Dialogisk læsning 6.februar 2013 Sengeløse
Introduktion til aftenen Dialogisk læsning teori og praksis Forældreinddragelse Dialogisk læsning i forhold til inklusion Snak institutionsvis Opsamling
HØJE-TAASTRUP KOMMUNES LÆSEPOLITIK Gælder for hele børne- & ungeområdet (0-18 år) Samarbejde mellem skole, SFO, dagtilbud og klubber Dagtilbuddene skal danne afsæt for sprogligt og litterært arbejde Læseundervisning i alle skolens fag og i hele skoleforløbet Skriftsprogsstimulerende miljø i fritidstilbuddene Kultur for læsning og lektielæsning i SFO Stimulering af mange udtryksformer i fritidsklubberne
HANDLEPLAN FOR LÆSNING Én koordineret handleplan for 0-18 års-området Dagtilbuddene Skolerne SFO Fritidsklubberne Hovedvægt på samarbejde og koordinering af indsatsen
HANDLEPLAN FOR LÆSNING Sætter rammer og mål for læsning i Høje-Taastrup Kommune Handleplanen er et styringsværktøj / kontrakt Dagtilbud, skoler, SFO og klubber skal selv udarbejde planer for egen indsats
Hvad skal der arbejdes med? At skabe lyst og glæde ved sproglige aktiviteter At udvikle kendskab til sproglige traditioner At udvikle kendskab til skriftsprogets muligheder At give mulighed for at udvikle et aldersvarende og velfungerende talesprog At give mulighed for at udvikle optimal interesse for tale-, skrift-, billed-,krops- og tegnsprog under sin tid i dagtilbuddet At blive aktive lyttere til oplæsning af aldersrelevant litteratur
Dialogisk læsning
Dialogisk læsning En metode til at understøtte læsepolitikken At udvikle noget vi gør i forvejen
Metoden Henvender sig primært til: Vuggestue og dagpleje Børnehavegrupper Indskolingen og SFO I undervisningen anvendes metoden også Bruges som inspiration i klubben
Dialogisk læsning Styrker børnenes sproglige udvikling Styrker børnenes fortællekultur Læselyst Fiktionskompetencer Kendskab til skriftsproget Kendskab til litterære genrer
Dialogisk læsning Hvorfor? Børnene inddrages i oplæsningen Børnelitteraturen tilbyder en stor sproglig variation og mangfoldighed Bøgernes sprog indeholder mange forskelligartede ord og vendinger Sproget i medierne og i tale har ikke den samme sproglige tyngde som sproget i tekster professor Anne E. Cunningham (fra konferencen Ord 09)
Dialogisk oplæsning Lø-modellen Modellen indeholder faglig inspiration fra G. J. Whitehurst, han har sammen med flere andre forskere udviklet og afprøvet en oplæsningsform, kaldet dialogisk oplæsning. Oplæsningsformen inddrager børnene aktivt i oplæsningen og samtalerne om bøgernes indhold målet er at styrke børnenes sprogtilegnelse. Paul Nation, han har udarbejdet en liste over en række forskellige former for viden, man skal være i besiddelse af for at beherske et ord helt listen er vigtig som inspiration til ordarbejdet. Aidan Chamber, han har udarbejdet fire spørgsmål, som kan danne grundlag for og giver en struktur til gode bogsamtaler
At beherske et ord Paul Nation, 1990 Ordet i dets talte form Ordet i dets skrevne form Ordets grammatiske karakteristika ordklasse/bøjningsformer Ordets kollokationskarakteristika (hvilke andre ord, ordet kan indgå sammen med fx faste vendinger og talemåder, idiomer) Ordets stilistiske begrænsninger/muligheder Hvor frekvent ordet er Ordets begrebsmæssige betydninger - (ordbogsdefinitioner) Ordets associationer i forhold til andre, tilsvarende ord antonymer, synonymer, homonymer, hyponymer.
Chambers grundspørgsmål 1. Var der noget, du godt kunne lide ved historien? 2. Var der noget, du ikke kunne lide? 3. Var der noget, du undrede dig over? 4. Var der nogle mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?
Dialogisk læsning - principper for oplæsningen og forberedelse Udgangspunktet er, at bogen læses 3 gange på en uge Sammensætning af læsegruppe Oplæserens forberedelse Finde bøger ud fra litteraturlisten Finde bøger som er alderssvarende vi skal udvikle børnene sprog og det impressive sprog er altid større end det ekspressive sprog Gennemlæs bogfolderen
Huskeord til den voksne - typer af spørgsmål Man skal bede barnet færdiggøre en sætning, man er starter på - da vi skulle ud og gå, tog vi Man skal bede barnet om at genfortælle noget fra bogen kan du huske. hvad det var hr. Pedersen havde med på stranden Man skal stille åbne spørgsmål, som giver barnet mulighed for selv at fortælle om bogen nu er det dig, der skal fortælle om denne side Man skal stille hv-spørgsmål - hvorfor blev Søren hjemme fra børnehave? Man skal stille spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage barnets hverdagsviden - har du nogensinde prøvet at være ved stranden?
