, fordi de føler et pres i forhold til at opnå et bestemt kropsideal. K1 fortæller også, at alle i hendes barselsgruppe var meget fokuseret på 31

32 træning, men at hun havde det fint med sig selv. Dog skal det nævnes, at hun siger, at hvis hun havde taget på, så havde hun sikkert været mere optaget af træning og krop. Jeg tror ikke man skal skal tenke på vekten når man er gravid(bilag 12), siger K1, og dette er i overensstemmelse med hvad den eksisterende teori på området hævder. Teorien siger, at en vægtøgning er accepteret under graviditeten(4), og kvinder følte, at de var fritaget fra de kropslige idealer(4). Der var først efter endt graviditet, at de ikke længere følte, at de havde en undskyldning for en forandret krop(25). Begge kvinderne er enige i dette. K1 siger: jeg synes ikke selve gravidmagen var noe slitsom(bilag 12). Der var kroppen i tiden efter graviditeten, som var svær at forholde sig til. Fysioterapeuterne kommer ikke ind på emnet. Årsagen til dette kan være, at der ikke blev spurgt ind til dette af intervieweren, eller fordi de havde fokus på perioden efter fødsel og ikke selve graviditeten. Begge fysioterapeuter bruger ord som usikker, skummelt og uvant om perioden efter fødsel. De nævner også, at dette er en sårbar og påvirkelig gruppe. F2 siger: Det er den delen av livet hvor du tar til deg, eller hvor det er vanskeligst og ikke la seg påvirke, og derfor er det viktig å bruke få ord. Også når du bruker få ord, er det viktig å tenke over hvilke ord du bruker (bilag 13). Forskning viser resultater, der er i overensstemmelse med dette. For eksempel siger en undersøgelse, at kvinder oplever perioden efter fødsel som stressende og skræmmende(23). Fysioterapeuterne udtaler sig på vegne af deres patienter, men de er begge mødre, og de har selv erfaringer fra tiden efter fødsel, og dermed et grundlag for at udtale sig om dette. Fysioterapeuterne udtaler sig om kvinderne som en gruppe, og dette kan skyldes, at de har en forforståelse, hvilket resulterer i generalisering. Det er imidlertid interessant, at kvinderne ikke bruger ord som usikker og skummelt om tiden efter fødsel. En årsag til dette kan være, at de ønsker at fremhæve de positive aspekter ved tiden efter en graviditet, og/eller at der ikke er blevet spurgt direkte ind til dette i interviewet. Opsummering Ud fra teorien og fysioterapeuternes udsagn fremgår det, at kvinder efter fødsel er en påvirkelig gruppe, og derfor er det vigtigt at bruge få, men relevante ord. MH Vigtigheden af kommunikationen 32

33 Fysioterapeuterne mener, at der mangler viden om kommunikationen mellem patient og sundhedsprofessionel samt om hvordan der kommunikeres. F2 siger, at fysioterapeuter kan blive bedre til forebyggende samtaler, og at man som faggruppe bør give den samme information. Da begge mener, at der mangler viden kan det tolkes som, at de mener, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på dette. Der ses ikke entydighed mellem dette og Kim Jørgensen, da der ifølge bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle ses en tendens til, at kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel får mere opmærksomhed i sundhedsvæsenet(15) Ydermere mener F2, at andre faggrupper, som for eksempel jordmødre, bør have større fokus på kommunikation om body image med kvinder efter fødsel, da det er vigtigt, at gravide er forberedt på de forandringer, der sker med kroppen. K2 siger, at fysioterapeuterne kommer med gode råd. Hun nævner, at det er vigtigt, at de har en god kontakt, for så bliver tilliden større. Body image er et sårbart emne, men kvinderne føler, at fysioterapeuterne er de rette at tale med(20). K1: jeg hadde blitt mer lei meg hvis jeg ikke hadde blitt møtt med forståelse, hvis jeg var misfornøyd med kroppen min og jeg ikke hadde blitt møtt med forståelse på hvorfor jeg var misfornøyd med kroppen min (bilag 12). Begge fysioterapeuterne er bevidste om, at der ofte sker en negativ ændring med kvinders body image efter fødsel, og F2 mener, at kommunikasjon kan styrke body image(bilag 13) hos kvinderne. Dette stemmer overens med en undersøgelse, der viste, at kvinders body image kan være forringet i perioden efter fødsel, og at kvinder derfor kan have behov for særlig støtte(4). Ovenstående indikerer, at det ville det være relevant, at alle fysioterapeuter inddrog kommunikation om body image. F1 bruger gentagende gange sig selv som eksempel, og hun forsøger at finde lighedspunkter mellem sig selv og patienten. Dette kan ses i forhold til relationen Jeg-Du-Sløret Sympati, og ifølge den, kan der ske det, at den sundhedsprofessionelle ikke prøver at forstå patientens perspektiv, og at hun søger efter dét, hun forventer, ud fra sin forforståelse(26). Hvis sundhedsprofessionel og patient har forskellige erfaringer, så kan kontakten mellem dem blive umulig at etablere(26). I tilfælde hvor en stram mave er vigtig for patienten, mens en stærk bækkenbund er vigtig for fysioterapeuten, kan det medføre, at man som sundhedsprofessionel minimerer betydningen af patientens oplevelser(26). Det er kun i forhold til interviewet med F1, at der er eksempler på denne relation, og det er ikke denne som karakteriserer kommunikationsrelationen generelt i interviewene. 33