Sundhedsstrategisk Forum Referat Møde den 11. januar 2012

Transkript

1 Sundhedsstrategisk Forum Referat Møde den 11. januar 2012 Dagsorden Sager til behandling 1. Godkendelse af dagsorden 2. Oplæg om den regionale økonomi og styring v/ Per Busk 3. KL s projekt: det nære sundhedsvæsen 4. Politisk konference om det borgernære sundhedsvæsen 5. Oplæg: Den Danske Kvalitetsmodel 6. Udviklingen i den kommunale hjemmesygepleje 7. Midtvejsevaluering af samarbejdet med Region Syddanmark 8. Årsrapport 2011 fra Fælleskommunalt Sundhedssekretariat 9. Opsætning af hjertestartere uden for sygehuse fælleskommunal holdning 10. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark 11. Status for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme Opfølgning på Kræftplan III og nedsættelse af tværsektoriel kræftarbejdsgruppe vedr. rehabilitering og palliation 13. Tilbagemelding vedr. etablering af fælles databaser med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling 14. Orientering om konference om udvikling og harmonisering af tilbud til den psykiatriske patient 15. Punkter til næste møde 16. Eventuelt Tidspunkt Onsdag den 11. januar 2012 kl Sted DGI-huset Vejle Mødelokale 3, 1. sal. Willy Sørensens Plads Vejle Referent Bruno Langdahl Mødeplan 2012 Torsdag den 29. marts 2012, kl Tirsdag den 26. juni 2012, kl Onsdag den 12. sept. 2012, kl Torsdag den 8. nov. 2012, kl Øvrige sager på Det Administrative Kontaktforums dagsorden - Medicinafstemning på sygehusene samt status for Fælles Medicinkort, FMK - SPIR Patient@home - Orientering vedr. projekt om forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis Side 1 af 19

2 Deltagere Sundhedschef Michael Bjørn, Assens Kommune Sundheds- og omsorgsdirektør Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune (formand) Direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked Karen Heebøll Fredericia Kommune Direktør for voksen og sundhed, Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune Direktør Marianne Rasmussen, Kerteminde Kommune Sundhedschef Helle V. N. Rasmussen, Kolding Kommune Direktør for Sundhed og omsorg Mie Pedersen, Langeland Kommune Chefkonsulent Flemming Lassen, Nordfyns Kommune Sundhedschef Mette Bill Ladegaard, Nyborg Kommune Direktør for ældre og handicap Helene Bækmark, Odense Kommune Sundhedschef Marianne Horstmann, Svendborg Kommune Senior- og Sundhedschef Bente Larsen, Sønderborg Kommune AC-fuldmægtig Louise Weissenborn, Sønderborg Kommune Sundhedschef Knud Matzon, Tønder Kommune Direktør for Social og Sundhed. Erling S. Pedersen, Varde Kommune Sundhedschef Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune Sundhedschef Anne Heise, Ærø Kommune Direktør for Sundhed og Omsorg Jakob Kyndal, Aabenraa Kommune Chefkonsulent Morten Karlsbjerg, KKR Syddanmark Formand for Fælleskommunal Økonomigruppe, Søren Lorenzen Konsulent Ditte Cramon, Odense Kommune Sundhedschef Marianne L. Hansen, Vejen Kommune Konsulent Bruno Langdahl, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Konsulent Gitte Duelund Jensen, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Afbud: Social og Sundhedsdirektør Lars Møgeltoft Poulsen, Billund Kommune Sundhedschef Jette Færk, Fanø Kommune Sundhedschef Steen Dokkedahl, Faaborg-Midtfyn Kommune Socialdirektør Kate Bøgh, Middelfart Kommune Direktør Carsten V. Lund, Vejen Kommune Leder af sundhedsstrategisk team Britta Boel, Esbjerg Kommune Side 2 af 19

3 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. SAGER TIL BEHANDLING 2. Oplæg om den regionale økonomi og styring v/ Per Busk Regional Økonomistyring I udgangspunktet og på landsplan er der skabt parallelitet mellem de respektive økonomiaftaler mellem Regeringen og hhv. DR og KL. Det medfører, at kommunerne for et givent år kender den overordnede og forventede ramme for den regionale vækst og dermed også de budgetmæssige konsekvenser for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Gennem de sidste 4-5 år har kommunerne i Region Syddanmark imidlertid kunne konstatere en betydelige variation i aktiviteten/den aktivitetsbestemte medfinansiering såvel mellem årene som mellem sygehusenhederne og dermed også kommunerne. a) Hvilke styringsmæssige paradigmer gør sig gældende i Region Syddanmark og hvordan påvirkes aktiviteten og dermed den aktivitetsbestemte medfinansiering på hvert SOF område? b) Udviklingen i det samlede sundhedsvæsen forudsætter, set med en kommunal synsvinkel, at der kommer højere fokus på effektstyring. Hvordan vil Region Syddanmark gå fra et styringsparadigme baseret på produktivitet til mere effektstyring? Ledelsesinformation Kommunerne har et konkret behov for oplysninger og input om aktivitetsudviklingen fordelt på sygehusenheder/sof, herunder forventninger til Region Syddanmarks regnskab for 2011 og budget for Der efterspørges eksempelvis løbende opdateringer (kvartalsvis) af de enkelte sygehusenheders forventning til aktivitetsniveauet, som følge af kapacitetsmæssige omprioriteringer og produktivitetsstigninger. Endvidere savner kommunerne oplysninger om niveauet for manglende registreringer på de enkelte sygehusenheder, da det erfaringsmæssigt påvirker de kommunale prognoser betragteligt. c) I hvilken grad kan Region Syddanmark bidrage med relevant og rettidig ledelsesinformation til den kommunale økonomistyring af den aktivitetsbestemte medfinansiering? Reform af aktivitetsbestemt medfinansiering Med reformen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet øges den aktivitetsbestemte del af medfinansieringen betragteligt. Omlægningen af det tidligere grundbidrag til øgede takster og højere betalingslofter falder hovedsageligt inden for det somatiske område. Dette øger behovet for tæt dialog og rettidig ledelsesinformation idet risikoen for udsving i den kommunale medfinansiering er mere evident end tidligere. For at give kommunerne noget budgetsikkerhed er der indført et samlet loft over den kommunale medfinansiering i hver af de 5 regioner. Kommunal medfinansiering over loftet tilfalder staten og tilbageføres til kommunerne efter DUT princippet. d) Hvordan påvirker indførelsen af medfinansieringsloftet den regionale økonomistyring? e) Hvilken betydning får det, set i et regionalt perspektiv, at kommunerne får adgang til data på individniveau? Side 3 af 19

