Type 2 diabetes og intervalgang



Relaterede dokumenter
Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Intervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Hjertetransplantation og træning

Nudge patienterne til en sundere livsstil

/ Diabetesforeningens hjemmeside

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011

Telerehabilitering af hjertepatienter

Velfærdsteknologi forebyggelse og genoptræning. Motivere gennem leg Leg er en fri og frivillig aktivitet

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Konditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

HVORFOR GØR PATIENTEN IKKE SOM VI SIGER?

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Program Træning som behandling af hjertepatienter

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Arbejdskrav og fitness

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017

Erfaringer fra DANBIO databasen

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Patientinddragelse i forskning

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

PATIENTINDDRAGELSE PATIENTOPLEVELSER OG PATIENTSIKKERHED

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Program Træning af hjertepatienter

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

Hjernetumorer & motion

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen Ballerup

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

KOL Online Rehabilitering

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Velkommen. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering Britta Bjerrum Mortense

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. Banegårdspladsen 5

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bevægelse hele livet vil du med?

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Teknologi i kognitiv intervention

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Transkript:

Type 2 diabetes og intervalgang Laura Staun Valentiner PT, MSc., PhD studerende CopenRehab, Institut for Folkesundhed Københavns Universitet & TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) Rigshospitalet Kristian Karstoft Læge, PhD TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) Rigshospitalet

CFAS modellen

Baggrund DD2 Nationalt projekt Formål: At individualisere og optimere behandling og dermed prognose for type 2 diabetes

Problemerne: Mange type 2 diabetikere laver for lidt fysisk aktivitet og er i for dårlig form Velegnede og effektive træningsformer der kan implementeres og fastholdes med begrænset supervision mangler

Krav til træningsintervention Skal kunne udføres af alle Skal være let at udføre i dagligdagen Skal være let at supervisere og monitorere Skal være motiverende Skal være effektiv

Energy Expenditure, kcal/min Baggrund - intervalgang Individualiseret via VO 2 peak gang-test 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Individualiseret træningsintensitet target level 0 5 10 15 20 25 30 35 Time, min fast walking Interessante karakteristika: Kræver minimal supervision og udstyr slow walking Høj adherence ( 95%) Store kohorter( 4000 personer) Morikawa, Br J Sports Med, 2011 Masuki, Hypertension, 2010 Nose, J Physiol, 2009 Nemoto, Mayo Clin Proc, 2007

Formål At undersøge om intervalgang kan implementeres som træningsintervention i en gruppe af danske personer med type 2 diabetes At undersøge effekterne af intervalgang i denne gruppe mht: Kondition Kropskomposition Blodsukkerregulation

Studiedesign Randomisering: Kontrol (CON, n=8) Type 2 Diabetikere Kontinuerlig gang (CWT, n=12) Intervalgang (IWT, n=12) Træningsprotokol: 4 måneder 5 gange pr. uge, 60 minutter pr. gang CWT: Hele sessionen i moderat gangtempo IWT: Cykli af 3 min hurtig og 3 min langsom gang

Middel ± SE Træning CON CWT IWT Antal skridt pr. dag Ikke-træningsdage Træningsdage 8144±1169 8540±718 13305±761 8449±515 12608±905 Middel 8144±1169 11780±693* 11451±757# Træningsmængde Træningsdage pr. uge Træningsvarighed pr. gang (min) Træningscompliance (%) 4.6±0.1 61±3 94±6 4.4±0.2 57±1 85±4 Trænings-energiforbrug Total (kcal) Pr. kg. kropsvægt, pr. minut (cal/kg/min) 28092±3207 63±4 28948±2971 69±4 Trænings-intensitet JD Mate Langsomt gang-interval (%) Hurtigt gang-interval (%) Middel (%) 72.7±3.6 Trænings-intensitet puls Langsomt gang-interval (%) Hurtigt gang-interval (%) Middel (%) 66.4±1.4 53.9±1.8 89.4±2.0 70.5±2.0 62.5±1.8 68.9±1.8 65.7±1.7

Kondition Karstoft, Diabetes Care 2013

Kropskomposition

Blodsukkerregulation P=0.052

Antal personer Motivation for at fortsætte træningen efter interventionen 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nej, slet ikke Ja, i ringe grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad CWT IWT Karstoft, ikke publicerede data

Antal personer Hvad ville få dig til at blive ved med at træne efter studiet? 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 En fast træningsgruppe/træningsmakker En fast træningstid En JD Mate (træningscomputer) Lægens regelmæssige opfordring Bedre faciliteter i nærheden af mit hjem Fortsat at blive vejledt og evalueret CWT IWT

Del-konklusion Intervalgang kan implementeres Intervalgang forbedrer konditionen Intervalgang forbedrer kropskompositionen. Intervalgang forbedrer blodsukkerregulationen Intervalgangs-træning kan fortsætte hvis de rette forudsætninger er til stede i 12 stærkt motiverede personer, der i løbet af de 4 måneder studiet varede blev nurset i betydelig grad og som formentligt ikke var repræsentative for den almindelige danske type 2 diabetiker!

Kan Intervalgang implementeres udenfor laboratoriet?

