Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Ord uden handling er stadig kun ord 11. november 2011 Uge 45 Vi er mange, der fra salen og på sidelinjen begejstrede os over formand Niels Jørgen Pedersen nye linje med "kant". Grøn Vækst skal væk - største krise i 80 år - konkurrenceforhold og meget mere. Glædeligt at virkeligheden er ved at gå op for formandskabet i Landbrug og Fødevarer. Nu venter vi på, at handling følger ord. Vi håber ikke, at beretningen kun var for at tilfredsstille en ulmende forsamlings krav om handling, men at beretningen er tegn på en virkelighed ændring i handling og adfærd. Vi har i Bæredygtigt Landbrug længe håbet på en større hjælp fra den store organisation. Der er for øvrigt en del af de delegerede der over for os har udtrykt overraskelse over at Bæredygtigt Landbug ikke var inviteret. Vi kommer gerne, hvis vi bliver inviteret, lige som vi altid inviterer ledelsen i Landbrug og Fødevarer til vore arrangementer. Stop "Den nye fortælling" Samtidig med at formanden for L&F udtaler, at vi har den største krise i landbruget siden 30'erne og mange vil gå konkurs, fortsætter "den nye fortælling" uændret hen over skærmen på betalingskanalerne. Vi fortælles, at "fremtiden er ikke så sort, som den har været". Det minder om "Komiske Ali", som under Irak krigen på fjernsyn hævdede, at der ikke var nogen besættelse undervejs, og at styret havde helt styr på tingene, samtidig med at man i baggrunden kunne se de amerikanske kampvogne buldre frem. Vi vil anbefale L&F øjeblikkeligt at stoppe kampagnen. Det er signalforvirring af den værste slags. Det er muligt, at L&F på beslutningstidspunktet var af den opfattelse, at det gik mod bedre tider. Nutiden viser imidlertid, at det er langt fra den virkelighed dansk landbrug oplever i 2011. Det første tab er det billigste! Vi er vidende om, at "den nye fortælling" koster 60 mio. kroner og, at den kun har kørt i 9 måneder. Alligevel vil vi anbefale, at L&F stopper kampagnen øjeblikkeligt og i stedet fortæller danskerne sandheden: "Fremtiden er mere sort end den har været længe". Hvis vi skal have forståelse og sympati fra befolkningen, og dermed politikerne, skal vi fortælle sandheden, og fortælle, hvad vi kan gøre for samfundet. Et glansbillede, der ikke afspejler virkeligheden, har intet formål. Det er kun med til at forvirre folk. Da vi i Bæredygtigt Landbrug for 10 måneder siden i annoncer fortalte den danske befolkning, hvor galt det står til, og hvor galt det kan gå, var det på ingen måde nogen overdrivelse. Desværre fik vi ret. Annoncerne kan ses på: /annoncer.aspx Vi kan ikke støtte afgiftsstigninger Uge 45 var den uge, hvor sløret blev løftet for den nye omlægning af pesticidafgifterne. Vi ved ikke, hvornår afgifterne kommer, eller hvordan de vil blive beregnet. Det eneste vi ved, er, at hvis det, der bliver meldt ud nu, står til troende, vil afgifterne stige med ca. 850 millioner kroner. Dansk landbrug bliver herefter belastet med 350 kroner per hektar. Med en rente på 3 % svarer det til værdien af jorden på godt 11.000,-/ha. Omregnet betyder det, at dansk landbrugs jordværdi falder med 11.000 kroner - gange 2,5 mill. hektar. Det svarer til 27 mia. kroner.
