Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier

Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier Mari-Ann Flyvholm, Lea Sell, Karen Mygind, Anker Jensen, Karen Frydendall Jepsen & Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2004

Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier Mari-Ann Flyvholm, Lea Sell, Karen Mygind, Anker Jensen, Karen Frydendall Jepsen & Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 ISBN: 87-7904-134-5 For-/bagside layout: Topp AD Foto: Niels Nielsen Rapport layout: Gitte Holm Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk 2

FORORD Denne undersøgelsesrapport er del af rapporteringen fra et større interventionsprojekt over for arbejdsbetingede hudlidelser, hvor der i perioden 2002-2003 er gennemført interventioner i tarmafdelinger på svineslagterier (tarmrenserier) og på ostemejerier. Projektet er finansieret af en 3-årig bevilling af satspuljemidler fra Sundhedsministeriet til forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Rapporten er den overordnede rapportering af resultater fra delprojekt i tarmrenserier, og formålet er primært at beskrive undersøgelsespopulationen og centrale resultater vedrørende implementering af interventionsprojektets evidensbaserede anbefalinger og andre effekter af interventionsaktiviteterne. Der præsenteres primært resultater vedrørende forekomst af eksem og udvalgte risikofaktorer for eksem og hudproblemer. Derudover indgår resultater vedrørende forskelle på interventions- og sammenligningsafdelinger med hensyn til eksponering, forebyggelse, sikkerhedskultur, holdning til og information om projektet samt viden om hudproblemer. Målgruppen for denne rapport er arbejdsmiljøprofessionelle og andre med interesse for forebyggelse af og intervention over for arbejdsbetingede hudlidelser. De læsere, der ikke er interesseret i detaljerne, henvises til resumeet, som kun medtager de overordnede resultater. Resultaterne præsenteres ligeledes i en pjece om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i våde erhverv, som også beskriver de metoder, der er anvendt i projektet. Andre dele af det indsamlede datamateriale vil efterfølgende blive analyseret og rapporteret i videnskabelige artikler, som vil blive omtalt på www.ami.dk eller indgå i anden dansksproget formidling. I forbindelse med projektet udgives derudover en dokumentationsrapport og en metodehåndbog. Dokumentationsrapporten giver et overblik over den viden, som danner baggrund for og indgår i det evidensbaserede forebyggelsesprogram, og metodehåndbogen giver arbejdsmiljøprofessionelle den nødvendige baggrundsviden for at kunne gennemføre lignende forebyggelsesindsatser. Projektgruppen, der har bestået af AMI s Hudgruppe og en medarbejder fra Fødevare-BST (Anker Jensen), takker de involverede medarbejdere og virksomheden (DAT-Schaub) for deres villighed og engagement til at deltage i projektet med de udfordringer, det har medført. Overlæge Berndt Stenberg fra Hudkliniken, Norrlands Universitetssjukhus, Umeå, Sverige har været lektør på rapporten og takkes for kommentarer og forslag til forbedringer. Herudover takker forfatterne de samarbejdspartnere, der undervejs i processen har læst dele af rapporten og bidraget med kommentarer og forslag til forbedringer. Arbejdsmiljøinstituttet 2004 Mari-Ann Flyvholm Projektleder Palle Ørbæk Direktør 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Resume...6 Introduktion...8 Hudlidelser hos slagteriarbejdere og ansatte i tarmrenserier...8 Metoder...11 Projektets forebyggelseskoncept...11 Implementeringsmetoden...11 Undersøgelsespopulationen...12 Spørgeskemaundersøgelser før og efter interventionen...13 Telefoninterview...13 Spørgeskemaerne...13 Statistik...15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne...17 Deltagelse og svarprocent...17 Bortfaldsanalyse...18 Deltagere, der har besvaret begge undersøgelser...19 Ophørte...19 Køn, alder og anciennitet...20 Aldersfordeling...20 Anciennitet...20 Atopisk dermatitis og allergisymptomer...21 Atopisk dermatitis...21 Udslæt ved metalkontakt...22 Høfeber og astma...22 Eksem blandt ansatte i tarmrenserier...22 Eksem på hænder, underarme og begge steder...23 Forskel mellem afdelingerne i FØR-undersøgelsen...24 Ændring i eksemhyppighed fra FØR- til EFTER-undersøgelsen...25 Forebyggelse i FØR- og EFTER-undersøgelsen...27 Handsker...27 Hudplejemidler...29 Eksponeringer i FØR- og EFTER-undersøgelsen...32 Hånddesinfektion...32 Anvendelse af fingerringe på arbejde...33 Informationsniveau i FØR- og EFTER-undersøgelsen...33 Sikkerhedsarbejde og sikkerhedskultur...35 4

Vidensniveau i EFTER-undersøgelsen... 37 Deltagernes vurdering af projektet... 40 Opsummering og diskussion... 42 Eksem... 42 Atopi... 43 Forebyggelse... 43 Information om forebyggelse af hudproblemer... 44 Vidensniveau i EFTER-undersøgelsen... 44 Revideret udgave af de evidensbaserede anbefalinger... 45 Referencer... 47 5

RESUME Denne rapport giver en overordnet beskrivelse af resultater fra et interventionsprojekt over for arbejdsbetingede hudlidelser, som er gennemført i tarmafdelinger på danske svineslagterier i perioden 2002-2003. Rapporten henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle og andre med interesse for forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Interventionsaktiviteterne fandt sted maj-juni 2002 i 6 af i alt 18 tarmafdelinger, som blev udvalgt ved lodtrækning. Projektets forebyggelsesstrategi består dels af et evidensbaseret forebyggelsesprogram med anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser og dels af en dokumenteret metode til implementering af forebyggelsesprogrammet. Lokale projektgrupper stod for en række aktiviteter med henblik på at opbygge og vedligeholde et arbejdsmiljøledelsessystem til styring af risici for arbejdsbetingede hudproblemer. Medarbejdere fra produktionen, der indgik i projektgrupperne, fungerede som resursepersoner og vejledte kollegerne om forebyggelse af hudlidelser og hudvenlige arbejdsrutiner. De lokale projektgrupper gennemgik et uddannelses- og aktivitetsforløb, der skulle give baggrund for at forstå og videreformidle de evidensbaserede anbefalinger samt at indføre og vedligeholde arbejdsmiljøledelsessystemet. Effekten af interventionen blev målt ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført som telefoninterview umiddelbart før interventionen i marts-april 2002 (FØR-undersøgelsen) og igen et år efter i marts 2003 (EF- TER-undersøgelsen). I FØR-undersøgelsen deltog 87,5% af de i alt 736 medarbejdere, der var ansat i tarmafdelingerne januar 2002. I EFTER-undersøgelsen indgik alle, der var ansat januar 2003 (748 medarbejdere), samt 121 medarbejdere, der havde været ansat januar 2002, men var ophørt i årets løb i alt 869 personer; heraf deltog 71,6%. I alt 495 personer besvarede begge spørgeskemaundersøgelser, hvilket udgør 67,3% af dem, der var ansat, da projektet startede januar 2002. Ca. 2/3 af deltagerne var mænd, og knap 2/3 var under 40 år. Alderen varierede fra 17 til 67 år med en gennemsnitsalder på 37,4 år. Den gennemsnitlige anciennitet var 11,4 år, varierende fra under et halvt år til over 46 år. I FØR-undersøgelsen svarede 66,8%, at de havde haft eksem på hænder eller underarme inden for det seneste år, og 50,7% havde haft eksem inden for de seneste 3 måneder. Opdelt på interventions- og sammenligningsafdelinger var den gennemsnitlige eksemhyppighed 59,8% i interventionsafdelingerne og 46,5% i sammenligningsafdelingerne. For dem, der havde besvaret begge spørgeskemaundersøgelser, var de tilsvarende tal henholdsvis 56,2% og 45,9%. Forskellen på interventions- og sammenligningsafdelinger var signifikant, dvs. i FØR-undersøgelsen var eksemhyppigheden højere i interventionsafdelingerne end i sammenligningsafdelingerne. Disse forskelle skyldes tilfældigheder, da afdelingerne er fordelt på interventions- og sammenligningsafdelinger ved lodtrækning (randomiseret). Blandt dem, der havde besvaret begge spørgeskemaundersøgelser, var hyppigheden af eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder i EFTER-undersøgelsen faldet til 41,0% i interventionsafdelingerne. Der var således en signifikant relativ reduktion på 27,0% i interventionsafdelingerne. I sammenligningsafdelingerne var hyppigheden af eksem steget til 50,2% (ikke signifikant). Det var signifikant flere end i interventionsafdelingerne. 6