InterWalk app en JD Maten Intervalgang Feedback Let at bruge Downloads >29000 Ustabil Lavt lydniveau Brugere >9000 Japansk-sproget Uploadede træningssessioner >28000 Dyr

Courtesy Brinkløv and Ried-Larsen InterWalk - valideringsstudie Design: Interventionsstudie med 1 arm N: 32 personer med type 2 diabetes VO 2 peak - instrueret af app en VO 2 peak - instrueret af træner Blodsukkerregulation Kropssammensætning VO 2 max

Validering af VO 2 peak testen Brinkløv, In preparation

Department of Public Health Department of Public Health Agenda InterWalk - Implementering af forskning i danske kommuner og hospitaler Hvordan? Hvor langt? Hvorfor?

Department of Public Health Department of Public Health Vision med InterWalk

Fra laboratoriet og ud i virkeligheden Effekt Initiale laboratorium undersøgelser Lovende resultater Virkelighed Borgere/ Patienter Brugbarhed Miljø Motivation Adfærdsændring

Fra laboratoriet og ud i virkeligheden Borgere/ Patienter Miljø Effekt Brugbarhed Motivation Adfærdsændring Kommune Kommune Hospital Hospital Sundhedsprofessionelle Sundhedsprofessionelle Data og resultater Genereres der, hvor de skal anvendes

Department of Public Health Department of Public Health Agenda Hvordan? Hvor langt? Hvorfor?

Department of Public Health Department of Public Health Kvalitativt Fokusgruppestudie (Ryan & Deci 2000)

Department of Public Health Department of Public Health Validering af VO 2 peak testen i InterWalk-app en

Pilot studie Department of Public Health

Department of Public Health Department of Public Health InterWalk Et Randomiseret Kontrolleret Studie

InterWalk

Baseline test efterfulgt af randomisering Test efter standard forløb kommune/hopsital (8-12 uger) Re-randomisering - intervalgang Test 52 uger post baseline test Department of Public Health Standard behandling - Støtte / standard behandling Intervalgangstræning 1 - Motivationsfremmende støtte Intervalgangstræning 2 + Motivationsfremmende støtte Intervalgangsambassadører 0 8-12 52 uger

InterWalk n = 513 Intervention: 8-12 uger 52 ugers follow-up Primært outcome Fysisk aktivitet Sekundære outcomes VO 2 peak (InterWalk app) Udholdenhed Adherence Hårde endpoints PRO s

Department of Public Health Department of Public Health Agenda Hvordan? Hvor langt? Hvorfor?

Department of Public Health Department of Public Health

Essentielt med Finansiering og Ejerskab Forsknings- Forsknings- center center Kommune Kommune Region Region Finansiering Kommunalt/Regionalt Fonde/Puljer Københavns Universitet, Center for Aktiv Sundhed InterWalk Rehabilitering Type Type 2 2 Diabetes Effekt og brugbarhed FASTHOLDELSE Lokale Lokale ledere ledere Sundhedsprofessionelle Sundhedsprofessionelle Prioriter forberedelsestid Accepter lokal tilpasning Medinddragelse og samarbejde Uddannelse/oplæring/workshop Løbende Feedback og sparing

Hvor langt er InterWalk RCT? 140/513 borgere inkluderet Fire forebyggelsescentre i København og Sundhedscentret i Guldborgsund kommuner Meget arbejdsomme og engageret projektmedarbejdere Stort ejerskab for processen Rigtig vigtigt med løbende workshops, Uddannelse og dialog målrettet behov blandt projektmedarbejdere Rigshospitalets Diabetes Ambulatorium oktober 2015 Bornholms Hospital - start januar 2016

Status Hvorfor? Hvor langt? Hvordan? Det er muligt at implementere forskning mens dens udføres direkte i praksis Viden fra dette studie, kan anvendes på tværs af diagnoser Kommuner og hospitaler begynder selv at henvende sig med henblik på samarbejde

Involverede forskere og klinikere i InterWalk projektet Københavns Universitet / Center for Aktiv Sundhed (CFAS) Professor Henning Langberg Professor Bente Klarlund Pederen Honorary Professor Jakob Bjørner (afd. for Social Medicin) Professor Erik Lykke Mortensen (afd. For Miljø og Sundhed) Post doc Natasja Koitzsch Jensen Malte Kongsstad (Cand.Scient) Post doc Mathias Ried-Larsen Post doc Kristian Karstoft Morten Zacho (Cand.Scient) Cecilie Fau Brinkløv (akademisk medarbejder) Ida Kær (stud.cand.scient) Københavns Kommune Sundhedschef Karen Nørskov Toke Konsulent Anna Bachmann-Boye Ledere på Københavns Kommunes forebyggelsescentre og projektmedarbejdere Afdeling for Diabetes og Metabolisme, Rigshospitalet Professor Allan Vaag Post doc Charlotte Brøns Dansk Center for Strategisk forskning i Type 2 Diabetes (DD2) Projekleder, PhD Jens Steen Nielsen Traumecentret - Rigshospitalet Professor Ingrid Egerod Database HELP2RUN Post doc Rasmus Nielsen, Aarhus Universitet Parker Institutet, Københavns Universitet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Robin Christensen, Leder af Musculoskeletal Statistisk afd. Guldborgsund Kommune Tak for opmærksomheden Leder på kommunens sundhedscenter og projektmedarbejdere Bornholms Hospital Leder på Medicinsk afdeling og projektmedarbejdere