Nyhedsbrev. # 162 Dato: 28. november 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Ungepakkens Nyhedsbrev # 162 Dato: 28. november 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: FINANSLOV 2014 BRUG FOR TUSINDEVIS AF FAGLÆRTE KORT UDDANNELSE FÅR UNGE I JOB KORT UDDANNELSE HJÆLPER SVAGE UNGE PÅ RETTE VEJ MANGE UNGE INDVANDRERE ER HVERKEN I JOB ELLER UDDANNELSE 4 PROFESSIONSHØJSKOLER LAVER LÆRINGSSPOR TIL NY NORDISK SKOLE Forskræp Tirsdag aften indgik Regeringen aftale med Venstre og Konservative om næste års finanslov. Ikke uden dramatik og også lidt overraskende. Loven har naturligvis længe været undervejs, og forliget gav kun overfladisk men signalpolitiske vigtige - ændringer i hele lovkomplekset. Således fremgår det af lovforslaget som vi har linket til at børne- og undervisningsministeriet stadig eksisterer Ungepakkens nyhedsbrev har gennemgået selv forliget for rigtige Ungepakkens Nyhedsbrevs-nyheder, men ikke fundet nogen. Det er derfor et uinteressant lovforslag. Vi tænker højt: Hmmm : det kommende år skal bare overstås, der sker ikke noget på området. På den anden side mon det går sådan? Skolereformen, Ny Nordisk Skole, Fleksuddannelsen mon ikke der sker lidt på disse områder i det nye år? Mon ikke 2014 bliver mindst lige så spændende som 2013 til dato har været? Næste udgave af Ungepakkens kens Nyhedsbrev kommer torsdag d. 5. december kl. 14.

2 Kilde: Finanslov 2014 Siderne omhandler Børne- og Undervisningsministeriets område. Vi har ikke fundet væsentlige forandringer, bemærkninger eller andet. De af Ungepakkens Nyhedsbrevlæsere, der finder relevante ændringer er meget velkomne til at kontakte os, så skal vi bringe det. ungdomsskole bliver nævnt få gange. Vi har fundet det mest interessante sted ( side 498): Kilde: =623838ea-fe8b-4db2-a815-b4a745bef790_668&newsguid=26e299d1-271b-44ec-b2ea- 08cc0e8be5eb_564&newscat=Opinion&newsversion= Brug for tusindevis af faglærte Fra 2014 og frem til 2017 skal der årligt optages flere elever inden for jern- og metalområdet, hvis industrien ikke skal mangle hænder. Fra og med næste år skal der optages dobbelt der ifølge DI s beregninger årligt optages så mange elever på industriens erhvervsuddannelser, hvis virksomhederne skal have tøjsmagere, smede, plastmagere og industri flere elever på uddannelser som værk- dækket deres forventede behov for faglærte teknikere, hvis virksomhederne skal kunne medarbejdere i Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri. - Derfor har vi sammen med Dansk Metal, 3F skaffe den kvalificerede arbejdskraft. - Det er nødvendigt for at bevare og udvikle og HK sat gang i indsatsen Hands-on, der produktion på dansk grund, og dermed for at blandt andet skal oplyse de unge om de skabe vækst og arbejdspladser. Virksomhederne efterspørger kompetente og motivere- en kampagne gør det ikke alene. Der er også mange muligheder inden for industrien. Men de unge med mod på udfordringer og lyst til behov for et markant løft af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Derfor opfordrer vi til, at gøre karriere. Og der er en uddannelsesgaranti, der sikrer, at de unge kan blive udlærte at den igangværende reform bl.a. fører til en og dermed få adgangsbillet til arbejde inden betydelig styrkelse af undervisningen, der for industrien og evt. videre uddannelse, siger samtidigt sikrer faglige udfordringer til alle, adm. direktør Karsten Dybvad, DI. der går i gang med en erhvervsuddannelse, Faglig udfordring for alle siger Karsten Dybvad. Det er inden for jern- og metalområdet, at der er størst behov. Fra 2014 og frem til 2017 skal