4 Implementering af FAM / Akutcentre Med de foreløbige beskrivelser af FAM / Akutcentre lægges der op til en væsentlig ændring i behandlingsforløbet for en stor gruppe patienter, med heraf afledte konsekvenser for såvel den aktivitetsbestemte medfinansiering som for den kommunale pleje. Med fokus på den aktivitetsbestemte medfinansiering vil det være relevant for kommunerne at få kendskab til hvilke ændringer i aktiviteten, der forudsættes i den regionale planlægning, herunder - kvantificering af omlægning fra stationær til ambulant behandling - forventninger til aktiviteten når FAM/Akutcentre er implementeret - tidshorisont for implementering opgjort på SOF. - forskydning af opgaver mellem sygehuse og praksissektor f) Hvilke aktivitets og økonomiske forudsætninger arbejder Region Syddanmark med i planlægningen af Akutcentre? Forskelle i serviceniveau / registreringspraksis En tilbagevendende drøftelse i kommunalt regi er, at der mellem kommuner, SOF er og landsdele kan konstateres forskelle i serviceniveau og registreringspraksis med heraf afledte konsekvenser for økonomistyringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Konkret kan nævnes forskelle mellem sygehusenes praksis for at kode som hoved- eller bidiagnose, sondring mellem ambulant undersøgelse og indlæggelse (aktualiseres ved Akutcentre) og problematikken omkring genindlæggelser ved overflytning til specialiseret eller andet sygehus. g) Hvordan sikrer Region Syddanmark et ensartet serviceniveau? - drøfter oplæg fra Per Busk Direktør Per Busk holdt oplæg om Region Syddanmarks økonomi og styring. Per Busk fremhævede, at Region Syddanmark har en stabil fornuftig økonomistyring og har overholdt økonomiaftalen med regeringen i regionens levetid, mens der dog har været udfordringer på sygehusniveau. Alle regionens sygehuse kommer ud af 2011 med budgetoverholdelse. Sygehusstrukturen ligger samtidig fast, idet Region Syddanmark har fået tilsagn på alle projekter fra staten. Mens der i de første år af regionernes levetid har været et historisk stort råderum for sygehusområdet, er der lagt strammere forudsætninger ind i økonomiaftalen for , der har en generel vækstramme på 3% - de 2% skal findes på effektiviseringer. Medfinansinering ud over regionernes loft tilbageføres til kommunerne via DUT. Per Busk udlagde scenariet som en de facto rammestyring, hvor den særlige udfordring er, at det udvidede fri sygehusvalg betyder, at man risikerer, at kapacitetsreduktioner blot vil udløse udgifter til de private udbydere da væksten tidligere har ligget på 6-7 %, er der tale om en betydelig opbremsning. Side 4 af 19

5 Regionen belønner fortsat sygehusene for meraktivitet for at give et incitament til korte ventelister, og som udgangspunkt etableres der ikke et loft. Samtidig er der et krav til stigning i produktionen på 2% differentieret efter sygehusenes initiale niveau. Den akutte del, herunder FAM, rammestyres. Per Busk fremlagde Region Syddanmarks initiativer som respons på de ændrede rammevilkår med udgangspunkt i overgangen fra et aktivitets- til et kvalitetsfokus. Blandt andet indføres der en korrektionsfaktor i afregningen med sygehusene ud fra antallet af kontakter pr. patient (CPR-creep). Per Busk præsenterede afslutningsvist reviderede prognoser for den kommunale medfinansiering. Den kommunale medfinansiering stiger med ca. 60 mio. kr. i løbende priser, svarende til 2,3% i Prognoserne skal tages med et kraftigt forbehold, da registreringsprocessen endnu ikke er afsluttet. Det forventes, at en endelig opgørelse er tilgængelig i begyndelsen af februar, hvor kommunespecifikke data også vil være tilgængelige. Under den efterfølgende drøftelse fremkom følgende kommentarer: - Differentieringen omkring sygehusenes produktionskrav betyder, at kommunerne oplever varierede effekter på medfinansieringen. - Der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan Region Syddanmark kan holde økonomiaftalerammen, når sygehusene fortsat belønnes for meraktivitet. - CPR-creep kan også belyse forskelle mellem de medicinske afdelinger. Der bør være fokus på tryghedsbesøg. - Der bør sikres en ensartet registrering på sygehusene. Ellers rammes kommunerne vilkårligt på medfinansieringen. Et sikkert vidensgrundlag er desuden nødvendigt for en rationel kapacitetstilpasning. Sundhedsstrategisk Forum tog orienteringen til efterretning. 3. KL s projekt: det nære sundhedsvæsen Efter Jan Trøjborgs oplæg på KKR Syddanmarks møde den 9. november 2011 om udviklingen af det nære sundhedsvæsen, har der været en proces, hvor KKR Syddanmarks 22 kommuner og de kommunale medlemmer af det regionale Sundhedskoordinationsudvalg har udarbejdet et bidrag til KL s udspil om en strategi for det borgernære sundhedsvæsen. Bidraget er sendt til KL den 6. december Arne Nikolajsen og Jakob Kyndahl vil på mødet give en mundtlig status på arbejdet i KL s direktørgruppe. - drøfter status og den videre varetagelse af fælleskommunale syddanske interesser. Bilag KKR Syddanmarks bidrag til KL s strategi for det nære sundhedsvæsen, 6. dec Side 5 af 19

