Geo-Nyt nr. 92. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt nr. 92 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Niels Vinther næstformand Camilla Ehlers-Kock sekretær Jette Selvig Juel kasserer Rikke Harpøth Nina Nørgaard Pedersen Jesper Langhoff Maria Schou Morten Winther Ravn suppleant Kollelevbakken Virum Lønstrupvej Vanløse tlf eller tlf birgitjustesen@gmail.com Nielsvinther1@gmail.com Sønderborg Statsskole tlf ce@statsskolen.dk Egelundsvej Køge Solskrænten 6, 2500 Valby Johan Kellers Vej 50, 3. th 2450 København SV Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia Torslundevej Ishøj Klintevej Frederikssund tlf tlf tlf tlf tlf tlf Jette.juel@kggym.dk rharpoeth@gmail.com np@hfc.dk jesperlanghoff@gmail.com sc@htgym.dk fgmr@frsgym.dk Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Jette Selvig Juel Sekretær: Camilla Ehlers-Kock DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jette Juel Suppleant PS: Nina Nørgaard Pedersen Nordisk og dansk ESERO: Birgit Sandermann Justesen GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Camilla Ehlers-Kock Revisor: Hanne Pedersen, Køge Gymnasium Geo-kurser/GL-E/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Birgit Sandermann Justesen 2

3 Nyt fra formanden I disse dage afsluttes en række spændende udviklingsprojekter, som Geografilærerforeningen har stået som tovholder for. Flere af projekterne af omtalt her i bladet bl.a. Zackenberg og Matematik i geofagene. Materialerne skulle gerne virke inspirerende for underviserne og for eleverne. Materialerne fra to af projekterne Kemien i geografien og Matematik i geofagene, samles til i to hæfter, der forhåbentlig er klar til at blive sendt med ud med et af de næste numre af GeoNyt, ligesom det vil være muligt at downloade hæfterne fra EMU en. Har du ideer til andre udviklingsprojekter, som kan munde ud i spændende undervisningsmaterialer, - så sig til og vi vil prøve at finde lærere, der har lyst til at medvirke. Kursusaktiviteten kører stadig og indholdet på kurserne tilpasses den nye reform, så man får så meget med hjem som muligt. Til april gentages kurset Geografi i felten og laboratoriet et hands-on kursus, hvor vi ser på, hvordan temaer i undervisningen kan understøttes og udvides med eksperimentelt arbejde. Se annonce andetsteds i dette nummer af GeoNyt. I disse måneder arbejdes der intenst med at få en national STEM-strategi på plads. Vi har fra bestyrelsen været med til at give input i den tidlige fase og her i januar var de fem formænd for de naturvidenskabelige faglige foreninger i gymnasiet inviteret til drøftelse af STEM-strategien med Merete Riisager. Der blev diskuteret hvor i fødekæden det er nødvendigt at sætte ind, og hvordan vi kan gøre de naturvidenskabelige fag mere attraktive, så endnu flere vælger en naturvidenskabelig karrierevej. På gensyn Birgit Sandermann Justesen Februar

4 Fra fagkonsulenten Nyhedsbrev februar 2018 De tre faglige foreninger i biologi, geografi og kemi har udviklet og gennemført et, snart to velbesøgte kurser med fokus på naturvidenskabelig faggruppe (nf) i hf efter reformen. Centrale elementer fra kurserne er i fokus på årets i NF FiP torsdag den 22. marts 2018 i Odense. Tilmelding til dette kursus,og kurserne i naturgeografi og geovidenskab, varetages af GL-E og sker via dette Der afholdes to FiP-kurser i geografi/ naturgeografi: 8. marts på Silkeborg Gymnasium, og 15. marts på Roskilde Katedralskole. På disse FiP er der fokus på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde: Rikke Harpøth fra Falkonergårdens Gymnasium har særlig fokus på det gode feltarbejde, Philip Kruse Jakobsen fra Silkeborg Gymnasium sætter spot på det eksperimentelle arbejde med en didaktisk vinkel. Der bliver også en workshop om henholdsvis naturvidenskabeligt grundforløb for stx-lærere og workshop om den reviderede prøveform i geografi C på hf-e; Klavs Bryld fra Randes hf og vuc leder geoc-workshoppen. Endvidere arbejdes der med nye materialer om FNs Verdensmål i et geografisk perspektiv, og i relation til det revidere kernestofområde. Tirsdag den 24. april er der FiP i geovidenskab på Rosborg Gymnasium i Vejle. Her er fokus på det skriftlige arbejde: diskussion af eksisterende opgavetyper samt om arbejdet med udvikling af nye opgavetyper, ligesom der bliver tid til erfaringsudveksling. Alle er velkomne især lærere fra skoler som har eller påtænker at oprette en geovidenskabelig studieretning. Vi har læst grundig korrektur på læreplaner og vejledninger og alligevel er der smuttere: I NF-vejledningen står, at den vejledende karakterbeskrivelse er for den interne prøve det er stavet ganske korrekt! men der skulle rettelig have stået den eksterne prøve og det overså vi altså i korrekturen. Jeg erindrer samtidig om fejlen i vejledningen til geoc (hf-e), som jeg også omtalte i sidste nyhedsbrev: Der står, at spørgsmål uden underspørgsmål og bilag er ukendte for eksaminanden. Der skal stå, at det er bilagene, der er ukendte. 4

5 Hvis du finder andre fejl, uklarheder eller mangler i læreplan eller vejledning, så er jeg meget interesseret i at få besked. Det kan kun forbedre vejledningens værdi for alle. Skriv til lars.andersen@stukuvm.dk Tak. Undervisningsministeriet har netop udgivet sin strategi for Teknologi i Undervisningen. Du finder publikationen her: via dette uvm/2018/feb/ undervisningsministeren-vil-rykke-teknologiforstaaelsenhelt-ind-i-klassevaerelset se f.eks. side 18,19 og 22 om tiltag i ungdomsuddannelserne. undervisning har været fokuseret på, og at det tydeligt fremgår hvilke materialer, der har været anvendt i undervisningen. Elever/kursister der er påbegyndt deres uddannelse før 2017 følger som udgangspunkt de gamle læreplaner og de, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2017, følger nye læreplaner. Såfremt din skolens ledelse har besluttet hurtigere overgang til nye læreplaner (dette kan du ikke selv beslutte) vil det være en god ide at anføre dette i undervisningsbeskrivelsen. Lars Andersen 5. februar 2018 Husk at lave fyldig undervisningsbeskrivelse, så både dine elever og din censor har mulighed for let at forstå, hvad din 5

