Bevægelse og læringl Hans Henrik Knoop,
|
|
- Erik Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevægelse og læringl 2007 Hans Henrik Knoop, 2007 Hans GalleryPlayer Henrik Knoop
2 2006 Hans Henrik Knoop
3 Bevægelse er alment livsbekræftende Mennesker får f r det påp mange måder m bedre af at bevæge sig, men mennesker er biologisk set økonomiske. Vi er gennem millioner af år r udviklet til ikke at rutte med ressourcerne, fordi ressourceknaphed altid var et livstruende vilkår. Det betyder blandt andet, at vi er utilbøjelige til fysisk at bevæge os, såfremt s det ikke opleves nødvendigt n og/eller nydelsesfuldt. Hvis vi derfor ønsker, at børn b og unge skal bevæge sig mere - og det er der som bekendt mange gode grunde til at ønske - er det en pædagogisk hovedudfordring at skabe miljøer, hvor fysisk bevægelse både opleves nødvendigt n og nydelsesfuldt. Og at sådanne s miljøer typisk også bliver mere lærerige l af det, fordi hjernen bedst husker noget, der direkte eller indirekte involver fysisk bevægelse, er jo bare skønt Hans Henrik Knoop
4 Bevægelse og læring 1. Mennesker er født f aktive (med generelt ønske om spontan selvorganisering) 2. Mennesker er født f konkret, fysisk eksperimenterende med brug af alle sanser 3. Børn kan oftest lide at bevæge sig, når n r de lærer. l Det er derfor de spontant bevæger sig, når n r der ikke er noget at lave. 4. Når r oplevelsen af noget nyt involverer fysisk bevægelse er der større umiddelbar såvel s som langsigtet effekt. 5. Ved at integrere kropslig bevægelse i læreprocesser l bliver der mulighed for både b bredere og dybere læringsoplevelser. l 6. Jo flere sanser, der er involveret i en læreproces, l des bedre husker man normalt. 7. Leg (som jo oftest involverer megen fysisk aktivitet) er påp forskellig vis relateret til øget kreativitet (problemløsning og brugbar innovation) og bedre faglige præstationer. 8. Der er en stærk relation mellem omfanget af børns b leg og antallet af dannede nerveforbindelser i hjernen. Børn B der har været v spærret inde i rumænske børnehjem b uden mulighed for social kontakt og leg udviklede langt mindre hjerner end andre Hans Henrik Knoop
5 Vi er biologisk optimerede til denne jæger- og samler-livsform livsform hvor: Det var vigtigere at lære l konkrete end abstrakte kompetencer hvilket til dels kan forklare, hvorfor det er er sås svært at lære l abstrakte begreber og teorier. Det var farligt at huske noget, man ikke havde brug for hvilket til dels kan forklare, hvorfor vi sås hurtigt glemmer (især r abstrakte) begreber og teorier, som ikke bruges. Det som hovedprincip var mændene, m der var jægere j og kvinderne der var samlere hvilket til dels kan forklare, hvorfor piger og drenge interagerer leger påp forskellige måder. m Det var akut opmærksomhedskrævende, når n r der var fare påp færde hvilket til dels kan forklare, hvorfor vi nemt bliver fobiske over for evaluering. MEN VI ER IKKE SLAVER AF VOR BIOLOGISKE (ELLER VOR KULTURELLE) PROGRAMMERING - PÆDAGOGIKKEN KAN GØRE G EN ENORM FORSKEL! 2006 Hans Henrik Knoop
6 Vi lærer l og husker godt, når Det er meningsfuldt det er forståeligt, konkret og brugbart Det er følelsesladet f man er engageret, interesseret, aktiv Det (også) ) handler om én n selv det er (umiddelbart) relevant Der er kropslig bevægelse involveret det kan føles, f mærkes, m manipuleres, hands-on samt kræver balance og koordination Der er sociale relationer involveret det huskes og kommunikeres i forbindelse med social interaktion Der er en samlende fortælling/narrativ meningsfuld repræsentation i tid og rum Det er kvantitativt har størrelse, tyngde, stoflighed, omfang, kropslighed Det er grundlæggende ggende knytter an til livets almene dimensioner Det er smukt det er attraktivt og dermed mindeværdigt 2006 Hans Henrik Knoop
7 Glemsel som bio-psykologisk kvalitetssikring Vi har skoler, fordi vi håber, h at når n r børnene b en dag har forladt skolen, vil de stadig være v I stand til at bruge, hvad de har lært. l Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben, der peger på, p, at medmindre personer tager meget aktivt del i, hvad de studerer / bliver undervist i, medmindre de lærer l at stille spørgsm rgsmål, får r tingene i hænderne, h lærer l grundlæggende ggende at genskabe tingene i deres eget sind og ændre dem efter behov, ja sås forvinder ideerne simpelthen. Eleven kan fåf sig en god eksamenskarakter, vi kan tro at eleven har lært l en masse, men et år r eller to senere, er der intet tilbage. Howard Gardner, 1997 Så hvis man vil nån langt fagligt, måm man have et stærk engagement eller: det at ville noget og kunne noget er i pædagogikken p gensidige forudsætninger Hans Henrik Knoop
8 A model for the involvement of neuromodulatory systems in modulating memory storage: A schematic representation of how hormonal systems and the amygdala complex can modulate the storage of memory for emotionally arousing events through influences on other brain systems.