6 Arne Nikolajsen og Jakob Kyndal redegjorde for arbejdet i KL s direktørgruppe vedr. det nære sundhedsvæsen. Der foreligger endnu ikke et samlet udkast, men foreløbigt tyder det på, at KKR Syddanmarks bidrag har haft en positiv effekt. Det gælder bl.a. spørgsmålet om incitamenterne i medfinansieringsmodellen og kommunernes mulighed for at påvirke medfinansieringen, diagnosespecifikke pakkeforløb og at det borgernære sundhedsvæsen, herunder forebyggelsesindsatsen, er fundament for det samlede sundhedsvæsen. Når det er muligt, formidles det foreløbige udkast til Sundhedsstrategisk Forum. Morten Karlsbjerg oplyste, at Jan Trøjborg gæster KKR Syddanmark den 23. januar 2012 og orienterer om det foreløbige udspil. Under den efterfølgende drøftelse blev der udtrykt anerkendelse af KL s initiativ om det nære sundhedsvæsen. Samtidig blev der stillet spørgsmålstegn ved det overvejende fokus på den ældre medicinske patient. To audits fra Sygehus Lillebælt peger i retning af, at den akutte patient ofte er en midaldrende enlig mand med en psykiatrisk diagnose eller en misbrugsproblemstilling. Sundhedsstrategisk Forum tog orienteringen til efterretning. 4. Politisk konference om det borgernære sundhedsvæsen I forbindelse med Sundhedsstrategisk Forums godkendelse af forummets egen strategi for blev det besluttet, at der skal afvikles en politisk konference om udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen med udgangspunkt i strategien. Formandskabet har drøftet tilrettelæggelsen af konferencen, og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har på den baggrund i december 2011 sendt invitationer ud til Sundhedsstrategisk Forum og byrådspolitikere med interesse for sundhedsområdet. Formandskabet har udarbejdet vedlagte forslag til program for konferencen. - Godkender forslag til program for politisk syddansk konference om det borgernære sundhedsvæsen Bilag - Forslag til program: Syddanske perspektiver på det borgernære sundhedsvæsen (eftersendes) Under drøftelsen af udkastet til programmet fremkom følgende bemærkninger: - Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse også på det politiske niveau af det nære sundhedsvæsens rolle, opgaver og fremtidige udfordringer. - Borger- og patientcases, som illustrerer principperne i det nære sundhedsvæsen, kan være et vigtigt kommunikativt redskab. Sundhedsstrategisk Forum godkendte forslag til program for konference om syddanske perspektiver på det borgernære sundhedsvæsen. Side 6 af 19

7 5. Oplæg: Den Danske Kvalitetsmodel På Sundhedsstrategisk Forums møde den 28. oktober 2011 blev det besluttet, at forummet på næstkommende møde skal drøfte Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på baggrund af oplæg om forholdet mellem DDKM og kommunerne. På mødet vil afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL, holde oplæg om DDKM s historik med fokus på kommunernes rolle, KL s og kommunernes involvering og position i DDKM samt baggrunden herfor og give bud på kommunale muligheder og udfordringer i DDKM-rammen. I Kolding Kommunes sundhedsafdeling arbejdes der hen mod akkreditering efter DDKM af genoptrænings-, sundhedsplejerske- og tandplejeområdet i november På mødet vil Kolding Kommune holde oplæg om, erfaringer samt resultatforventninger i forhold til kommunernes muligheder i DDKM. - tager oplæggene til efterretning. - drøfter de kommunale interesser i forhold til DDKM og afsøger muligheden for en fælleskommunal position. Bilag Notat: De kommunale IKAS-standarders status og udbredelse. Erling Friis Poulsen holdt oplæg om DDKM s historik med fokus på KL og kommunernes rolle. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som drifter DDKM, blev etableret i 2005 på initiativ af Amtsrådsforeningen og ministeriet. KL sikrede sig fra begyndelsen en observatørpost i IKAS bestyrelse i forventning om, at kommunerne ville blive en vægtigere aktør på sundhedsområdet. Efter opgave- og strukturreformen valgte KL i forbindelse med en økonomiaftale at skabe grundlaget for at kunne være fuldt medlem ved et årligt bidrag fra kommunerne på 7 mio. kr. Ambitionen med DDKM har fra begyndelsen været, at sundhedsvæsenet skal kunne måle sig internationalt, men på en måde som er tilpasset den danske model. DDKM er frivillig for kommunerne, og der er ikke tilført midler til en kommunal implementering. Den forrige regering prioriterede implementeringen af modellen på sygehusene med 375 mio. kr. En implementering i de 98 kommuner er ikke mindre kompleks. Erling Friis Poulsen anførte, at DDKM har haft en positiv udvikling, hvor flere af de sygdomsspecifikke standarder til kommunerne er gledet ud og opfordrede til, at flere kommuner får erfaringer med modellen med en forventning om, at det koster ledelsesressourcer og mandetimer. Der er dog en vis spænding mellem en række af de organisatoriske standarder og den kommunale ledelsesret, som bør have opmærksomhed. Flere af standarderne kan indarbejdes i sundhedsaftalen, eller akkreditering på et område kan være en del af en politisk vision. Der efterlyses samtidig kommunale surveyors til akkreditering efter DDKM. Side 7 af 19

