INDHOLDSFORTEGNELSE A1. METODEBESKRIVELSE... 1

Transkript

1 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE INDHOLDSFORTEGNELSE A1. METODEBESKRIVELSE PROJEKTSTRUKTUR METODE TIL VIDENSINDSAMLING METODER I PAPERS METODER I HOVEDRAPPORT FORMIDLING... 23

2

3 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE A1. METODEBESKRIVELSE Formålet med dette appendiks er at redegøre for projektgruppens arbejde, arbejdsform og anvendte metoder gennem hele projektarbejdet. Dette gøres indledningsvis ud fra en redegørelse for projektgruppens arbejdsform, projektstrukturen og anvendte metoder i vidensindsamlingen. Hvorefter anvendte metoder i projektet beskrives ud fra den opstillede projektstruktur. Endelig redegøres for projektgruppens løbende formidling af projektarbejdet via WEB-siden: Projektstruktur Den nye mulighed for udarbejdelse af lange afgangsprojekter har givet anledning til at tage den "traditionelle" projektarbejdsform til revision. Den traditionelle arbejdsform har fokus på udarbejdelse af den egentlige projektrapport allerede fra projektperiodens start. Dette er en nærliggende arbejdsform, da projektperioden traditionelt kun er ca. 4 måneder fra start til aflevering. Ved et langt afgangsprojekt som denne, er varigheden 9 måneder. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at påbegynde skrivningen af egentlige hovedrapportblade allerede fra projektstart, da dette vil medføre mange tilretninger undervejs pga., at det ikke er muligt at overskue projektets "drejning" over denne lange periode. Endvidere foregår der også en udvikling i branchen og der kommer løbende tiltag undervejs i projektforløbet. Projektgruppen har derfor valgt at opdele projektarbejdet i to forløb: Paper - forløb: Perioden fra primo september '99 til ultimo februar '00. Hovedrapport - forløb: Perioden fra primo februar '00 til ultimo maj ' Paper - forløb I denne periode, som er den beskrivende og problematiserende fase, har projektgruppen valgt at arbejde med nogle afgrænsede emneområder, der hver især beskrives og derefter foreligger som selvstændige papers. De udarbejdede papers kan læses selvstændigt. Endvidere udgør de pågældende papers en del af en overordnet kronologi, som bevirker at disse papers i en samlet enhed udgør beskrivelsen af projektets emneområde: Byggebranchens udvikling. Projektgruppen har på civilingeniørstudiets semester arbejdet med bygningskonstruktion, hvilket har givet indblik i arbejdsopgaverne i forbindelse med et byggeprojekt. I forlængelse heraf udarbejdes de pågældende papers for herigennem at formidle og supplere dette kendskab til byggebranchen. Paper-materialet har således efterfølgende til formål at ligge til grund for en egentlig problemanalyse af byggebranchen med udgangspunkt i udviklingstiltagene. Et sekundært mål med de pågældende papers er, at disse kan virke som overskueligt informationsmateriale omkring byggebranchen og specielt udviklingstiltag for alle øvrige interessenter i byggebranchen. De udarbejdede papers fremgår af Figur 1.1. SIDE 1

4 Paper Indhold Tilhørene bilag Paper 1 Trends i udviklingen af dansk byggeri Den historiske udvikling i byggebranchen Mediernes fokus Konjunkturanalyse Artikelsamling Udgivet den Rammebetingelser for byggebranchen Kunden - Bygherren Paper 2 Den danske byggebranche Leverandørerne til byggebranchen De primære aktører i byggebranchen Udgivet den Byggeprocessen Substituerende Produkter Indtrængninsbarierer Paper 3 Danske udviklingstiltag i byggebranchen Udviklingstiltag Øvrige udviklingstiltag Projekt 6.5 Multisjak Udgivet den Paper 4 Udenlandske udviklingstiltag i byggebranchen Udgivet den International Group for Lean Construction (IGLC) SBI-indtryk fra studierejser 1998 og opdatering 2000 Benchmarking (UK) IGLC-referater Definition af hovedindikatorer Key Performance Indikators Figur 1.1 Kronologien og indholdet af de pågældende papers. Kronologien i de valgte papers fremgår at følgende kortfattede beskrivelser af papernes indhold. Paper 1: Formålet med Paper 1 er at give et historisk overblik over udviklingen i byggebranchen frem til nu. Hvorefter situationen i byggebranchen i dag er beskrevet ud fra mediernes fokusområder. Ligeledes er der redegjort for de vilkår, som byggebranchen, rent konjunkturmæssigt, er underlagt i den nærmeste fremtid. Paper 2: Formålet med paperet er at beskrive strukturen i byggebranchen med henblik på at redegøre for aktørerne på markedet, samspillet mellem disse, rammebetingelser osv. Dette skal bl.a. bidrage med et overblik over kompleksiteten i byggebranchen SIDE 2

5 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Paper 3: I dette paper redegøres specifikt for relevante udviklingstiltag inden for den danske byggebranche. Paper 4: I dette paper redegøres mere generelt for udviklingstiltag i udlandet. Paper 1 og 2 giver således tilsammen et overblik over opbygningen og situationen i byggebranchen. I forlængelse heraf er Paper 3 en mere specifik redegørelse for de seneste udviklingsmæssige tiltag i branchen. Paper 1, 2 og 3 giver samlet set således et overblik over den danske byggebranche. For at sætte de danske udviklingstiltag i relief er der i Paper 4 beskrevet forskellige udenlandske udviklingstiltag. Hvilket danner et inspirationsgrundlag for løsningsarbejdet i hovedrapporten. De anvendte metoder i de enkelte papers er beskrevet senere Hovedrapport - forløb Hovedrapporten har til formål at formidle de væsentligste aspekter fra de udarbejdede papers samt formidle problemanalysearbejdet og løsningsarbejdet. Figur 1.2 illustrerer således, at de udarbejdede papers ligger til grund for hovedrapport - forløbet. Endvidere fremgår hovedrapportens opbygning og de tilhørende appendiks/bilag. SIDE 3

6 Papers Hovedrapport Appendiks- og Bilagssamling Paper 1 Synopsis Trends i udviklingen af dansk byggeri Forord Udgivet den Indledning A1. Metodebeskrivelse Paper 2 Den danske byggebranche Beskrivelse 2. Byggebranchen 3. Byggeprocessen 4. Udviklingstiltag Udgivet den Paper 3 Danske udviklingsstiltag i byggebranchen Udgivet den Paper 4 Udenlandske udviklingstiltag i byggebranchen 5. Problemanalyse af udviklingstiltag 6. Problemidentifikation 7. Indsatsområder 8. Benchmarkingkoncept til Projekt Hus 9. Implementering 10. Perspektivering 11. Konklusion A2. Produktionsfilosofier A3. Gabanalyser A4. Benchmarking i industrien A5. Læring og forandring Bilag - Produktivitetsindikatorer Bilag - Projekt Hus Bilag - Projektledelsesprocesser Udgivet den Summary Figur 1.2 Hovedrapportens opbygning. De anvendte metoder i henholdsvis papers og hovedrapport beskrives umiddelbart efter redegørelse for de overordnede metoder anvendt til vidensindsamling. 1.2 Metode til vidensindsamling I projektet er der anvendt viden fra flere forskellige kilder. Denne viden er her grupperet inden for det område, hvor disse er indsamlet fra, Tabel 1.1. Der er desuden en beskrivelse af kilden og om denne består af teoretisk og/eller empirisk viden. Indsamlet viden er her karakteriseret som viden, der er tilegnet ud over det, der tilegnes på studiet. Det vil sige viden fra vejleder, Erik Bejder, andre ansatte på studiet og medstuderende. SIDE 4