9 God undervisning er kendetegnet af At lærerens l initiativ stimulerer elevens Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får f r lyst, til at bruge det, man har lærtl Fokus påp læring dvs. påp hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje h forventninger/krav og stærk støtte tte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for lærerenl Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret påp at hver enkelt elev lærer l bedst muligt og fortløbende bidrager betydningsfuldt til fællesskabetf 2006 Hans Henrik Knoop
10 Glemsel som bio-psykologisk kvalitetssikring Vi har skoler, fordi vi håber, h at når n r børnene b en dag har forladt skolen, vil de stadig være v I stand til at bruge, hvad de har lært. l Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben, der peger på, p, at medmindre personer tager meget aktivt del i, hvad de studerer / bliver undervist i, medmindre de lærer l at stille spørgsm rgsmål, får r tingene i hænderne, h lærer l grundlæggende ggende at genskabe tingene i deres eget sind og ændre dem efter behov, ja sås forvinder ideerne simpelthen. Eleven kan fåf sig en god eksamenskarakter, vi kan tro at eleven har lært l en masse, men et år r eller to senere, er der intet tilbage. Howard Gardner, 1997 Så hvis man vil nån langt fagligt, måm man have et stærk engagement eller: det at ville noget og kunne noget er i pædagogikken p gensidige forudsætninger Hans Henrik Knoop
11 God undervisning er kendetegnet af At lærerens l initiativ stimulerer elevens Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får f r lyst, til at bruge det, man har lærtl Fokus påp læring dvs. påp hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje h forventninger/krav og stærk støtte tte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for lærerenl Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret påp at hver enkelt elev lærer l bedst muligt og fortløbende bidrager betydningsfuldt til fællesskabetf 2007 Hans Henrik Knoop
12 Trivsel forstået som tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive emotioner (orden i kroppen inkl. hovedet) o fx afklarethed, humor, tryghed, god mad, en flot udsigt, et godt stykke musik, tillid, tryghed og optimisme o vigtig forudsætning for læring l men sjældent særlig s lærerigt l i sig selv Det engagerede liv: Længerevarende L engagement, fordybelse, eudaimoni, flow (orden i opmærksomheden) o fx leg, sport, hobbyer og spændende arbejde o oftest meget lærerigt l fordi man er optimalt udfordret og koncentreret Det meningsfulde liv: Oplevelse af højere h mening, transcendens, at være v del af noget større end sig selv (social-eksistentiel orden) o fx oplevelsen af at være v påp det rigtige sted påp det rigtige tidspunkt og oplevelsen af at være v sammen med de rigtige om det vigtige o et dybere grundlag for læringl (videreudviklet påp baggrund af Seligman, 2002) Hans Henrik Knoop
13 Tre aspekter af gode læringsmiljøer Det rare liv sammen: De er positive, tillidsfulde, gensidigt anerkendende, humoristiske og optimistiske Det engagerede liv sammen: De er lærerige, l nydelsesfulde, præget af fælles f initiativer, koncentration, mål, m aftaler, udfordringer, støtte, tte, hjælp og ikke-ydmygende feedback om såvel det der går g r godt, som det der går g r dårligtd Det meningsfulde liv sammen: De rummer en dimension af højere fælles f mening Hans Henrik Knoop
14 Trivsel forstået som tre slags lykke Angst Høj A3 A4 Udfor- dring Lav A1 A2 Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj Inspireret af Csikszentmihalyi, 1991 og Seligman, 2002) Hans Henrik Knoop
15 Miljøfaktorer som understøtter tter flow Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne Konkrete, energigivende målm Håndterbare, ubureaukratiske regler Mulighed for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne Tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig At distraherende faktorer kan fjernes, sås det er muligt at koncentrere sig (Knoop 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991) 2007 Hans Henrik Knoop