8 Helle Rasmussen holdt oplæg om Kolding Kommunes arbejde mod akkreditering efter DDKM. Processen har vist sig at kræve flere medarbejderressourcer end oprindeligt antaget, men Helle Rasmussen fremhævede de ledelsesmæssige muligheder i DDKM samt god undervisning ved IKAS for de ledere og nøglepersoner, som skal bære implementeringen. Under den efterfølgende drøftelse fremkom følgende bemærkninger: - I sundhedsaftaleregi har den kommunale position hidtil været, at da vi ikke er DUT et for DDKM, kan vi ikke forpligte os på standarderne. Det bør fortsat være positionen. - Der bør udarbejdes business cases på implementeringen af DDKM i en kommune. - DDKM repræsenterer en nul fejls -kultur men den innovation, der er brug for ift. offentlige velfærdsydelser vil kræve, at der er plads til fejl. Behovet er ikke så meget kvalitetssikring som en dynamisk læringsmodel. - Det borgernære sundhedsvæsen skabes i en innovativ proces, som vil udvikle sig over en lang årrække. KL s kvalitetsstrategi er en bedre ramme for denne proces. Sundhedsstrategisk Forum fandt, at der ikke for nuværende er grundlag for en fælleskommunal position på området. I stedet kortlægger sekretariatet kommunernes igangværende initiativer, tilgange og forventning til DDKM med henblik på videndeling. 6. Udviklingen i den kommunale hjemmesygepleje Den kommunale ad hoc arbejdsgruppe om udviklingen i den kommunale hjemmesygepleje har udarbejdet vedlagte indsatskatalog. Formålet med et fælles indsatskatalog for sundhedsydelser i kommunernes hjemmesygepleje er at skabe et fælles udgangspunkt for forhandling med regionen i forbindelse med opgaveoverdragelse og det stigende pres herfor, som opleves i kommunerne. Det samlede materiale fra gruppen indeholder således: - Kortlægning af de opgaver, der allerede ligger i kommunerne - Beskrivelse af de opgaver der for nuværende ligger i gråzonen mellem region og kommune, og som der er pres for at kommunerne optager. - Synliggørelse af de opgaver, der jf. Sundhedsaftalerne aktuelt er aftalt afregning med regionen om Kortlægningen overdrages til KL som et bidrag til udviklingen af en strategi for det borgernære sundhedsvæsen. Henvendelse vedrørende opgaveflytning Sygehus Sønderjylland har sendt en henvendelse om opgaveflytning til behandling i Følgegruppen for SAM:BO. Formandskabet for følgegruppen vurderede ikke, at sagen hørte hjemme i denne følgegruppe. Sagen er sendt til Fælleskommunalt Sundhedssekretariat via Vejle Kommune, der har den kommunale del af formandskabet. Regionen har efterfølgende pr. mail til SOF sekretærer og formænd meddelt, at sagen sættes på dagsordnen i alle fire SOF er. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har meddelt regionen, at kommunerne ønsker en fælles drøftelse af sagen inden, hvorfor sagen ikke kan dagsordensættes førend efter den 11. januar Baggrunden for Fælleskommunalt Sundhedssekretariats mel- Side 8 af 19

9 ding til regionen er ikke den konkrete sags indhold og omfang (regionen skønner, at det vil dreje sig om ca. 2-3 patienter om året), men sagens principielle karakter og tætte sammenhæng med den kommunale undersøgelse af udviklingen i den kommunale hjemmesygepleje. - Drøfter kortlægningen af de kommunale hjemmesygeplejeopgaver, den fælleskommunale holdning til samarbejdet med regionen om opgaveudvikling samt de fælles udviklingsperspektiver - I lyset af ovenstående drøftelse, skal forummet drøfte håndtering af den konkrete henvendelse fra Sygehus Sønderjylland Bilag - Kortlægning og fremtidsperspektiver for opgaveudvikling i den kommunale hjemmesygepleje - Henvendelse fra Sygehus Sønderjylland, nov Sundhedsstrategisk Forum drøftede kortlægningen af opgaveudviklingen i den kommunale hjemmesygepleje og udtrykte anerkendelse af ad hoc arbejdsgruppens produkt. Under drøftelsen fremkom følgende bemærkninger: - Der er brug for, at der hurtigt udarbejdes en fælleskommunal strategi, som sikrer, at vi går i takt, så det ikke fra sygehusside kan anføres, at en given opgave udføres i en anden kommune. - Det indebærer samtidig, at kommunerne er indstillet på at justere ind til et fælles niveau. - Sundhedsaftalens tekst om opgaveoverdragelse udgør en ramme, som skal fyldes ud, hvad angår finansiering, det lægelige ansvar, definitionen af forlagt sygehusbehandling, almen sygepleje mv. - De alment praktiserende lægers holdning til opgaveudviklingen bør inddrages i det videre arbejde. Sundhedsstrategisk Forum tog beslutning om følgende initiativer: - Kortlægningen overdrages til KL med sigte på at kvalificere udspillet om det nære sundhedsvæsen. - Der udarbejdes en juridisk kvalificeret standardformulering, som kommunerne benytter, når sager om opgaveglidning opstår, der bl.a. skal sikre, at en kommunal varetagelse i enkelte tilfælde ikke betyder, at opgaver flyttes, og at der sker finansiering. Odense Kommune udarbejder denne formulering. - Sundhedsstrategisk Forums formandskab og sekretariatet udarbejder et udspil til en samlet strategisk ramme for håndtering af situationer, hvor opgaver ønskes flyttet fra regionalt til kommunalt niveau. Udspillet skal forholde sig til finansiering, det lægelige ansvar samt definitionen af forlagt sygehusbehandling, almindelig sygeplejefaglig viden og almindelige sygeplejeopgaver. De alment praktiserende læger bør inddrages i arbejdet. Henvendelsen fra Sygehus Sønderjylland, nov. 2011, benyttes som case for den strategiske ramme. Side 9 af 19