3 Kilde: -advisering &utm_id=5e0443f2-e1e afd8-32d0219d0495 Kort uddannelse får unge i job Se artikel i Momentum: Kort uddannelse hjælper svage unge på rette vej Den toårige erhvervsgrunduddannelse (EGU), der er målrettet de svageste og mest skoletrætte unge, sikrer beskæftigelse til 60 procent af de elever, som starter. Det er nogle af de mindst motiverede og mest Som en del af den kommende reform af erhvervsuddannelserne planlægger regeringen at indføre udfordrede unge, der starter på erhvervsgrunduddannelser (EGU) rundt omkring i landet. Alligevel en såkaldt flexuddannelse. Den skal henvende sig sikrer det toårige forløb, der blandt andet bygger til de unge, som ikke er i stand til at gennemføre på virksomhedspraktik, beskæftigelse for størstedelen af de udfordrede unge. Se også en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. Det skriver KL s nyhedsbrev Momentum. Kort uddannelse hjælper svage unge på 60 procent af de elever, der begyndte på EGU en i rette vej 2010, var i beskæftigelse i Og det er flot, Det undrer Erik Fabrin, næstformand i KL, der er målgruppen taget i betragtning, siger flere kilder glad for det nuværende tilbud: til Momentum. Vi skal arbejde for, at flest muligt får en ordinær EGU en er fornuftig og tilfredsstillende som et uddannelse. Så er der nogle, som har brug for et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller ekstra skub og en håndholdt indsats, og her fungerer EGU rigtig godt". motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive "Men vi er oprigtigt bekymrede for, hvis man laver tabt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforme målgruppe. Det vil være langt bedre at bygge endnu en særlig uddannelse for næsten den samening Simon Neergaard Holm til Momentum. oven på den eksisterende EGU, så vi bliver endnu Ny uddannelse venter bedre til at hjælpe disse unge på rette vej, siger han. Se også næste side! Debat fastslog reform-enighed af erhvervsskoler Du kan læse mere om EGU ens succes og regeringens planer om at indføre en ny uddannelse målrettet de svageste elever i Momentum. Momentum: Kilde: Kort uddannelse hjælper svage unge på rette vej 60 procent af de unge, som begynder på den toårige erhvervsgrunduddannelse (EGU), er i arbejde eller uddannelse tre år efter, viser ny Momentum-undersøgelse. undersøgelse. Erhvervs- liv, kommuner og undervisere kalder det en succes i betragtning af, at EGU er målre ret- tet de svageste unge, som ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Flere kilder mener derfor, at regeringens bebudede fleksuddannelse er overflødig :30 De hader skolen, mangler selvtillid og er måske ordblinde eller har en psykiatrisk diagnose. Det er med andre ord nogle af de svageste unge, som begynder på en erhvervsgrunduddannelse (EGU), og de har ikke evnerne og/eller motivationen til at starte på en ordinær erhvervs- eller ungdomsuddannelse. Men den håndholdte indsats med meget virksomhedspraktik på EGU har rent faktisk positiv effekt for mange af de unge. En ny Momentumundersøgelse på baggrund af DREAM-databasen viser, at 60 procent af de unge, der begyndte på den toårige EGU i 2010, var selvforsørgende eller i uddannelse tre år senere. Og det er rigtig flot i betragtning af den svære målgruppe, mener en stribe kilder. Blandt andre Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.»EGU en er fornuftig og tilfredsstillende som et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive tabt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet,«siger Simon Neergaard-Holm. Han glæder sig også over, at andelen i selvforsørgelse er steget, siden Rambøll i 2010 lavede en tilsvarende undersøgelse af de elever, der begyndte på en EGU i Her var den samlede andel i enten selvforsørgelse eller uddannelse 59 procent og altså kun en lavere end i dag men kun 43 procent var selvforsørgende mod 48 procent i den

4 nye undersøgelse. Tallene skal oven i købet ses i lyset af, at næsten dobbelt så mange begyndte på en EGU i 2010 som i Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, hvis medlemmer blandt andet underviser på EGU, mener også, at uddannelsen lever op til sit formål og mere til.»det er en målgruppe, som har haft det ret svært i grundskolen. Derfor synes jeg, det er meget positivt, at 60 procent er kommet godt i vej. Det er endnu mere imponerende i lyset af, at EGU har visse problemer med at skaffe praktikpladser,«siger Hanne Pontoppidan. Frafald kan være fint Momentums undersøgelse fokuserer på alle dem, der påbegyndte en EGU i 2010, uanset om de fik afsluttet den eller faldt fra undervejs. I forhold til andre uddannelser har EGU et meget højt frafald på cirka 60 procent, men det er ikke nødvendigvis negativt, fordi en hel del stopper på EGU, fordi de finder motivationen til at