6 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Beretning 2017 Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF februar 2017 Kære kolleger! Atter kan vi i Geografilærerforeningen tilbage på et år fyldt med aktiviteter på alle fronter. Efter en travlt forperiode med skriverier og anden aktivitet nåede vi det tidspunkt, hvor reformen blev vedtaget. Med de øgede og skærpede krav til den eksperimentelle del, har vi i faglige forening også i det forløbne år lagt mange kræfter i arbejdet med kursuspakken. Flere af kurserne kører således i indeværende skoleår i anden runde og netop i dag har 25 undervisere arbejdet hands-on med et væld af forskellige eksperimenter. Vi har gjort en del ud af at se det eksperimentelle som et vigtigt indspark i en tematiseret undervisning for også på den måde at leve op til læreplanernes krav. Tilsvarende kan man bruge arbejdsformer som bl.a., som fremmer det innovative og ikke mindst det elevengagerende. I samarbejde med biologi og kemi har en gruppe NF-lærere udviklet kurset NF efter reformen, som afholdes to gange nu her først i 2018: februar i Horsens og marts i København. Nåede du ikke at være med på allerede afholdte kurser, bliver der muligheder i forårssemesteret, så hold øje med GeoNyt og nyhedsbrevene. Et andet nyt krav er at matematikken også bliver brugt mere i naturgeografi og geografi. Også der ønsker vi i foreningen at være med, og en arbejdsgruppe er derfor pt. i gang med et udviklingsprojekt i gang, hvor vi samler inspiration, opgaver og ideer til, hvor matematikken fint spiller ind. Så snart materialet er klart vil det blive tilgængeligt på Emu en. Andre materialer der er på vej er Kemien i geografien, Undervisningsmaterialer med data fra Zackenberg og gode ideer til formativ evaluering i geografi Alt tyder på, at der er behov for de faglige kurser og nye materialer og vi vil derfor i bestyrelsen bestræbe os på, at tage denne udfordring op Men vi har brug for DIT indspark! Vi skal derfor opfordre alle til at komme med ideer hold jer endelig ikke tilbage. 6

7 For at sikre en levende udvikling af fagområdet og for at sikre, at så mange som mulig er medspillere i udviklingen har vi som altid indbudt medlemmerne til at tage del i projekter. For alle geografer gav den nye gymnasielov givet os det glædelige budskab at geovidenskab nu er en del af fagrækken. Lige nu venter vi spændt på at høre hvor mange skoler, der har fået oprettet Geovidenskab ligesom vi er spændte på, om den nye struktur vil betyde, at der atter kommer flere B-niveauhold. Det er dog for tidligt rigtigt at se effekten af denne del af reformen. På det nordiske plan er Birgit meget involveret i ESERO-arbejde, såvel det danske ESERO som det nordiske et spændende samarbejde med især mange geografer fra de nordiske lande. ESERO udbyder spændende kurser og i foreningen arbejder vi pt. på at finde en løsning, så danske geografer stadig kan få mulighed for at deltage i de attraktive kurser om permafrost på Svalbard, geologikurser 7

8 Beretning på Andøya mm. Derudover vil vi arbejde på gode kursus og måske lejrskolemuligheder i Kangerlussuaq/Sisimiut-området. Mere om det, når vi er lidt længere i processen Tager vi de mere globale briller på har vi i de senere år samarbejdet med mange lande omkring igeo. Det har dels skabt et stort internationalt netværk og dels åbnet de globale døre for eleverne. Ikke alle discipliner ved olympiaden falder de danske elever lige lette. Især feltarbejdet er svært ikke mindst den innovative del af feltarbejdet, hvilket kan give stof til eftertanke. Men, men, men det gik sååå flot i år, hvor vi kom hjem med én bronze og to sølvmedaljer! Sådan! og bemærk... de to elever, der opnåede sølv havde naturgeografi c som baggrund. En stærk tro på at kunne og viljen til at ville gav det flotte resultat. Giv dine elever en unik chance og lad dem deltage i Geografiolympiaden. Den indledende skoletest tager 90 minutter brug den som en klasse-test lad eleverne få chancen. Måske giver det en billet til næste olympiade i Quebec i Canada noget der på sigt kan åbne døre for dem blandt andet på deres udenlandske drømmeuniversitet. Du kan stadig nå det bare sig til her og nu! Og til alle: Støt op om foreningens udviklingsarbejde og hjælp når det politiske bølger, deltag i regionalmøder og kurser hold dig orienteret og kæmp på egen skole for at få geovidenskab-studieretningen oprettet og for at få naturgeografi ind i så mange studieretninger som overhovedet muligt. I år har Christian valgt at stoppe i bestyrelsen. Vi skylder Christian en stor Tak for arbejdet! Christian har fået en meget effektivt nyhedsmail op at køre, så vi lynhurtigt har kunne sprede nyheder af betydning for underviserne TAK Til sidst skal jeg takke bestyrelsen for deres store engagement tusind tak!! Birgit Sandermann Justesen Virum, november

9 portræt af en ny kollega! Fotos: Morten Ravn I geografilærerforeningen har vi hele tiden fokus på jeres dagligdag og det vil vi gerne gøre mere tydeligt her i bladet også. Vi har derfor valgt at lave en portrætserie hvor vi løbende interviewer forskellige geografilærere i gymnasieskolen. Vi har valgt at lægge ud med et portræt af en ny lærer og I kan her læse om Lauges første halve år som underviser i gymnasieskolen. Er der sammenhæng mellem det du lærte på universitet og den praksis du oplever ude på skolen? Er der noget du godt ville have vidst mere om? Jeg læste selv geografi på KU, og jeg synes der manglede flere muligheder for de studerende, der uddanner sig med det formål, at blive undervisere i gymnasiet. Geografi på KU tilbyder et fagdidaktisk kursus i naturfag, hvor eksamen er 30 minutters undervisning af en gymnasieklasse. Dette fag er i forbindelse med geografistudiet den eneste mulighed for at opnå praktiske erfaring med undervisning af målgruppen. Jeg kunne godt have ønsket mig mulighed for at deltage i praktikforløb, hvor man kunne prøve kræfter med, at planlægge undervisningsforløb ift. læreplaner og afprøve disse i praksis. Hvordan har det været at starte som lærer? Havde du nogle fordomme som er blevet indfriet eller overhovedet ikke indfriet? 9