Blandt de medarbejdere, der ikke længere var ansat i en tarmafdelinger i EF- TER-undersøgelsen (de ophørte), var der 79, som havde besvaret begge spørgeskemaundersøgelser. I denne gruppe var hyppigheden af eksem faldet til 18,2% (signifikant) til sammenligning var eksemhyppigheden i denne gruppe 60,3% i FØR-undersøgelsen. Med hensyn til anvendelse af handsker var der i EFTER-undersøgelsen en stigning i interventionsafdelingerne (fra 39,0% til 47,1%), mens der var et fald i sammenligningsafdelingerne. Anvendelse af stofhandsker under plasteller gummihandsker steg i begge grupper, men betydeligt mere i interventionsgruppen. Før interventionsaktiviteterne anvendte ca. 60% af de ansatte hudplejemidler på arbejde (ca. 70% i interventionsafdelingerne og 55% i sammenligningsafdelingerne). I EFTER-undersøgelsen var der en stigning både i interventions- og sammenligningsafdelinger. Ca. tre gange så mange i interventionsafdelingerne havde skiftet hudplejemidler inden for det sidste år, og der var således signifikant flere i interventionsafdelingerne, der anvendte et af de anbefalede fede hudplejemidler. Det ser altså ud til, at interventionsaktiviteterne har ført til, at flere i interventionsafdelingerne anvender handsker og stofhandsker under plast- eller gummihandsker, samt at forholdsvis mange har skiftet til et af de anbefalede hudplejemidler. Lidt over halvdelen af de ansatte svarede i FØR-undersøgelsen, at de havde fået information om forebyggelse af hudproblemer. Denne andel steg i både interventions- og sammenligningsafdelinger, men i EFTER-undersøgelsen var der flest i interventionsafdelingerne, som havde fået information (ca. 76% i interventionsafdelinger og ca. 62% i sammenligningsafdelinger). Det var især den andel, der havde fået information af sikkerhedsrepræsentanten, som var steget. På spørgsmålet, om hudproblemer drøftes på arbejdspladsen, var der i EFTER-undersøgelsen en betydelig stigning (40%) i interventionsafdelingerne og et mindre fald i sammenligningsafdelingerne. De ændringer, der skete i sammenligningsafdelingerne, viser, at alene fokus på hudproblemer kan føre til ændringer, men undersøgelsen viser samtidig, at disse ændringer ikke førte til en reduktion af forekomsten af hudproblemer i sammenligningsafdelingerne. Derimod viste resultaterne fra interventionsafdelingerne, hvor der blev gennemført en systematisk intervention, at den relative eksemhyppighed faldt med ca. 1/4, og en række af forebyggelsesprogrammets anbefalinger blev indarbejdet i medarbejdernes rutiner. 7

INTRODUKTION Det overordnede formål med denne rapport er at beskrive resultater fra et interventionsprojekt over for arbejdsbetingede hudlidelser i tarmafdelinger på slagterier (tarmrenserier). Projektet omfattede alle tarmafdelinger på svineslagterier i Danmark og blev gennemført i samarbejde med DAT-Schaub og Fødevare-BST. I forbindelse med forberedelse af projektet blev det fastlagt, at der skulle laves interventionsaktiviteter i 6 af de i alt 18 tarmafdelinger. Interventionsaktiviteterne fandt sted maj-juni 2002 med opfølgning september-oktober 2002. Spørgeskemaundersøgelserne, der blandt andet skulle indhente oplysninger om effekter af interventionen, blev gennemført som telefoninterview umiddelbart før interventionen i marts-april 2002 (FØR-undersøgelsen) og igen et år efter i marts 2003 (EFTER-undersøgelsen). Den baggrundsviden, der ligger til grund for projektets intervention, og de anvendte forebyggelsesmetoder er mere udførligt beskrevet i henholdsvis Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde [1] og Håndbog for arbejdsmiljøprofessionelle i forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser [2]. Hudlidelser hos slagteriarbejdere og ansatte i tarmrenserier Arbejdet på slagterier stiller store krav til håndhygiejne og hygiejnen på arbejdsstedet. De fleste arbejdsfunktioner i et tarmrenseri er præget af gentagen kontakt med vand, organisk materiale, salt m.m. På grund af det våde arbejde opblødes huden, og hudens naturlige barrierefunktion beskadiges. Det er fra andre undersøgelser kendt, at jo længere tid arbejdet udføres med fugtige hænder, des større er risikoen for at udvikle hudlidelser af forskellig karakter [9]. I en ny undersøgelse af i alt 621 personer, der har fået anerkendt en arbejdsbetinget hudlidelse i perioden oktober 2001 til november 2002, indgik 11 slagtere. Den relative eksemhyppighed er beregnet for de erhverv, hvor der var oplysninger om antal ansatte her lå slagtere som nr. 5 efter bagere, frisører, klinikassistenter og køkkenansatte/kokke [29]. I en opgørelse af anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser i Danmark i årene 1984 til 1991 indgik i alt 16.688 anmeldelser. Heraf 536 anmeldelser vedrørende slagteriarbejdere (3,2% af anmeldelserne). Det svarer til, at 3,2% ud af den anslåede arbejdsstyrke i branchen (16.500 ansatte) har fået anmeldt en arbejdsbetinget hudlidelse. Opgjort efter den relative hyppighed af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser lå slagteriarbejdere på en 7. plads i denne undersøgelse. Til sammenligning fik 10,9% af kokke og smørrebrødsjomfruer og 2,4% af rengøringsassistenter anmeldt en arbejdsbetinget hudlidelse i perioden [15]. I en opgørelse over registrerede tilfælde af arbejdsbetinget kontakturtikaria (nældefeber) i Finland i perioden 1990 til 1994 fandtes 28,9 tilfælde pr. 100.000 ansatte slagteriarbejdere og ansatte på pølsefabrikker. I opgørelsen af den relative hyppighed efter erhverv lå gruppen med slagteriarbejdere på en 12. plads; de erhverv, der hyppigst var registreret med arbejdsbetinget 8