7 TEKET APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Kilde Beskrivelse Ikon Teori Empiri Miniseminar Samarbejde med virksomheder omkring problemstillinger i byggeriet. MINISEMINAR m.fl. På disse seminarer er teoretiske hypoteser sat i perspektiv i forhold til praksis. Praktikeres erfaringer fra udførte projekter. Workshops Workshops afholdt af hhv. SBI og Erhvervsfremmestyrelsen. WORKSHOPS (SBI, Efs) Teoretiske vurderinger af praksis. Udveksling af erfaringer. WWW Internettet oplysninger fra ind- og udland. WWW Teoretisk materiale fra især udlandet. Materiale om praktiske erfaringer fra ind- og udland. Bibliotek Biblioteker, primært Aalborg Universitetsbibliotek. BIBLIO- Aalborg Universitetsbibliotek Teoretisk litteratur lånt på biblioteket. Statistisk materiale. Gæsteforelæsning Viden hentet fra gæsteforelæsninger på Aalborg Universitet. text Gæsteforelæsninger i Produktionsfilosofier Rekvirering Rekvireret materiale fra diverse instanser. Teoretisk materiale rekvireret fra ind- og udland. Materiale om praktiske erfaringer fra især indland. Limfjordskollegiet Møder afholdt i forbindelse med Limfjordskollegiets ombygning. Limfjords -kollegiet Erfaring med procedurerne i forbindelse med renovering og nybyggeri Tabel 1.1 Oversigt over hvor fra viden er indsamlet, og om der er tale om teoretisk og/eller empirisk viden. Projektgruppen har deltaget i miniseminarer, iværksat af Niras og Højgaard & Schultz. Baggrunden for miniseminarerne var, at der skulle stilles spørgsmålstegn ved byggeriets udviklingstiltag og den retning byggeriet "bevæger" sig i. Projektgruppen har deltaget i disse møder, der har været afholdt i alt fire gange, iht. Tabel 1.2. På møderne har den samme kerne været repræsenteret foruden projektgruppen og vejleder Erik Bejder. Dette drejer sig om Divisionsdirektør- BYG, Peter Henningsen, Højgaard & Schultz, Udviklingschef, Sven Bertelsen, Niras samt to HD-studerende fra Højgaard & Schultz. Derudover har Divisionsdirektør Vest, C.F. Møller, Højgaard & Schultz og Projektleder Erik Villads Hansen, Højgaard & Schultz også deltaget flere gange. Foruden denne kerne har der endvidere deltaget 4 personer fra Niras, 3 personer fra Højgaard & Schultz og to personer fra Byfornyelsesselskabet Danmark. Den opnåede viden fra disse møder har bestået af konstruktiv kritik af projektgruppens og de andre deltageres arbejde samt opdatering af viden indenfor byggeriets udvikling. Projektgruppen har detaget i to workshops, iht. Tabel 1.2, afholdt af henholdsvis SBI og Erhvervsfremmestyrelsen (Efs). Internettet har primært været anvendt til at søge information om udviklingstiltag inden for byggeriet i både indland og udland. By- og Boligministeriet har publiceret en del materiale om de forsøgstiltag, der er foretaget i Danmark. I England er der udgivet meget materiale om hvilke tiltag, der satses på hos de forskellige instanser og resultaterne deraf. SIDE 5

8 Biblioteket har været anvendt vedrørende indsamling af fagligt og statistisk materiale, bl.a. Danmarks statistik. Projektgruppen har deltaget i gæsteforelæsninger om bl.a. Lean Production, Agile manufacturing og Virtual Enterprise. Desuden har deltagelse ved miniseminarer og workshops givet anledning til rekvirering af materiale fra ind- og udland. Møderne i forbindelse med Limfjordskollegiet, iht. Tabel 1.2, har givet os en forståelse for hvilke procedurer og aktiviteter, der skal gennemføres i den indledende program- og projekteringsfase, som indebærer bestyrelsesarbejde og møder med de projekterende og udførende parter. Især har der været arbejdet med problemstillinger vedrørende indhentning af tilladelser fra myndighederne, idet der har vist sig komplikationer i forbindelse med Fredningsnævnet. Møderne har endvidere givet projektgruppen indtryk af arbejdsgangen ved etablering af et sådan forsøgsprojekt under By- og Boligministeriet. I Tabel 1.2 er der anført en samlet aktivitetsoversigt vedrørende kilderne: Miniseminar, workshops, Gæsteforelæsning og Limfjordskollegiet. Aktivitet Tema/Emne Sted Dato Miniseminar Trimmet Byggeri Niras (Allerød) Limfjordskollegiet Informationsmøde Limfjordskollegiet (Aalborg) Limfjordskollegiet Bestyrelsesmøde Limfjordskollegiet, (Aalborg) Workshop Miniseminar Workshop Gæsteforelæsning v/ John Bessant University of Brighton, U.K Gæsteforelæsning v/ David Bennett University of Aston, UK Byggeriets produktivitet og kvalitet Trimmet Byggeri Bygherrerollen og byggesektoren SBI (Hørsholm) Højgaard & Schultz (København) Erhvervsfremmestyrelsen (Odense) Agile Manufacturing Aalborg Universitet Adaptability Aalborg Universitet Miniseminar Trimmet Byggeri Niras (Allerød) Miniseminar Trimmet Byggeri Højgaard & Schultz. (Aalborg) Tabel 1.2 Aktivitetsoversigt vedrørende kilderne: Miniseminar, Workshops, Gæsteforelæsning og Limfjordskollegiet. Ikonerne for de syv anvendte kilder vil blive brugt undervejs i metodebeskrivelsen til at belyse hvilke kilder, der er blevet anvendt til de fire papers. 1.3 Metoder i Papers Paper 1 Metoderne og fremgangsmåden bag de enkelte udarbejdede papers beskrives efterfølgende. Paper 1 handler om den historiske udvikling i byggebranchen i korte træk. Herefter sættes der fokus på mediernes dækning af de sidste nye udviklingstiltag i branchen og til sidst en vurdering af beskæftigelse, omsætning og mængden af byggeri i den nærmeste fremtid. SIDE 6

