& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark
Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal tilbage til 1930-, da Der var kraftig avispolemik om spildevands forurening af badestrandene omkring København Dansk Biologisk Station besøgte flere østjyske havne og så effekter af slagteriers udledninger (tarme, lunger, blod), udledning af tjærestoffer fra gasværker => døde fisk, afsmag i ål. I Horsens døde 5000 pund torsk i 1928 16 juni 1930 iltsvind (2,85 mg O 2 /l) i nærheden af hovedkloak ledningen fra Horsens by
Biomasse (g tv/m2) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal tilbage til 1930-, da Stærke indikationer på udbredt iltsvind i Limfjorden i 1928 og 1937 men ingen gode forklaringer fra Dansk Biologisk Station 120 100 80 60 Livø Bredning Biomasse Forår Biomasse Efterår Lav vind og høj sommertemp i 1928, men normal sommer i 1927 40 Vindenergi 20 0 1927 1928
1. & 2. klasse fiskeføde Miljø- og reduktionsmål for fjorde Set i bakspejlet har der været mange tegn på løbende forandringer i fjordenes biologiske tilstand 350 300 250 200 150 100 1918-27 1928-37 1938-50 1951-60 1974 1990-2000 50 0
Blåmuslinger (kg m -2 ) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Blåmuslinger har fået overtaget i fjordene men fiskene kan ikke li dem! 1.0 Isefjord 0.5 0.0 1.5 Limfjord 1.0 0.5 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 Fig.1. Historisk udvikling blåmuslingebestande i Isefjord og Limfjord.
Forløbet for de åbne indre farvande satte skub i politikerne der er ikke tegn på eutrofieringseffekter i Kattegat og Bælthavet (Bæltprojektets afsluttende rapport februar 1981) - Stort iltsvind i eftersommeren 1981 ups! (enlig svale??) - 1985: NPo-handlingsplan til reduktion af forurening fra gødning - 6. oktober: 1986 døde hummere i Kattegat - 8. oktobe:r TV fra Gilleleje havn billederne af døde hummere - 19. oktober DN: 80% P og 50% N-reduktioner - 4. juni 1987: VMP 1 ( DN s forslag ) vedtaget i folketinget - 1. oktober 1988: VMP monitering begynder - 1. december 1990: første assessment fra MST
Vigtig lovgivning og handleplaner: VMP 1: 1987 1997: VMP 2: 1998 2003 22 december 2000: VRD vedtaget VMP 3: 2004 2015 Grøn Vækst N-udvaskning reduceret med 48% P-overskud reduceres N-udvaskning reduceret med 13% 9-19.000 tons N reduktion
Vandrammedirektivet kort: Bedre kvalitet af vand- og natur. Det skal sikres at (grundvand), vandløb, søer og fjorde er i en god økologisk tilstand (2015-2027). Hvordan: forebygge yderligere forringelse af vandområderne, forbedre vandområdernes miljøtilstand ved at begrænse udledninger og tab af næringsstoffer & miljøfremmede stoffer, og?? og?? afbøde virkninger af oversvømmelser og tørke.
Vandrammedirektivet Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer VRD bilag V Økologisk tilstand omfatter biologiske, fysiske og fysiskkemiske forhold - incl. specifikke forurenende stoffer (miljøfarlige).
Biologiske forhold er afgørende Fysiske og kemiske forhold er kun til støtte Tilstand for miljøfarlige stoffer indgår i den økologiske tilstand Biologiske kvalitetselementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Bundplanters sammensætning og tæthed Bundfaunas sammensætning og tæthed (Fiskefaunas sammensætning og tæthed) Hydromorfologiske kvalitetselementer Eks.: dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Eks.: sigtdybde, temperaturforhold, iltforhold, salinitet, næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for alle andre stoffer (excl. prioriterede stoffer), som bliver udledt med betydning for vandområdet
Økologisk tilstand inddelt i fem klasser Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektiv et opdeler økologisk tilstand i fem klasser Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Referencetilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Uberørte forhold Svag afvigelse fra uberørte forhold Vandrammedirektivets miljømål Mindre grad af afvigelser er mindst god økologisk tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede
De biologiske kvalitetselementer skal undersøges For hvert biologisk kvalitetselement skal: Fastlægges metric (parameter) og interkalibreringsmetode Referenceforhold defineres og beskrives Etableres sammenhæng mellem påvirkning og tilstand Værdier findes for kvalitetsgrænser høj/god og god/moderat Værdierne udtrykkes ved økologisk kvalitets ratio (EQR)
De biologiske kvalitetselementer skal undersøges grundigt der er store værdier på spil Fra DHI rapport til Skov-Natur, Miljøstyrelsen 2000
Biological metric Biological metric Miljø- og reduktionsmål for fjorde Dosis-respons sammenhæng bestemmer hvordan man sætter grænserne High-good boundary determined by reference criteria Good-moderate boundary at a distinct discontinuity High-good boundary determined by reference criteria Good-moderate boundary determined by divisions of the degradation continuum into 4 equal classes High High Descriptor of impact(s) on relevant supporting elements Bad Descriptor of impact(s) on relevant supporting elements Bad
Ålegræs hovedudbredelse (m) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Danmarks kvalitetselement er ålegræssets dybdegrænse som afhænger af N-koncentrationen 10 Ln (Ålegræs = 5,6-0,72 Ln(total- kvælstof) R 2 = 0.36 1 0,1 100 1000 Total kvælstof (μg L -1 )
Ålegræssets dybdegrænse er ikke kun bestemt af N-koncentrationen (20 års data)
Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Kvælstof-tilførsel (tons/år) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Ålegræssets dybdegrænse bør forbedres når N-tilførslen bliver reduceret (det siger formlen!) men det sker ikke! 130% 120% Alle områder 100000 110% 100% Ålegræs = -1.25x + 112 R² = 0.71 80000 90% 80% 60000 70% 60% 50% Kvælstof-tilførs = -1490x + 3E+06 R² = 0.27 40000 40% 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 20000
Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Vandtemperatur ( o C - juli-august) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 140% 130% 120% Temp 22 20 110% 18 100% 90% 16 80% 70% 60% Limfjorden Ålegræs 14 12 50% 10 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Er meget følsom overfor naturlige variationer! (sommertemperatur)
Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Vandtemperatur ( o C - juni-juli) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 130% 22 120% Østjyske fjorde og kystvande Temp 20 110% 18 100% 90% 16 80% Ålegræs 14 70% 1985 1990 1995 2000 2005 2010 12 Er meget følsom overfor naturlige variationer! (sommertemperatur)
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Lufttemperatur - o C (juli-august) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 19 18 'reference' 'ålegræssyge' 17 16 15 14 13 12 2.5 o C forskel Højere temperatur => kræver mere lys => dybdegrænse reduceres
Kommer vi tilbage til en oprindelig tilstand når vi har reduceret N?
Kommer vi tilbage til en oprindelig tilstand når vi har reduceret N? NEJ! bl.a. fordi basistilstanden er ændret pga. alle mulige andre forhold end næringsstoftilførsel (ligesom eksemplet med ålegræs og sommertemperaturer)