10 portræt Jeg arbejdede de sidste år af min studietid på en folkeskole. Den undervisningserfaring jeg opnåede der, har uden tvivl medvirket til at starten som gymnasielærer ikke har været så overvældende som det kunne. Jeg var dog stadig enormt spændt da jeg startede, især på mødet med eleverne. Der er i bl.a. medierne i dag meget stort fokus på karakterkrav og stort pres på gymnasieeleverne, så jeg var en smule nervøs for, om det pres ville smitte af på mig nervøs for, om eleverne forventede, at det var mit job at sørge for alle fik 12. Heldigvis har mødet med eleverne været meget positivt, og jeg møder stor forståelse både fra elever og kollegaer for, at jeg er ny i jobbet, og at det undertiden medfører nogle usikkerheder. Hvad har været det mest overraskende ved at starte som lærer? Jeg havde forestillet mig, at den sikreste vej til den gode undervisningstime var igennem en veltilrettelagt plan, men jeg oplever tit, at hvis jeg kan fange elevernes interesse og engagere dem, så er det mindst lige så vigtig en faktor. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem en god undervisningstime og den tid jeg har brugt på at forberede den dette kan være en god trøst i en travl hverdag, hvor jeg, i hvert fald i starten, ofte havde følelsen af, at jeg godt kunne have brugt lidt mere tid til at forberede min undervisning. Hvad har været det fedeste? Arbejdet med eleverne er klart det mest givende for mig. Jeg føler virkelig, at jeg har nogle fede elever. Det gør mit arbejde nemmere og sjovere, at jeg ser frem til at undervise dem. Jeg glæder mig generelt 10

11 portrætaf en ny kollega! til at skulle på arbejde, det er ret fedt at have den følelse! Det er desuden et arbejde med ret meget frihed, og jeg føler der er en stor tillid til mig. Jeg har en søn som lige er startet i vuggestue, og det giver helt klart noget frihed, at der er mulighed for at forberede undervisning og klare andre arbejdsopgaver uden for normal arbejdstid. Hvad har du oplevet som det sværeste? Der er rigtig mange ting at koncentrere sig om, i forhold til bare at undervise, og derfor kan det være rigtig svært at forholde sig til, når der eksempelvis bliver diskuteret ny reform og nedskæringer i gymnasiet. For mig er alting nyt, og lige nu er jeg bare glad for, at få lov til at undervise. Set i lyset af dit svar ovenfor, så kan man jo godt frygte at du er blevet skræmt væk fra gymnasieskolen. Er det tilfældet? Jeg har nu arbejdet i 6 måneder, og jeg er endnu ikke skræmt af arbejdet som gymnasielærer. Måske skyldes det, at jeg har haft for travlt til egentlig at tænke over det, men jeg vælger at tro, at det rent faktisk er fordi jeg synes det er rigtig spændende og meningsfyldt. Det kan dog være lidt skræmmende at tænke på, at vi formentlig får endnu mere travlt i fremtiden. Nu er du i gang og du oplever den travle hverdag på lærerværelset, men har opstarten også sat gang i nogle tanke om fremtiden? Kan du se områder hvor du kan være med til at styrke undervisningen naturgeografi i gymnasieskolen? Jeg kommer (forhåbentligt) med nogle nye ideer til hvad der er god og interessant undervisning. Jeg brugte mit specialeprojekt på at undersøge, hvordan naturfagsundervisningen kunne gøres mere interessant for en 1.g klasse på GUX Nuuk. Det var fedt at få lov til at eksperimentere lidt med undervisningen, og se hvad der fungerede. De erfaringer har jeg helt klart taget med mig, og selvom det er en travl hverdag som gymnasielærer føler jeg stadig, at der er tid til at eksperimentere lidt med undervisningen en gang i mellem. Fakta om Lauge: Navn: Lauge Bjørnskov Madsen Skole: Frederikssund Gymnasium Ansættelse: Årsvikar Dimittend år: 2017 Andet fag: Idræt Interviewer: Morten Winther Ravn 11

12 Ng i NV hvordan kan ng få en fremtrædende rolle? Erfaringer fra Egedal Gymnasium NV organiseres meget forskelligt på gymnasieskolerne rundt omkring i landet. Dette er ikke altid til fordel for geografi, men det kan det sagtens blive. På Egedal Gymnasium har vi organiseret os så de fire fag Naturgeografi, Fysik, Biologi og Kemi arbejder sammen om det samme emne; Hvordan påvirker havet vores klode? Der er flere fordele ved den måde at organisere sig på, hvilket jeg håber kan inspirere jer til at kæmpe for at give naturgeografi en mere fremtrædende rolle på dit gymnasium, hvis det ikke allerede er tilfældet. Vi har 9 klasser i 1g og vi har organiseret det således at vi har delt klasserne, så halvdelen havde naturgeografi-fysik i de første 2x8 moduler og dernæst biologikemi i de næste 2x8 moduler for den anden halvdel var det omvendt. Selve forløbet havde titlen; Hvordan påvirker havet vores klode og denne problemstilling arbejdede alle fire fag sammen om at løse. Med den problemstilling var det oplagt at tage på en ekskursion til stranden (Liseleje, Rågeleje og Vejby), hvilket vi gjorde kort efter skolestart. Her undersøgte eleverne strandens karakteristika og kystbeskyttelse, samt lavede målinger af vindretning, vindhastighed, temperatur, strandhældning, bølgehøjder mm. Biologerne undersøgte muslingers evne til at filtrere vand og kemikerne målte saltholdighed og tog vandprøver. Alle data blev analyseret i de enkelte fag senere i forløbet også selvom nogle hold først kunne gøre dette flere uger senere, hvor de skiftede fra enten geo-fys til bio-kemi eller omvendt. Turen var en stor succes og hjalp til med at binde de to fagkombinationer sammen og desuden var det en god mulighed for at lave feltarbejde 12

13 i de forskellige fag og ryste eleverne mere sammen i starten af skoleåret. Måden at kombinere de fire fag på har givet os god mulighed for at gøre reklame for både geovidenskab og bioteknologi, som vi udbyder på skolen, men selvfølgelig også præsentere de fire fag der indgår. Det har fungeret godt og selvom vi ikke har oprettet geovidenskab i år, så er alle deltagere enige om at modellen virker rigtig godt og giver et godt afsæt for eleverne, samt et godt grundlag at vælge studieretning ud fra. Nogle skoler har valgt at holde naturgeografi ude af NV, da lærerne ville blive for skævt belastet og ja, der har været tryk på frem mod NV-afslutningen, men på den anden side, så er alternativet problematisk, da eleverne ikke får kendskab til naturgeografi og dermed ikke et oplyst grundlag at vælge ud fra. Det er unfair konkurrence og kan ende med at faget dør ud på skolerne. Geografilærerforeningen opfordrer derfor til at I som lærere ude på skolerne kæmper for at få naturgeografi ind i NV ind i kampen. Niels Vinther 13