kontakturtikaria, var bagere, ansatte i fødevaretilberedning, klinikassistenter, dyrlæger og dyrepassere [22]. I en kortlægning af arbejdsmiljøet i slagteri- og kødbranchen i Danmark gennemført i 1981-1983 deltog godt 4.800 ansatte i en spørgeskemaundersøgelse. Samlet svarede 22%, at de havde haft udslæt eller eksem inden for det sidste år. På tarmforarbejdende virksomheder var hyppigheden 39%, og hovedparten havde eksem på hænder og arme [23]. I en undersøgelse gennemført over en periode på 13 måneder i 1983-1984 blandt 27 af i alt 32 privatpraktiserende dermatologer i Jylland indgik 1.039 patienter, der alle var henvist på grund af mistanke om arbejdsbetingede hudlidelser. Heraf var der 48 slagteriarbejdere. Af disse diagnosticeredes 20 med irritativt eksem, 11 med almindelige vorter (verrucae vulgares) og 3 med allergisk kontakteksem (2 over for thiurammiks (gummikemikalie), 1 over for nikkel). Yderligere 4 slagteriarbejdere havde allergi (positiv priktest) over for ikke nærmere angivne levnedsmidler [32]. I en dansk opgørelse over 5-års perioden 1975 til 1980 fandt man 180 tilfælde af arbejdsbetingede hudlidelser blandt 3.664 patienter henvist til testning hos en privatpraktiserende dermatolog (konsekutivt henviste patienter). Af disse 180 patienter var 42 (23%) ansat i slagteribranchen [31]. I en dansk undersøgelse fra 1989 blev forekomsten af proteinkontakteksem undersøgt ved interview af alle 144 slagteriarbejdere fra 5 sektioner på et slagteri (slagtegangen, baconsektionen, 2 udskæringssektioner samt tarmafdelingen). Ved mistanke om proteinkontakteksem blev der gennemført klinisk undersøgelse og hudtestning. Samlet fandt man arbejdsbetingede hudlidelser hos 36% af de ansatte (52 af 144). Heraf blev der diagnosticeret proteinkontakteksem hos 31 (22%). Der var ingen forskel på forekomsten af irritativt kontakteksem i de forskellige sektioner. Slagtegangen og tarmafdelingen tegnede sig for flertallet af hudlidelserne i forhold til antallet af ansatte i de pågældende afdelinger, med henholdsvis 13 ud af 33 ansatte (11 proteinkontakteksem, 2 anden håndeksem) og 13 ud af 16 ansatte (12 proteinkontakteksem, 1 anden håndeksem). Man fandt således arbejdsbetingede hudlidelser hos 81% af de ansatte i den pågældende tarmafdeling [16]. I en delrapport om hudproblemer fra en undersøgelse af arbejdsmiljøet på danske slagterier fra 1983 indgår undersøgelser af 38 ansatte på en tarmsorteringsvirksomhed. Hovedparten (28) havde symptomer på underarmene (kløe, rødme og evt. sår), derudover forekom tarmfnat, 1 negleløsning og neglespaltning. Der var meget få tilfælde af håndeksem [26]. En undersøgelse fra 1978 af ansatte på et dansk andelsslagteri viste, at 16 ud af 121 havde eller havde haft hudlidelser på grund af deres arbejde. Heraf 11 tilfælde af tarmfnat. De resterende 5 tilfælde af hudlidelser var henholdsvis kontakteksem på grund af beskyttelseshandsker af metal, vorter, tilbagevendende svinerosen (erysipeloid), cellulitis og tilbagefald af børnesår (impetigo). I tarmafdelingen havde 8 ud af 10 ansatte haft tarmfnat, og blandt ansatte, der arbejdede med udtagning af indvolde, var det 3 ud af 4 [19]. I en japansk undersøgelse på 4 fjerkræslagterier gennemført i 1983 fandt man hudsymptomer hos 65,1% af de ansatte (343 af 527). Hovedparten var symptomer forårsaget af vådt arbejde: udblødning af hænderne (169 af 343) 1 Tarmfnat er en eksemlignende tilstand, der er beskrevet ved arbejde med tarme. Eksemet menes at skyldes kontakten med tarme og fedt omkring indvoldene samt indholdet af enzymer mv. fra tarmene, hvilket resulterer i et kløende udslæt på håndryggen og mellem fingrene. 9

og nedslidning mellem fingrene (erosio interdigitalis) (135 af 343). Kun 3% havde eksem (16 af 343). For ca. halvdelen opstod hudproblemerne i de første tre måneder af ansættelsen. For at få et fast greb om kyllingerne anvendte mange af de ansatte bomuldshandsker, som dog blev våde og snavsede under arbejdet. På ét af de 4 slagterier blev der givet instruktion om beskyttelse af hænderne, som blandt andet omfattede brug af engangshandsker (polyethylen) under bomuldshandskerne. Da dette slagteri blev genundersøgt 5 år efter, var der en markant nedgang i omfanget af hudsymptomer fra 64% til 26% [18]. I en amerikansk undersøgelse af 150 ud af 185 ansatte på et fjerkræsslagteri fandt man i alt 13 tilfælde af hudlidelser hos 9 ansatte. Der var tilfælde af irritativt kontakteksem på grund af vådt arbejde, allergisk kontakteksem forårsaget af henholdsvis thiuram (gummikemikalie) og ethylendiamin (indgik i en anti-svampe-creme anvendt af patienten) samt vorter og problemer med hudafskrabninger og stiksår fra splintrede kyllingeben. Endelig skyldtes hudlidelserne hos 3 ansatte svampeinfektioner med Candida [25]. Den øvrige litteratur på området er hovedsageligt rapporteringer af enkelttilfælde med allergiske reaktioner over for forskellige typer kød (svin, okse, kalv, lam, kylling), indvolde, tarme og træ fra et knivskæfte [5-8, 13, 14, 17, 20, 21]. 10

