Temae%ermiddag om hash Skadevirkninger og regulering Dansk Design Center 3. november Tillykke med de 10 år?

Transkript

1 Temae%ermiddag om hash Skadevirkninger og regulering Dansk Design Center 3. november 2011 Tillykke med de 10 år?l stofrådgivningen

2

3 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald Antal brugere Dødsfald x

4 Antal stofmisbrugere i Danmark Rød: Samtlige. Grøn: hash. Blå: i.v. misbrugere

5 Hovedstof. Nye brugere % opiater kokain hash

6 Misbrug som led i et generelt problemadfærdssyndrom Adfærds- forstyrrelser Sociale problemer Følelsesmæssige Forstyrrelser (psykisk sygdom) Hashmisbrug Soma?ske sygdomme Kogni?ve forstyrrelser (inkl. ADHD)

7 Boks 2. Misbrug og andre problemer Unge med hashmisbrug/- asængighed (Titus JC, Dennis ML. Cannabis youth treatment interven?on: preliminary findings and implica?ons. I: Liddle HA, Rowe CL (eds.). Adolescent substance abuse. Cambridge: Cambridge University Press, 2006: ) 37 % alkoholmisbrug 25 % stofmisbrug 14 % depression 13 % angst 53 % adfærdsforstyrrelser 38 % ADHD 83 % kriminalitet 57 % vanrøgt eller seksuelle overgreb 5 % ingen andre problemer

8 Hash. Akutte skader Angst, dysfori, panikanfald, paranoia Nedsat opmærksomhed og hukommelse Nedsat psykomotoriske funktioner, øget risiko for skader, specielt ved samtidig alkoholpåvirkning Øget risiko for psykotiske symptomer hos vulnerable personer

9 Hash. Kroniske skader Luftvejssygdomme. Kronisk bronkitis, nedsat lungefunktion Øget risiko for kræft, spiserør, mund og svælg Afhængighed Vedvarende, mindre nedsættelse af opmærksomheds- og hukommelsesfunktioner hos regelmæssige (afhængige) brugere Funktion under niveau arbejds- og uddannelsesmæssigt hos regelmæssige brugere Psykiske skader psykoser?

10 Symptomer ved asængighed 73 % - o%e påvirket under daglige ak?viteter 75 % - stærk trang?l at bruge stoffet 5 % - abs?nenssymptomer 54 % - toleransøgning 26 % - mente at de havde et problem 9 % - havde søgt hjælp

11 Cannabis dependence is a disorder with a high rate of remission in the absence of treatment Hall W, Pacula RS. Cannabis use and dependence, 2003

12 Mange personer opfylder kriterierne for asængighed. Men vi er stadig ikke sikre på hvad det betyder, og hvilken betydning det har for den enkelte og samfundet Michael Farrel (Addic?on, 1999)

13 Unge er en risikogruppe! Større risiko for udvikling af asængighed Større risiko for nega?ve sociale konsekvenser Større risiko for nega?ve uddannesesmæssige konsekvenser Større risiko for psykiske lidelser Større risiko for udvikling af andet misbrug

14 Der er sammenhæng mellem hash og Brug af andre illegale stoffer Manglende tilknytning til uddannelsessystemet Og til arbejdsmarkedet Andre former for afvigende adfærd Psykiske lidelser

15 Hash som årsag?l psykosociale problemer Hash er årsag Direkte neurofysiologiske mekanismer Indirekte qua involvering i en kriminel, afvigende subkultur Hash er ikke årsag Men effekt Fælles risikofaktorer skaber en sammenhæng, som ikke er årsagsrelateret Cannabis er en markør, snarere end en årsag. På et skævt livsudviklingsforløb

16 Available evidence does not strongly support an important causal rela6on between cannabis use by young people and psychosocial harm, but cannot exclude the possibility that such a rela6on exists. MacLeod J & al. Psychological and social sequelae of cannabis and and other illicit drug use by young people: a systema=c review of longitudinal, general popula=on studies. Lancet 2004; 363:

