Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010

Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010 Udarbejdet af projektets medarbejdere: Ester-Helene Vinther Frei og Thomas Bedsted Jørgensen, samt projektleder Henry Hansen Resume: Det er ikke sjovt at være på kontanthjælp. Unge i gråzonen kan ikke bare sendes i uddannelse! Disse unge har et kompliceret liv, som de er nødt til at have hjælp til En individuel indsats er nødvendig for de unge i gråzonen KTU har motiveret de unge til uddannelse KTU har især været med til at ændre de personlige barrierer KTU har motiveret mange unge til uddannelse: 81 af de 136 deltagere er i gang med eller tilmeldt uddannelse, og 13 har fået arbejde. Men KTU viser også, at mange unge i gråzonen har det svært: 52 af de 136 er stadig på kontanthjælp, og 13 er matchet om. 7 unge har fået lære-/praktikplads i forløbet Rapporten indeholder en beskrivelse af de unge og deres barrierer. Vi anbefaler: Der bør være et afklarings-tilbud til de unge i gråzonen (Mellem uddannelse og kontanthjælp) De unge har brug for tæt vejledning i en periode: Samtaler, gerne i grupper, praktik og megen opfølgning De har også brug for faste rammer og modspil: Med den rette respekt kan man udfordre og forandre de unges selvforståelse og identitet Fortsat samarbejde om visitationen, så man udnytter den viden, der er om de unge. 1

Indhold Resume af resultater og anbefalinger Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse Beskrivelse af forløbet Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvilke mål har vi nået Vejledernes tanker og refleksioner Anbefalinger Bilag: Det komplicerede ungeliv 8 historier Bilag: Hvem er de unge ledige? Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse (KTU) Uddannelse er nøglen til et liv med job. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse: De er mere i job, tjener flere penge gennem livet, bliver mindre ledige, og hvis de mister et job, finder de hurtigere et nyt (Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside) Der er imidlertid en gruppe unge, for hvem uddannelse ikke bare er noget, man går i gang med. Der kan være forskellige barrierer som eksempelvis problemfyldt skolegang, svagt eller manglende netværk, økonomiske problemer, psykiske problemer eller kriminalitet, der bevirker, at de er i risiko for ikke at få påbegyndt og kunne gennemføre en uddannelse. Tidligere analyser af udsatte unge i Midtjylland dokumenterer, at der især er tre barrierer: psykiske problemer, socialt belastet opvækst og mangel på erhvervserfaring Med projekt Klar til Uddannelse har vi søgt at give en støttende hånd til den gruppe af unge, der på den ene side er så velfungerende, at de er underlagt uddannelsespligt inden for den nærmeste fremtid, men som på den anden side har brug for afklaring inden påbegyndt uddannelse og evt. også ekstra støtte igennem uddannelsen. De unge, som vi har haft under vore vinger i dette projekt, er i højere grad blevet bevidste om egne ressourcer og er dermed kommet nærmere selvforsørgelse i kraft af afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Eller som det stod formuleret i den oprindelige LBR-ansøgning om støtte til projektet: Projektet tager sigte på at motivere unge uden uddannelse, samt kvalificere uddannelsesvalget, så den unge inden uddannelsesstart - har kendskab til mulighederne. - ved hvad, der kræves. - har et perspektiv i forhold til fremtidige jobmuligheder - får individuel støtte til egne personlige og sociale barrierer for at kunne starte en uddannelse. 2