14 Naturgeografi under og efter NV Kan man gøre det anderledes? Erfaringer fra Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi også organiseret NV omkring alle fire fag og som på Egedal Gymnasium, så benytter vi NV til at afsæt for at få solgt de studieretninger hvor vores fag indgår. Vi havde i år meget fokus på at få solgt de to studieretninger Geovidenskab og Bioteknologi. Det havde vi succes med og det er lykkedes os at oprette to halve klasser ud af vores 4 STX klasser. Men kan man bruge NV og grundforløbet til andet også? Og kunne der deri gemme sig et argument for at man IKKE skal udelade nogle fag fra NV? Vi har på Frederikssund Gymnasium valgt at alle elever på den nye reform, selv får mulighed for at vælge deres naturvidenskabelige C-niveau fag. Alle skal jo have fysik C, men derudover skal de fleste andre elever jo vælge to af de tre resterende fag. På vores skole var førhen t normen at alle elever havde biologi C i 1g, de samfundsfaglige og sproglige havde Ng i 2g. Nok en model der er meget udbredt rundt om i landet. Vi ønskede lokalt at udfordre denne model og forholde os til hvad elever ville have hvis de selv kunne ønske det. For os var det et generelt mantra at grundforløbet skulle virke afklarende og eleverne skulle derfor først foretage deres endelige valg af sprogfag, kreafag og naturvidenskab, ved slutningen af grundforløbet. Det kan synes kaotisk, men hvis bare man sørger for ikke at oprette klasser før efter grundforløbet, så er der ikke voldsomt mange nye udfordringer ved. På Frederikssund Gymnasium har vi haft eleverne samlet i mindre familiegrupper i de første 3 måneder og vi har derfor ikke haft den klassiske klassestruktur. Det interessante i forhold til NV, er at alle fag faktisk havde noget på spild og det ville derfor være helt hen i vejret hvis enkelte fag var blevet udeladt. Eleverne ønskede deres fag i forbindelse med deres studieretningsønsker. Her blev de altså bedt om at ønske, Kreafag, Sprogfag og Naturvidenskabeligt C-niveau i 1g og 2g. Elevernes ønsker fordelte sig hos os efter følgende fordeling i 1. Prioritet: 14

15 Fag Ønsker 1g Ønsker 2g Ng 50 % 40 % Bi 30 % 30 % Ke 20 % 30 % Ikke reduceret til et valgfag, men ophøjet til et tilvalg! Den store vinder hos os lokalt er kemi, som jo ikke har været til stede før og den store taber er biologi. Men vi står nu med tre naturvidenskabelige fag hvor eleverne aktivt selv har valgt hvilket fag de vil beskæftige sig med. Det er for tidligt at sige noget om karakterer m.m., men det er klart vores fornemmelse at eleverne virker mere motiverede end tidligere. Så når I taler om NV på jeres skoler, så kan I overveje at foreslå at gøre NV til en del af det afklarende forløb som det jo skal være. Hav modet til at udfordre strukturen og foreslå at lægge naturvidenskab C ud til frit valg. Det kan godt være at I mister et enkelt hold til kemi og det kan også godt være at I bliver uvenner med biologerne, men til gengæld får alle elever adgang til det naturvidenskabelige fag som interessere dem. Pointen må være at hvis alle fire fag skal være til stede i NV, så skal de jo have et formål med at være der. Vi har på Frederikssund gymnasium en model og på Egedal har de en anden. Hvis I skal have jeres fag med i NV, skal I have jeres model parat. Morten Winther Ravn Naturgeografi Naturgeografi 15

16 MASTER I SCIENCEUNDERVISNING Ønsker du nye vinkler på din undervisningspraksis med afsæt i aktuel naturfagsdidaktisk forskning? Arbejder du med naturfaglige udviklingsprojekter i og på tværs af fagene? Vil du være en del af et inspirerende netværk af kompetente og engagerede medstuderende og undervisere? Master i scienceundervisning er målrettet undervisere i naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau eller tilsvarende.du kan tilmelde sig enkelte fag eller hele uddannelsen. Nyt hold starter til august Få mere information:

17 Nyt undervisningsmateriale om klima og klimaforandringer i Arktis Fotos: Kirstine Skov Klimaforandringerne slår hurtigere igennem i Arktis end på vore breddegrader. Men hvordan måler man klimaforandringerne i Arktis og hvad er der sket de seneste 20 år? Det kan man få svar på i dette nye undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i målinger fra en forskningsstation i Nordøstgrønland ved navn Zackenberg (zackenberg.dk). Med både tekst, data og opgaver sætter materialet fokus på udviklingen i det geofysiske miljø i Zackenberg, hvorfra vi har en unik 20-årig dataserie. Den unikke dataserie er gjort tilgængelig for eleverne, så de selv kan arbejde med data og få svar på hvordan den generelle klimaudvikling er i Arktis og i Zackenberg i særdeleshed. Data til materialet kan findes gennem de storymaps se link til nederst. Data er oprindelig downloaded gratis gennem Greenland Ecosystem Monitoring (GEM g-e-m.dk) fra programmerne Klima- Basis og GeoBasis. KlimaBasis data er 17

18 Nyt undervisningsmateriale om klima og klimaforandringer i Arktis stillet til rådighed af Asiaq Grønlands forundersøgelser og finianseret af Grønlands selvstyre. GeoBasis data er gjort tilgængeligt af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og finansieret af Energistyrelsen. De downloadede data er renset og gjort elevvenlige, så de data der henvises til kan bruges direkte i undervisningen.tekst og opgaver er sat op i helt nyt layout, hvor man scroller sig gennem materialet, for at gøre læsningen mere overskuelig, samtidig med at det giver en visuel præsentation af området og emnet. ArcGis-online, der er blevet gratis for gymnasieelever, benyttes i undervisningsmaterialet. Undervisningsmaterialet er lavet primært til naturgeografi B og geovidenskab, men dele af materialet kan også bruges på C- niveau afhængig af hvad man arbejder med. 18

19 Materialet er udviklet af Kirstine Skov (Institut for Bioscience, Aarhus universitet) og Niels Vinther (Egedal gymnasium) med økonomisk støtte fra undervisningsministeriet. Materialet er delt i 6 fokusområder: Introduktion til Zackenberg Temperatur Sne Strålingsbalance CO 2 Permafrost/aktivlag ARKTIS Senere på foråret kommer der også en øvelse om energibalancen mere om det når det er klart. Materialet har én indgang, hvorfra materialet kan findes: view/zackenberg/startside God fornøjelse Kirstine Skov og Niels Vinther 19