9 TEKET APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Mediernes fokus er bygget op efter en metode, der forsøger at give overblik over de faktorer, der er fremhævet i medierne. Ved udvælgelsen af artiklerne er der: Fokuseret på relevante samfundsmæssige og samarbejdsmæssige problemstillinger i henhold til branchen. Fokuseret på procesforbedringer i bygge- og anlægsbranchen frem for de artikler, der udelukkende omhandler produktinnovationer. Der er udvalgt i alt 23 danske artikler fra Jyllandsposten, Ingeniøren og Erhvervsbladet. Fra hver artikel er der lavet et kort resumé, og selve artiklerne er placeret bag i Paper 1 i et bilag. Indholdet i de 23 artikler er grupperet inden for følgende 10 fokusområder: 1. Voldgiftssager. 2. Partnering. 3. IT i byggeriet. 4. Nedgang i byggeriet. 5. Effektivisering/Produktivitetsforbedringer. 6. Bygherreuddannelse. 7. Dansk byggeri er for dyrt i forhold til udlandet. 8. Byggeskader. 9. Flaskehalse i byggeriet. 10. Kvalitetskontrol. Hvert fokusområde er behandlet med udgangspunkt i de artikler, der knytter sig til fokusområdet. Der er til afsnittet rekvireret materiale på biblioteket omkring den historiske beskrivelse af byggebranchen. De anvendte artikler er ligeledes hentet fra biblioteket og endvidere fra de pågældende mediers WEB-sider på Internettet. Konjunkturbeskrivelsen bygger på materiale rekvireret fra Entreprenørforeningen (Danske Entreprenører). BIBLIO- WWW Aalborg Universitetsbibliotek Paper 2 Fremgangsmåden i beskrivelsen af den danske byggebranche er inspireret af Michael E. Porters Five Forces Model [5] [6]. En model som primært har sin anvendelse i forbindelse med analyse af de kræfter, som har indflydelse på konkurrencen på et givent marked for bl.a. at kunne definere konkurrencestrategien for en given virksomhed. I beskrivelsen anvendes modellen nærmere som en checkliste for hvilke elementer, der skal indgå i beskrivelsen af byggebranchen og samtidig give læseren en forståelse for de konkurrencemæssige aspekter i branchen. Desuden er Porters Værdikæde [5][6] anvendt til at beskrive et byggeprojekt og de elementer der indgår i et sådant projekt. Porters Værdikæde anvendes normalt til at beskrive en virksomhed, dvs. arbejdsgange, systemer og organisation for at forstå potentialet i virksomheden. Her er værdikæden anvendt til at forstå faserne i et byggeprojekt. I dette afsnit gennemgås metoden i anvendelsen af Porters teorier. Indledningsvis er dele af Porters teorier beskrevet (markeret med gråt), hvorefter projektgruppens anvendelse fremgår (ikke markeret). SIDE 7

10 Five Forces Five Forces modellen anvendes til at analysere en virksomheds konkurrencesituation i branchen ved at gennemgå de fem faktorer i Porters Five Forces Model, Figur 1.3. Analysen skal således give et billede af virksomhedens konkurrencemæssige situation og kan efterfølgende ligge til grund for virksomhedens strategiudvikling. Faktorerne gennemgås i det følgende: POTENTIAL ENTRANTS SUPPLIERS Bargaining power of suppliers INDUSTRI COMPETITORS Rivalry Among Existing Firms Threat of new entrants Bargaining power of buyers BUYERS Threat of substitute products or services SUBSTITUTES Figur 1.3 Illustration af Porters Five Forces. Potential entrants, drejer sig om barrierer for nye virksomheder for at trænge ind på markedet og reaktionen fra eksisterende aktører overfor nye virksomheder. Porter fokuserer på 6 punkter, der kan vurdere indtrængningsbarrierer i en branche, bl.a. om der i branchen er en loyal kundekreds, om der kræves et stort kapitalbehov, om der er restriktioner i lovgivningen osv. Industri competitors, drejer sig om konkurrencen blandt de etablerede på det nuværende marked. Der fokuseres på 8 faktorer, der kan have indflydelse bl.a. krav til prisstabilitet, lagerbindinger, nicheproduktion etc. Substitutes, dækker over substituerende produkter eller ydelser til det eksisterende marked, altså fremtidige konkurrerende elementer. Her er analyse og identifikation af de substitutter, som er vigtige for den enkelte virksomhed. Herved vurderes hvorvidt en substitut er en reel trussel. På baggrund heraf har virksomheden mulighed for, at lægge en strategi for hvorledes substitutten skal udkonkurreres. Buyers, illustrerer kundens betydning for en virksomheds konkurrencesituation ved at se på kundens købekraft. Der fokuseres på 7 faktorer, der kan have indflydelse bl.a. virksomhedens afhængighed af kunden, kundens markedsinformationsniveau, serviceefterspørgsel etc. Suppliers, illustrerer leverandørens betydning for en virksomheds konkurrencesituation ved at se på leverandørens forhandlingsstyrke. Der fokuseres på 7 faktorer, der kan have indflydelse på bl.a. monopolsituationer, leverer leverandøren til flere brancher etc. SIDE 8

11 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Når disse markedskræfter er blevet identificeret, har virksomheden mulighed for at vurdere dennes stærke og svage sider i forhold til den nuværende og fremtidige konkurrence, så der kan lægges en underbygget strategi. Definition af byggebranchen Porters Five Forces model skal anvendes til at analysere en virksomheds potentiale på markedet og derefter udarbejde en strategi. I denne definition af byggebranchen anvendes modellen ikke ud fra et virksomhedssynspunkt, men som en beskrivelse af aktører og konkurrencen på markedet. I forhold til Porters Five Forces model er der tilføjet et ekstra punkt, Rammebetingelser, der vurderes at have særlig betydning for branchen. I det følgende gennemgås den metodeopbygning, der er anvendt i beskrivelse af byggebranchen. Rammebetingelser, betyder meget i byggebranchen. Før et byggeprojekt kan igangsættes bør der være viden om de spilleregler, der gælder i branchen. Her er der primært tale om forhold vedrørende licitation og udbud i form af Licitationsloven og Udbudscirkulæret. Der er endvidere vejledende bestemmelser og betingelser i forbindelse med kontraktindgåelsen, bl.a. AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed og ABR - Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand. Derudover er der flere nationale og internationale lovgivninger i forbindelse med offentligt og offentligt støttet byggeri. Bygherren, er beskrevet som den første aktør, der som kunde initierer et byggeri. Der er i afsnittet lagt vægt på de forskellige typer af både offentlige og private bygherrer og forskelligheden i professionalisme hos bygherrer. Leverandørerne af produkter til byggebranchen er herefter beskrevet, da dette er en forudsætning for at forstå næste afsnit om aktørerne i byggebranchen. Beskrivelsen dækker både byggevareforhandlere og byggevareproducenter. Byggebranchens aktører, defineres som de udførende (entreprenører) og de projekterende (rådgivere). For at forstå aktiviteterne i et byggeprojekt er Porters Value Chain (værdikædemodellen) anvendt. Den anvendte metode til dette formål er beskrevet umiddelbart efter dette afsnit. Substituerende produkter er herefter beskrevet ud fra, hvad der kan betragtes som alternative produkter/ydelser til den danske byggebranche. Indgangsbarrierer for hele branchen er beskrevet og dernæst særlige indtrængningsbarrierer for entreprenører og rådgivere. Value Chain Enhver virksomhed består af en samling af aktiviteter, som er udviklet til at designe, producere, markedsføre, leverer og servicerer virksomhedens produkter. Michael E. Porter har udviklet en værdikædemodel hvor med disse aktiviteter kan præsenteres. Dette giver således overblik over virksomhedens aktiviteter og giver samtidig mulighed for at få et indtryk af virksomhedens opbygning og fremgangsmåder iht. strategi og implementering af en ny strategi. En sådan systematisk analyse af virksomhedens aktiviteter og hvordan disse hænger sammen giver virksomheden mulighed for at opnå konkurrencemæssige fordele, idet strategisk vigtige aktiviteter kan identificeres og efterfølgende kan forbedres og derved udføres bedre og billigere end hos konkurrenterne. Værdikædemodellen består af ni kategorier af aktiviteter, iht. Figur 1.4. SIDE 9