gå i gang med en ordinær erhvervsuddannelse eller finder et arbejde. En tidligere Rambøll-analyse af EGU-uddannelsen viste, at de, der faldt fra undervejs, klarede sig næsten lige så godt efterfølgende som de, der fuldførte. Og Hanne Pontoppidan mener heller ikke, at EGU er en uddannelse, hvor det nødvendigvis er målet, at eleverne fuldfører. Det vigtigste er, at de unge kommer på rette vej og får motivation og kompetencer til at finde et job eller begynde på en anden uddannelse.»vi kan godt lide sådan et frafald, hvor folk kommer i gang med noget andet,«siger Hanne Pontoppidan. Mogens Schjødt er leder af EGU-uddannelsen i Horsens og Hedensted kommuner og kan helt genkende billedet af en uddannelse, som lykkes med at få mange af de svage unge på ret kurs. Faktisk ser resultaterne i Horsens-Hedensted endnu bedre ud end på landsplan. Kun procent af de unge, som begynder på en EGU i området, ender ifølge Mogens Schjødt ikke med et job eller en kompetencegivende uddannelse. Lidt over halvdelen fortsætter på en uddannelse langt de fleste på en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse mens resten typisk får job som det, Mogens Schjødt kalder en kompetent specialarbejder. Han mener derfor, at EGU er en klar succes målt på, hvilke unge mennesker der begynder på uddannelsen.»vi har en stor gruppe, som kommer direkte eller kort tid efter grundskolen. De har negative erfaringer fra skolen og er usikre på dem selv og fremtiden. Og flere har specifikke vanskeligheder og diagnoser, som nogle gange kræver behandling. Derudover har vi en stor gruppe, som har flakset rundt mellem forskellige uddannelser i flere år, inden de kommer på EGU,«siger Mogens Schjødt. Han mener, at hemmeligheden bag EGU s succes primært er to ting, nemlig den individuelle tilgang til hver enkelt elevs situation og det klare fokus på virksomhedspraktik frem for skolebænk.»vi laver nogle gange holdundervisning i starten for at skabe netværk mellem eleverne. Men ellers gælder det hurtigst muligt om at komme ud i praktik. Og mange ender faktisk derefter med at glæde sig til at komme tilbage på skolebænken, selv om de aldrig ville have troet det. Men nu kan de pludselig se en mening med undervisningen, fordi de for eksempel har brug for at kunne skrive en arbejdsseddel, når de er i praktik,«siger Mogens Schjødt. Alle får individuel plan Alle EGU-elever er fast tilknyttet en vejleder, som i samarbejde med eleven skræddersyr uddannelsesforløbet, finder praktikpladser og koordinerer med arbejdsgiverne.»mange af de unge har nogle ting at slås med, men på EGU kan vi lave en individuel plan for dem, hvor de for eksempel kan få behandling for en psykisk lidelse, samtidig med at de tager uddannelsen. Og vi lægger vel at mærke en plan, som arbejdsgiveren også er med på. Og i nogle tilfælde afbryder vi også EGU en midlertidigt, mens de er i behandling, hvis det er nødvendigt,«siger Mogens Schjødt. Det er kommunerne, som både generelt er ansvarlige for indsatsen for unge uden job og uddannelse og specifikt er ansvarlige for EGU-uddannelsen, der ofte tilrettelægges i samarbejde med de selvejende produktionsskoler. Og i kommunernes forening KL er næstformand Erik Fabrin meget tilfreds med EGU s succesrate blandt svage unge, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Han er derfor skeptisk over for regeringens planer om en ny fleksuddannelse, der også skal henvende sig til de unge, som ikke er i stand til at begynde på en ungdomsuddannelse eller en ordinær erhvervsuddannelse. Forslaget er en del af regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelsessystemet, som i øjeblikket forhandles mellem de politiske partier på Christiansborg. Erik Fabrin advarer mod at opfinde den dybe tallerken to gange.»vi skal arbejde for, at flest muligt får en ordinær uddannelse. Så er der nogle, som har brug for et ekstra skub og en håndholdt indsats, og her fungerer EGU rigtig godt. Men vi er oprigtigt bekymrede for, hvis man laver endnu en særlig