20 Feltarbejde Feltarbejde ved Liseleje I GeoNyt bringer vi så ofte som muligt en vejledning til feltarbejde, så man kan se hvordan andre lærere rundt omkring i landet griber feltarbejdet an. I dette nummer vil feltarbejdet handle om Liseleje, hvor man planlægger at bygge en havn. Hvilke konsekvenser vil havnen få for de omkringliggende kyster og hvorfor vil påvirkningen langs kysten være forskellig? Og hvorfor bruge en masse penge på at bygge en havn? Det er jo kun et lille antal gymnasier, der ligger i attraktiv afstand fra Liseleje, men alle gymnasier ligger mindre end 50 km fra kysten og næsten alle kyster har en eller anden grad af kystproblemer naturlige eller menneskeskabte og derfor har langt de fleste også mulighed for at benytte kysten som feltlaboratorium med en tilpasset case. Hvorfor bygge en havn i Liseleje? Start hele forløbet med at give eleverne en eller to artikel(er) for, hvor både fordele og ulemper i forbindelse havnebyggeriet belyses. Denne del kan man gøre en del ud af ved at analysere områdets økonomiske og socioøkonomiske forhold mm, men i denne præsentation vil jeg gå direkte til de øvelser jeg bruger som optakt til selve feltarbejdet. Fotos: Niels Vinter For at vide noget om hvordan Liseleje havn vil påvirke den omkringliggende natur, så kræver det et kendskab til områdets geomorfologi. De følgende øvelser kan bruges direkte i undervisningen. 20

21 FELTARBEJDE Områdets geomorfologi Åben dette link: I kan manøvrere rundt (zoome, flytte osv) med musen. n Hvilke landskabstyper ses? Hvordan er denne landskabstype dannet? n Hvilke sedimenter vil man forvente at finde de forskellige steder? n Hvad benyttes området til i de forskellige landskabstyper Hvem har dannet bakkerne vest for Liseleje? Hvornår? GIS-data (alle data, der har en geografisk placering kan vises på kort det kaldes GIS kort fortalt ) Gå ind på: Miljøportalen er en avanceret GIS-portal, hvor man kan se mange rigtig mange informationer om et område. Hvis Google-Chrome driller, så prøv browseren Internet explorer. Øverst til venstre kan man klikke på den grå pil, så man kan se forskellige datalag eller på Her kan jeg, hvor der er forskellige værktøjer til at fx måle afstande, arealer osv. Klik på den grå pil og gå ned i bunden Vælg hillshade (SDFE)) vælg skyggekort. Hvad kan man se på skyggekortet? Der er mange detaljer fokuser på området øst og vest for Liseleje mellem Stængehus Strand til Gråstenvej Strand. Hvis området er dannet af is, hvordan passer det så med de sedimenter man kan finde på stranden? 21

22 FELTARBEJDE Natura 2000 hvad er det og hvor ligger det? I kan læse om Natura 2000 her: Gå igen ind på: klik på grå pil vælg laget Naturbeskyttelse og natura2000 klik alle lag til n Hvilke typer af naturbeskyttelsesområder er der i området fra Liseleje til Stængehus Strand? n Er der områder som er nødvendige at bevare? Brug 10 minutter på at finde andre data på miljøportalen håber at I bliver lidt grebet af det I skal nu undersøge hvordan selve kysten har ændret sig som følge af den kystbe- Udviklingen af området omkring Liseleje Nu har I en fornemmelse af at landskabet skyttelse man påbegyndte i 1940 med er skabt af henholdsvis istidsaflejringer og etablering af Liseleje-bølgebryderen, der marine aflejringer. ligger hvor man vil bygge havnen. I skal derfor undersøge udviklingen ved at studere ortofotos fra 1945 og frem: Gå ind på: n Vælg ortofoto 1945: hvordan ser området omkring bølgebryderen og de omkringliggende kyster ud? n Vælg ortofoto 1954: hvordan ser området omkring bølgebryderen og de omkringliggende kyster ud? n Vælg ortofoto 1995: hvordan ser området omkring bølgebryderen og de omkringliggende kyster ud? n Vælg ortofoto 2016: hvordan ser området omkring bølgebryderen og de omkringliggende kyster ud? n Hvad er der sket med kysten fra år til år? n Er der sket noget med strandens bredde i den lange perioden? 22

23 FELTARBEJDE Sammenligning med Hornbæk Havn For at få en ide om hvad der vil ske, hvis man bygger en havn i Hornbæk, så kan man se hvad der er sket omkring havne i nærheden af Liseleje. Hornbæk havn ligger ikke så langt fra Liseleje og selvom kysten har en anden orientering ved Hornbæk, så er det interessant at se udviklingen af kysten omkring Hornbæk Havn. Gå til Miljøportalen: (Brug explorer, hvis google driller) n Find Hornbæk Havn n Gå ned i bunden under temaer bille derne kan gøre delvist gennemsigtige ved at trække i bjælken. n Vis Høje målebordsblade (ca. år ) n Vis Lave målebordsblade (ca. år ) n Vis ortofoto fra 1954 n Vis ortofoto fra 1995 n Vis ortofoto fra 2012 Beskriv og forklar, hvad er der sket med selve havnen, bebyggelse og naturen omkring havnen i den lange periode? Er Hornbæk og Liseleje sammenlignelige? I kan også gå på: zoom ind på Hornbæk Havn (nederst til venstre) vis kort (øverst): vis kortene kronologisk. 23

24 FELTARBEJDE Tur til Liseleje I er nu klar til at tage til stranden. På turen skal I undersøge hvor forskellige kysttyperne er hhv. øst og vest for den kommende havn i Liseleje. I skal arbejde i 4-mandsgrupper. Alle grupper skal lave alle nedenstående delopgaver og derfor er det nødvendigt at gruppen fordeler opgaverne mellem sig. Det er meget vigtigt at alle fører meget præcise noter om de prøver/målinger I tager, da det er meget svært at huske detaljer når man kommer tilbage på skolen. Tag fotos af alle aktiviteterne. En del af feltarbejdet består i at observere, så hav kamera og øjnene med jer kig efter forskellene i landskabet. Det er ikke noget man bare gør det kræver træning, så gør det så præcist I kan. Angående selve feltarbejdet vil jeg for at spare papir her i GeoNyt henvise til vejledning i bogen Naturgeografi C, 3. udgave, På disse sider er der vejledning til følgende øvelser: n Opmåling af tværprofil n Måling af vind og bølgehøjder ved forskellige dybder n Måling af kornstørrelser langs profillinje n Grave huller og beskriv lagene i hullerne Sørg for at efterlade stranden som I fandt den Hvis der er ekstra tid, så lad eleverne tegne landskabet det er en god øvelse, der kræver observation af det rigtige. Når I kommer hjem skal I behandle data lave kystprofiler og kornstørrelsesanalyser. I hæftet "Danmarks Jordbund passer vi på den", kan du på side finde en vejledning til at lave en kornstørrelsesanalyse: files/jordbund_net.pdf Perspektivering Dette forløb virker godt, da det ikke ender med feltarbejde for feltarbejdet skyld, men fordi de skal bruge deres data til at komme med et kvalificeret bud på om det er en god ide at bygge en havn i Liseleje. Jeg plejer at afslutte projektet med at de skal skrive en anbefaling til kommunalbestyrelsen i Halsnæs kommune, hvor de præsenterer deres data og argumenterer for eller i mod at havnen skal bygges. God fornøjelse Niels 24