12 Support Activities Firm Infrastructure Human Ressource Management Technology Development Procurement Margin Program Inbound Logistics Operations Projektering Outbound Logistics Byggeri Marketing & Sales Service Margin Primary Activities Figur 1.4 Porters Value Chain. Værdikædemodellen er delt op i primære aktiviteter og support aktiviteter. Primære aktiviteter består af Inbound logistics, Operations, Outbound logistics, Marketing & sales og service. Alle primære aktiviteter indgår i alle virksomheder dog vil der være forskel på hvor meget disse betyder i virksomheden, afhængigt af hvilken branche det drejer sig om. Supportaktiviteterne består af Firm infrastructure, Human ressource management, Technology development og Procurement og alle 9 aktiviteter gennemgås i det følgende. Inbound logistics drejer sig om aktiviteter i forbindelse med varemodtagelse og -oplagring, lagerstyring, materialestyring mv. Operations er aktiviteter, der former de forskellige input til det færdige produkt. Outbound logistics er aktiviteter omkring færdigvarelageret og levering til kunden. Marketing & sales, dvs. markedsføring, salgskanaler og prissætning. Service i forbindelse med produktet, dvs. installering, reparationer og lign. De supportaktiviteter, der er involveret i konkurrencen inden for enhver industri, kan opdeles i 4 kategorier. Firm infrastructure, indeholder en mængde aktiviteter inkluderede generel styring, planlægning, regnskab, kvalitetsstyring m.m. Human ressource management, drejer sig om rekruttering, uddannelse og udvikling af personale. Technology development, drejer sig om de aktiviteter der indeholder teknologi, knowhow og procedurer. Bredden af disse aktiviteter indeholder alt fra at forberede dokumenter og transportgods til de teknologier, der er en del af produktet. Procurement, vedrører indhentning af alle de "input", som er nødvendige for aktiviteterne i værdikæden, dvs. indhentelse af råvarer og andre forbrugsforsyninger, tilvejebringelse af "ejendom" såsom maskiner mv., konsulentbistand osv. Foruden de 9 aktiviteter består Figur 1.5 også af feltet Margin, der er forskellen mellem den totale værdi og "omkostninger" ved at skabe værdien. Margin kan betragtes på mange måder. Porters værdikædemodel anvendes således til at analysere en virksomheds strategiske aktiviteter. Dette giver en mulighed for at få overblik de svage og stærke sider i virksomheden og dokumentere, hvor virksomheden har konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenter. For at SIDE 10

13 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE komme frem til sådanne konklusioner er det vigtigt at begrænse analysen til f.eks. kun at fokusere på en enkelt produktionsenhed i virksomheden. Byggeprocessen I Paper 2 anvendes The Value Chain til at beskrive aktiviteterne i et byggeprojekt for at give en forståelse for byggeprojektets kompleksitet. I dette projekt er de 5 primære aktiviteter ændret til de fire overordnede faser i et byggeprojekt, dvs. Programfasen, Projekteringsfasen, Udførelsesfasen og Driftsfasen. Afsnittet er opbygget så denne beskriver disse delelementer med udgangspunkt i et "traditionelt" byggeprojekt. Efter dette beskrives supportaktiviteterne, der er oversat fra Porter, dog er definitionerne tilpasset byggeprocessen, dvs. Infrastruktur, Organisering, Teknologiudvikling og Forudsætninger, iht. Figur 1.5. Support Activities Firm Infrastructure Human Ressource Management Technology Development Procurement Margin Program Inbound Logistics Operations Projektering Outbound Logistics Byggeri Marketing & Sales Service Margin Primary Activities Support aktiviteter Infrastruktur Organisation Teknologisk udvikling Forudsætninger Margin Drift Udførelse Byggeri Projektering Program Margin Primære aktiviteter Figur 1.5 Illustration af anvendelsen af Porters Value Chain til beskrivelse af byggeprocessen. De primære aktiviteter i byggeprocessen er beskrevet ud fra følgende metode: Programfasen i et byggeprojekt indeholder de indledende elementer, dvs. initiativfasen, hvor de første rådgivere kommer med i projektet og derefter programlægningen af det videre forløb. Projekteringsfasen indeholder de projekterings- og beregningsmæssige elementer. Fasen består af en skitseprojektering og en detailprojektering. Udførelsesfasen udføres af entreprenører og er selve byggefasen frem til og med afleveringen af byggeriet til bygherren. Driftsfasen starter efter aflevering og er medtaget, da det er vigtigt at betragte selve driftsfasen ud fra et forbrugs og økonomisk synspunkt allerede i de indledende faser. SIDE 11

14 Herefter redegøres for metoden til beskrivelse af supportaktiviteterne: Infrastruktur i byggeprocessen er oversat fra "Firm infrastructure" og omhandler her de styrings- og planlægningsmæssige funktioner og aktiviteter på tværs af værdikædens primære aktiviteter. Organisering i byggeprocessen knytter sig til "Human Ressource Management" og beskriver her de aktører, som er knyttet til de enkelte aktiviteter i den pågældende fase og samtidig beskrives hvorledes aktørerne kommer på banen i form af licitation mv. I overført betydning kan aktiviteten altså opfattes som måden hvorpå bygherren "rekrutterer" de nødvendige parter i byggeriet. Teknologiudvikling i byggeprocessen er oversat fra "Technology" og beskriver her den teknologiske udvikling i byggeprocessens faser, dvs. en redegørelse for proces- og produktforbedrende aktiviteter i den traditionelle byggeproces. Forudsætninger i byggeprocessen knytter sig til "Procurement" og fokuserer på de forudsætninger, som skal være på plads for, at næste fase i projektet kan igangsættes. I byggeprocessen er der endvidere feltet "Margin". Margin kan betragtes på mange måder, men grundlæggende illustrerer denne forskellen mellem de ressourcer der er "investeret" i arbejdet i forhold til "værdien" af det afleverede produkt. Margin kan således anvendes til at give et billede af de forskellige interessenters udbyttemæssige forhold. Dette er dog ikke videre behandlet. Sammenfatning Beskrivelsen af branchen er således foretaget ud fra en kombineret model af Porters Five Forces model og Value Chain model iht. Figur 1.6. SIDE 12