Selvom formanden for L&F godt mener, at vi godt kan leve med afgiftsomlægningen, vil den forringe vores landbrugsjords afkastevne med 27 milliarder kroner og dermed værdi. Det er særdeles alvorligt, når det i forvejen kniber med at få hverdagen til at hænge sammen. Vandløbsvideoer fra Bæredygtigt Landbrug BL's journalist Jakob Tilma har sammen med Cand. agro Jan Hjeds produceret en række film, der behandler problematikken omkring vandplanernes vandløbsindsats. Videoerne blev den 10. november afleveret til en række ordførere på Christiansborg, da Jan Hjeds havde foretræde for at fortælle om fejlklassifikationen af danske vandløb. Videoerne kan ses på www.baeredygtigtlandbrug.dk. Danmark og Tyskland tolker EU's vandrammedirektiv vidt forskelligt Bæredygtigt Landbrug besøgte sammen med Cand. agro Jan Hjeds i uge 44 grænseovergangen ved Beiers Kro i Sønderjylland, for at undersøge hvor forskelligt EU's vandrammedirektiv bliver tolket på henholdsvis den sydlige og den nordlige side af grænseåen. Så langt øjet kan se, står grænseåen snorlige ud i horisonten. Kanterne er beskåret, og grøden er holdt så godt i ave, at vandet flyder hurtigt og frit igennem marsken. På denne strækning af åen er det Tyskland, der står for vedligeholdelsen af det fem meter brede vandløb, der gennemskærer Sønderjylland fra den jyske højderyg i øst, til udmundingen lige nord for den tyske ø Sylt. Både Tyskland og Danmark har klassificeret grænsevandet i henhold til EU's vandrammedirektiv, men det, der i de tyske myndigheders øjne er et stærkt modificeret vandløb, bliver af miljøstyrelsen i Danmark klassificeret som et naturligt vandløb, og derfor mener Cand. agro Jan Hjeds, at det danske Miljøministerium har et stort forklaringsproblem. "Når Miljøministeriet skriver, at Danmark er forpligtet af vandrammedirektivet til at nå bestemte mål, og lægger det ud som begrundelsen for, at vi er nødt til at gennemføre de ting, vi er i gang med, så er det ikke en korrekt udlægning af sandheden. Så kunne det (grænsevandløbet. red) ikke være klassificeret som et stærkt modificeret vandløb efter det samme vandrammedirektiv hos en tysker," siger Jan Hjeds til www.baeredygtigtlandbrug.dk. Danmark opstiller selv sine mål Danmark har i 2011 været voldsomt plaget af flere store regnskyl. Især de danske landmænd har stået i problemer til op over kanten på gummistøvlerne på grund af de massive vandmængder, der mange steder har ødelagt afgrøderne og oversvømmet jorden med en mislykket høst til følge.
Landet rundt har lodsejere forgæves forsøgt at få politikerne til at skære grøde og fjerne sediment fra de oversvømmede afvandingskanaler og vandløb, men vandløbsvedligeholdelsen er gang, på gang blevet spulet af bordet med henvisning til "Vandplanernes vandløbsindsats", som miljøministeriet har påpeget, er en nødvendig konsekvens af EU s vandrammedirektiv. Men ifølge Jan Hjeds holder det ikke vand, når Miljøministeriet giver EU ansvaret for de danske vandløbs sørgelige forfatning. "Danmark er forpligtet til at nå nogle mål, men Danmark opstiller selv målene - og det gør man via klassifikationen af vandløbene. Så Danmark vælger selv nogle strenge mål, fordi man vælger at klassificere vandløb som naturlige, selv om de reelt ikke er det", fortæller Jan Hjeds til www.baeredygtigtlandbrug.dk. Af Jakob Tilma Bæredygtigt Landbrugs succes får L&F til at skærpe profilen "Det er Bæredygtigt Landbrugs klare og slagkraftige kommunikation, som har fået Landbrug og Fødevarer til at skærpe tonen i den daglige debat." Det siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen. Han tilføjer, at når formanden i L&F, Niels Jørgen Pedersen på delegeretmøde i Herning kræver at Grøn Vækst skal tages af bordet, så skyldes det først og fremmest den store opbakning og forståelse, Bæredygtigt Landbrug, som har modarbejdet Grøn Vækst fra starten, har fået fra fødevareproducenterne. Klare i mælet "Personligt synes jeg, det er rigtig godt, at L&F har skærpet profilen, fordi det er noget, vi i vores organisation har efterlyst. Men L&F må samtidig acceptere, at det er Bæredygtigt Landbrug succes, som har fået dem til at være så klare i mælet, siger Kjartan Poulsen." Ifølge Kjartan Poulsen viser udmeldingen om Grøn Vækst fra Landbrug & Fødevarer samtidig, at Bæredygtigt Landbrug har en berettigelse i landbruget. "Der var ved at ske en kraftig splittelse i landbruget, fordi mange landmænd følte, at L&F s profil var for slap. Men med de nye udmeldinger fra formanden om fjernelse af Grøn Vækst, sender L&F et stærk signal om, at de nu vil sadle om på kommunikationsfronten, slutter Kjartan Poulsen. Af Justinus Johannesen