Beskrivelse af forløbet Der har været indtag af unge i projekt KTU fra oktober 09 til og med april 10. I dette tidsrum har der været 136 unge gennem projektet. Vi har haft løbende optag (hver mandag) på projektet og har haft til huse i en stor lejlighed i Skive midtby Som udgangspunkt har den enkelte unge haft et forløb af 4 ugers varighed hos KTU 1. Forløbet har været en kombination af holdundervisning og individuel vejledning. Vi havde fra begyndelsen en plan om, at vores undervisning skulle tilrettelægges med udgangspunkt i 4 forskellige temaer en for hver uge: - Uge 1 afklaring - Uge 2 Kommunikation - Uge 3 jobsøgning/ansøgning - Uge 4 Rettigheder og pligter De fire moduler skulle så køre i ring og startes forfra hver 5. uge. Dette fandt vi hurtigt ud af ikke duede: De forskellige undervisningsforløb skulle laves afhængigt af både de unges og vores dagsform. Det endte med, at vi fastholdt de forskellige temaer i vores undervisning, men at grænserne mellem dem blev meget flydende, og at de ikke blev bundet op på uger, men blev gennemgået alt efter, hvornår der var brug for det 2. Hverdagen Rent praktisk har vores daglige undervisning fungeret på den måde, at vi er mødtes kl. 08.00 med de unge og straks gået i gang med undervisningen. I begyndelsen af forløbet forsøgte vi os med en lidt blidere start på dagen, hvor vi indledte med en fælles gåtur og derefter spiste morgenmad sammen. Vi oplevede dog, at denne start blev for flydende for nogle af de unge, og resultatet var, at de ikke kunne finde ud af at møde til tiden. Klog af skade har vi bestræbt os på at begynde undervisningen kl. 8 sharp for at understrege, at det altså ikke er ligegyldigt, om man er der kl. 8.00 eller 8.10. Undervisningen har typisk været et oplæg fra underviseren, som skulle debatteres enten i grupper eller på holdet, eller som mundede ud i nogle konkrete opgaver, der skulle løses. Kl. ca. 10 har vi drukket kaffe, spist et stykke brød og snakket om løst og fast. Vi har snakket om film, politik, weekendens byture, ja alt mellem himmel og jord. 1 Der har været mulighed for forlængelse, hvis forløbets vejledere og jobcentrets jobkonsulenter har kunnet se en mening med det. 2 Denne fleksibilitet har virket utroligt god men har samtidigt også lagt et vist pres på os som undervisere, idet vi har haft svært ved at planlægge vores undervisning på forhånd. 3

Gruppe-vejledning Timerne efter pausen har typisk været præget af individuel vejledning, hvor den unge har haft mulighed for mere konkret at arbejde videre med sine mål og delmål i forhold til uddannelse. Denne individuelle vejledning er stort set hver dag blevet indledt af en runde, hvor vi spørger til og kommenterer den enkelte unges planer for dagen, mens de andre hører på. Dette punkt har vi prioriteret meget højt, for vi har erfaret, at når vi snakker sammen, om de planer vi har, så alle kan høre det, har alle mulighed for både at blive klogere og for at byde ind med deres erfaringer. På den måde er runden en blanding af individuel vejledning og fælles vejledning. Det fælles aspekt har desuden den funktion, at det forpligter de unge, ikke kun i forhold til os vejledere men også i forhold til hinanden. Individuel vejledning flytter den unge Den individuelle vejledning har fyldt rigtig, rigtig meget i vores forløb. Også mere end vi oprindeligt havde planer om. Faktisk opfatter vi det som den vigtigste hjørnesten i vores vejledning af de unge: Skal vi flytte de unge, der ikke flytter sig selv, er det individuel vejledning, der skal til! Og det koster tid, tid og atter tid. Dét vi kalder individuel vejledning, dækker over den tid, hvor vi udvikler og oplever den enkelte unges proces sammen med dem. Vi har haft en ide om, at vi helst skulle nå rundt omkring alle minimum tre gange om ugen. I den periode hvor dette lykkedes for os, følte vi i den grad, at vi havde fingeren på pulsen i forhold til hver enkelt. Dette betød, at vi fik lavet gode og aktuelle uddannelsesplaner for stort set hver enkelt af de unge, planer som vi indtil videre endda kan iagttage stadig holder. Vi har i den grad oplevet en flok unge, som har haft både lyst til og brug for individuelle snakke med en voksen, der tager dem alvorligt. Selv om disse snakke ikke altid har drejet sig direkte om uddannelse, har de alligevel haft en vigtig funktion i forhold til at gøre den unge klar til uddannelse. For hvordan skal man magte en uddannelse, hvis man får bank af kæresten, eller hvis man bor hjemme hos sin mor, der er alkoholiker? Derfor har disse individuelle samtaler ofte resulteret i, at vi har støttet den unge i at ændre på faktorer i deres liv, der kun indirekte har at gøre med uddannelse, men som tydeligvis har stor indflydelse på sandsynligheden for, at de magter at gennemføre den. Vi må dog sande, at vi på grund af stor tilgang til projektet ikke har magtet at imødekomme disse ønsker og behov om individuel tid gennem hele projektet. I projektets opstartsfase oplevede vi færre visitationer til projektet end forventet og kørte med ca. 15 deltagere på holdet. Med tiden gik det bedre, og vi kørte med 35-40 unge på protokol (og venteliste). Dette betød naturligt nok mindre tid til den enkelte. 3 3 Det har hele tiden været meningen, at vi skulle op på 30 unge, men som undervisere/vejledere kan vi jo ikke lade være med at sammenligne, og vi må konstatere, at vi med 35-40 på hold måtte opgive flere af de unge, fordi de simpelthen var for tunge for os. Vi har desuden kunnet iagttage, at vi har haft langt flere sygemeldinger og udeblivelser i denne periode. Vi kan ikke lade være med at spekulere på, om det kunne være fordi, vi til sidst ikke længere formåede at skabe de forpligtende relationer mellem os og de unge, som vi gjorde i begyndelsen. 4