15 TEKET APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Rammebetingelser Substitutter Leverandører Byggebranchen Kunden - Bygherren Barrierer Værdikæden i byggeprocessen Drift Opførelse Projektering Program Figur 1.6 Den anvendte kombinerede model af Porters Five Forces model og Value Chain model. Til beskrivelse af aktørerne har projektgruppen fået inspiration gennem workshops hos hhv. SBI og Erhvervsfremmestyrelsen, eksempelvis vedrørende Bygherrens rolle i fremtidigt byggeri. Desuden er der rekvireret en del materiale i forbindelse med disse workshops. Biblioteket har projektgruppen anvendt vedrørende materiale om opdaterede rammebetingelser og statistisk materiale. Desuden har det været en stor hjælp at deltage ved møder på Limfjordskollegiet, da det har givet forståelse for aktiviteterne program- og projekteringsfasen i forbindelse med et byggeprojekt i praksis. WORKSHOPS (SBI, Efs) BIBLIO- Aalborg Universitetsbibliotek Limfjords -kollegiet Paper 3 I Paper 3 redegøres for udviklingstiltag inden for den danske byggebranche. Der redegøres således for tidligere og igangværende relevante forsøgsprojekter samt øvrige udviklingselementer. Udvælgelsen af relevante projekter er som udgangspunkt foretaget ud fra at projektgruppens fokus-/kompetenceområder ligger inden for procesudvikling. Hvorfor der udelukkende er udvalgt udviklingstiltag med fokus på effektivisering af processerne i et byggeprojekt. Effektivisering på produktsiden er således ikke direkte behandlet. Det skal dog ikke udelukkes, at det også er vigtigt at effektivisere på produktsiden. SIDE 13

16 TEKET Udvælgelsen er ligelede foretaget i samarbejde med projektgruppens samarbejdsparter gennem miniseminarer og workshops. Her kan specielt nævnes Sven Bertelsen, Niras, Peter Henningsen, Højgaard & Schultz, og Erik Villads Hansen, Højgaard & Schultz. Herudover skal også nævnes Byfornyelsesselskabet København. Endvidere bygger udvælgelsen på information erhvervet gennem Erhvervsfremmestyrelsen og By- og Boligministeriet samt WEB-siderne for de pågældende forsøgstiltag, Projekt Hus mv. I beskrivelserne af de enkelte forsøgsprojekter er der søgt at holde samme struktur, hvis de pågældende oplysninger har været tilgængelige. Strukturen fremgår af nedenstående punktopstilling: Initiativtagere. Initiativets tidsmæssige perspektiv. Formålet med initiativet. Kortfattet beskrivelse af initiativet. Sammenfatning af resultater. Vidensindsamlingen indenfor danske udviklingstiltag bygger grundlæggende på deltagelsen ved miniseminarer og workshops. Hvor vi har fået kendskab til tidligere og igangværende projekter. Dette ligger til grund for en efterfølgende rekvirering af materiale fra internettet og biblioteker. Endvidere har projektet vedrørende ombyggelse af Limfjordskollegiet også givet viden om, hvorledes et forsøgsprojekt initieres og opstartes. Limfjordskollegiet har endvidere givet anledning til drøftelse af relevante forsøgselementer netop i dette projekt. MINISEMINAR m.fl. WORKSHOPS (SBI, Efs) WWW BIBLIO- Aalborg Universitetsbibliotek Limfjords -kollegiet Paper 4 I Paper 4 redegøres for udviklingstiltag i udlandet. Dette gøres med udgangspunkt i IGLC (Internatinal Group for Lean Construction). Endvidere redegøres for de erfaringer, der af SBI er blevet "høstet" gennem studierejser mv. Endelig redegøres nærmere for tiltag indenfor Benchmarking af byggebranchen i UK. Beskrivelse af udenlandske tiltag er grundlæggende foretaget med udgangspunkt i de udenlandske tiltag der gennem miniseminarer og workshops er blevet fremført som spændende/væsentlige set med danske øjne. Dette udgangspunkt har således være afgørende for at gruppen har valgt at koncentrere paperet om IGLC og SBI's erfaringer. IGLC har afholdt årlige konferencer siden 1992, hvor der til hver konference har været udgivet ca. 30 papers af varierende størrelser mellem sider. Et fuldstændigt studie af alle disse papers ville derfor være for omfattende i henhold til projektgruppens planlagte arbejde. Af den grund er der foretaget en udvælgelse af papers fra de seneste 2 konferencer. Udvælgelsen er foretaget i samarbejde med Sven Bertelsen, Niras, som på baggrund af deltagelse ved de pågældende konferencer, har anbefalet relevante forfattere og specifikke papers. SBI's erfaringer er fra 1998 hvorfor projektgruppen har valgt at formidle disse erfaringer og endvidere supplere/opdatere disse erfaringer med information fra de pågældende WEB-sider. SIDE 14

17 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Der er yderligere anført henvisninger vedrørende udviklingstiltag, der kan betragtes som "2. ordens henvisninger", sammen med SBI's henvisninger på Figur 1.7. SBI SBI - henvisning 2. ordens henvisning England Finland Holland Figur 1.7 Struktur over WEB-sider i forbindelse med SBI's erfaringer fra studietur. Den specifikke beskrivelse af Benchmarking i UK er udarbejdet på baggrund af henvisningen De udenlandske udviklingstiltag udspringer, som de danske, af deltagelse i miniseminarer. Hvor udenlandske tiltag er blevet introduceret. Hvilket har været grundlaget for en efterfølgende indsamling af viden via internettet. Endvidere har projektgruppen deltaget i gæsteforelæsninger på universitetet, som vedrører teoretiske udviklingstiltag i udlandet. MINISEMINAR m.fl. WWW 1.4 Metoder i hovedrapport I hovedrapporten er der specifikt anvendt metoder i kapitlerne: Kapitel 5. Problemanalyse af udviklingstiltag. Kapitel 8. Benchmarkingkoncept til Projekt Hus. Den indledende beskrivelse af byggebranchen i hovedrapporten er ikke forbundet direkte med anvendte metoder, idet beskrivelsen skal fremstå, som en kortfattet formidling af de væsentligste aspekter fra de udarbejdede papers samt eventuelle tilføjelser. De beskrevne metoder anvendt i papers indgår således også implicit i hovedrapportens beskrivelse af byggebranchen Problemanalyse af udviklingstiltag Problemanalysen er udarbejdet med udgangspunkt i beskrivelserne af danske udviklingstiltag i Paper 3, idet der er udarbejdet to gabanalyser: SIDE 15