METODER Projektets forebyggelseskoncept Den forebyggelsesstrategi, der blev anvendt i projektet, tager udgangspunkt i et forebyggelseskoncept bestående af to dele, dels et evidensbaseret forebyggelsesprogram og dels en dokumenteret metode til implementering af forebyggelsesprogrammet, se Figur 1. Forebyggelsesprogrammet er evidensbaseret, hvormed menes, at det bygger på kendte og dokumenterede risikofaktorer i miljø og arbejdsmiljø, som har betydning for udvikling og provokation af arbejdsbetingede hudlidelser. Disse risikofaktorer danner baggrund for de anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde, som indgik i det forebyggelsesprogram, der blev afprøvet som led i projektets interventionsaktiviteter, se Figur 1. Projektets dokumentationsrapport: Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde gennemgår risikofaktorerne og forklarer baggrunden for de enkelte anbefalinger [1]. Figur 1. Interventionsprojektets todelte forebyggelseskoncept. Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde Metode til implementering uddannelses- og aktivitetsforløb medarbejderinddragelse og resursepersoner arbejdsmiljøledelsessystem til styring af risici for hudproblemer Forebyggelsesprogrammets evidensbaserede anbefalinger, som indgik i projektets interventionsaktiviteter, er vist i Tabel 1. De retter sig mod forskellige aktører og fokusområder inden for forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde. Det skal bemærkes, at nogle af anbefalingerne efterfølgende er revideret på baggrund af resultater og erfaringer fra dette projekt [11], se Tabel 19, side 46. Implementeringsmetoden Forebyggelsesprogrammet blev indført og forankret, ved at en lokal projektgruppe stod for en række aktiviteter med henblik på at opbygge og vedligeholde et arbejdsmiljøledelsessystem til styring af risici for arbejdsbetingede hudproblemer. De lokale projektgrupper, som bestod af repræsentanter fra afdelingens sikkerhedsgruppe og menige medarbejdere fra produktionen, gennemgik et uddannelses- og aktivitetsforløb, der skulle give baggrund for at forstå og videreformidle de evidensbaserede anbefalinger samt at indføre og vedligeholde arbejdsmiljøledelsessystemet. Derudover skulle de medarbejdere fra produktionen, der indgik i projektgrupperne, fungere som resursepersoner, dvs. være et godt eksempel og vejlede kollegerne om forebyggelse af hudlidelser og hudvenlige arbejdsrutiner. 11

Implementeringsmetoden er nærmere beskrevet i projektets metodehåndbog: Håndbog for arbejdsmiljøprofessionelle i forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser [2]. Tabel 1. Anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde, som indgik i interventionsprojektets evidensbaserede forebyggelsesprogram. 1. Våde, manuelle arbejdsprocesser skal undgås eller reduceres mest muligt. 2. Brug så vidt muligt altid beskyttelseshandsker ved våde, manuelle arbejdsprocesser. Beskyttelseshandskerne skal være hele samt rene og tørre indvendigt. 3. Beskyttelseshandsker skal anvendes på ren, tør og velplejet hud. 4. Beskyttelseshandsker skal anvendes så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt. 5. Anvend en stofhandske, f.eks. bomuldsinderhandske under beskyttelseshandsken. 6. Vask hænder i køligt vand, skyl sæben grundigt af og tør hænderne godt bagefter. 7. Undgå så vidt muligt brugen af hånddesinfektionsmidler. 8. Bær ikke ringe, smykker eller armbåndsur på hænder eller underarme under arbejdet. 9. Anvend en fed creme efter behov, men altid før arbejdet og efter arbejdet. 10. Beskyttelseshandsker, håndsæber, hånddesinfektionsmidler og cremer skal være med mindst muligt indhold af kendte irriterende og allergifremkaldende stoffer. Undersøgelsespopulationen Alle medarbejdere i tarmafdelinger på svineslagterier i Danmark indgik i de to spørgeskemaundersøgelser (ekskl. tarmmestre). Forud for første spørgeskemaundersøgelse blev alle medarbejdere orienteret om projektet i forbindelse med personalemøder eller ved personlig henvendelse fra den lokale tarmmester, sikkerhedsrepræsentant eller tillidsrepræsentant. Alle medarbejdere fik udleveret en kortfattet skriftlig information om projektet i forbindelse med denne orientering. Tarmmester, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant havde forud for deres orientering af medarbejderne fået en mere dybtgående mundtlig orientering af firmaets arbejdsmiljøansvarlige og BST-konsulenten suppleret med en mere omfattende skriftlig information om projektet. De 6 interventionsafdelinger blev udvalgt ved en lodtrækning foretaget, efter at informationsmøderne var afholdt; de øvrige 12 afdelinger indgik som sammenligningsafdelinger. Da en afdeling blev lukket i projektperioden, var der kun 11 sammenligningsafdelinger i EFTER-undersøgelsen. De ansatte blev først orienteret om fordelingen på interventions- og sammenligningsafdelinger, efter at den første spørgeskemaundersøgelse var gennemført. Undersøgelsespopulationen i FØR-undersøgelsen bestod af medarbejdere ansat i tarmafdelingerne januar 2002. I EFTER-undersøgelsen indgik alle 12

medarbejdere, der var ansat januar 2003, samt medarbejdere, der var ansat januar 2002 men ophørt i årets løb. Spørgeskemaundersøgelser før og efter interventionen Effekten af interventionen og eventuelle andre ændringer i projektperioden blev undersøgt ved hjælp af to spørgeskemaundersøgelser gennemført som telefoninterview. For at undgå årstidsvariationer og for at give interventionsaktiviteterne tid til at virke foregik de to telefoninterview på samme tid af året med et års mellemrum: FØR-undersøgelsen i marts-april 2002 og EF- TER-undersøgelsen i marts 2003. Da hovedformålet med projektets interventionsaktiviteter var at reducere omfanget af hudproblemer, fokuseres der primært på effektmålet Eksem på hænder eller underarme. Det defineres her som selvrapporteret eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder. Der er som hovedregel lavet opgørelser, der viser hyppigheden af eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder i henholdsvis FØR- og EFTER-undersøgelsen opdelt på ansatte i henholdsvis interventionsafdelinger, sammenligningsafdelinger og ansatte, der ophørte mellem FØR- og EFTER-undersøgelsen. Herudover indgik en række spørgsmål om eksponeringer, anvendelse af personlig beskyttelse, kendskab til sikkerhedsarbejdet og mere generel viden om forebyggelse af hudproblemer, med henblik på at belyse andre effekter af interventionen. Til belysning af, om interventionsaktiviteterne har ført til ændringer i adfærden, er der lavet opgørelser, som viser hyppigheden af og ændringer i f.eks. brug af handsker og hudplejemidler opdelt på interventions- og sammenligningsafdelinger. Blandt andet af hensyn til medarbejdernes anonymitet er der kun i meget begrænset omfang medtaget oplysninger opdelt på de enkelte tarmafdelinger. Telefoninterview Spørgeskemaundersøgelsernes telefoninterview blev udført af SFI (Socialforskningsinstituttet) med spørgeskemaer udarbejdet af AMI s Hudgruppe. Inden medarbejderne blev kontaktet telefonisk, fik de tilsendt et brev og en folder med kortfattet præsentation af undersøgelsen og orientering om undersøgelsens anonymitet, samt at deltagelse var frivillig, men vigtig for kvaliteten af undersøgelsens resultater. Alle blev bedt om at besvare telefoninterviewet i EFTER-undersøgelsen, uanset om de stadig var ansat, var blevet ansat i løbet af året, eller ikke længere var ansat i en tarmafdeling. Spørgeskemaerne De spørgeskemaer, der blev anvendt i telefoninterviewene, var baseret på den danske udgave af det nordiske spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering (NOSQ-2002) [12, 30] suppleret med yderligere spørgsmål om eksponering, forebyggelse og sikkerhedsarbejde samt viden om forebyggelse af arbejdsbetingede hudproblemer. Spørgsmål om erhverv, arbejdsopgaver, eksponering og anvendelse af personlig beskyttelse blev tilpasset arbejdet i tarmafdelinger. De spørgsmålssæt, der indgik i de spørgeskemaer, som blev anvendt i projektet, er listet i Tabel 2. For at kunne sammenligne med resultater fra andre undersøgelser stammer de supplerende spørgsmål så vidt muligt fra eksisterende spørgeskemaer. Derudover indgår spørgsmål udarbejdet i forbindelse 13