17 En slags konklusion Hash er ikke en primær årsag?l psykosociale problemer hos unge Men: hash fastholder den unge i en socialt marginaliseret posi?on, og asængighed er o%e et problem i sig selv. Derfor er det vig?gt også at tage fat på stofproblemet

18 Hvad betyder så det? I en forebyggelsessammenhæng: En nedbringelse af brugen gør ikke ungdommen bedre og lykkeligere. Det kræver mere grundlæggende ændringer. I en behandlingssammenhæng Behandling af misbruget asjælper i sig selv ikke de øvrige psykosociale problemer Hjælp med de psykosociale problemer reducerer misbruget hos unge

19 trangen til at finde årsager ligger i menneskets sjæl. Og den menneskelige forstand, som ikke gennemskuer fænomenernes talløse og komplicerede forudsætninger, der alle hver for sig kan forekomme at være årsag, kaster sig over den første og mest nærliggende og siger: Dette er årsagen. (Lev Tolstoy. Krig og Fred. 1864)

20 Cannabis og psykoser. Mulige årsagssammenhænge Cannabis forårsager en skizofreniform psykose? Skizofrene ryger mere end ikke skizofrene. Der er fælles bagvedliggende årsager?l både skizofreni og cannabismisbrug Cannabis udløser skizofreni hos disponerede er en risikofaktor

21 Hvad ved vi? Cannabisbrugere rapporterer flere psyko?ske symptomer og har en større hyppighed af diagnos?ceret psykose (skizofreni) Risikoen øges med s?gende brug Personer med disposi?on for psykose har en større risiko Sammenhængen persisterer, men svækkes, e%er kontrol for en række baggrundsvariable Men. Hyppigheden af skizofreni er ikke øget i den periode hvor hashforbruget er eksplodere

22 Hash og psykoser (skizofreni) Land Materiale Hvad er målt? Relative risiko Sverige Skizofreni 2,1 2,5 Israel Skizofreni 2,0 New Zealand New Zealand Holland Skizofreniform forstyrelse Psykotiske symptom Skizofreni og andre psykoser 11,4 1,8 3,5 3,7 Flere (Lancet 2007) Systematisk oversigt Psykoser 1,4 (brugere) 2,1 (massive brugere)

23 Hashrygning forværrer symptomerne hos skizofrene Det gør det bare i sig selv Reducerer komplians Påvirker effekten af an?psyko?ka

24 Hypoteser og kendsgerninger Incidens Alder ved debut Prævalens Prævalens hos skizofrene Kausal Øges (-) Øges (-) Falder (?) Øges (+) Udløser Forværrer prognose Cannabis hyppigere hos skiz. Uændret (+) Uændret (+) Uændret (+) Øges (?) Falder (?) Øges (+) Øges (?) Uændret (+) Uændret (?) Uændret (?) Øges (+) Øges (+)

25 Hvad nu hvis cannabis er årsag? (Hickman M, & al. Cannabis and schizophrenia: model projek6on of the impact of the rise in cannabis use on historical and future trends in schizophenia in Enland and Wales. Addici6on 2007; 102: ) Risikoen er forhøjet med 1,8 gange for moderate brugere og 3,1 gange for tunge brugere Vækst i incidens og prævalens på hhv. på hhv. 29 og 12 % i perioden % af nye?lfælde kan?lskrives hash Risikoen forhøjet gange 2, men kun blandt tunge brugere. 10 % af nye?lfælde kan?lskrives hash

26 Hvad nu hvis cannabis er årsag? ÆF = E(RR- 1)/E(RR- 1) + 1 Hvis vi sæqer tallene fra Moore & al ind får vi følgende: 50 % ryger/har røget, heraf 20 % massivt. ÆF = 0,3(1,4 1)/0,3(1,4 1) + 1 = 11 % ÆF = 0,2(2,1 1)/0,2(2,1 1) + 1 = 18 % Samlet er cannabis årsag?l ca. 30 % af Skizofreni?lfældene (E = andelen eksponerede. RR = rela?ve risiko)