18 1. Analyse af i hvilket omfang elementer fra produktionsfilosofierne (Lean Production, SCM, Agile Production, Virtuel Virksomhed) er indeholdt/anvendt i de enkelte udviklingstiltag/forsøgsprojekter. 2. Analyse af hvorvidt de enkelte udviklingstiltag lever op til de forud opstillede målsætninger for disse. De 2 gabanalyser beskrives efterfølgende Gabanalyse 1 Formålet med analysen er at få et overblik over hvilke elementer fra de udvalgte produktionsfilosofier, der bevidst/ubevidst er inddraget i udviklingstiltagene. Analyseresultatet giver endvidere et indtryk af kronologien i projekter - er eventuelle succeselementer videreført til efterfølgende udviklingstiltag? Fremgangsmåden i analysen anskueliggøres ud fra Tabel 1.3 Indledningsvis arbejdes der med del 1 i tabellen, idet der udarbejdes et teoristudie af de enkelte produktionsfilosofier for herved at fastlægge nøgleelementer for hver filosofi. Elementerne anføres til venstre i tabellen og det markeres med! hvilke nøgleord der kendetegner de pågældende produktionsfilosofier. Dette danner således grundlag for vurdering af hvilke nøgleelementer, der har været inddraget/anvendt i udviklingstiltagene. Nøgleelementerne kan være anvendt bevidst såvel som ubevidst. Denne vurdering anføres i tabellens del 2, markeret med! og! for hhv. fuld og delvis anvendt Nøgleord Lean Production Produktionsfilosofier Supply Chain Management Agile Manufacturing Den Virtuelle Virksomhed Fokus på værdikæden!!!! Fokus på flow Byggelogistik Multisjak Forsøgsprojekter PPB (mat. og inf.)!!!!!! PPU Comfort House Casa Nova Habitat Projekt Nye Samarbejdsformer Tabel 1.3 Udsnit af tabel brugt i forbindelse med analyse af i hvilket omfang elementer fra produktionsfilosofierne (Lean Production, SCM, Agile Production, Virtuel Virksomhed) er anvendt i de enkelte udviklingstiltag. Tabellen i sin fulde udgave er anført i hovedrapportens Kapitel 5. Problemanalyse af udviklingstiltag, Tabel 5.2. Redegørelse for de valgte nøgleord i forbindelse med del 1 fremgår i Appendiks 3, hvor der endvidere er redegjort for markeringerne i tabellens del 2. Gabanalyse Formålet med analysen er primært at danne overblik over hvorvidt de danske udviklingstiltag lever op til de forud opstillede målsætninger. Endvidere giver analysen et indtryk af kronologien i udviklingsarbejdet. Fremgangsmåden består i først at finde frem til alle de forsøgselementer, der som udgangspunkt var ønske om at bearbejde i de forskellige udviklingstiltag. Disse forsøgselementer behandles så derefter for at fastlægge fælles terminologier for "nært beslægtede" forsøgselementer, for herved SIDE 16

19 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE at undgå redundante data ved udarbejdelse af resultatskemaet. Disse fælles terminologier placeres i venstre kolonne i en tabel, som der er vist uddrag fra i Tabel 1.4. Herefter er tabellen fyldt ud med indikatorer af hvilke forsøgsprojekter, der indeholder hvilke forsøgselementer. I forbindelse med indikatorerne er det endvidere vurderet i hvilken grad, forsøgselementet er opfyldt, idet indikatorerne er udformet med niveauerne "- ikke tilfredsstillende, # - tilfredsstillende, $ - yderst tilfredsstillende. I den uddragede tabel er der vist eksempler på hvorledes indikatorerne placeres. Forsøgselementer Byggelogistik Multisjak Forsøgsprojekter PPB PPU Comfort House Casa Nova Habitat Projekt Nye Samarbejdsformer* Afrapportering # # " " " " # Økonomiske besparelser i udførelsen # # " " " # " Tabel 1.4 Uddrag af tabellen anvendt i forbindelse med gabanalyse af hvilke forsøgselementer det var hensigten at fokuserer på i forsøgsprojekterne, og i hvilken grad dette er lykkedes. I Appendiks 3 er den generelle definition for hvert af forsøgselementerne beskrevet, hvorefter der er redegjort for hver indikator i skemaet. Det endelige skema fremgår i hovedrapportens Kapitel 5. Problemanalyse af udviklingstiltag, Tabel 5.3. I hovedrapporten er der endvidere konkluderet på hvert enkelt forsøgsprojekt, dvs. en vurdering af forsøgsprojektets succes i forhold til målene. Opfølgning og konklusion på problemanalysen af udviklingstiltagene er foretaget i hovedrapportens Kapitel 6. Problemidentifikation. I problemidentifikationen er der således identificeret hhv. 8 problemstillinger generelt i byggebranchen og 7 problemstillinger knyttet til de danske udviklingstiltag. De identificerede problemstillinger ligger således til grund for opstillingen af indsatsområder og udvælgelse af et område til videre bearbejdning. Indsatsområderne er præsenteret i Kapitel 7. Indsatsområder. I kapitel 7 er der endvidere er redegjort for afgrænsningen til indsatsområdet, Benchmarking i byggebranchen, og grundlaget for den videre afgrænsning til udvikling af et benchmarkingkoncept til Projekt Hus Benchmarkingkoncept til Projekt Hus Løsningsarbejdet tager udgangspunkt i problemstillinger vedrørende manglende erfaringsopsamling og resultatformidling i forbindelse med udviklingstiltag. Indsatsområdet er således at arbejde med anvendelse af Benchmarking i byggebranchen. Projektgruppen har specifikt taget udgangspunkt i Projekt Hus, Temagruppe 10 - "Kvalitetsstyring af udviklingsprojekter", som netop arbejder med udarbejdelse af en model/metode til måling af arbejdet i Projekt Hus. Opgaven er derfor udarbejdelse af et koncept for Benchmarking i Projekt Hus, med det formål at inspirere temagruppe 10. Projektgruppen har taget udgangspunkt i industriens anvendelse af Benchmarking, idet der er foretaget et litteraturstudie herom, formidlet i Appendiks 4 - Benchmarking i industrien. Endvidere er der hentet inspiration fra et udviklingstiltag i UK med at anvende Benchmarking indenfor byggeri, beskrevet i Paper 4, udarbejdet på baggrund af WEB-siden: SIDE 17