10 7. Midtvejsevaluering af samarbejdet med Region Syddanmark Formanden for Sundhedsstrategisk Forum har modtaget følgende henvendelse. KKR Syddanmark drøftede på sit møde den 9. november 2011 relationerne mellem de syddanske kommuner/kkr og Region Syddanmark. Baggrunden for drøftelsen var en aftale mellem KKR formanden og regionsrådsformanden om her midt i valgperioden, at foretage en helt uformel midtvejsevaluering af relationerne. På KKR mødet blev det bl.a. fremført, at en sådan midtvejsevaluering også bør inddrage de administrative fora i kommunerne, der samarbejder med regionen. Borgmestrene drøftede efterfølgende sagen med regionsrådsformanden på møde i Kontaktudvalget den 15. november KKR s formand Egon Fræhr pointerede i den forbindelse, at hensigten ikke var at lægge op til en større evaluering af relationen mellem region og kommuner, men en refleksion over, om der på nogle punkter er behov for justeringer i samspillet. Drøftelserne skal også ses i lyset af den nye regerings udmelding om en evaluering af den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Sundhedsstrategisk Forum, Socialdirektør Forum og Kredsen af kommunaldirektører er de tre administrative, kommunale fora, der har den tætteste og mest centrale relation til Region Syddanmark. Derfor vil vi med denne henvendelse bede om, at formændene for de tre fora giver en tilbagemelding til KKR formandskabet på følgende: 1. Hvordan fungerer relationen til Region Syddanmark generelt? Fungerer samarbejdet som det skal. Er der forhold organisatorisk, strukturelt eller andet som enten befordrer eller hindrer et konstruktivt samarbejde. 2. Er der forhold i samarbejdet som ikke fungerer optimalt, og som derfor bør tages op overfor regionen på politisk niveau? 3. Endelig vil vi også benytte lejligheden til at spørge Jer, om der er forhold i relationen i den fælleskommunale organisering herunder særligt forholdet mellem KKR og jeres direktørfora der kan optimeres med henblik på at styrke den fælleskommunale interessevaretagelse. - drøfter henvendelsen fra KKR formanden med henblik på en tilbagemelding til KKR. Sundhedsstrategisk Forum finder overordnet, at der er en god dialog med Region Syddanmark, som giver fælles resultater. Samarbejdsaftalen om borgerforløb, SAM:BO, den fælles it-strategi og den digitale understøttelse af samarbejdet kan fremhæves som særligt positive eksempler. Samtidig giver de forskellige interesser, dagsordener og styringsprincipper en række udfordringer for samarbejdet. Det gør sig bl.a. gældende ift. samarbejdet med almen praksis på regionalt niveau og muligheden for at indgå forpligtende aftaler og kapacitets- og aktivitetsstyringen på tværs af sektorgrænser. Der er fortsat behov for at styrke samarbejdet for at nå det fælles mål om at skabe mere sundhed for pengene. Side 10 af 19

11 8. Årsrapport 2011 fra Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Fælleskommunalt Sundhedssekretariat udarbejder hvert år en årsrapport for sekretariatets virke det forgange år. Årsrapporten vedlægges regnskabsaflæggelsen til behandling i KKR Syddanmark på møde den 21. marts Idet regnskab 2011 for sekretariatet endnu ikke er færdiggjort, forelægges Sundhedsstrategisk Forum alene årsrapporten. Regnskab 2011 sendes til behandling i forummet pr. mail inden videre behandling i Kommunaldirektørkredsen og KKR Syddanmark. - Godkender årsrapport 2011 for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat med henblik på forelæggelse i KKR Syddanmark. Bilag - Årsrapport 2011 for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat (eftersendes). Årsrapport 2011 for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat blev godkendt 9. Opsætning af hjertestartere uden for sygehuse fælleskommunal holdning Efter en høringsperiode har Sundhedsstyrelsen i nov udsendt den endelig rapport om opsætning af hjertestartere uden for sygehuse. Ansvarsfordeling mellem region og kommuner Opsætning og brug af hjertestartere er et grænseområde mellem flere både offentlige og private interessenter. Regionerne har ansvar for den præhospitale indsats, herunder ambulancetjenesten. Såvel regioner som kommuner har ansvaret for sundhedsberedskabet i krisesituationer. Kommunerne har ansvaret for en række sundhedsopgaver i medfør af sundhedsloven, herunder den borgerrettede samt dele af den patientrettede forebyggelse, men har ikke noget specifikt ansvar i relation til den præhospitale indsats. Dog skal der foregå en koordinering af beredskabet i henhold til det lovpligtige Sundhedsberedskab og Præhospitale udvalg som nedsættes i regi af regionerne, og hvor kommunerne er medlemmer. Desuden er der et betydeligt privat engagement vedr. hjertestartere som også er opstået på frivillig basis. Sundhedsstyrelsen anbefaler i rapporten, at for at øge effekten af hjertestartere i offentligt rum må det overvejes, at disse placeres: - på lokaliteter med høj risiko for forekomst af hjertestop, og følge de gældende nationale og internationale anbefalinger på området. - i tyndtbefolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, - velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, postkasser og lignende, og bør ledsages af et first-responder program - hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet Organiseringen af hjertestartere i samarbejde mellem region og kommuner I dag er der ikke som sådan et formaliseret samarbejde mellem region og kommuner vedr. opsætning af hjertestartere placeret uden for sygehuse. Der skal dog foregå en koordinering af beredskabet i det Sundhedsberedskab og Præhospitale udvalg. Udvalget skal koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Side 11 af 19