Huskeord til den voksne - typer af spørgsmål Man skal opfordre barnet til at fortælle om bogen Man skal reflektere over barnets svar Man skal udvide barnets svar ved at gentage det og tilføje mere information til det Man skal opfordre barnet til at gentage den voksne udvidede svar.
Første oplæsning Introduktion af bogen Forside, bagside og bogryg Bogens titel og forsidebillede Lad børnene gætte, hvad historien handler om Læs teksten på bagsiden Hvem er forfatter og hvem er illustrator Læs bogen, uden at børnene afbryder I må gerne afbryde godt på spændende steder Når bogen er læst bladres den igennem igen sammen børnene og tales om bogen Tale om de gode ord Der arbejdes med quizzspørgsmålene
Anden oplæsning Denne gang må der afbrydes Der lægges op til samtale om tekst og billeder Samtale om ord og vendinger Oplæseren sikrer bogens handling Der arbejdes med de 10 gode ord Der arbejdes med Adrian Chambers 4 grundspørgsmål Børnene inddrages i oplæsningen Det er oplæseren ansvar at begrænse bogsamtalen eller direkte standse og så læse bogen færdig
Tredje oplæsning Børnene inddrages i højere grad gennem legelæsning og genfortælling Inddrage børnene ved at opfordre dem til at lave resumé og evt. give bogen stjerner Bogen læses Tale om genrer Bogen afsluttes med bogquizzen fra bogfolderen
0-3 årige børn Gulvbøger Signalere, at bøger er en del af børnenes hverdag Give børnene mulighed for at få erfaringer med bøgernes fysiske indretning. At bøger er lig med hygge og nærmer At lægge den første grundsten til udvikling af læselyst.
0-3 årige Hjemmelavet pegebøger Billeder fra barnets familier Billeder fra oplevelser i dagplejen og i familien Billeder af ting som barnet godt kan li
0-3 årige Bøger med et handlingsforløb: Gennemlæsning 3 gange på en uge eller længere periode Snak om de gode ord Legerelateret aktiviteter Ting til boginspireret leg Samtale om illustrationerne
Kaj har fine støvler Titel: Kaj har fine støvler Forfatter: Mats Letén Illustrator: Mats Letén
Arbejde med bogens indhold Materialer: Et par gummistøvler / børnenes egne gummistøvler En balje med vand Meget gerne Lise
Samtale om illustrationer Kig illustrationerne igennem, tal om hvor hunden er på de enkelte illustrationer
Gode ord Støvler Tramper Sparker Hopper Regner Brusebad
Bogfolder Titel: Morris og strømpen Forfatter: Lotta Olsson Anderberg Illustrator: Maria Jönsson
Gode ord Begynd altid med at spørge børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle, hvad det betyder. 1. hunderace gå på biblioteket og lån en hundebog, kig på de forskellige racer 2. skotøjsæske medbring én 3. tvebak medbring en pose, eller gå og køb en pose sammen 4. klude medbring klude 5. servietter medbring, gerne forskellige tal om forskellighederne 6. urtepotter medbring, gerne forskellige tal om forskellighederne 7. klynkede der skal klynkes 8. poten leg hund, vis poter brug illustrationen 9. spekulerede spekuler med lyd på 10.skål - konkretiser
Spørgsmål til bogsamtale Aidan Chambers 4 grundspørgsmål (Aidan Chambers: Tell Me, 1993): Var der noget du godt kunne lide i bogen? Var der noget du ikke kunne lide ved bogen? Var der noget der undrede dig? Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kom til at tænke på som minder om andre bøger og film?
Samtale om illustrationer: Sæt ord på, hvad Morris laver på alle de små tegninger, der er af ham rundt omkring i bogen. Kreative aktiviteter: Lave af skotøjsæsker til børnenes tøjdyr
Sætninger til eftersigen: Morris er fire måneder. Det får man ondt i maven af. Morris var meget glad for at skulle hjem igen.
Bogquiz Vi øver os på spørgsmålene: 1. Hvem kan huske hvor gammel, Morris er. 2. Hvad sov Morris i, da han var lille. 3. Hvem kan nævne fire ting, som Morris spiser. 4. Hvad er en tvebak? 5. Hvem ved, hvad det var for en strømpe, Morris åd? 6. Vis hvordan man hyler. 7. Vis hvordan man klynker. 8. Hvem kan huske, hvordan Morris kom hen på dyrehospitalet. 9. Hvad kan man se på et røntgenbillede? 10. Hvad kaldes hundefødder? 11. Hvem ved hvor mange dage, Morris var på hospitalet? 12. Hvad fik Morris da han kom hjem? 13. Hvad bruger man urtepotter til? 14. Hvad bruger man servietter til?
