Iben Ljungmann og Charlotte Agger



Relaterede dokumenter
Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Håndtering av problemskabende adfærd

Konflikthåndtering uden konfrontation

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Low Arousal Approach - afstemt pædagogik

Håndtering af problemskskabende adfærd

Konflikt uden konfrontation

Temadag 2: Kommunikation og samarbejde

Problemskapende atferd

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Problemadfærd og vold

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Håndtering af adfærdsproblemer ved demens

Håndtering af problemskabende adfærd

Unge på kanten Adfærdshåndtering - forudsætningen for inklusion. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Praktisk konflikthåndtering

Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder

Håndtering af meget udadrettet adfærd

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

UUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering med afstemt pædagogik

Fagfestival i Brønderslev Kommune

Temadag DSR d

Problemskabende seksuel adfærd

Low arousal - afstemt pædagogik

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Studio III på Geelsgårdskolen

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

Voldspolitik for Timring Læringscenter

Vejle 21. Movember 2013

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Guide for håndtering af vold og trusler.

Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold

Sparring skal forebygge vold

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Refleksionskort Modeller fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Præsentation af sikkerhedsmodellen Trafiklyset

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Dansk selskab for neurorehabilitering

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

En magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.

Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Forebyg vold på jobbet

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Tilsynsrapport Holberghus Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Vold og trusler om vold

aktiviteter og tilsyn/omsorg

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut.

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker

Transkript:

Find altid ud af hvem der har et problem Vi definerer adfærd som problemfyldt, når den er et problem for os men for borgeren er det en løsning Vi har en grundforventning om, at hverdagen burde være fri for problemer. Adfærdsproblemer er en del af hverdagen

Den der tager ansvar kan påvirke Når magtesløsheden overfor problemadfærden tager over, kommer vi ofte til at skubbe ansvaret over på: Beboeren Andre kollegaer Pårørende Ledelsen Ressourcer og rammer Beslutningstagere, politikere og myndighedspersoner

Magtesløsheden i systemet Ledelsen, lægen, visitationen må gøre noget kan det virkelig passe, at vi skal finde os i at blive slået? Han vil ikke samarbejde, han er voldelig, og hører ikke til her. Der er brug for mere PN-medicin Blandt medarbejderne Vi har prøvet alt! Det her kræver flere ressourcer Det er et dårligt psykisk arbejdsmiljø

Magtesløsheden smitter Forstanderen skaffer eksterne vikarer for at give personalet en pause. Medarbejderne tilbydes krisepsykolog Konsulenter tilkaldes for at håndtere situationen: jeg har sagt til dem hvad de skal, men de gør det ikke. Lederen er også fraværende. Lederen: Er det nu igen galt i den aftenvagt? De har lige været på kursus, men bruger ikke det de har lært. Vi har ikke råd til flere vagter. Forstanderen må hjælpe Visitationen bevilger fast vagt for at se om det kan give rum til at arbejde pædagogisk

Når vi rammer metodeloftet Er det fordi vi mangler faglig viden om adfærd Det vi erstatter med, er vores egne forestillinger om hvad er passende/ikke passende Ofte handler det om vores egne private erfaringer med opdragelse

Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det Hvis en person ikke opfører sig ordenligt, er det fordi han eller hun ikke kan. I altfald ikke i denne situation. Når krav og forventninger overstiger de evner personen er i besiddelse af opstår der problemer. Problemadfærd kommer af for høje krav.

Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde Alle gør hvad de kan for at bevare selvkontrollen Først når beboeren har selvkontrollen kan de låne lidt ud til os. Derved opstår der en pædagogisk alliance, hvor vi får beboeren til at gøre noget de ellers ikke ville havde gjort Derfor skal vi bruge metoder, der gør det let for beboeren at låne kontrollen ud til os Beboerne skal hele tiden føle de har kontrollen

Metoder som hjælper beboeren til at bevare selvkontrollen Personcenteret omsorg Kravsnedsættende pædagogik Afledning Low-arousel pædagogik Opmærksomhed på somatikken

Personcenteret omsorg

Kravsnedsættende pædagogik Tilpasset de ressourcer vi ved personen har Meningsfuldhed i situationen Oplevelse af medbestemmelse og delagtighed Oplevelses af samhørighed vi metoden Forudsigelighed Bruge motiverende handlinger

Low-arousal pædagogik Nedsæt kravene i situationen, krav skal stilles med mindst muligt pres Forsøg at smitte med ro Øg fysisk afstand og mindsk evt. øjenkontakt Skift person, affekt bindes til personer ikke situationer Giv tid Lad folk blive færdige med det, de har gang i. Forbered dem

Afledning

Affektintensitet Affektudbrudsmodellen Ingen kontrol Affektudløser Selvkontrol

Affektintensitet Affektudbrudsmodellen Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser

Affektintensitet Affektudbrudsmodellen KAOS Ingen kontrol Affektudløser Selvkontrol

Affektintensitet Affektudbrudsmodellen Ingen kontrol Affektudløser Selvkontrol

Opmærksomhed på somatikken Hvis der er sket ændringer i beboerens funktionsniveau i løbet af få dage til få uger er det altid somatik Top 6: Smerter Infektioner Medicin (ofte for meget) Mangeltilstande (væske-energi) Forstyrret døgnrytme Forstoppelse

Så når vi møder beboere der: Nægter Går fra os Spytter Skriger Kommer med trusler og skældsord Kaster med ting Sparker, slår, hiver hårdt fat, nikker skaller, river i hår Er det kommunikation til os om at vi har ramt metodeloftet, og det kræver en pædagogisk handleplan

Pædagogisk handleplan Hvordan gives der plads til x s egne mestringsstrategier? Liste over afledninger som har fungeret tidligere Opfyldelse af basale behov Kravstilpasning: hvilke krav kan vi stille til x og hvordan stiller vi dem? Hvad er X s advarselstegn inden kaos? Ro-givende strategier ift. x som har fungeret

Tak for i dag! kontakt os endelig ved spørgsmål Forstander Charlotte Agger Demenscentret Pilehuset Tlf. 38274290 Charlotte.agger@suf.kk.dk Psykolog Iben Ljungmann Iben.ljungmann@gmail.com Tlf. 61674512