med denne undersøgelse. Spørgsmålsnumrene i Tabel 2 refererer til NOSQ- 2002, som er tilgængelige via www.ami.dk/nosq. I tabellerne i denne rapport angives NOSQ-2002-spørgsmålsnumre for de spørgsmål, der stammer fra NOSQ-2002. Tabel 2. Oversigt over NOSQ-2002 spørgsmålssæt i undersøgelsens spørgeskemaer og supplerende spørgsmål udarbejdet til denne undersøgelse eller hentet fra andre kilder. NOSQ-2002 spørgsmålssæt Baggrund, erhverv og arbejdsopgaver Symptomer på atopi Selvrapporteret eksem på hænder eller underarme Forværrende faktorer Konsekvenser af hudproblemer Selvrapporteret kontakturtikaria på hænder eller underarme Hudsymptomer Hudtest / allergitest Eksponering og forebyggelse Generelt helbred og husholdningens størrelse Emner og nøglespørgsmål Køn, alder, ansættelsesstatus Nuværende beskæftigelse/erhverv Hovedaktiviteter på arbejde Atopisk dermatitis (internat. udgave) Høfeber/rhinitis Allergiske øjensymptomer Astma Eksem: hyppighed, udbredelse og historie Graden af eksem (lineær skala) Forværrende faktorer på og uden for arbejdet Bedring ved ferier og fridage Påvirkning af job/erhverv Konsekvenser på andre områder Urtikaria: hyppighed og historie Graden af urtikaria (lineær skala) Symptomer på eksem Symptomer på følsom hud Nordiske spørgsmål om atopisk dermatitis Allergitest og påviste allergier Anvendelse af handsker og handsketype Symptomer ved brug af handsker Eksponering på og uden for arbejdet Hyppighed af håndvask Generelt selvvurderet helbred Børn under 4 år Spørgsmålsnumre fra NOSQ-2002 Generelle baggrundsoplysninger (G1-G8) Atopi (A1-A4) Dermatitis (D1-D12) Faktorer (F1-F4) Konsekvenser (C1-C3) Urtikaria (U1-U9) Symptomer (S1-S5) Test (T1-T3) Eksponering (E1-E8) Helbred/Husholdning (H1-H2) Tabellen fortsætter 14

Supplerende spørgsmål og spørgsmålssæt Hudsymptomer Eksponering og forebyggelse Information om forebyggelse af hudproblemer Belysning af sikkerhedskulturen Emner og nøglespørgsmål Vorter andre steder på kroppen end hænder eller underarme Håndvask i køligt vand Anvendelse af hånddesinfektion Anvendelse af hudplejemidler arbejde/fritid Ringe på fingrene på arbejde Information om forebyggelse af hudproblemer i forbindelse med arbejdet Drøftes forebyggelse af hudproblemer på arbejdspladsen? Kendskab til sikkerhedsrepræsentanten Forespørgsel om sikkerhed og sundhed til sikkerhedsrepræsentant eller tarmmester Vurdering af interessen for virksomhedens arbejdsmiljø hos ledelsen og blandt medarbejderne Viden om og holdning til projektet Ad hoc spørgsmålsnumre for de supplerende spørgsmål S1X X1-X4 Y1-Y3 Z1-Z6 Statistik I denne rapport er der primært anvendt tests for uafhængighed [3, 4] og test for sammenligning af andele [3]. Tests for uafhængighed anvendes i tilfælde, hvor formålet er at bestemme, om fordelingen af data efter ét kriterium er uafhængig af, hvordan data fordeler sig efter et andet kriterium. Dette kunne være, om hyppigheden af eksem varierer signifikant, alt efter hvilken afdeling man betragter, hvilket er vigtigt at vide, da afdelingerne i mange af analyserne slås sammen. Denne test er også anvendt ved sammenligning af forskelle mellem interventions- og sammenligningsgruppe samt ophørte. Teorien bag uafhængighedstesten, som også kaldes Chi-square-testen, går ud på, at man vurderer, om hyppighederne af udfald i de enkelte kategorier afspejler det antal, man kunne forvente, såfremt der var uafhængighed mellem de 2 kriterier. Eventuelle afvigelser mellem det faktiske og det forventede antal indgår i beregningen af en teststørrelse, der følger Chi-square-fordelingen. Testen genererer en værdi, der repræsenterer sandsynligheden for, at der er uafhængighed mellem de 2 kriterier. Sammenhænge vil i denne rapport blive beskrevet som statistisk signifikante, såfremt sandsynligheden for, at der er uafhængighed, er mindre end 0,05. Da der er tale om kategoriske data, eksempelvis hvor hver afdeling repræsenterer en kategori, er det også ofte nyttigt at vide, i hvilken retning afhængigheden går, dvs. hvordan de enkelte kategorier specifikt bidrager til forkastelse af hypotesen om uafhængighed. Til dette formål er der beregnet såkaldte q-værdier for de enkelte cellehyppigheder i tabellen. Disse q-værdier er en grænseværdi for størrelsen af q og sammenlignes med de faktiske, computerberegnede q-værdier. Er den faktiske q-værdi større end den beregnede græn- 15

seværdi, bidrager den enkelte kategori signifikant til afvisning af uafhængighedshypotesen. Testen for sammenligning af andele er anvendt til at vurdere, hvorvidt ændringer fra FØR-undersøgelsen til EFTER-undersøgelsen er statistisk signifikante, eller om der blot er tale om tilfældige variationer i data. Det bygger på en sammenligning af andelen af ansatte, der har en bestemt egenskab i FØRundersøgelsen, med andelen af ansatte, der har den samme egenskab i EF- TER-undersøgelsen. I testen justeres for, hvor mange der indgår i testen, for at tage forbehold for tilfældig variation. Resultatet af testen er en værdi, der kan vurderes ud fra sandsynlighederne i en normalfordeling, og hvor den aktuelle sandsynlighed repræsenterer sandsynligheden for, at andelene er ens. For meget små antal anvendes binomialtesten, der kan betragtes som en forenkling af den beskrevne normalfordelingstest. Ligesom ved anvendelsen af Chi-squaretesten regnes sandsynligheder under 0,05 for at være tilstrækkelige til at konkludere, at en given ændring er statistisk signifikant. 16

RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDER- SØGELSERNE Denne rapport omfatter en overordnet gennemgang af resultater fra projektet. Yderligere aspekter vil efterfølgende blive analyseret og rapporteret. Alle medarbejdere ansat i tarmafdelingerne januar 2002 blev bedt om at besvare telefoninterviewet til FØR-undersøgelsen. I EFTER-undersøgelsen blev alle medarbejdere ansat i tarmafdelingerne januar 2003 samt dem, der var ansat januar 2002, men var ophørt i årets løb, bedt om at besvare telefoninterviewet. I den følgende præsentation af undersøgelsens resultater indgår i nogle sammenhænge alle, der har besvaret en af de to spørgeskemaundersøgelser, og i andre sammenhænge kun de deltagere, der har besvaret begge undersøgelser. Ved kun at medtage deltagere, der har besvaret begge undersøgelser, kan besvarelserne opdeles på ansatte i interventionsafdelinger, ansatte i sammenligningsafdelinger samt den gruppe, der er ophørt mellem første og anden undersøgelse (ophørte). Da ikke alle har besvaret begge undersøgelser, vurderes dette desuden som det mest reelle, ved beskrivelse af ændringer fra FØR- til EFTER-undersøgelsen. Som udgangspunkt er undersøgelsesdeltagerne i de fleste tabeller opdelt i 3 grupper, som består af henholdsvis ansatte i interventionsafdelinger, ansatte i sammenligningsafdelinger og ophørte. Deltagelse og svarprocent Januar 2002 var der i alt 736 ansatte i tarmafdelingerne (ekskl. tarmmestre). Heraf besvarede 644 første telefoninterview marts/april 2002. Den gennemsnitlige svarprocent i FØR-undersøgelsen var 87,5%. For de enkelte afdelinger varierende svarprocenten fra 80% til 95,4%. Januar 2003 var der i alt 748 ansatte i tarmafdelingerne. Hertil kommer 121, der var ansat januar 2002, men havde forladt virksomheden i perioden frem til januar 2003. Af de i alt 869 nuværende og tidligere medarbejdere besvarede 622 andet telefoninterview marts 2003. Den samlede svarprocent i EFTER-undersøgelsen var 71,6%. Blandt de 748 medarbejdere, der var ansat januar 2003, deltog 520 i EF- TER-undersøgelsen, hvilket giver en gennemsnitlig svarprocent i EFTERundersøgelsen for denne gruppe på 69,5%. For de enkelte afdelinger varierede svarprocenten fra 53,8% til 85,7%. Undersøgelsens forløb samt fordeling af undersøgelsespopulationen på interventions- og sammenligningsafdelinger samt svarprocenter for de enkelte grupper fremgår af flowdiagrammet i Figur 2. 17

Figur 2. Flowdiagram for hudprojekt i tarmafdelinger med tidsforløb, deltagerantal, svarprocenter etc. fordelt på interventions- og sammenligningsafdelinger. Januar 2002 736 ansatte Feb.-marts 2002 Informationsmøder Lodtrækning Marts-april 2002 644 svar (87,5%) Interventionsafd. 242 FØR-us. Svar: 205 = 85% Sammenligningsafd. 494 FØR-us. Svar: 439 = 89% Maj 2002 Juni 2002 Oktober 2002 Intervention Intervention Januar 2003 748 ansatte / 121 ophørte 1. 1. undervisningsgang 2. 2. undervisningsgang Opfølgningsmøde Marts 2003 622 svar (71,6%) Interventionsafd. 232 EFTER-us. 172 svar (74%) Ophørte 121 102 svar Sammenligningsafd. 516 EFTER-us. 348 svar (67%) Bortfaldsanalyse Undersøgelsespopulationen i FØR-undersøgelsen bestod af 736 personer. Af de 92 personer, der ikke deltog i FØR-undersøgelsen (12,5%), blev 40 personer ikke kontaktet, fordi der ikke kunne skaffes et telefonnummer til de pågældende. For de resterende 52 var der forskellige årsager til den manglende besvarelse (se Tabel 3). Af de 869 personer, der indgik i undersøgelsespopulationen til EFTERundersøgelsen, var der 247, som ikke deltog (28,4%). Heraf blev 81 personer ikke kontaktet (79 på grund af manglende telefonnummer; 1 var død og 1 flyttet til udlandet). For de resterende 166 var der forskellige årsager til den manglende besvarelse (se Tabel 3). Blandt de 247, der ikke deltog i EFTER-undersøgelsen, havde 148 besvaret FØR-undersøgelsen. I forhold til dem, der besvarede begge undersøgelser, var den gruppe, som kun besvarede FØR-undersøgelsen, signifikant yngre (17-29 år: 43,2% vs. 23,8%; p<0,01) og havde signifikant lavere anciennitet (under 4 års anciennitet: 55,2% vs. 32,0%; p<0,01). Der var lidt større andel af mænd i denne gruppe (68,2% vs. 64,7%; ikke signifikant). Med hensyn til eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder var der ingen forskel. Blandt dem, der blev kontaktet i FØR-undersøgelsen, deltog 92,5% (644 af 736-40). I EFTER-undersøgelsen deltog 78,9% af dem, der blev kontaktet (622 af 869-81). Dette vurderes som fuldt ud acceptabelt. 18