12 Arbejdsgruppen finder det oplagt, at regioner og kommuner drøfter hjertestarteropsætningen i dette udvalg. Desuden kan koordineringen af hjertestarteropsætning også tænkes organiseret eksempelvis som en del af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Arbejdsgruppen finder, at ovenstående samarbejder med fordel kunne indgå bl.a. i områder med relativt lange ambulanceresponstider. (Hjertestartere placeret uden for sygehuse, SST nov. 2011, side 28) I Syddanmark er kommunerne repræsenteret i det Sundhedsberedskab og Præhospital udvalg ved Beredskabschef Claus Lund, Middelfart Kommune. Udvalget bad den 22. juni 2011 Det Administrative Kontaktforum godkende kommissorium samt udpege medlemmer til den arbejdsgruppe, der skal udarbejde en koordineret Sundhedsberedskabsplan. Som kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen sidder Beredskabschef Claus Lund, Middelfart Kommune og Risikomanager Lisbeth Holm, Esbjerg Kommune. Sundhedsberedskabsplanlægningsarbejdet opstartes i september 2011 og afsluttes inden sommerferien drøfter behovet for en fælleskommunal holdning til opsætning af hjertestartere uden for sygehuse - drøfter den kommunale repræsentation i det Sundhedsberedskab og Præhospital udvalg Bilag - Beskrivelse af sammensætning og opgaver for Sundhedsberedskab og Præhospitalt udvalg Sundhedsstrategisk Forum finder ikke, at der er behov for en fælleskommunal holdning til opsætning af hjertestartere uden for sygehusene eller grundlag for, at kommunerne forpligter sig på en fælles aftale. Der udpeges en kommunal repræsentant til Sundhedsberedskab og præhospitalt udvalg via mail - sekretariatet indhenter forslag fra kommunerne. 10. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Af grundaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb fremgår det, at der indgås en samarbejdsaftale mellem kommunerne, almen praksis og sygehusene i Region Syddanmark om grundlag, roller og ansvar for de forskellige sektorer i forbindelse med den planlægning og intervention der foregår i familieambulatoriet. Samarbejdsaftalens grundlag og ansvarsfordeling skal gennem information og dialog medvirke til at sikre en samlet sundheds- og socialfaglig indsats overfor mor/forældre og barn i hele forløbet. På denne baggrund er der udarbejdet et udkast til aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. Aftaleudkastet er godkendt i følgegruppen for fødeplanen, og det er endvidere besluttet, at aftalen skal sendes til kommentering i kommunerne (via Sundhedsstrategisk Forum) og almen praksis (via Praksisudvalget), inden aftaleudkastet forelægges Det Administrative Kontaktforum. Baggrunden herfor er blandt andet, at aftalen har betydning for andre dele af den kommunale aktivitet end sundhedsplejen. Alle kommuner har mulighed for at indsende kommentarer til aftaleudkastet frem til 10. februar Herefter vil Følgegruppen Side 12 af 19

13 for fødeplanen revidere udkastet, hvorefter det forelægges Det Administrative Kontaktforum til godkendelse på mødet den 29. marts drøfter aftaleudkastet med særligt fokus på deling af kommunale opmærksomhedspunkter i den kommunale kommentering. - beslutter om der skal udarbejdes et fælleskoordineret høringssvar og i så fald udpeger ankerkommune. Bilag - Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. Der udarbejdes et fælleskoordineret høringssvar til aftalen. Kommunernes opmærksomhedspunkter sendes til Nordfyns Kommune, som er ankerkommune for opgaven. Sekretariatet udsender nærmere orientering om processen. 11. Status for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme 2011 Region Syddanmark tilbyder kommunerne i regionen rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme jævnfør Sundhedsloven. Ifølge regionens strategi for rådgivningen, der er godkendt i Sundheds-koordinationsudvalget, forelægges Det Administrative Kontaktforum en årlig status for de gennemførte aktiviteter i rådgivningen. Region Syddanmark har i perioden august december 2011 blandt andet: - Afholdt 12 temamøder, en nordisk konference og et politisk offentliggørelsesarrangement om den regionale sundhedsprofil med Sundhedskoordinationsudvalget som værter - Deltaget i fem forsknings- eller udviklingsprojekter, der skaber viden om indsatser på forebyggelsesområdet - Formidlet erfaringer med kommunale og regionale forebyggelsesinitiativer via det halvårlige tidsskrift Dialog om Forebyggelse og hjemmesiden Dialog-Net.dk - Udarbejdet en regional sundhedsprofil og ydet individuel rådgivning til en række kommuner om sundhedsprofilen De forskellige rådgivningsaktiviteter knytter sig til den regionale sundhedsprofil, patientrettet forebyggelse, fysisk aktivitet og mental sundhed, hvilket alle er prioriterede temaer i rådgivnings-strategien. Aktiviteterne har desuden omhandlet andre temaer, der er dagsordenssat af Sundhedsstyrelsen eller efterspurgt af kommuner i regionen. Region Syddanmark forelægger Det Administrative Kontaktforum en kort evaluering af rådgivningen i efteråret 2012 med henblik på at drøfte justeringer af emner i rådgivningsstrategien. - tager orienteringen til efterretning Bilag - Status for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme 2011 Side 13 af 19

14 Under drøftelsen fremkom følgende bemærkninger: - Sundhedslovens 119, stk. 3 vedr. regionens rådgivning af kommunerne er utidssvarende. Midlerne bør overføres til kommunerne. - Ofte er det mere relevant for kommunerne at trække på sygehusenes konkrete kompetencer. Sundhedsstrategisk Forum tog Status for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme 2011 til efterretning. 12. Opfølgning på Kræftplan III og nedsættelse af tværsektoriel kræftarbejdsgruppe vedr. rehabilitering og palliation I aftaleteksten fra Kræftplan III fremgår, at der afsættes 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til at understøtte et forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation i kommunerne og regionerne. Midlerne fordeles med 80% til kommunerne og 20% til regionerne efter bloktilskudsfordelingsnøglen. Udkast til forløbsprogrammet har været i høring fra den november 2011 og forventes endelig klar ultimo I den fælles nationale udmøntningsplan for Kræftplan III fra Sundhedsstyrelsen fremgår, at kommuner og regioner har ansvaret for implementering af forløbsprogramdelen for rehabilitering og palliation, og for at det forankres i næste runde sundhedsaftaler. Det fremgår også, at man derfor forventer, at Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) kommer til at spille en central rolle i arbejdet. Det fremgår endvidere, at det forventes, at der sker en lokal bearbejdning af forløbsprogrammet, hvilket med fordel kan ske i regi af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og almen praksis. Følgende milepæle er beskrevet i udmøntningsplanen: - I 4. kvartal 2011/1. kvartal 2012 drøftes forløbsprogramdelen for rehabilitering og palliation ved kræftsygdomme i SKU med fokus på at igangsætte implementering i regioner og kommuner - Sideløbende skal der ske en lokal drøftelse og politisk stillingtagen i de enkelte regioner og kommuner om anvendelse af de afsatte midler - Medio 2012 skal der i regi af hver SKU foreligge en plan for implementering af forløbsprogramdelen, hvor der dels fremgår en tidsplan, og dels den faktiske opgavefordeling mellem aktørerne i henholdsvis region, kommune og almen praksis - Ultimo 2012 skal implementeringen af forløbsprogramdelen være påbegyndt i regioner og kommuner. - I den nationale Task Force for kræft- og hjerteområdet under Sundhedsstyrelsen aftales nærmere vedr. tilbagemeldinger fra processen i de enkelte SKU er til Task Force, så der sikres national koordination og videndeling på tværs af regioner og kommuner. - godkender kommissorium med henblik på videre behandling i Det Administrative Kontaktforum. - udpeger hvilken kommune, der ønsker at varetage formandsposten i den tværsektorielle arbejdsgruppe herunder sekretariatsfunktionen. Den øvrige udpegning vil foregå efter den sædvanlige mailudpegningsprocedure. Bilag: - Patientforløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. - Forslag til kommissorium for tværsektoriel kræftarbejdsgruppe i Region Syddanmark. Side 14 af 19