Vi følger de unge En del af vores opgave i forhold til de unge har desuden været at sørge for opfølgning efter endt forløb hos os. Denne opfølgning har typisk bestået i, at vi har ringet rundt til de unge for at høre, hvordan det går med dem og deres uddannelsesplaner. Eksempelvis havde vi i januar en del, der påbegyndt uddannelse, og så ringede vi naturligvis til dem i løbet af deres første uge på uddannelsen for at følge op. Heldigvis har vi også været så heldigt stillet, at en del af de unge selv hyppigt kommer omkring KTU og fortæller, hvordan det går dem både når det går dem godt, og når det går dem dårligt. Det gør unægtelig opfølgningen noget lettere. Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvem er de unge i gråzonen? Hvad er det, der forhindrer unge i at gå i gang med uddannelse? I undersøgelsen spurgte vi bl.a. til, hvilke barrierer de unge så mellem sig og uddannelse svarene fordelte sig således Hvad er den største forhindring mellem dig og uddannelse? (52 Besvarelser) 1. Betyder alt 2 3 4. betyder ingenting Gennem snit Fagligt 6 (11,54%) 7 (13,46%) 17 (32,69%) 21 (40,38%) 3,04 Personligt 2 (3,85%) 15 (28,85%) 14 (26,92%) 21 (40,38%) 3,04 Økonomisk 14 (26,92%) 12 (23,08%) 10 (19,23%) 16 (30,77%) 2,54 Andet 5 (9,62%) 9 (17,31%) 14 (26,92%) 20 (38,46%) 3,02 For mange unge er økonomien den største barriere. KTU har flyttet på de personlige barrierer, og det ændrer også opfattelsen af den økonomiske betydning. Jeg har ingen problemer med at læse, skrive og regne Det bliver en udfordring at starte et nyt sted, hvor jeg ikke kender nogen. Økonomi er en meget stor faktor i mit liv, eftersom jeg har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen, hvis økonomien skranter. 5

Den SU kan du jo ikke leve for så ville jeg da helt starte når jeg har råd til det. fagligt, hmm ja jeg tror jeg klare mig. det er ikke det jeg tænker over. Som vi tidligere var inde på, gik det i begyndelsen af forløbet noget trægt med at få henvist nok unge til forløbet. Derfor er det endt med, at vi i det meste af perioden har optaget stort set alle unge mellem 18 og 30, som jobkonsulenterne mente kunne have gavn af forløbet. Man kan sige, at vores projekt blev ramt af den virkelige verden og de behov, som jobcentret har haft. 4 Derfor har det været en meget broget samling af unge, der har deltaget i vores projekt. Svarene skal tages med forbehold på grund af en ret lav svar-procent (75 ud af 136). Det er sandsynligvis dem, der har fået mest udbytte af projektet, der især har svaret. De, der ikke har svaret, har generelt set nok mindst et lige så kompliceret liv som de, der har svaret. Motivation Figur 1 Fra starten 1 = Ikke motiveret 4 = Top-motiveret 4 Vores resultater i forhold til den oprindelige LBR-ansøgning og dets kriterier for succes bør derfor også ses i et større perspektiv: Målgruppen er endt med at blive bredere end oprindeligt planlagt og dette har konkret betydet, at en del af de unge har været tungere end oprindeligt intenderet. 6