5 uddannelse for næsten den samme målgruppe. Det vil være langt bedre at bygge oven på den eksisterende EGU, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe disse unge på rette vej,«siger Erik Fabrin. Fleksuddannelse er et misfoster Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er endnu skarpere i sin kritik af regeringens forslag.»forslaget om fleksuddannelse er et misfoster. EGU en er god, og man kunne forbedre den ved at udvide muligheden for at lave hold og løse problemet med at skaffe praktikpladser. Fleksuddannelsen ligner en barberet EGU, som er skole- i stedet for virksomhedsbaseret, så man løser sit eget problem med praktikpladser. Og så giver fleksuddannelsen heller ikke dagpengeret, hvilket er et signal om, at det ikke er en rigtig uddannelse,«siger Hanne Pontoppidan. Fleksuddannelse har heller ikke stået på Dansk Arbejdsgiverforenings ønskeliste til reformen, og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm har svært ved at se det akutte behov. Han slår i hvert fald fast, at fleksuddannelse på ingen måde må udfordre den velfungerende EGU.»Al ære og respekt for regeringens mål om at give et bedre tilbud til de svageste unge. Men vi mener, at løsningen i stedet er at gøre bedre brug af de eksisterende tilbud som EGU, produktionsskoler og en forbedret 10. klasse. Og vi er meget betænkelige ved, om der vil være beskæftigelse til folk med en fleksuddannelse. Vi risikerer at komme til at snyde nogle unge,«siger Simon Neergaard- Holm. Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraternes ordfører på erhvervsuddannelsesområdet, kalder det også positivt, at 60 procent af EGU-eleverne får job eller kommer i uddannelse. Men hun fastholder, at det giver mening at etablere en ny fleksuddannelse.»det er ikke en stor gruppe, som fleksuddannelsen skal imødekomme. Men der er en mindre gruppe, som har brug for mere holdundervisning, end der er mulighed for i den meget individuelt tilrettelagte EGU. Vi vil gerne gøre mere for den svage gruppe af unge, og her er EGU en del af svaret, og fleksuddannelsen er en anden del,«siger Ane Halsboe-Jørgensen. Af Søren Kudahl, skd@kl.dk Analyse: Sune Gerts Larsen, KL s Analyseenhed Kilde: Mange unge indvandrere er hverken i job eller uddannelse Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at unge indvandrere drere i højere grad end andre unge hverken er gang g med en uddannelse eller er i beskæftigelse. gelse procent af de 25-årige indvandrere fra ikkevestlige lande i Danmark er hverken i job eller under uddannelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning ligger andelen af 25-årige, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på 28 procent for ikke-vestlige efterkommere og på 16 procent for 25-årige med dansk oprindelse. Tallene viser, hvor mange unge der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i alderen år. For de 16-årige, hvor de fleste stadig er i gang med folkeskolen, ligger andelen for alle på omkring 5 procent uanset oprindelse. Herefter vokser skellet frem mod 25-årsalderen, hvor tallet så stabiliserer sig. Læs mere i Danmarks Statistiks NYT Kompetenceudviklingsforloeb-til-laerere-og-paedagogisk-personale-paa-NNS-ninstitutionerne 4 Professionshøjskoler laver Læringsspor til Ny Nordisk Skole Undervisningsministeriet har valgt et konsortium af fire professionshøjskoler, der skal levere kompetenceudviklingsforløb til lærere og pædagogisk personale på NNS-institutionerne. [ ] De fire professionshøjskoler UCC, Metropol, VIA og Lillebælt skal i fællesskab stå for kompetenceudviklingsfor- for at udveksle og analysere eksempler på, hvordan personale på NNS-institutionerne, hvor de får mulighed løbet Læringsspor om pædagogik og undervisning, i regi institutionerne arbejder med målene for Ny Nordisk af Ny Nordisk Skole. Professionshøjskolerne er kommet Skole. Aktiviteterne er en del af den redskabskasse, som med et spændende bud på, hvordan Læringsspor kan Undervisningsministeriet er ved at udvikle, der kan hjælpe og understøtte NNS-institutionerne i deres lokale være med til at understøtte og forankre det lokale lærings- og forandringsarbejde, som NNS-institutionerne forandringsarbejde. har igangsat i arbejdet med Ny Nordisk Skole. Følg med her på hjemmesiden, hvor der snart vil komme Læringsspor er aktiviteter for lærere og pædagogisk flere informationer om, hvornår Læringsspor afvikles.