16 2007 Hans Henrik Knoop
17 2007 Hans Henrik Knoop
18 Nydelsens fænomenologif 1. Man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret. 2. Man oplever en form for ekstase ved at hæve h sig over hverdagens realiteter. 3. Man oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, g og i hvilket omfang det lykkes. 4. Man ved, at det er muligt at løse l opgaven, fordi ens kompetence matcher udfordringen. 5. Man oplever en renhed, i og med man ikke er bekymret om sig selv og samtidig oplever at vokse ud over sine grænser. 6. Man oplever en slags tidløshed, fordi man er fuldstændig tilstede i nuet, og timer opleves som minutter. 7. Man oplever indre motivation, i og med aktiviteten bliver et mål, m og en belønning, i sig selv. Efter Csikszentmihalyi, Hans Henrik Knoop
19 Kompetencer som muliggør flow Kompetencen til at tage initiativ og styre sig selv under ansvar for omgivelserne Kompetencen til at opstille håndterbare h mål m l for sig selv - også når r der ikke umiddelbart ser ud til at være v noget at lave Kompetencen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige ssige regler/principper Kompetencen til at matche egne færdigheder f og udfordringer Kompetencen til at læse feedback også når r den ikke fremstår r helt åbenlyst Kompetencen til let at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret selvom der sker en masse 2007 Hans Henrik Knoop
20 Evaluering som understøtter tter trivslen i skolen Hans Henrik Knoop
21 Tak! 2007 Hans Henrik Knoop
22 Publikationer der relaterer sig til oplægget Knoop, H. H. (2007, in press). Control and responsibility: A Danish Perspective on Leadership. In: Gardner, H. (Ed) Responsibility at Work.. San Francisco: Jossey Bass Publishers. Knoop, H. H. (2006). Om menneskevenlige læringsmiljl ringsmiljøer.. København: K Tidsskriftet Kognition & pædagogik, p 16. årgang, nr. 60: Positiv Psykologi. Knoop, H. H. (2006). Kreativitet. Dansk Pædagogisk P Tidsskrift, nr. 1. Knoop, H. H. (2005). Fælles Mål M l og Elevernes alsidige personlige udvikling. Århus: Tidsskriftet KvaN nr. 72. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab l Flow, Intelligens og det gode læringsmiljl ringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knoop, H. H. (2004). På tærsklen til det virtuelle liv psykologiske og pædagogiske p aspekter af den digitale teknologi.. København: K Pædagogisk P Psykologisk Rådgivning. R 41. årgang, 4, sept. Knoop; H. H. (2005). Howard Gardners intelligensteori og pædagogikp dagogik.. In: Rasmussen, J. et al. Pædagogiske P teorier. VærlV rløse: Billesø & Baltzer. Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk brug af IT i folkeskolen.. Undervisningsministeriet / Forlaget ved Danmarks Pædagogiske P Universitet. Andersen, P. Ø.. & Knoop, H. H. (red) (2002). Børns liv og læreprocesser l i det moderne samfund.. VærlV rløse: Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring l og kreativitet hvorfor glade børn b lærer l mere.. København: K Aschehoug. Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World.. Cambridge, Mass.: Harvard University Hans Henrik Knoop
POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop
POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,
Læs mereHans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag
Hans Henrik Knoop 2008 LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Vi yder mest, når vi nyder: Jo bedre mennesker har det, des mere vil de kunne lære. Og uanset hvor hård konkurrencen er, vil de være
Læs mereEssensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Læs mereAspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk
Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs merePositiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende
Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer
Læs mereAspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk
Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk
Læs mereDet gode liv påp. kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf. Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P knoop@dpu.