Figur 2 Fra slutning af forløb. 1 = Ikke motiveret og 4 = Top-motiveret. Der er en tydelig effekt ift de to undersøgelser. Det passer også med den fornemmelse, vi har haft af forløbet. Et kompliceret liv KTU-målgruppen er de unge i grå-zonen, ikke de mest udsatte unge. Alligevel viser de 8 historier, at mange af dem har et kompliceret liv. Virkelig meget bøvl derhjemme Næh, men bliver man ved med at tvinges ud i alt fra kommunens side, så skal man nok blive misbruger. Kan hverken læse eller skrive, og det gør det svært for mig Min generthed (muligvis social fobi) Familie og graviditet Psykiske lidelser Jeg har en depression, men er begyndt på nogle piller, så jeg tror kun, det vil være godt for mig at komme i gang med en uddannelse og få et mere socialt liv blandt andre unge mennesker. Personligt Jeg lider af en mild form for ordblindhed, og en schlerose-ryg. Derudover sker der mange dårlige ting i min familie lige nu, så det hindrer mig i at kunne bruge 100% af min energi på uddannelse. Asperger syndrom, men jeg skal nok klare det.. Koncentrationsproblemer 7

Det samfundsmæssige perspektiv UU-vejleder Erik Hammershøj har været inde over projekt KTU i kraft af en samkøring med projekt Unge godt i gang. Han skriver følgende om målgruppen: De unge, vi har haft i KTU, kan karakteriseres ud fra forskellige vinkler og positioner. Hvis vi starter med et samfundsmæssigt perspektiv, de unges forhold til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som sådan. Det er typisk unge -der har modtaget specialundervisning -haft negativ skolegang (fagligt, socialt, højt fravær, negative relationer til lærerne) -unge der har vanskeligheder med at håndtere den brede vifte af muligheder inden for ungdomsuddannelserne -unge der har vanskeligheder med den stigende individualisering (at være selvforvaltende, usikre valg, fejlvalg som nederlag) -unge med teoretiske problemer (og som i-tale-sætter sig selv som værende bogligt svage) -utilpassede unge, som har svært ved at gennemføre noget, mange omvalg. -unge som ikke er startet på ordinær uddannelse (produktionsskole, mistet arbejde, ikke søgt uddannelse, droppet ud) -unge som modtager hjælp fra det offentlige (kontanthjælp, dagpenge) Individ-perspektivet Oven i det ovennævnte er der så en række problemer og vanskeligheder ud fra et individperspektiv, som kunne handle om følgende: -unge med lav selvopfattelse (urealistiske om sig selv, ensomme, mangel på visioner, usikre drenge, stille piger, manglende bevidsthed om egen situation og resurser, manglende valgkompetence, uafklarede, usikker trods motivation og forudsætninger for uddannelse; har svært ved at tage de første skridt. -unge med svage sociale kompetencer -skoletrætte (ringe sproglige kompetencer, manglende arbejdsvaner, problemer med digitale vejlednings- og uddannelsesportaler. -økonomiske problemer -svag familiebaggrund (ingen støtte, negativ social arv) -unge som har været isoleret hjemme i længere perioder (forældre får dem ikke i gang) -manglende uddannelsestradition i hjemmet (familiens opfattelse af, at uddannelse ikke er nødvendig) -unge hvor der er sket en social begivenhed (dødsfald, skilsmisse) Behovsperspektivet Endelig kan man så også inddrage et behovsperspektiv; hvilke behov har de unge: -behov knyttet til det personlige (personlig udvikling, social udvikling) -behov for hjælp til psykiske problemer -behov for støtte og omsorg (mentor) 8