25 Geografi i felten og laboratoriet Eksperimenter til temabaseret undervisning Bliv inspireret, opkvalificeret og klædt på til at inddrage såvel feltarbejde som eksperimentelt arbejde i de temaer, der arbejdes med i naturgeografi, geografi, geovidenskab og NF. Kurset er tilrettelagt med hands-on eksperimenter lige klar til at tage med hjem i den daglige undervisning. Der gives gode eksempler på, hvordan det eksperimentelle kan indgå i eksamensspørgsmålene. De mange forsøg og ideer til feltarbejder kan blandt andet bruges til temaer som: n Intensivt landbrug og rent drikkevand kan det forenes? n Råstoffer i Grønland er det landets vej til selvstændighed? n Klimaændringer havets betydning? n Affald drukner vi i det? n Den store energiomstilling fra fossilt brændstof til bæredygtig energi n Kysten når mennesket og naturen slås n Vandløbets rolle og funktion i kulturlandskabet n Voldsomt vejr hvad kan vi gøre? n Er der mad nok til Verdens befolkning i 2050? n Landskabets betydning for landbrugsproduktionen og vandets kvalitet Tid 4. april 2018 kl Sted Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum Kursusundervisere Birgit Sandermann Justesen, birgitjustesen@gmail.com, tlf Camilla Ehlers-Kock, ce@statssskolen.dk, tlf Christian B. Skipper, cb@rosborg-gym.dk, tlf Tilmelding Geografilaerer@gmail.com senest 30. marts

26 Brug undervisningsmaterialet fra GEBU til tematiseret undervisning og tværfaglige forløb! -Tag eleverne med på rejsen til Kenya i et tematiseret forløb om grøn energi til bæredygtig udvikling I undervisningsmaterialet GEBU, som findes på EMU, bruges Kenya som eksempel på et udviklingsland, der målrettet satser på bæredygtig energi til at understøtte den positive udvikling, som landet er godt i gang med. Temaet er særdeles aktuelt og relevant, da danske virksomheder bidrager til den grønne udvikling i Kenya, hvor der både er en klimagevinst, en udviklingsgevinst, og ikke mindst gode penge at tjene. Danmark er involveret på flere fronter, både når det gælder teknologisk viden og løsninger og med pensionskassers investeringer. Temaet er dermed væsentlig for danske unge måske kan de se sig selv i et grønt job på et senere tidspunkt? Med 18 små film får eleverne en enestående mulighed for at rejse til Kenya, hvor de kan opleve, hvordan energiforsyningen (eller mangel på samme) skaber helt andre leveforhold, end de kender i Danmark. Undervisningsmaterialet: Grøn Energi til Bæredygtig udvikling (GEBU) er udarbejdet af Dansk AV Produktion og ligger som et færdigt forløb på EMU: EMU->STX->Naturgeografi-> Miljø og bæredygtighed. Materialet indeholder, udover 18 film, andet geofagligt materiale i form af kort, artikler, faktaark, GIS og elevopgaver, og det er lige til at gå til. Materialet lægger desuden op til tværfaglige forløb med samfundsfag, matematik og fysik. Vælg imellem 6 tematiserede elevopgaver: 1. Adgang til elektricitet 2. Udnyt skidtet Fra lort til lys 3. Energikildernes naturgrundlag 4. Vandkraftens betydning 5. Varme i undergrunden 6. Vindenergi Camilla Ehlers-Kock, Sønderborg Statsskole 26

27 Sarepta Sarepta er en læringsressurs for lærere og elever i grunnopplæringen for bruk spesielt innen geografi, samfunnsfag, naturfag, teknologi i praksis, forskning i praksis, teknologi og forskningslære. Sarepta er utviklet og levert av NAROM (Nasjonalt senter for romrelatert opplæring). Sarepta omfatter informasjon om temaer knyttet til verdensrommet som for eksempel om sola og satellitter i bane rundt jorda. Gjennom Sarepta kan man også få tilgang til ferske satellittbilder, faktainformasjon, forslag til oppgaver, læreplantilknytninger, programvare, ordliste og aktuelle lenker. Gjennom innhold tilpasset kompetansemål i grunnopplæringa ønsker NAROM at Sarepta skal være et verktøy som er til nytte og brukes aktivt av skoler i Norge. Sarepta skal også være en ressurs som motiverer og inviterer både elever, studenter og lærere til å utforske og lære mer om verdensrommet og realfag. Sarepta.space utvides fortløpende med nytt innhold. Kontakt NAROM for mer informasjon. 27

28 Tørke i Californien Intensitet Usædvanligt tørt Moderat tørke Alvorlig tørke Ekstrem tørke Ekstraordinær tørke Siden 2010 har Californien været udsat for omfattende tørke. Du kan læse om problemstilingen i nedenstående links. ECE /californien-ramt-af-vaerstetoerke-i-100-aar/ Undersøg følgende 1. Hvor længe har der været tørke? 2. Hvor store områder er ramt af tørke? 3. Hvor får Californien sit vand fra? 4. Hvilke årsager kan der være til tørken? Manglen på vand skaber problemer både for landbruget og i de private hjem. Der er derfor skabt tiltag der kan formindske fordampningen og forbruget af vand. Du skal nedenfor via det naturvidenskabelige forsøg om fordampning undersøge, hvilke faktorer der påvirker fordampningen fra overfladen. Problemformulering Hvordan påvirkes vands fordampning af sol og vind og hvordan kan det relateres til tørken i Californien? 28