20 Den rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras, arbejder endvidere med udvikling af et sæt indikatorer til brug i forbindelse med styring og planlægning under udførelsen. Materiale vedrørende dette er anført i Bilag - Produktivitetsindikatorer, som ligeledes har inspireret projektgruppen i arbejdet med Benchmarking. Metoden bag udvikling af grundmodellerne i benchmarkingmodellen Det primære udgangspunkt for udviklingen af benchmarkingkonceptet er litteraturstudiet af produktionsindustriens anvendelse af Benchmarking anført i Appendiks 4. Specifikt er der taget udgangspunkt i en udgivelse med titlen: Adapting benchmarking to project management, af Kjetil Emhjellen [26]. Forfatteren har arbejdet med flere andre forfatteres teorier på området, og der ud fra udarbejdet en ottetrins-model for indførelse og anvendelse af Benchmarking i forbindelse med "project management", iht. Figur 1.8. Implement 11. Prioritize recommandations and establish a process improvement plan. 12. Implement improvement and dmonitor implementation progress. Adapt 9. Decide on strategy for adapting findings and implementing improvements, i.e. participating organizations together or seperately. 10. Adapt findings to improvement recommendations. Improve Analyze 8. Identify gaps in performance and the root causes for the gaps. Collect 7. Understand and document the comparative organizations performance and practice. Find 6. Identifi comparative companies and projects. Plan 3. Define and understand all own project management processes. 4. Prioritize all processes and determine one to benchmark, based on e.g. improvement needs and potential gain of benchmarking. 5. Develop metrics and measures, and measure performance of own process. Organize 1. Decide on organisations to participate. 2. Form a benchmarking task team and allocate resources. Figur 1.8 Model for indførelse og anvendelse af Benchmarking i forbindelse med "project management". [26] Denne model ligger til grund for projektgruppens udvikling af grundmodellerne i benchmarkingkonceptet til brug i Projekt Hus. Udviklingen er foretaget i to steps, idet modellen indledningsvis er opdelt i to særskilte modeller for herved at adskille den egentlige udvikling af værktøjet fra anvendelsen af denne, iht. Figur 1.9. Dette er grundlæggende foretaget ud fra den filosofi, at udviklingen skal foregå centralt i Projekt Hus hos Temagruppe 10. Anvendelsen foregår således efterfølgende decentralt i de enkelte temagrupper. SIDE 18

21 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Step 1 Udvikling af benchmarkingmodel i Projekt Hus - Temagruppe 10 Udvikle Collect 7. Understand and document the comparative organizations performance and practice. Find 6. Identifi comparative companies and projects. Plan 3. Define and understand all own project management processes. 4. Prioritize all processes and determine one to benchmark, based on e.g. improvement needs and potential gain of benchmarking. 5(A). Develop metrics and measures. Praktisk anvendelse af Benchmarkingmodel Implement 11. Prioritize recommandations and establish a process improvement plan. 12. Implement improvement and monitor implementation progress. Forbedre Adapt 9. Decide on strategy for adapting findings and implementing improvements, i.e. participating organizations together or seperately. 10. Adapt findings to improvement recommendations. Analyze 8. Identify gaps in performance and the root causes for the gaps. Plan 5(B). Measure performance of own process. Organize 1. Decide on organisations to participate. 2. Form a benchmarking task team and allocate resources. Figur 1.9 Første step i udviklingen af grundmodellerne i benchmarkingkonceptet, illustrerende hvorledes kildemodellen splittes op. Andet step i udviklingen af konceptet fremgår af Figur 1.10, hvor de enkelte steps i modellerne er vurderet og tilpasset en anvendelse i forbindelse med Projekt Hus. Specielt er modellen for udvikling ændret da disse steps, i den oprindelige model, var formuleret mod en anvendelse hvor der ved hver påbegyndelse af et projekt skulle defineres og udvælges processer for Benchmarking, samt indsamles benchmarkingdata. Samme fremgangsmåde vurderes ikke anvendelig i Projekt Hus, idet projektgruppen finder det vigtigt, at der i Projekt Hus, i temagruppe 10, udvikles et fælles værktøj til brug af alle temagrupper med foruddefinerede "målepunkter". Herved lettes arbejdet i de enkelte temagrupper, og ligeledes skabes grundlaget for at opbygge et sammenligneligt benchmarkingmateriale. Det vurderes således heller ikke aktuelt, at skulle indsamle benchmarkingdata fra eksterne kilder. Datamaterialet skal i stedet udvikles indenfor Projekt Hus. Arbejdet i de enkelte trin i både udvikling og anvendelse er behandlet i hovedrapportens Kapitel 8. Benchmarkingkoncept til Projekt Hus SIDE 19

22 Step 2 Udvikling af benchmarkingmodel i Projekt Hus - Temagruppe 10 Standard for performanceregistrering 5. Opbygning af database til opsamling af performancemålinger. Udvikle Standard for performancebehandling 4. Udarbejdelse af standard for hvorledes performanceresultater bearbejdes og formidles. Grundlag for performancemåling 1. Definere og forstå emner til resultatmåling samt byggeriets processer resulterende i en bruttoliste over potentielle benchmarkingområder. 2. Prioritere benchmarkingområderne ud fra Projekt Hus og temagruppernes målsætninger samt en interessentanalyse resulterende i en nettoliste til fælles brug for temagrupperne. 3. Definere nettolistens benchmarkingområder således disse er målbare. Praktisk anvendelse af Benchmarkingmodel Implementere 7. Prioritere indsatsområder og udarbejde en implementeringsplan. 8. Implementere forbedringer og følge implementeringsfremskridt. Forbedre Bearbejde 5. Vedtage en strategi for hvordan problemområder skal behandles og hvordan ændringer skal implementeres, idet det fastlægges hos hvilke aktører og på hvilket niveau i organisationen der skal effektiviseres. 6. Formulere indsatsområder iht. problemområder. Analysere 4. Identificere performance-gab og årsagerne til disse for at finde frem til problemområder. Opsamle 3. Opsamle data fra egne processer og måle performance for disse. (Projekt- og procesperformance) Organisere 1. Beslutte hvilke dele af organisationen, der skal deltage. 2. Nedsætte et benchmarkingteam og allokere ressourcer. Figur 1.10 De endelige grundmodeller for udvikling og anvendelse af en benchmarkingmodel i Projekt Hus Grundmodellerne for udvikling og anvendelse af en benchmarkingmodel i Projekt Hus er på denne måde fremført. Den beskrevne fremgangsmåde hvormed grundmodellerne er tilvejebragt er opsummeret på Figur SIDE 20

23 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE Projekt Hus Kommissorium for Temagruppe 10 ( (Bilag - Projekt Hus) Benchmarking i industrien (Appendiks 4) Inspirationsmateriale Benchmarking UK-construciton (Paper 4) Indikatorer i udførelsesfasen Niras (Bilag - Produktivitetsindikatorer) Grundlæggende model for Benchmarking i Projekt Hus Improve Find Plan Organize Implement Adapt Analyse Collect Appendiks 4 Step 1 Opsplittelse af grundmodellen i en udviklingsdel og en anvendelsesdel Udvikling Anvendelse Udvikle Plan Find Collect Improve Implement Adapt Analyze Plan Organize Step 2 Tilpasning af de fremkomne grundmodeller Udvikle Standard for performanceregistrering Standard for performanbehandling Grundlag for performancemåling Forbedre Implementere Bearbejde Analysere Opsamle Organisere Figur 1.11 Samlet overblik over fremgangsmåden i forbindelse med udvikling af grundmodellerne for henholdsvis udvikling og praktisk anvendelse af en benchmarkingmodel i benchmarkingkonceptet. Benchmarkingkonceptet Benchmarkingkonceptet, som er det overordnede koncept hvori grundmodellerne skal fungere, er opstillet på baggrund af en model vedrørende kvalitetsstyring i byggeriet (Achieving quality management in construction, Erik Bejder mfl.) [30]. Litteraturen omhandler kvalitetsstyring i SIDE 21