27 Sammenhængen mellem hash og psykoser. Residual confounding can never be eliminated from observa?onal studies The ques?on of whether cannabis causes psycho?c or affec?ve disorders is perhaps the wrong one to be asking, because it will be difficult to answer with any degree of certainty. What is more per?nent is whether the evidence can jus?fy policy implica?ons Moore THM & al. Cannabis use and risk of psycho6c or affec6ve mental health outcomes: a systema6c review. Lancedt 2007; 370:

28 Sammenhængen mellem hash og psykoser. Kliniske implika?oner Der er en sammenhæng men den er uspecifik Hashmisbrug/- asængighed vanskeliggør behandlingen af psykosen og forværrer prognosen Og omvendt. Nødvendigheden af den integrerede behandling Hashpsykoser o%e et?dligt symptom på skizofreni

29 Udviklingen af skizofreni efter behandling for cannabispsykose (Arendt M & al, 2005) % År Hyppighed i %

30 Sammenhængen mellem hash og psykoser. Poli?ske implika?oner Ingen fordi hash formentlig ikke er årsag?l skizofreniforme psykoser Hvis der er en risiko er den formentlig meget lille Ingen grund?l at fokusere så meget på psykoser Hash ens skadevirkninger er primært sløvhed, funk?ons- og tempotab Og at det fastholder socialt udstødte unge i en marginaliseret posi?on

31 Hvad er problemet? og hvad er løsningen? Stort og s?gende forbrug af hash blandt helt unge Faldende debutalder Stærkere stoffer (måske, men ikke meget) Mere kontrol Løser?lsyneladende ikke problemet Legalisering Aldersgrænser Prispoli?k Kontrol med produktet Bedre behandling

32 På ethvert kompliceret problem er der en løsning der er lige?l, enkel og forkert!

33 Hvad mener du er den mest effek6ve metode 6l at kontrollere cannabis? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 23% Total krig mod cannabis: Anholdelse og fængsling af både brugere og forhandlere 25% 34% A[riminalisering Regulere og af brug af beska^e cannabis: Straffe cannabis, men forhandlere, men begrænse salg og ikke brugere forbrug 6l voksne og på særlige steder 3% Fuld lovliggørelse: Salg af cannabis i fx supermarkeder, ingen restrik6oner på salg 15% Ved ikke

34 Hvilken grund er den vig6gste for at abolde dig fra at bruge illegale stoffer 60% 56% 50% 40% 30% 31% 20% 10% 0% 0 3% 3% 6% At min religion forbyder brug af stoffer At det er forbudt Anden årsag At jeg ikke tror, at jeg bryder mig om virkningen af stoffer At jeg ikke mener, at stoffer gør mit liv bedre At jeg tror brug af stoffer er skadeligt for mit helbred

35 Kampen mod narko. Regeringen 2003 Enhver tanke om legalisering af narko?ka fortsat må afvises. Det gælder også cannabis

36 E%er regeringens opfaqelse er der i forhold?l især unge behov for at sende et klart signal om, at enhver besiddelse af euforiserende stoffer er ulovlig og har klare strafferetlige konsekvenser. Denne nul- tolerance indebærer, at det al?d mindst skal udløse bødestraf når personer gribes med ulovlige euforiserende stoffer, og at overdragelse hvor unge færdes i alle?lfælde bør medføre frihedsstraf

37 Hvorfor forbud? Regeringen: FN og skadevirkninger FN konven?onen fra 1961: serious evil from addic?on to narco?c drugs og social and economic danger to mankind FN konven?onen 1971: public health and social problems og serious threat to the health and welfare of human beings

38 Hvor farligt er farligt? Sygdomsomkostninger som forbruget af de forskellige stoffer påfører os. WHO 2002 De illegale stoffer bidrager på verdensplan?l 1/5 af de sygdomsudgi%er som alkohol eller tobak påfører os

39 Antallet og sværhedsgraden af skader hos personer med misbrug/asængighed af forskellige stoffer. I faldende orden. Rapport?l WHO fra en interna?onal ekspertgruppe 1999 Alkohol Tobak og heroin Hash

40 Fransk ekspertrapport 1999 Gi%ighed/sundhedsskade Meget: Amfetamin, tobak, alkohol, kokain og heroin Lidt: Hash Sociale skader Mange/store: Alkohol, kokain og heroin Få/ingen: Andre stoffer