-behov for positive rollemodeller -behov for at genvinde livsglæde Med det in mente skal vejledningsindsatsen altså være kompleks og individ-differentieret. Vejledning er kompleks og en konstant foranderlig proces Man knytter venskaber Vi kan se fra tidligere undersøgelser, at det at være i stand til at skabe et positivt netværk fx. på uddannelsesinstitutionerne er afgørende for, hvorvidt man er i stand til at fastholde de unge mennesker. Det har været meget tydeligt for os, at det forholder sig sådan. Alle unge har brug for et netværk, de har brug for et sted, hvor de kan få syndsforladelse, et sted hvor det er ok at være ked af, at det liv, de lever, ikke i øjeblikket lever op til deres egne forventninger. En af de unge skriver i evalueringen: Jeg syntes det lød fuldstændig latterligt, at vi skulle sidde i Jobhuset i 25 timer om ugen. Der er da ikke nogen normale mennesker, der kan sidde der nede men da de kom og sagde, jeg kunne starte her oppe på UU uddannelse, blev jeg faktisk lidt glad, men ville da ikke være for naiv. 1: her er rart at være. 2: Her er meget hjælp at hente. 3: Folk forstår dig heroppe. 4: ingen negative ansigter, der boner dig i hoved med, at du er "dum" 5: I er vildt hjælpsomme og dejlige at være sammen med. 6: man har lyst til at stå op om morgenen og møder her oppe, for her er en hjælp at hente, og folk er glade. jeg er ihvertfald superglad for at være her En anden skrev: Da jeg fik at vide, at jeg skulle starte på Klar til uddannelse, må jeg da indrømme, at jeg tænkte åh nej, hvad bliver det her nu for noget, men lige fra første dag jeg kom, har det været et rigtig rigtig godt forløb. Man får snakket en del om, hvad man tror man vil uddanne sig til, eller hvilket job man forestiller sig at skulle have, hvilket man få godt hjælp til at diskutere og vurdere. Samtidig er det godt at høre andres meninger og hvordan de ser ens situation. De unge giver udtryk for, at det er uddannelsesperspektivet, der gør at de kommer her, men reelt oplever vi, at en ret så væsentlig sidegevinst ved samværet på KTU er, at man knytter venskaber, at nogle flirter lidt med hinanden, at unge mennesker er unge mennesker på godt og ondt. Det er vigtigt og nødvendigt, hvis man vil den forpligtende relation, som kan være den afgørende forskel på succes eller nederlag. 9

Hvilke mål har vi nået Som det ses af nedenstående skema, har vi haft 136 unge gennem forløbet. Ud af de 136 unge har 66 % tilmeldt sig uddannelse, fået arbejde eller er allerede startet på uddannelse. I alt afsluttet I uddannelse Tilmeldt uddannelse Arbejde K-hjælp mm. 136 34 = 25 % 47 = 28 % (9 kom i arbejde frem til udd. start) 13 = 10 % 52= 38 % Praktik som en del af forløbet: 17 Uddybning af antal unge tilbage på kontanthjælp: Produktionsskole 2 (1 tilmeldt udd.) Afsluttet i praktik 5 sygemeldt 1 Gravide 5 Møde-ustabile 22 Uafklarede tilbage på kontanthjælp 4 Om-matchet 13 Vi har i løbet af perioden været med til at beskrive 13 unge, således at de er blevet matchet om. Lærepladser: I løbet af projektperioden er det lykkedes at få 7 unge i gang med lærepladser i forskellige virksomheder. De unge har været i praktik i virksomheden forud for uddannelsesaftalen. 5 Måden hvorpå de unge er sammentalt (det faktum at 10 af de unge figurerer flere steder i tabellen), gør at man ikke kan regne med det angivne tal, som skulle give 136, men til gengæld kan man regne med procentangivelsen. 10