6 Bagsiden Se verden fra en anden side..denne gang med hjælp fra Ingeniøren.dk Kilde: Guide: Sådan bliver du gladere - ni ting du skal stoppe med Bestemte adfærdsmønstre påvirker vores humør både på p arbejdet og i fritiden. Her er ni ting, du skal holde op med, hvis du vil have det bedre. Jeff Haden, en førende blogger på businesssitet Inc.com beskriver her ni typer adfærd, du skal stoppe med, hvis du gerne vil være gladere og have det bedre med dig selv og andre. Lad være med at: 1. Give andre skylden Alle fejler. Ansatte lever ikke altid op til dine forventninger. Leverandører leverer ikke altid til tiden. Så du giver dem skylden. Men måske, skal du give dig selv skylden. Måske forlanger du for meget, for hurtigt. Det styrker dig at tage ansvar, når noget går galt. 2. Prøve at imponere andre Folk kan ikke lide dig på grund af din bil eller din titel. Det kan godt være, at de fremstår, som om de kan lide dig, men det er overfladisk og dermed uvæsentligt. Ægte relationer gør en gladere, og de opstår kun, når du holder op med at prøve at imponere og bare er dig selv. 3. Afbryde Det er uforskammet at afbryde. Når du afbryder nogen, signalerer du, at du ikke lytter til dem. Hvis du gerne vil have, at folk kan lide dig, så lyt til, hvad de siger. Stil spørgsmål, så du forstår, hvad de siger. De vil elske dig for det, og du vil elske hvordan, det føles. 4. Brokke dig Det, du siger, har magt, især over dig selv. Når du brokker dig, får du det dårligere, ikke bedre. Hvis der er noget galt, så lad være med at spilde din tid på at brokke dig. Brug i stedet energien på at forbedre situationen. 5. Kontrollere Det er muligt, det er dig, der bestemmer. Men hvis du konstant prøver at kontrollere andre, betyder det, at du og dine meninger er vigtigere end deres. Find i stedet mennesker, som har lyst til det samme som dig. De vil arbejde hårdere, have det sjovere og skabe bedre forretninger og personlige relationer. Og så bliver alle gladere. 6. Kritisere Det kan godt være, du er den højst uddannede eller den mest erfarne. Men det gør dig ikke nødvendigvis bedre eller mere indsigtsfuld end andre. Husk, at alle er forskellige. Ikke bedre, eller værre, bare forskellige. Sæt pris på forskellighederne frem for manglerne, og du vil se folk også dig selv i et bedre lys. 7. Prædike Jo højere du kommer i hierarkiet, des større er chancen for, at du tror, du ved alt, og at du føler dig berettiget til at belære alle. Når du udtaler dig kategorisk i stedet for velunderbygget, falder folk ofte fra, selv om de måske ser ud til at lytte. Og det er ikke sjovt ikke at blive hørt. 8. Dvæle Det er vigtigt at lære af sine fejl - og af andres. Men så skal du også give slip på dem. Se det som en lærestreg, når noget går galt. Når andre laver fejl, er det en mulighed for at være flink, eftergivende og forstående. Fortiden er bare træning, den definerer dig ikke. 9. Frygte Alle er bange. For hvad der vil ske, hvad der ikke vil ske. Men pas på, at det ikke hæmmer dig i at få ting gjort. Forfølg dine drømme og ambitioner. Og lad ikke frygten holde dig tilbage. Bestillin estilling, bidrag og kontakt Ungepakkens pakkensnyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til Ungdomsskoleforeningen øvrige samarbejdspartnere. Det er gratis at få brevet, og der opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at vi sender til dem der skal have det. Bidrag til Ungepakkens pakkensnyhedsbrev modtages på ung@ungdomsskoleforeningen.dk eller kontakt Mikael Hansen på eller mh@usf.dk Ældre nyhedsbreve findes på her.