41 Prime Ministers Strategy Unit (2003). Farlighed i faldende orden Heroin, Crack Alkohol, tobak, kokain, amfetamin Hash, ecstacy, LSD

42 Giftighed: Forholdet mellem dødelig dosis og "normal" dosis 120 Ratio dødelig dosis/normal dosis Heroin Metadon Fantacy (GHB) Alkohol Ecstacy Kokain Metamfetamin Ketamin Rohypnol Fluoxetin hash LSD

43 Hyppigheden af afhængighed nogensinde hos brugere Procent Hash Alkohol Nikotin Opioider Kokain

44 Tobak og alkohol er underkontrollerede Hash er overkontrolleret

45 Kontrolpoli?kkens formål Begrænse forbruget af rusmidler ved at begrænse?lgængeligheden og/eller øge prisen

46 Virker kontrolpoli?kken? Na'onal Research Council, USA 2002: What we don t know keep hur?ng us Et evidensfrit område!

47 Kontrolpolitikkens skadevirkninger De økonomiske omkostninger til politi, mv. Organiseret kriminalitet sort økonomi Høje priser på narkotika Kriminalisering af brugerne Et illegalt marked skaber vold Ingen varedeklaration på stofferne Det globale perspektiv. Destabilisering og international terrorisme Retssikkerheden Jagten på stofferne jagten på misbrugerne

48 Legalisering hvorfor hash? Kvan?ta?vt det mest interessante Det mindst farlige. Det er her legi?miteten er på spil Ændringer i narko?kapoli?kken skal ske gradvist

49 1 præmis. Legalisering Det er ikke en diskussion om hvorvidt hash er skadeligt men om hvor skadeligt det er i forhold?l andre rusmidler Det er ikke en diskussion om hvorvidt forbruget skal reguleres men om man kan regulere mere intelligent og hensigtsmæssigt.

50 2. præmis. Har det eksisterende forbud den?lsigtede effekt Ikke nogen ube?nget succes. Forbruget har været s?gende Priserne lave og faldende Tilgængeligheden stor Erfaringerne fra Holland

51

52 Skøn over (overvejende) intravenøst misbrug år. Antal per EMCDDA Promille Danmark Tyskland Spanien Frankrig Irland Italien Holland Portugal Sverige England

53 3. præmis. Hvad opnår vi ved at ophæve forbuddet Vi flyqer reguleringen fra den retslige?l den civile sfære Vi får lejlighed?l at markere en aldersgrænse Statsmonopol Begrænsede åbnings?der Begrænset antal salgssteder Afgi%er Begrænset kriminalitet, bandevold, mv.

54 4. præmis. Hvor skadeligt er forbuddet? Vi kriminaliserer en række mennesker Socialt udsaqe unge får pleqet deres straffeaqest Forbuddet virker som statsstøqe?l kriminelle grupperinger En sort økonomi Opretholdelse af forbuddet koster penge Staten går glip af et legalt provenu

55 Legalisering? Hvis legalisering: legaliser både i salgs-, transport- og produk?onsleddet. Ryg dansk Hvis legalisering: Ikke liberalisering eller kommercialisering

56

57 Enzenberger. Konsekvensens e%ermæle Naturligt er det ikke al?d lige behageligt at tage afsked med sin egen ufejlbarlighed. Men et kontrolleret?lbagetog fra en uholdbar s?lling, det er et non plus ultra i krigskunsten. Det har alle gode strateger vidst, og alle soldaterstøvler glemt. Hvis i kaldet det opportunisme eller?lpasning, så siger jeg, velsignet være?lpasningen! Det er ikke udryddelsen af opportunismen, der gør os?l gode mennesker den gør os højst dumme.

58 Daglig brug i 2 uger Abstinenssymptomer Opstår ca. et døgn efter ophør med brug Symptomerne værst de første 10 døgn, men klinger først helt af efter ca. en måned. Relativt uspecifikke symptomer: Dysfori Irritabilitet Angst Rastløshed Søvnforstyrrelser

59 Blodkoncentrationen efter rygning af hash Koncentration i blod Tid