ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007



Relaterede dokumenter
St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV

Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE

Hjemløshed i Danmark 2017

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

HJEMLØSHED I DANMARK NATIONAL KORTLÆGNING

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

TEMAMØDE FSU d

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Dødsfald blandt børn og unge i perioden Notat

Housing First og bostøttemetoderne

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Velfærdspolitisk Analyse

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Når socialt udsatte bliver gamle

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

Indenrigs- og Socialministeriet Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Notat. Indholdsfortegnelse. Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan...

temaanalyse

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Ældre Sagen Juni/september 2015

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

6. Børn i sundhedsvæsenet

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Region Sjælland-politiker vinklen

Sundhedspolitik

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

SUNDHOLM. værkstedsdel DOKUMENTATIONSRAPPORT. Den generelle

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Copenhagen Jazz Festival Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Elektronisk fodlænke

Politik for Rådet for Socialt Udsatte

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

PenSam's førtidspensioner2009

Borgere med samtidigt misbrug og psykisk lidelse og deres brug af velfærdssystemets indsatser og ydelser. Lars Benjaminsen

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Den helhedsorienterede indsats - med udgangspunkt i boligen

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Kortlægning af unge hjemløse i Aalborg Kommune. - I alderen 17 til 30 år

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg

Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne?

Fastholdelse og Rekruttering

Omkodning af svar og svarkategorier

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Transkript:

NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af befolkningen. Hovedparten af kommunens hjemløse, 172 personer, befinder sig på herberger, mens den næststørste gruppe på 66 personer opholder sig hos familie og venner. Den generelle profil af hjemløsegruppen viser, at hovedparten af de hjemløse er i aldersgruppen 30-49 år. Der er meget få hjemløse over 60 år (8 personer). De 7 personer mellem 0 og 17 år opholder sig med deres mødre på en familieinstitution. Fordeling på bosituationer og alder: Total antal. 1 0-17 år 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 +60 år Total år år år år år Gaden 0 1 4 10 9 2 1 29 Herberger 7 11 16 42 62 24 6 172 Hoteller mv. 0 0 0 0 0 0 1 1 Venner/familie 0 13 10 13 20 9 0 66 Midlertidig udslusning 0 1 2 8 10 2 0 23 Afsonere 0 1 4 7 2 1 0 15 Hospital 0 1 1 8 3 0 0 13 Andet 0 1 0 2 0 1 0 4 Uoplyst 0 0 1 3 6 1 0 14 Total 7 29 38 93 112 40 8 337 1 Grundet et relativt lavt totalt antal opgøres tabellerne i notatet i antal personer frem for procentfordeling. Der er for et mindre antal personer ikke opgivet alder, hvorfor kun 327 personer er fordelt på de enkelte aldersgrupper.

Gadesoverne 29 personer i Århus Kommune har i tælleugen overnattet på gaden. 12 personer heraf angives ikke at have gjort brug af andre overnatningsformer (herberger, venner og familie mv. i tælleugen), og angives således udelukkende at have overnattet på gaden. Antal gadesovere 18-24 år 1 Over 60 år 1 Kvinder 2 Første generationsindvandrere 3 Andensgenerationsindvandrere 1 Psykisk syge 5 Somatisk sygdom 9 Hjemløse i over 2 år 11 Funktionelt hjemløs (har egen bolig) 2 Modtager kontanthjælp 18 Modtager ingen indkomst 2 Narko 11 Hash 12 Alkohol 15 Piller 4 Misbrug i alt 20 Der er næsten ingen unge, ældre og kvinder blandt gadesoverne i Århus. 4 ud af de 29 har indvandrerbaggrund. Kun 2 personer har en bolig (funktionelt hjemløse). En betydelig gruppe på 11 personer blandt gadesoverne har været hjemløse i over 2 år. Hovedparten af gadesoverne er kontanthjælpsmodtagere. 2 opgives ikke at have nogen indtægt. Der er massive misbrugsproblemer blandt gadesoverne med en høj andel med alkohol, hash og/eller narkomisbrug. Det bør dog også bemærkes, at for 9 af gadesoverne er der ikke angivet misbrugsproblemer. 5 blandt gadesoverne angives at have psykisk sygdom, og 9 har somatisk sygdom. Gadesovernes aldersprofil tyder på, at gruppen endnu ikke tilhører målgruppen for de alternative plejehjem, men der kan rettes fokus på gruppens behov for egentlige botilbud. 2/5