15 Sundhedsstrategisk Forum godkendte kommissoriet med henblik på den videre behandling i Det Administrative Kontaktforum. Sundhedsstrategisk Forum udpegede Kirsten Myrup, Varde Kommune, som kommunal medformand for gruppen. Varde Kommune varetager ligeledes den kommunale del af sekretariatsfunktionen. De øvrige kommunale medlemmer udpeges via mail, idet sekretariatet indhenter forslag fra kommunerne. 13. Tilbagemelding vedr. etablering af fælles databaser med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling I grundaftalen om genoptræning fremgår det af afsnit 4.1 at region og kommuner vil samarbejde om at udvikle tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser. I den forbindelse er det også aftalt, at følgegruppen arbejder for, at der etableres fælles databaser til indrapportering af data vedr. genoptræningsforløbene med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling. Følgegruppen for genoptræning har nu vurderet på mulighederne for at igangsætte et arbejde for at etablere sådanne fælles databaser. Konklusionen fra følgegruppen er, at det for nuværende ikke er muligt at igangsætte et fælles arbejde for at etablere en sådan. Begrundelserne er følgende: - Det Administrative Kontaktforum har besluttet, at der ikke fortsat skal arbejdes på at udvikle fælles genoptræningsforløbsbeskrivelser. De allerede udarbejdede forløbsbeskrivelser bliver desuden ikke opdateret, og følgegruppen har som konsekvens heraf besluttet, at de nuværende tilgængelige forløbsbeskrivelser på områderne KOL, hjerte og amputation udgår. - Det er følgegruppens vurdering af beslutningen naturligt medfører, at det ikke giver mening at arbejde med etablering af fælles effektdatabase, hvis ikke der er enighed om at arbejde med genoptræningsforløbsbeskrivelser. Mulighederne for at registrere relevante data på tværs af sektorerne er begrænsede, da registreringspraksis ikke er ens i de forskellige kommuner og mellem sygehus og kommuner og der er ikke enighed om, hvilke testmetoder, der skal anvendes for at vurdere effekt af forskellige typer af genoptræning. - Der er stadig et generelt behov for at udvikle metoder til at vurdere effekt og arbejde med kvalitetsudvikling inden for genoptræningsområdet. Følgegruppen opfordrer derfor til, at man følger eventuelle projekter i andre regioner eller hvis der igangsættes (pilot)projekter i de lokale samordningsfora. Hvis Det Administrative Kontaktforum stadig ønsker at igangsætte et arbejde med at udvikle fælles databaser med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling, anbefaler følgegruppen, at der etableres et konkret projekt med et klart kommissorium, herunder definition af projektressourcer og økonomi. - drøfter følgegruppens indstilling om ikke at etableres fælles databaser til indrapportering af data vedr. genoptræningsforløbene med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling med henblik på videre behandling i Det Administrative Kontaktforum Sundhedsstrategisk Forum anbefalede følgegruppens indstilling til Det Administrative Kontaktforum. Side 15 af 19

16 Forummet finder, at videndeling på området fortsat er relevant. Vejle, Esbjerg, Kolding og Fredericia kommuner fremkommer med forslag til et sæt af fælles standarder for kommunerne til behandling på Sundhedsstrategisk Forum. 14. Orientering om konference om udvikling og harmonisering af tilbud til den psykiatriske patient Haderslev Kommune orienterer på vegne af Det Psykiatriske Samordningsforum Sønderjylland om en konference om udvikling og harmonisering af tilbud til den psykiatriske borger/ patient, der forberedes og afvikles i samarbejde med psykiatrien i Region Syddanmark. Konferencen planlægges til at finde sted i foråret På de seneste møder i Psykiatrisk Samordningsforum Sønderjylland var der enighed om, at formandskabet laver et oplæg til, hvordan kommunerne og regionen så tidligt som muligt inddrager hinanden i en dialog omkring den fremtidige harmonisering og de fremtidige udviklingstiltag på hele psykiatriområdet. Der laves en fælles konference for de 22 kommuner og den regionale psykiatri, hvortil der blandt andet udarbejdes og præsenteres en analyse for alle kommunerne, med inspiration fra analyserne som tidligere er udarbejdet i de sønderjyske kommuner og Esbjerg Kommune. Analysen skal på temadagen sammenholdes med den harmionisering og udvikling, som er politisk vedtaget for den regionale psykiatri. For at skabe en fælles tilgang til hvordan harmoniseringsprocessen for psykiatrien gennemføres bedst muligt, til gavn for det enkelte menneske med en sindslidelse, skal konferencen starte den nødvendige dialog mellem region og kommune. Desuden skal der være kommunale oplæg til inspiration for de øvrige deltagere, om eksempelvis erfaringer med udviklingsplaner på psykiatriområdet. Som bilag ligger en orientering om konferencen, der udsendes til chefer på social - og sundhedsområdet i de 22 kommuner i Region Syddanmark. - tager orienteringen til efterretning Bilag Forvarsel om Konferencen Udvikling og harmonisering af tilbud til borgere med psykiatri i Syddanmark Charlotte Scheppan redegjorde for initiativet, som Sundhedsstrategisk Forum gav sin opbakning til. For at sikre en fælleskommunal drøftelse forud for konferencen, dagsordensættes samarbejdet om udviklingen af psykiatriområdet på Sundhedsstrategisk Forums møde den 29. marts Der inviteres en repræsentant fra psykiatrien i Region Syddanmark til at indlede punktet med et oplæg om regionens psykiatriplan. 15. Punkter til næste møde - Udvikling og harmonisering af tilbud til den psykiatriske patient jf. pkt Eventuelt Intet til punktet. Side 16 af 19