24 byggebranchen, hvori der er opstillet et kvalitetssystem-koncept til brug i forbindelse med en virksomheds kvalitetsstyring, iht. Figur Strategis decisions Special project demands General external demands General company system development/ adjustment General company system Project specific system development Experience report Experience data Project specific system Treatment of experience Use of the project specific system Experience to strategy system Documentation/input for other parties of the specific project Figur 1.12 Et kvalitetssystem-koncept til brug i forbindelse med en virksomheds kvalitetsstyring, udviklet til byggebranchen. [30] Grundideen i dette koncept vurderes anvendeligt i forbindelse med udvikling af et benchmarkingkoncept i Projekt Hus. Den projektspecifikke del til højre på figurens overføres ikke til benchmarkingkonceptet, da ideen er, at der skal udvikles en fælles benchmarkingmodel for temagrupperne. Den højre del vil derfor i stedet bestå af den egentlige anvendelse af den fælles benchmarkingmodel. Figurens venstre side indeholder således en løbende justering af benchmarkingmodellen, på baggrund af erfaringer fra anvendelsen. Den tilpassede model indeholdene de udviklede grundmodeller er anført på Figur Konceptets elementer er nærmere beskrevet i hovedrapportens Kapitel 8. Benchmarkingkoncept til Projekt Hus. Strategiske målsætninger i Projekt Hus og herunder temagrupper Interessenters behov og kravsspecifikationer Andre eksterne input Temagr. 10 Udvikling/justering af Benchmarkingmodel i Projekt Hus Benchmarkingmodel Temagr. 3 Temagr. 2 Temagr. 1 Anvendelse af benchmarkingmodel Erfaringsrapport Erfaringsdata vedrørende modellens udvikling og anvendelse (kritik og forbedringsforslag) Behandling af erfaringsdata Erfaringer relevant for den overordnede strategiudvikling Projekt Hus Performance- Benchmarkscores (Database) Dokumentationsmateriale Figur 1.13 Benchmarkingkonceptet for Projekt Hus. SIDE 22

25 APPENDIKS 1 - METODEBESKRIVELSE I hovedrapportens kapitel 9 og 10 er der redegjort for forhold vedrørende implementering og perspektivering af benchmarkingkonceptet. 1.5 Formidling Udover den endelige formidling af projektarbejdet gennem skriftligt materiale i form af Papers, Hovedrapport, Appendiks og Bilag, har projektgruppen løbende gennem projektarbejdet offentliggjort materiale omkring projektarbejdet på en WEB-side udarbejdet af projektgruppen. Herved har det været muligt for projektets samarbejdsparter, herunder vejleder mv., og andre interesserede løbende at følge projektarbejdet og drage erfaringer her fra. Dette har således også givet projektgruppen mulighed for at indhente kritik af projektmaterialet. Med det endelige projektmateriale følger der endvidere en elektronisk version af projektmaterialet på CD-rom, der har samme opbygning som WEB-siden. Udgivelse på både WEB og CD-rom samt papirformen er også valgt ud fra det synspunkt at projektmaterialet skal formidles så "bredt" som muligt, grundlæggende fordi projektgruppen finder det vigtigt at formidle byggebranchens problemstillinger. Endvidere indeholder projektmaterialet ikke fortrolige oplysninger, hvilket gør offentliggørelsen mulig. Der redegøres efterfølgende for WEB-siden og udgivelsen på CD-rom Projekt-WEB WEB-siden foreligger, som det fremgår på Figur 1.14, på adressen: Figur 1.14 Startsiden på projektgruppens WEB-side: SIDE 23

26 Formålet med hjemmesiden har været løbende at offentliggøre arbejdsblade med henblik på at få kritik fra projektets samarbejdsparter, bl.a. Niras og Højgaard & Schultz. Det har også været væsentligt at offentliggøre projektgruppens litteraturoversigt og relevante WEB-links, som løbende er blevet opdateret/udbygget. Endvidere er WEB-siden løbende blevet opdateret med information om projektarbejdet generelt vedrørende: Tidsplan, aktivitetsplan, projektstruktur og anvendte metoder. Det specifikke indhold af hjemmesiden fremgår af Tabel 1.5. Indhold Beskrivelse Startside Intro-side Projektgruppen Adresser, telefonnumre, s samt billeder af projektgruppens deltagere. Projektets baggrund Redegørelse for projektgruppens baggrund for projektarbejdet. Projektets primære samarbejdsparter præsenteres og fokusområder defineres overordnet. Endvidere redegøres for strukturen i projektarbejdet. Aktivitetsplan Oversigt over projektgruppens aktiviteter. Projektmateriale Siden hvor projektarbejdet løbende formidles i pdf-format, vha. et flow-diagram over projektets opbygning, hvor fra det er muligt at vælge det ønskede dokument. Der er her tale om Papers, Hovedrapport, Appendiks og Bilag. Tidsplan Overordnet tidsplan for projektarbejdet Litteraturoversigt Oversigt over den anvendte litteratur i projektarbejdet Byggelinks Oversigt over relevante links vedrørende byggebranchen og elementerne i projektarbejdet Søg En søgemulighed der gør det muligt at søge efter et givent element i projektarbejdet. Søgningen "søger" i alle dokumenter tilknyttet WEBsiden, det vil også sige pdf-filerne. Tabel 1.5 Indhold af projektgruppens WEB-side: Perspektiverne i hjemmesiden er, at denne skal bevares efter endt projektarbejde, idet WEBsiden skal overgå til den nye studielinie i byggeledelse (BL) på Aalborg Universitet. WEB-siden kan i den forbindelse anvendes til mange formål. Projektgruppens forslag til anvendelse er at anvende siden som en vidensbase, hvor der er en oversigt over relevant litteratur og relevante WEB-links indenfor byggebranchen. Litteraturen og links kunne endvidere udbygges med korte "underliggende" resuméer, som således vil være en del af søgegrundlaget i forbindelse med ovennævnte søgefunktion. En sådan videnbase vil tjene formål for såvel projektgrupperne på BL som alle øvrige interesserede i og udenfor byggebranchen. WEB-siden kunne endvidere indeholde relevant projektmateriale fra projektgrupperne på BL Udgivelse på CD-rom På indersiden af omslaget forrest i hovedrapporten er der placeret en elektronisk udgave af projektmaterialet på CD-rom, udformet som WEB-siden. Udgaven er baseret på HTML hvorfor denne er udviklet til brug i forbindelse med en internet-browser (Internet Explorer eller Netscape). CD-romen køres ved at aktivere START og KØR, hvorefter stien - [Discdrev]:\VSBYG\index.htm - indtastes og aktiveres med OK. Projektmaterialet er således tilgængelig i elektronisk form, hvilket giver mulighed for søgning mv. SIDE 24