Titel: Spyfluen Astrid Forfatter: Maria Jönsson Illustrator: Maria Jönsson
De gode ord Begynd altid med at spørge børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle, hvad det betyder. spyflue prøv at tiltrække én vha. kød, gå evt. på biblioteket og lån en bog med fluer i lynhurtigt er lynhurtigt hurtigere end hurtigt hvorfor, hvad er et lyn? kusiner tal om familieord tegn et stamtræ, husk ordene moster / onkel væmmelig tal om betydningen, kender de noget, der er væmmeligt? bløde konkretiser vha. en blød ting og en hård ting klistrede - klistrede bolsjer er super, fingrene bliver klistrede, når man tager et. mørkt brug illustrationen, lav et mørkt rum tal om antonymet lyst knap jeg kunne knap bevæge en vinge et homonym, hvad betyder det, hvad er en knap? koldt eksperimenter fx med koldt og varmt vand, tal om antonymet varmt tørrede vis det
Spørgsmål til bogsamtale Aidan Chambers 4 grundspørgsmål (Aidan Chambers: Tell Me, 1993): Var der noget du godt kunne lide i bogen? Var der noget du ikke kunne lide ved bogen? Var der noget der undrede dig? Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kom til at tænke på som minder om andre bøger og film?
Samtale om illustrationer: Tal om opslaget med Astrids familie hvem er hvem? Kreativ aktivitet: Astrids livret er spegepølse tegn din livret, fortæl om din tegning.
Sætninger til eftersigen: Jeg plejer at flyve hen til vandet. Sommetider sidder jeg bare og kigger. En gang spiste jeg for meget.
Bogquiz vi øver os i at svare på spørgsmål Er Astrid et drengenavn eller et pigenavn? Nævn 3 pigenavne. Hvem kan huske, hvor Astrid bor? Peg på loftet. Hvem ved, hvad vi kalder den væmmelige suger? Hvem kan huske, hvad Alices livret er? Hvad er antonymet til mørkt? hvad er hurtigst: Lynhurtigt eller hurtigt?
Titel: Klods Hassan Forfatter: Manu Sareen Illustrator: Rasmus Bregnhøi
Gode ord og vendinger: 1. Pungrotte (prut) 2. Den sygeste noia 3. Psykolpat 4. Gnu 5. Bling-bling 6. Give den mega gas 7. Smutvej 8. Knipse billeder 9. Linse (kamera) 10.Napper 11.Takeaway
Spørgsmål til bogsamtale Aidan Chambers 4 grundspørgsmål (Aidan Chambers: Tell Me, 1993): Var der noget du godt kunne lide i bogen? Var der noget du ikke kunne lide ved bogen? Var der noget der undrede dig? Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kom til at tænke på som minder om andre bøger og film?
Samtale om illustrationer: Kig på opslaget, hvor Hassan vælter frugtkasserne hvilke frugter kan I se på billedet? De to brødre er klædt forskelligt på, hvem er hvem? Hvad kalder man den skjorte, Abdella har på? Abdella og ABdi Krim ankommer på knallerter, hvordan kommer Hassan til Grillen? Kig på sidst opslag. Hvad er Kunta Kintes tænder lavet af?
Kreativ aktivitet: Prøv at spille den moderne udgave af eventyret som teater Sætninger til eftersigen: og den, der får Umfufu, får også Kunta Kinte Grill og Kunta Kinte Klip Det står her i Afrika-Nyt Babu-babu, jeg har fundet en due smut, pomfrit
Bogquiz 1. Hvorfor smider bedstefaren en ananas i hovedet på sin søn? 2. hvor kender faren Kunta Kinte fra? 3. Hvad er det Kunte Kinte vil? 4. Hvad hedder Kunte Kintes datter? 5. Hvad er Abdella god til? 6. Hvad er Abdi Krim god til? 7. Hvilke tre ting har Hassan med til Umfufu? 8. Hvorfor tror du, at Umfufu vælger Hassan? 9. Historien er lavet på ryggen af et meget kendt eventyr af H.C.Andersen. Kender du det?
Dialogisk læsning i klubben Spørg biblioteket hvilke bøger, der egner sig til oplæsning for de børn, I ønsker at læse for? Lave læsegrupper/klubber Anvende Chambers spørgsmål Lave bogquiz Dramatisere bøgerne Refleksion kunne også ske omkring film, I ser sammen.
Bearbejdning og opfølgning Malerier og tegninger Drama Lege Børn fortæller evt. understøttet af rekvisitter
Inddragelse af forældrene Det optimale er at forældre og institution læser de samme bøger Aarhus projekt Ugens bog er kendt af forældre Indføring af metoden, hvis forældrene skal inddrages
Inklusion Dialogisk læsning kan give børn et andet fokus end tidligere Den samme bog i læsegruppen som til alle børn Sammensætning af læsegruppe Fokus på leg og aktiviteter efter læsningen Dramatisering af historierne Børnene kan få nye kammerater
Effekter i Danmark Aarhus Mette Nygaard Jensen LæseLeg Mary Fonden Erfaringer fra HTK
Institutionsvis Hvad tænker I om metoden? Hvordan kan dialogisk læsning organiseres i hverdag? Hvordan kan I samarbejde på tværs? Spørgsmål og undren?
Tak for i aften