Tabel 3. Opgørelse over deltagelse og bortfald i telefoninterview til FØR- og EFTER-undersøgelsen i tarmafdelinger på svineslagterier. Deltagelse og bortfald FØRundersøgelsen EFTERundersøgelsen antal % antal % Interview gennemført 644 87,5% 614 70,7% Interview delvist gennemført 0-8 0,9% Nægter (og forløbsnægter) 8 1,1% 51 5,9% Sygdom 2 0,3% 3 0,3% Bortrejst /hospital 1 0,1% 3 0,3% Ikke truffet 19 2,6% 79 9,1% Flyttet 0-11 1,3% Andet, herunder sprogvanskeligheder 22 3,0% 19 2,2% Død eller flyttet til udlandet 0-2 0,2% Ikke kontaktet pga. manglende telefon 40 5,4% 79 9,1% Samlet undersøgelsespopulation 736 100% 869 100% Deltagere, der har besvaret begge undersøgelser I alt 495 personer svarede i begge undersøgelser. De udgør 76,9% af de 644 personer, der svarede i FØR-undersøgelsen, og 79,6% af de 622 personer, der svarede i EFTER-undersøgelsen. Opgjort i forhold til dem, der var ansat, da projektet startede januar 2002, deltog 67,3% i begge spørgeskemaundersøgelser. I EFTER-undersøgelsen indgik besvarelser fra 520 personer, som stadig var ansat i en tarmafdeling; heraf havde 416 (80,0%) også besvaret FØR-undersøgelsen. I alt 102 personer svarede i EFTER-undersøgelsen, at de ikke længere var ansat i en tarmafdeling; heraf havde 79 (78,2%) også besvaret FØR-undersøgelsen. Blandt de 495 personer, der besvarede begge undersøgelser, var der således 79 (16,0%), som ikke længere var ansat i en tarmafdeling. Antallet af interventionsafdelinger blev som tidligere beskrevet fastlagt på forhånd. Fordelingen af afdelinger på interventions- og sammenligningsafdelinger skete ved lodtrækning og var ikke kendt for medarbejderne, da telefoninterview til FØR-undersøgelsen blev gennemført. Specielt i FØR-undersøgelsen burde svarprocenten derfor være uafhængig af evt. forskel i motivation mellem interventions- og sammenligningsafdelinger, men i EFTER-undersøgelsen vil det være relevant af undersøge, om der er systematiske forskelle. Ophørte Alle medarbejdere, der var ansat januar 2002, blev bedt om at besvare EF- TER-undersøgelsen i 2003, uanset om de stadig var ansat eller havde forladt virksomheden i mellemtiden. Den samlede undersøgelsespopulation til EF- TER-undersøgelsen udgjorde således 869 personer fordelt på 748 ansatte pr. januar 2003 og 121, der var ophørt. Den gruppe, der var ophørt i perioden fra januar 2002 til januar 2003, udgjorde 16,4% af de 736 medarbejdere, der var ansat januar 2002. I alt 102 (16,4%) af de 622 personer, der besvarede EFTER-undersøgelsen, var ikke længere ansat i virksomheden. Som årsag til, at de ikke længere var ansat, angav 36, at de var blevet fyret, 22 havde fået andet arbejde, 17 var ophørt på grund af arbejdsrelaterede helbredsproblemer (heraf 5 med hudpro- 19

blemer), 11 var pensioneret eller gået på efterløn, 7 havde startet uddannelse, og 9 angav andre årsager. Der var således ikke noget, der tydede på, at gruppen af ophørte havde valgt ikke at besvare andet telefoninterview og dermed skulle være underrepræsenteret i EFTER-undersøgelsen. Blandt dem, der var ansat januar 2002, var 16,4% (121 af 736) ikke længere ansat januar 2003; denne gruppe udgjorde 13,9% (121 af 869) af dem, der blev kontaktet i EFTER-undersøgelsen. Gruppen, der svarede, at de ikke længere var ansat i en tarmafdeling (de ophørte), udgjorde 16,4% (102 af 622) af dem, der besvarede EFTER-undersøgelsen, og 16,0% (79 af 495) af dem, der besvarede begge undersøgelser. På grund af det forholdsvis store antal udgør de ophørte en gruppe, der kan perspektivere de observerede forskelle på interventions- og sammenligningsafdelinger. Det gælder f.eks., hvilken hyppighed af eksem der kan forventes, hvis de ansatte i tarmafdelingerne ikke længere udsættes for hudbelastende eksponeringer ved arbejdet i tarmafdelingerne. Køn, alder og anciennitet Baggrundsvariable for undersøgelsesdeltagere opdelt på interventions- og sammenligningsafdelinger samt ophørte er samlet i Tabel 4. Alder og anciennitet er beregnet på tidspunktet for EFTER-undersøgelsen. Ca. 2/3 af deltagerne var mænd (65,5% i FØR-undersøgelsen; 64,5% i EF- TER-undersøgelsen). I FØR-undersøgelsen var der minimal forskel på interventions- og sammenligningsafdelinger, mens der i EFTER-undersøgelsen var lidt flere mænd i interventionsafdelinger end i sammenligningsafdelinger og blandt de ophørte (ikke signifikant). Se Tabel 4. Ud over de oplysninger, der indgår i Tabel 4, er der spurgt om husstandens størrelse og antal børn under 4 år. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse var 2,9 personer, og der var i gennemsnit 0,2 børn under 4 år. For disse faktorer var der ingen forskelle på ansatte fra interventions- og sammenligningsafdelinger eller ophørte. Aldersfordeling Gennemsnitsalderen for ansatte i tarmafdelinger var 37,4 år (range 17-67 år) (se Tabel 4). I interventionsafdelingerne var gennemsnitsalderen lidt lavere og blandt de ophørte lidt højere end gennemsnittet. Samlet set var knap 2/3 af de ansatte under 40 år. I interventionsafdelinger var der lidt flere, som var under 40 år (68,0%), og i sammenligningsafdelinger var der lidt færre (58,3%) under 40 år (ikke signifikant). Kvinderne var generelt yngre end mændene. I aldersgruppen under 40 år udgjorde kvinderne 39,6%, og i gruppen over 40 år var der 28,8% kvinder (p<0,01). Mændene udgjorde henholdsvis 60,4% og 71,2% (p<0,05). Opdelt på interventions- og sammenligningsafdelinger samt ophørte var der signifikant flere mænd (68,4%) i gruppen under 40 år i interventionsafdelingerne (p<0,05). For kvinder var der ikke signifikant forskel på interventionsog sammenligningsafdelinger samt ophørte. Anciennitet Den gennemsnitlige anciennitet for ansatte i tarmafdelinger var 11,4 år (range 0,4-46,2 år). I interventions- og sammenligningsafdelinger var den gennemsnitlige anciennitet nogenlunde ens (henholdsvis 11,3 år og 12,6 år). Derimod 20

var den gennemsnitlige anciennitet i gruppen af ophørte kun 5,0 år (se Tabel 4). Både i interventions- og sammenligningsafdelinger havde lidt mere end 1/3 af de ansatte under 5 års anciennitet. I interventionsafdelinger var resten nogenlunde lige fordelt på 5-14 års anciennitet og over 15 års anciennitet, mens der i sammenligningsafdelinger var lidt flere med over 15 års anciennitet (ikke signifikant). I gruppen af ophørte var der derimod signifikant flere med under 5 års anciennitet (71,4%; p<0,01) og signifikant færre med over 15 års anciennitet (8,9%; p<0,01) (se Tabel 4). Blandt mændene var der signifikant flere i sammenligningsafdelinger med over 15 års anciennitet (43,4%; p<0,05) og signifikant flere med under 5 års anciennitet (73,5%; p<0,01) og signifikant færre med over 15 års anciennitet (5,9%) blandt de ophørte. For kvinder var tendensen den samme blandt de ophørte, men forskellene var ikke signifikante. Tabel 4. Baggrundsvariable for undersøgelsespopulationen. Baseret på EFTER-undersøgelsen, da opdelingen på interventions-, sammenligningsafdelinger og ophørte kun kan laves på basis af EFTER-undersøgelsen. Baggrundsvariable Interventionsafdelinger (n = 172) Sammenligningsafdelinger (n = 348) Ophørte (n = 102) Alle (n = 622) Køn: (G2) mænd 66,3% 64,1% 62,7% 64,5% kvinder 33,7% 35,9% 37,3% 35,5% Alder: (G3) gennemsnit 36,1 år 37,8 år 38,5 år 37,4 år median 35 år 37 år 36 år 37,0 år range 17-62 år 17-66 år 17-67 år 17-67 år under 40 år 68,0% 58,3% 64,7% 62,1% 40 år eller derover 32,0% 41,7% 35,3% 37,9% Anciennitet: (G5) gennemsnit 11,3 år 12,6 år 5,0 år*** 11,4 år median 7,8 år 8,8 år 1,8 år 7,3 år range 1-45,2 år 0,4-46,2 år 0,8-44,8 år 0,4-46,2 år 0-4 år 37,2% 35,4% 71,4%** 39,4% 5-14 år 31,4% 29,0% 19,6% 28,8% over 15 år 31,4% 35,7% 8,9%** 31,8% **) Signifikant forskel på interventions- og sammenligningsafdelinger og ophørte (p<0,01) ***) Signifikant forskel på interventions- og sammenligningsafdelinger og ophørte (p<0,001) Atopisk dermatitis og allergisymptomer Personer, der tidligere har haft eksem, f.eks. i form at atopisk dermatitis (også kaldet astmaeksem eller børneeksem), har større risiko for at få håndeksem senere i livet. Luftvejsallergi har også været sat i forbindelse med øget risiko for håndeksem, men på dette område er der langtfra enighed i litteraturen [9]. Spørgsmål om atopisk dermatitis, høfeber og astma indgår i begge i spørgeskemaundersøgelser. Atopisk dermatitis Samlet svarede 13,9% af de ansatte i tarmafdelingerne Ja til spørgsmålet om atopisk dermatitis (NOSQ-2002 spørgsmål S5a: Har du nogensinde haft ek- 21