29 Teori Forklar i detaljen hvordan nedenstående to forhold påvirker fordampningen: 1. Der skal energi til. Hvor meget energi skal der til for at fordampe 1g vand? dvs. find vands fordampningsvarme på nettet. 2. Luften må ikke være helt mættet med vand, for så kan den ikke optage mere. Inddrag her en beskrivelse af hvad mætningskurven viser. Hvad betyder det, at luften er enten mættet eller umættet? Mættede vanddampes partialtryk, PA Temperatur C Mættede vanddampes vandindhold, g/m 3 Resultater Udfør fosøget beskrevet i øvelsesvejledningen nedenfor. Klassen deler de fælles data i et regneark Analyse Fremstil mindst 3 koordinatsystemer hvor du i hver sammenligner 2 grafer, som du mener, kan illustrere teorien ovenfor. Graferne laves vha. Lineær regression i et CAS-værktøj: 1. Start med at beslutte hvilke data der er interessante at sammenligne. Er det kontrolbakke overfor varmelampe? eller koldblæser overfor varmeblæser eller koldblæser med kugle overfor koldblæser. Vælg selv og skriv ned hvad din begrundelse for valget er dvs. hvad er din hypotese? 2. Dernæst laver du den lineære regression. Det er vigtigt at koordinatsystemet ser ordentligt ud, så tjek at: a. Der er en overskrift b. Der er titler på akser c. Forskriften for tendenslinje er med og kan ses d. R2 værdien kan ses 3. Giv en tolkning af R2 værdien, hvor god er korrelationen? 4. Du skal nu sammenligne graferne og undersøge hvor der er størst fordampning. Dette kan gøre på øjemål, men der er mere præcist at se på hældningstallet (for den rette linje med forskriften er a hældningskoefficienten og den fortæller hvor meget y-værdien ændres når x øges med 1). Hvad siger det om fordampningen når hældningskoefficienten er hhv. stor eller lille? 29

30 Gruppe 1: Varmelampe Gruppe 2: Varmeblæser Gruppe 3: Kold vindfane Gruppe 4: Kontrolbakke Gruppe 5: Kugler + Varmelampe Gruppe 6: Kugler + Varmeblæser Gruppe 7: Kugler + Kold Vindfane 0 min. 5 min. 10 min. 15 min. 20 min. 25 min. 30 min. 35 min. 5. Hvilken hældningskoefficient er størst/ mindst og hvordan kan det forklares ud fra teorien omkring hvilke faktorer der påvirker fordampning? Diskussion Diskuter ud fra nedenstående artikel og dine forsøg hvordan tørkeproblemet kan løses Konklusion Svar direkte og kort på problemformuleringen. Det svarer til at du kort samler pointerne fra din analyse og diskussion. ØVELSESVEJLEDNING Formål At undersøge vands fordampning Materialer n 2 stk varmelampe n 2 stk varmeblæser n 2 stk kold vindfane n 7 bakker (ca. 30x40x15 cm) n 200 ml målebæger n stopur/mobil n 7 vægte n 75 flamingo kugler (ca.6 cm i diameter) de skal dække hele bakken Fremgangsmåde 1. Bakken fyldes med ca. 200 ml vand. 2. Bakken vejes på vægt og massen noteres i skema (0 min) 3. Sæt nu enten varmelampe, varmeblæser eller kold vindfane hen til bakken (læg evt. kugler i vandoverfladen) 4. Tænd uret 5. Hvert 5. minut gentages vejningen og resultaterne noteres i skema 30

31 Tørke i Californien eksempel på databehandling Hældningskoefficient for: Varmeblæser: a = -0,59 Koldblæser: a = -0,85 Varmelampe: a = -0,79 Afhængig af effekten af de apparater man anskaffer varierer fordampningen. Kold blæser ses her at have den største effekt. 31

32 Matematik i geofagene Forsøg med albedomåling Formål: 1. At planlægge et simpelt kontrolleret forsøg for at undersøge teorien om der er sammenhæng mellem albedo og temperatur. 2. At afprøve teorien om sammenhæng mellem albedo og temperatur i feltet. 3. At bruge teorien og vores resultater til at tænke og reflektere over Jordens gennemsnitlig albedo, og dens betydning for drivhuseffekten. Teori: Albedo (som kan oversættes til reflektans) betyder hvor meget af indstrålingen der reflekteres fra en bestemt overflade. Albedoen afhænger af farven på overfladen, jo lysere overfladen er, desto højere albedo har den. Dvs. sne har en høj albedo (=høj reflektans) og lys jord har en højere albedo end mørk jord. Forskellige overfladers albedo ses på tabel 1. Helt sort klippe kan have en albedo på ca. 10%. (Denne hænger sammen med feedback-mekanismer, idet isens afsmeltning eventuelt frilægger et område med mørk klippegrund eller vand og derved falder albedoen) % Refleksion fra skyer Refleksion fra skyer 70-90% Tynd sky Tyk sky Sky 10-20% 5-15% 15-25% 75-95% Sne Lav solindfaldsvinkel 50-80% 3-5% 20-30% Hav Solen i zenith Vådt sand (strand) 25-45% Tørt sand (klitter) 10-20% Nåletræer Græsgang 10% Våd jord 5-15% Løvfældende Vej med træer sort overflade Tør jordoverflade Kontinent Albedo ved forskellige overflader. Der er tale om ca. tal, idet albedoen også afhænger af overfladens farve, ruhed og orientering, samt af solhøjden. 32

33 ... albedomåling Forberedelse: Download og installér lysmåler app på din smartphone a. Har du ANDROID skal du gå på Google Play butik og søge Luxmeter Download og installere denne app: a. Har du en iphone eller ipad skal du gå til app store, downloade og installere denne app: LuxMeter 2 TomCode LuxMeter Overflade Albedo Sne Skyer Vand, lav solhøjde 25 Vand, høj solhøjde 5 Skov Græs Afgrøder 35 Sand Tør jord 20 Våd jord 10 Materialer: n Skolens lysmåler eller smartphones med lysmåler app. n 1 infrarødt termometer. Dette termometer måler temperatur ved at registrere emissionen (udstråling) af langbølget stråling (infrarød stråling) fra en overflade. n Papir og blyant til notering af resultater Hypotese (diskussion i gruppen): Forventer I at der er en sammenhæng mellem albedomålinger og temperaturmålinger eller ej? Hvis ja, hvilke type sammenhæng forventer I? Hvilken information fra teorikompendium støtter sådan en sammenhæng? Formuler jeres hypotese: 33

34 ... albedomåling Fremgangsmåde: Måling af albedo og temperatur for forskellige overflader a. Nu er I klar til at måle albedo af forskellige overflader samt temperatur for disse overflader. b. Sammen i gruppen skal I vælge minimum fire forskellige lokaliteter i nærheden. Det er vigtigt at de forskellige lokaliteter har forskellige overflader (fx. vegetation, cement, asfalt, jord, vand mm.). Beskriv lokaliteterne grundigt, mht farve, udseende, ruhed, osv. d. Mål lysintensitet (lys stråling) fra solen og fra overfladen i alle lokaliteter, vha. jeres smartphone (OBS. vær sikre på at jeres lys måler peger i den rigtige retning). Registrer resultaterne i den rigtige kolonne i tabel 2. e. Diskuter: Hvordan kan I øge præcision på jeres albedomålinger i de forskellige lokaliteter? Hvad skal man være opmærksom på for at undgå fejlkilder? c. Gå hen til de lokaliteter I har valgt og mål overfladens temperatur vha. termometret. Resultaterne skal noteres i den rigtige kolonne i tabel 1. Albedo betyder hvor meget af indstrålingen der reflekteres fra en bestemt overflade. Derfor skal vi have styr på både den indkommende stråling (hvor meget lys rammer vores overflade), og den reflekterede stråling (hvor meget lys bliver reflekteret tilbage fra vores overflade til atmosfæren). Derfor skal vi have to tal for hver overflade. 34