17 ØVRIGE SAGER PÅ DET ADMINISTRATIVE KONTAKTFORUMS DAGSORDEN Medicinafstemning på sygehusene samt status for Fælles Medicinkort, FMK Flere kommuner har oplevet fejl på medicinområdet i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset. Det kan dels være i relation til den medicin borgeren får med fra sygehuset, dels i relation til informationer om den aktuelle medicinliste. Kommunerne har derfor udtrykt ønske om at blive orienteret om sygehusenes praksis for medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse. Medicinafstemning indgår som et af emnerne i Den Danske Kvalitetsmodel. På mødet vil overlæge Birgit Viskum, Kvalitetsafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, orientere om sygehusenes akkrediteringsstandarder for medicinafstemning samt erfaringerne fra et forskningsprojekt om medicinafstemning i praksis i forbindelse med akutte indlæggelser. Det Fælles Medicinkort, FMK, er ved at blive integreret i lægesystemerne i praksissektoren inkl. Lægevagten samt i sygehusenes edb-systemer og forventes i drift i løbet af Det forventes at kommunerne får integreret FMK i de elektroniske omsorgssystemer i løbet af Fælles Medicinkort er en fælles database med en aktuel oversigt over den enkelte patients samlede medicinordinationer. Det betyder, at sundhedspersoner i fremtiden vil kunne dele data frem for at udveksle data. På mødet bliver der givet en mundtlig orientering om FMK og status for udbredelsen af FMK. Til orientering SPIR Patient@home Region Syddanmark har den 18. november 2011 sammen med Syddansk Universitet, Odense Kommune, Welfare Tech Region, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og en række andre parter vundet et udbud af et såkaldt SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research), som udbydes i fællesskab af Det strategiske Forskningsråd (DSF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). SPIR platformen er karakteriseret ved et målrettet samarbejde mellem offentlige og private parter, som derved kan udnytte hinandens styrker og skabe et fælles grundlag for at løse væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Det konkrete udbud ligger inden for emnet intelligente samfundsløsninger og velfærdsteknologi. Side 17 af 19

18 Det syddanske SPIR-projekt har navnet Innovative Welfare Technology for the 21st Century. Projektet har til formål at udvikle velfærdsteknologier til gavn for virksomheder, patienter og sundhedssektor og vil understøtte udviklingen i sundhedssektoren i retning af flere ambulante behandlinger og udlæggelser til eget hjem opfulgt af hjemmemonitoreret behandling, pleje og/eller rehabilitering. Projektet har fire overordnede mål: - at sundhedssektoren kan øge behandlingskvaliteten og samtidig sikre en optimering af ressourcer, herunder i tværsektorielle samarbejder; - at patienter kan være engagerede ift. egen behandling og rehabilitering; - at private danske virksomheder får adgang til ny viden og procesværktøjer, der kan danne grundlaget for en stærk international markedsposition; og - at de involverede forskningsinstitutioner bliver styrket ved ny tværfaglig forskning, og adgang til testfaciliteter samt direkte samarbejde med virksomheder og sundhedssektor. Patient@home har et samlet budget på knap 189 mio. kr. Projektet støttes med 70 mio. kr. af DSF og RTI samt med 18,65 mio. kr. fra Region Syddanmarks regionale erhvervsudviklingsmidler. Hertil kommer 78 mio. kr. i medfinansiering fra indtil videre 29 virksomheder. Det resterende beløb udgøres af offentlige partneres egenfinansiering. Projektet løber fra 1. februar 2012 til 31. januar Projektets daglige ledelse varetages af projektets lead partner, professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet. Et projektsekretariat vil ligeledes blive etableret på Syddansk Universitet i tæt samarbejde med innovationsnetværket RoboCluster og UNIK-projektet. Projektets ledelse varetages i øvrigt af en bestyrelse og en direktion. Et internationalt advisory board skal sikre inddragelse af internationale erfaringer. Syddansk Universitet er lead partner i projektet. Herudover deltager Aalborg Universitet, DTU, Københavns Universitet, Osaka University (Japan), University of Arizona (USA), Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, Welfare Tech Region, DELTA, RoboCluster, Odense Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Kommune, Næstved Kommune, Region Syddanmark, Idéklinikken i Region Nordjylland samt 29 virksomheder. Herudover forventes inddraget i alt 500 virksomheder i netværksaktiviteter i løbet af platformens levetid. Til orientering. Side 18 af 19

19 Orientering vedr. projekt om forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis Med inspiration i det såkaldte Ebeltoft-projekt arbejder Sundhedsstaben i Region Syddanmark med planer om at gennemføre et 3-årigt forskningsprojekt om forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Målet med projektet er bl.a. at igangsætte en indsats, hvor fokus er på de mennesker, der har størst behov på baggrund af tidlig opsporing gennem identificering af risikofaktorer/screening, konkret gennem et spørgeskema udsendt fra patientens egen læge. Målet med projektet er endvidere at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem sundhedsvæsenets parter, ikke mindst når det handler om henvisninger fra almen praksis til kommunale tilbud. Med projektet forventes bl.a. en som minimum omkostningsneutral indsats med øget middellevetid blandt de deltagende personer til følge. Omdrejningspunktet for indsatsen er de praktiserende læger, men det vil være afgørende, at samarbejdet med kommuner og sygehuse fungerer optimalt, så der skabes sammenhæng og effektiv ressourceudnyttelse. Direktør Per Busk giver på mødet en kort præsentation af de foreløbige overvejelser vedr. projektet, herunder samarbejdet med kommunerne. Til drøftelse Side 19 af 19