Unge hjemløse Der er i alt 29 hjemløse mellem 18 og 24 år i Århus Kommune i tælleugen, heraf er 8 kvinder. Halvdelen af kvinderne opholder sig på en familieinstitution. Der er 6 unge hjemløse med indvandrerbaggrund. Hovedparten af de unge hjemløse, 20 personer har været hjemløse i over 3 måneder og 10 i over ét år. 20 af de unge hjemløse modtager kontanthjælp. Der er en betydelig gruppe af hash-misbrugere blandt de unge hjemløse, men det bør også bemærkes at halvdelen af de unge hjemløse ikke angives at have misbrugsproblemer. 5 af de unge hjemløse er psykisk syge. Antal 18-24 årige Kvinder 8 Første generationsindvandrere 3 Andensgenerationsindvandrere 3 Psykisk syge 5 Somatisk sygdom 5 Hjemløse i over 3 måneder 20 Hjemløse i over 1 år 10 Hjemløse i over 2 år 4 Funktionelt hjemløs (har egen bolig) 2 Modtager kontanthjælp 20 Modtager ingen indkomst 2 Narko 3 Hash 13 Alkohol 4 Piller 2 Misbrug i alt 14 I forhold til de mulige indsatser kan der særligt rettes fokus på gruppen af hashmisbrugere og den mindre gruppe af psykisk syge blandt de unge. Her kan der være brug for differentierede indsatser. Forskningen på området peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt at blande de to grupper, ligesom der generelt er dårlige erfaringer med kollektive boligløsninger for unge med misbrug. For de psykisk syge unge uden misbrug kan der muligvis være brug for bofællesskabslignende løsninger eller en forholdsvis intensiv bostøtteordning i eget hjem. 3/5

Brugere af herberger og forsorgshjem Der er i alt 172 brugere af herberger og forsorgshjem blandt de hjemløse som er hjemmehørende i Århus kommune. Der er ret få unge blandt herbergsbrugerne i Århus kommune (11 personer mellem 18 og 24 år). Hovedparten af herbergsbrugerne i alt 114 har været hjemløse i over 3 måneder, og 62 har været hjemløse i over 1 år. 16 blandt herbergsbrugerne har egen bolig. Antal brugere af herberger og forsorgshjem, (personer) 18-24 årige 11 Kvinder 38 Første generationsindvandrere 21 Andensgenerationsindvandrere 4 Psykisk syge 51 Somatisk sygdom 46 Hjemløse i over 3 måneder 114 Hjemløse i over 1 år 62 Hjemløse i over 2 år 33 Funktionelt hjemløs (har egen bolig) 16 Modtager kontanthjælp 76 Modtager ingen indkomst 0 Narko 36 Hash 53 Alkohol 78 Piller 25 Misbrug i alt 105 Der er en gruppe på 21 førstegenerationsindvandrere blandt herbergsbrugerne i Århus Kommune, svarende til 12 %. Ca. halvdelen af herbergsbrugerne modtager kontanthjælp. Ingen blandt herbergsbrugerne angives ikke at have nogen officiel indkomst. 105 blandt herbergsbrugerne angives at have misbrugsproblemer men det bør bemærkes at der også er en betydelig andel blandt herbergsbrugerne, der ikke har misbrugsproblemer. Der er 51 psykisk syge blandt herbergsbrugerne, svarende til næsten 1/3 af alle herbergsbrugerne. En yderligere analyser viser, at der er en gruppe på ca. 40 personer, der angives at være psykisk syge misbrugere blandt herbergsbrugerne. 37 personer angives hverken at have misbrug eller psykisk sygdom, ligesom der er en lille gruppe for hvem der ikke er oplysninger om disse forhold. 4/5

Sammensætningen af herbergsbrugerne navnlig i forhold til psykisk sygdom og misbrug tyder på, at der blandt herbergsbrugerne både kan være en gruppe der vil kunne klare sig i eget hjem med bostøtteordninger, og en gruppe, der har brug for længerevarende botilbud. Institutionsbrugere Det er en forholdsvis lille gruppe blandt de hjemløse i Århus kommune, der er hhv. afsonere eller personer på hospital/behandlingsinstitution, der står foran en løsladelse eller udskrivning uden der er en boligløsning, nemlig hhv. 15 og 13 personer i de to grupper. Hovedparten er i aldersgruppen 30-39 år. Blandt afsonerne er hovedparten misbrugere. Blandt personer på hospital/behandlingsinstitution, er der navnlig tale om psykisk syge, heraf en gruppe af psykisk syge misbrugere. Navnlig for de psykisk syge misbrugere kan der være brug for at afklare hvem i denne gruppe, der har brug for egentlige botilbud. 5/5