Det gode liv påp kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P Universitet knoop@dpu.dk Tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive
Læs mereSprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012
Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som
Læs mereTrivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale
Læs mereLeg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012
Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser
Læs mereNår lysten til at lære overlever mødet med skolen
Når lysten til at lære overlever mødet med skolen Af Hans-Henrik Knoop Artiklen er taget fra www.skolemælk.com "... jeg ser med Vemod paa de gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øine tindre, thi de
Læs mereOm flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.
Læs mereMennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.
Mennesket i naturen Naturen i mennesket Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Læs mereAspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer
Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøer Demokratisk kultur, magtstruktur og procesform Til civiliseret natur og kultur - for almen social og kulturel
Læs mereOm naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk
Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,
Læs mereLeg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014
Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes
Læs mereHans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Det er lettest, hvis det er lidt svært - eller: Trivsel er sundhed, og sundhed er livskvaliteter, som den enkelte kan tilstræbe, og miljøet kan fremme, og som alle har en fælles interesse i Hans Henrik
Læs mereLæring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Læring og gode læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse
Læs merePositiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011
Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier, skoler, virksomheder,
Læs mereOm rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,
Læs mereLektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:
Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop
Læs mereNaturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk 200.000 generationers friluftsliv inden fjernsynet Verden skaber mennesket: Homo
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereElevengagement og lærerglød. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Elevengagement og lærerglød Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Forandring der fryder - om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West
Læs mereNye fællesskaber nye udfordringer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012
Nye fællesskaber nye udfordringer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 COMPETENCE? HAPPINESS? PROGRESS? The American Paradox: More than ever, we at the end of the
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs merePOSITIV PSYKOLOGI: Om vedvarende, pædagogiske og arbejdsmæssige energikilder
POSITIV PSYKOLOGI: Om vedvarende, pædagogiske og arbejdsmæssige energikilder Samfundsmæssige / institutionelle rammer Individuelle styrker Sociale relationer Livsglæde / Lykke / Trivsel Succes i form af
Læs mereModerne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger
Moderne skolebyggeri Den pædagogiske p overlægger Mening motiverer Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen. Når r vi arbejder hårdt h og lærer l effektivt,
Læs mereUden lyst til at lære lærer man ikke rigtigt noget. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Uden lyst til at lære lærer man ikke rigtigt noget Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Personlig udvikling eller ej For uinspirerende, utrygge, kedelige oplevelser
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereInsistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier,
Læs mereEn skole man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012
En skole man gider Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Man trives, hvis man gider dvs: Hvis man har tilstrækkelig energi ->>> interessante (trygge og uforudsigelige)
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mereTrivselsmåling - Elever - august 2015
Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken 1:09 Powered by Enalyzer Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereRELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER
RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER Når samspillet med unge fremmer trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt Oplæg v. Louise Klinge Produktionsskolernes årsmøde d. 19.4.18 kl. 13.30-14.15
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereRo og fordybelse. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
Ro og fordybelse Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier, skoler, virksomheder, samfund
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereVærktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen FLOW
Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen FLOW 11/01/16 Flow. Frans Ørsted Andersen 2 Typiske flowsituation: koncentration, motivation, engagement, fordybelse
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereLæring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereGo ON! årgang. Introduktion af linjer 2018
6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereKonference i neuropædagogik - Hjørring Jørgen Lyhne 26. marts 2009 Skat... er det dig der kører i dag? 1. Oplæg om Positiv Psykologi Hvad er positiv psykologi, det gode liv, lykke Positiv psykologi
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePositiv Psykologi 10 September 2010
Positiv Psykologi 10 September 2010 Seniorkonsulent Vinnie Andersen Positiv psykologi (Historie) 2. Verdenskrig førte til forskning i psykiske lidelser Den humanistiske psykologi 1968: psykologien skal
Læs merePositiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives
Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige
Læs mereFlow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag
Flow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Mille Tænk på din bedste legeoplevelse
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereStærke og sunde børn
Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereFLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange
16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSkolereformering man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet
Skolereformering man gider Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet knoop@edu.au.dk UVM: DEN NYE FOLKESKOLE 1. Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal
Læs mere