sem i albuebøjninger eller knæhaser?). Hyppigheden var lidt lavere blandt de ophørte (9,1%) end blandt dem, der stadig var ansat, da EFTER-undersøgelsen blev gennemført. Der var kun en mindre forskel på interventions- og sammenligningsafdelinger (henholdsvis 13,4% og 15,6%). Ingen af disse forskelle var signifikante (se Tabel 5). Udslæt ved metalkontakt På spørgsmålet om udslæt ved metalkontakt (Får du udslæt af bukseknapper, metalspænder, uægte smykker (f.eks. øreringe) eller andre metalgenstande i tæt kontakt med huden? (Bortset fra under fingerringe) (S2)) var der gennemsnitligt 12,4%, som svarede Ja. Forskellen mellem de tre grupper i undersøgelsen var minimal (se Tabel 5). Dette spørgsmål indgår i undersøgelsen, fordi der erfaringsmæssigt er en sammenhæng mellem udslæt ved metalkontakt og kontaktallergi over for nikkel. Da nikkelallergi øger risikoen for håndeksem, kunne dette også være en mulig forklaring på de observerede forskelle i eksemhyppighed mellem grupperne. Høfeber og astma I gennemsnit svarede 19,1% Ja til spørgsmålet om høfeber (Har du nogensinde haft høfeber eller andre tegn på allergi i næsen, f.eks. fra pollen eller dyr? (A2)) (se Tabel 5). Hyppigheden var lidt højere blandt de ophørte (24,5%) end blandt ansatte i interventions- og sammenligningsafdelinger (henholdsvis 20,4% og 17,0%). Forskellene var ikke signifikante. På spørgsmålet Har du nogensinde haft astma? (A4) svarede gennemsnitlig 10,0% Ja. Også her var hyppigheden højere blandt de ophørte (14,7%) end blandt ansatte i interventions- og sammenligningsafdelinger (henholdsvis 9,3% og 8,9%). Forskellene var ikke signifikante (se Tabel 5). Ca. 95% af dem, der rapporterede astma, angav, at det var konstateret af en læge. Tabel 5. Oplysninger om atopisk dermatitis, udslæt ved metalkontakt og symptomer på luftvejsallergi for undersøgelsespopulationen. Baseret på EFTER-undersøgelsen. Atopi Interventionsafdelinger (n = 172) Sammenligningsafdelinger (n = 348) Ophørte (n = 102) Alle (n = 622) Alle i EFTERundersøgelsen antal % antal % antal % antal % Eksem i albuebøjninger eller knæhaser (S5a) 23 13,4% 54 15,6% 9 9,1% 86 13,9% Udslæt ved metalkontakt (S2) 24 14,0% 40 11,5% 13 12,9% 77 12,4% Høfeber (A2) 35 20,4% 59 17,0% 25 24,5% 119 19,1% Astma (A4) 16 9,3% 31 8,9% 15 14,7% 62 10,0% Eksem blandt ansatte i tarmrenserier Eksemhyppighed rapporteres ofte som 1-års prævalensen, dvs. den andel af populationen, der har haft eksem inden for det seneste år. Dette er især hensigtsmæssigt ved sammenligning af undersøgelser, der er gennemført på forskellige årstider. Man kan på denne måde undgå eller reducere risikoen for, at forskellige resultater i undersøgelser af eksemhyppighed skyldes de årstids- 22

variationer, der normalt er i forekomst og intensitet af hudproblemer. For at undgå årstidsvariationer i eksemhyppighed og eksponering er FØR- og EF- TER-undersøgelsen i dette studie gennemført på samme tid af året med 1 års mellemrum. Da der i dette projekt blev gennemført interventionsaktiviteter med henblik på at reducere hyppigheden af arbejdsbetingede hudlidelser, vil der primært blive fokuseret på hyppigheden af selvrapporteret eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder. Denne afgrænsning er valgt for at optimere muligheden for, at interventionen har haft effekt i den periode, der fokuseres på. Alternativet kunne f.eks. havde været at vente yderligere et år med at undersøge effekten af interventionen. Resultaternes statistiske signifikans er testet dels for, om der er forskel på interventions- og sammenligningsafdelinger samt ophørte, og dels for, om ændringer fra FØR- til EFTER-undersøgelsen for hver af de 3 grupper er statistisk signifikante. Se afsnittet Statistik, side 15. Eksem på hænder, underarme og begge steder Arbejdet på tarmrenserier medfører typisk, at huden udsættes for vand, kontakt med tarmindhold, mavesyre og salt, hyppig håndvask etc. Da både hænder og underarme udsættes for disse påvirkninger, er de resultater, der præsenteres i det følgende, samlede tal for dem, der rapporterede eksem på hænder eller underarme eller begge steder. Figur 3 viser forholdet mellem håndeksem og eksem på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder blandt de 644 personer, der besvarede FØR-undersøgelsen (NOSQ-2002 spørgsmål: D1, D2 og D5). Godt halvdelen af dem, der rapporterede eksem, havde haft det på både hænder og underarme; ca. 1/3 havde kun eksem på hænderne, og under 1/10 havde kun eksem på underarmene. Figur 3. Fordelingen af eksem på hænder og/eller underarme inden for de seneste 3 måneder for alle, der har besvaret FØR-undersøgelsen. Hænder + underarme 28,2% Kun underarme 4,2% Ingen eksem seneste 3 mdr. 49,5% Kun hænder 18,2% 23