35 Matematik i geofagene Bølger i vand Resultater: NB de to skemaer skal helst udfyldes samtidig! Lav først en beskrivelse af de forskellige overflader I vælger: typen af overfladen, mørkheds -grad, forventet albedo (ud af 100%), forventet temperatur (høj, højeste, lav, laveste) Tabel 1: Temperaturmålinger Temperatur 1 Temperatur 1 Temperatur 1 Gennemsnit temperatur Overflade 1 Overflade 2 Overflade 3 Overflade 4 Overflade 5 Overflade 6 Tabel 2: Lysmålinger Lys fra solen Lys fra overfladen Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennemsnit Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennemsnit Overflade 1 Overflade 2 Overflade 3 Overflade 4 Overflade 5 Overflade 6 35

36 ... albedomåling Resultatbehandling og analyse 1. Udregn gennemsnit for gruppens temperatur- og lysmålinger. 2. Er der nogen målinger der afviger sig meget fra de andre? Er der nogens smartphone som giver meget anderledes resultater fra resten af gruppen? Skal disse resultater med i jeres udregning af gennemsnit? Hvorfor? Hvorfor ikke? 3. Udregn de gennemsnitlige albedomålinger for alle overflader med følgende formel: 4. I resultatbehandling skal man præsentere resultaterne på en grafisk måde. Overvej de følgende: a. Hvad vil vi gerne teste med vores målinger (kig igen på øvelsens formål)? b. Hvilke typer af grafer, diagrammer eller tabeller kan bedst bruges til dette formål? 5. Tegn den graf/tabel/diagram som I blev enig om i gruppen og gør rede for den (giv en kort beskrivelse af det grafen viser). 36

37 Bølger i vand Formål At afklare forholdet mellem vanddybde og bølgehastighed. Hypotese Hvad tror I, at der sker med bølgehastigheden, når dybden bliver mindre? Og hvorfor? Materialer n Balje (Bedroller) n Øse n Lineal n Stopur (brug evt. mobiltelefon) n Spand n Murerspartel Fremgangsmåde 1. Fyld baljen op med 1 cm vand. 2. Træpladen skal presses ned i vandet i den ene ende af baljen, så der bliver skabt en bølge, der bevæger sig til den anden ende af baljen. Træpladen skal ikke tabes i vandet, men føres stille og roligt ned. Øv nogle gange til I har lært teknikken. Sørg for at vandet falder til ro og at I presser træpladen ned i vandet på samme måde hver gang. Alternativt kan bølgen dannes ved forsigtigt at løfte den ene ende og sænke den igen. 3. Mål afstanden fra træpladen til den anden ende af baljen. Indfør afstanden i tabel Øv jer et par gange i at måle tiden fra pladen presses ned, til bølgen slår mod baljens kant. 5. Udfyld tabel 1: For hver dybde laves 10 forsøg. Tabel 1: Bølgehastighed ud fra måleresultater Vanddybde Rejselængde for bølgen Gennemsnitstid (sek) 1 cm 2 cm 3 cm 4 cm 5 cm 37

38 Bølger i vand Databehandling 1. Den gennemsnitlige tid i tabel 1 beregnes 2. Bølgens hastighed i cm/sek beregnes. 3. Lav en potensregression med dybden som x-værdier og bølgehastighed som y-værdier. Opskriv regneforskriften og R 2 -værdien. Analyse 1. Formuler med ord hvad jeres graf viser 2. Sammenlign eksperimentets resultater med jeres egen hypotese. Var den rigtig? 3. Hvis jeres antagelse var forkert, så formuler en ny hypotese ud fra jeres data. 4. Giv en fysisk forklaring på det som grafen viser. Diskussion af metode 1. Hvorfor skal kurven ikke nødvendigvis gå gennem alle punkter? Du skal her komme ind på fejlkilder 2. Hvordan vil du beskrive den metode du har brugt til at teste din hypotese? Bruges denne metode i andre fag? giv et eksempel. 38

39 Nyt undervisningsmateriale om FN s verdensmål for bæredygtig udvikling FN s verdensmål for bæredygtig udvikling er skrevet ind i læreplanen for naturgeografi på både c- og b-niveau. På verdensmålene.dk er der lige kommet 8 nye naturgeografi-øvelser, der fokuserer på forskellige dele af de 17 verdensmål. Materialet er lavet af Niels Vinther i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, MS og Rune Meidell fra firmaet Bias. Materialet kan ses på hvor der også ligger fem andre cases/øvelser. De nyudviklede cases/ øvelser er de første 8 på hjemmesiden. De otte nye cases har følgende titler: 1. Solceller i Marokko 2. Skrald affald eller råstoffer? 3. Råstoffer i mobilen hvor kommer de fra? 4. Plastik i verdenshavene 5. Klimavidner førstehåndsvidner til klimaforandringerne 6. Bæredygtig energi i Bæredygtige byer vejen til en bæredygtig verden 8. Rent drikkevand til alle? Jeg håber at I vil benytte øvelserne og integrere FN s mål for bæredygtig udvikling endnu i undervisningen. Niels Vinther 39

40 Mål verdensmålene Nyt undervisningsmateriale om FN s mål for bæredygtig udvikling I den nye læreplan for naturgeografi er kernestoffet udvidet med FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Nu er der kommet nyt undervisningsmateriale, som fokuserer netop på dette punkt. Materialet består af 8 cases med øvelser. De behandler de verdensmål for bæredygtig udvikling, der berører natur geografi og geografi i gymnasiet og på HF. Vi kommer vidt omkring, fra råstoffer i Congo til klimaforandringer i Grønland og affald i både Stillehavet og i Danmark. Materialet findes i et printbart hæfte, på U-web, EMU Danmarks læringsportal og verdensmaalene.dk. En samlet indgang til materialet findes på Alle cases/øvelser er gratis og kræver ikke login. Til hver case er der en introduktion og læsemateriale. Netmediet Bias.nu og Niels Vinther har udviklet materialet i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, UNDP, Globale Gymnasier og en række udvalgte geografilærere.