Fødevareministeriet: Skrab bare bunden - det bliver landbrugets problem Blåmuslinger er en herlig spise, især de såkaldte "linemuslinger", der vokser på liner i vandet i modsætning til de "almindelige" muslinger, der befinder på bunden. Linemuslingerne er større, renere og fri for sand og kan derfor hjembringe en større pris til producenterne. Desuden opfanger de flere næringsstoffer i vandet, så den rensende virkning er bedre. Meget peger derfor i retning af, at fremtidens muslinger er linemuslingerne. Men fremtiden er her ikke endnu. Fødevareministeriet har netop fornyet tilladelserne til det hårdhændede muslingeskraberi, hvor jernredskaber slæbes hen over havbunden med ødelæggende virkning for livet på bunden - herunder også ålegræsset. Få dage efter et muslingeskrab er der ofte stank og iltsvind i området. Det er stærkt ødelæggende for bunddyr og ålegræs, at man på denne måde bringer fjordområder ud af balance ved at rode op i de per definition iltfattige bundlag. Og det er heller ikke godt for landbruget, der nærmest rutinemæssigt får skylden for ethvert problem "til lands, til vands og i luften". Der er grund til at anerkende Dan Naturfredningsforenings protester over muslingeskraberiet. DN klagede i oktober 2008 til EU over, at der skrabes muslinger i Natura 2000-områder, som ellers skulle beskytte sårbare planter og dyr. Og det er en noget af en gåde, at der er udstedt tilladelse til et sådant muslingefiskeri. Blandt havforskere har man i flere år drøftet, hvorfor og hvordan Fødevareministeriet kunne tillade dette bundskraberi, samt hvordan ministeriet kunne fremskaffe en faglig rapport, der kunne legitimere den politiske tilladelse til at skrabe muslinger i Natura 2000-områderne i Limfjorden. Bestræbelserne gik endda så vidt, at pressemeddelelsen om muslingerapporten fremhævede, at muslingefiskeriet havde en positiv indvirkning på fjordens liv! - Et postulat, som vist nok INGEN tror på. Diskussionen i forskerkredse er siden gået på, i hvor høj grad politikere træffer forholdsregler for at få bestemte råd, der kan legitimere ønskelige politiske beslutninger. Ålegræsset er en problematisk indikator Når man ved, hvorledes politikerne planlægger at hænge landbruget op på ansvaret for ålegræssets dybdeudbredelse, er det tankevækkende, at der som argument for muslingfiskeriet blev anført, at dette skraberi ikke vil gå ud over bevoksningen af ålegræs, eftersom ålegræsset fortrinsvis findes på lavt vand, hvor der ifølge planen ikke skal skrabes. Det burde have været fremhævet, at muslingeskrab er en stærkt medvirkende årsag til, at ålegræsset er sparsomt forekommende på større vanddybder i skrabeområderne. I øvrigt er der ringe - om overhovedet nogen - kontrol med, at der ikke skrabes på lavere vand.
Hele denne sag er yderst delikat, fordi en eventuelt stigende udbredelse af ålegræsset er valgt som en indikator for fjordenes velbefindende og udgør det vigtigste mål for opnåelse af "god økologisk kvalitet" i henhold til vandrammedirektivet. Det bliver ikke bedre af, at ålegræsset slet ikke er valgt, fordi det egner sig som indikator, men alene fordi der tilfældigvis findes nogle 100 år gamle optegnelser over ålegræssets udbredelse i en tid, hvor befolkningen var under halvdelen af den nuværende, spildevandsmængderne var små og næsten uden vaskemidler, og hvor der i det hele taget var langt mindre samfundsbelastning af omgivelserne. Og disse 100 år gamle data skal nu bruges som referenceniveau. Det er fuldstændig grotesk! Vær sikker på, at der vil blive holdt øje med vandområderne i forbindelse med fremtidige muslingeskrab. Det er værd at notere fjordenes tilstand før, under og efter skraberiet. Sidste gang medførte det grumset stinkende vand og iltsvind. Fødevareministeren fik et par vaders i gave ved sin nylige tiltræden. Måske skulle hun tage dem på og komme ud og studere, hvordan hendes skrabetilladelse virker (og lugter) i praksis. Af Poul Vejby-Sørensen Der er i uge 45 blevet skrabet muslinger i Ise fjorden. Billederne i artiklen er taget den 10.11.2011 ved Munkholmbroen mens vandet stadig var klart. De kommende uger dokumenterer BL, om sigtbarheden i fjorden falder som følge af muslingeskrabet. Læs flere artikler på www.baeredygtigtlandbrug.dk www.detstorebedrag.dk følg de mange indlæg og dokumentationer De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Dit medlemskab af Bæredygtigt Landbrug har stor betydning for vores arbejde. Hvert et nyt medlem er opbakning og økonomisk støtte til foreningens arbejde. Jo flere medlemmer, jo mere kan vi gøre for danske fødevareproducenter.