Unge-tal: 18-19 årige i uddannelse 18-24 årige kontanthjælp match 1-3 18-24 årige kontanthjælp match 4-5 Maj 2009 Dec. 2009 Juni 2010 85 % 87 % 87 % 86 80 104 171 179 209 18-årige i arbejde: Januar 2009: 36, men januar 2010: 12 KTU har ikke begrænset antal unge på kontanthjælp, bl.a. på grund af en finanskrise. Denne forklarer dog ikke det fortsat store tal af unge i match 4-5. Fra projekt-ansøgningen: At minimum 50 % af deltagerne i match 3 er i gang med uddannelsesforløb tre måneder efter start. Resultat: 53 % At 90 % af deltagerne i match 3/på dagpenge er ude af kommunal forsørgelse efter deltagelse (Arbejde, SU eller produktionsskole). Resultat: 63 % At max. 5 % omvisiteres til match 4-5. Resultat: 10 % At minimum 25 % af deltagerne i match 4 påbegynder uddannelse efter endt deltagelse. Resultat: Ikke beregnet, da kun 3-4 deltog fra match 4 En tung gråzone og et trægt arbejdsmarked. Som man kan se af ovenstående kasse, er flere end forventet stadig i kommunal forsørgelse: 38 %. Den væsentligste grund dertil er den tidligere beskrevne udvidelse af målgruppen. Vi havde i projektet en langt større andel af unge, som havde væsentlig andre problemer end ledighed, end forventet. Det ses ligeledes på det store antal ommatchninger 10 %, som vi har været med til at beskrive. Vi havde som man kan se i boksen ovenover, regnet med max 5%. Vi havde et mindre antal unge gennem forløbet end først forventet, hvilket selvfølgelig til dels skyldes, at projekt-optaget stoppede 1 måned før tid, da begge projektmedarbejderne fik andet arbejde. Derudover havde vi en noget langsom start på projektet. Det gik langsomt med at nå op på det ønskede antal unge. Selvfølgelig har konjekturerne også en del af forklaringen. Vi oplevede dels at der var ventetid på optagelse på forskellige uddannelser, ventetid for at komme ind og aftjene værnepligt, etc. Arbejdsmarkedet har ligeledes været noget trægt til at indlemme de unge. 11

Den individuelle indsats er afgørende. Når vi, som vi beskriver tidligere, oplevede i en lang periode at have et meget højt projektdeltagerantal (mellem 35 og 40), gjorde det, at vi i de perioder ikke kunne nå så mange individuelle snakke med de unge. Det påvirker ligeledes resultatet. Det er en helt klar erfaring fra vores side, at der hvor vi gjorde en forskel, var der hvor vi havde tid til den individuelle indsats de individuelle samtaler. Det er ligeledes det, vi ud fra de spørgeskemaer som de unge har svaret på, kan se har haft afgørende betydning for de unge og deres fornemmelse af forløbet. det har været rart med vejledere som behandler én med respekt, og som altid er klar til at hjælpe eller til en snak. Thomas, Erik og Esther-Helene er alle tre fantastiske mennesker - man føler sig ikke efterladt, og de vil gøre hvad de kan for at hjælpe én. det var ikke så stort et hold jeg var på, så derfor havde læreren tid til at hjælpe os alle sammen. det var meget rart. Disse udtalelser kommer fra unge som var igennem forløbet i starten af projektet, unge som har fået den vejledning, som vi nok synes er den ideelle kombination af individuelle samtaler og gruppevejledning. Individuel vejledning og gruppevejledning Vi lavede fra starten af projektperioden to elektroniske spørgeskemaer, som de unge skulle svare på. Et i starten og et i slutningen af forløbet. Ud af de 136 deltagere har 75 svaret på spørgeskemaet i starten og 56 på spørgeskemaet i slutningen. Det er ikke fordi vi ikke har opfordret og mindet dem om at svare på skemaerne.. I afslutningsevalueringen spørger vi til den individuelle vejledning. Svaret ser således ud: Mine vejledere havde tid til at snakke med mig De havde lyst til at snakke med mig 1. I høj grad 2 3 4. i ringe grad 40 (75,47%) 12 (22,64%) 1 (1,89%) 0 (0,00%) 1,26 46 (86,79%) 6 (11,32%) 0 (0,00%) 1 (1,89%) 1,17 Der var tid nok til samtalerne 44 (83,02%) 7 (13,21%) 1 (1,89%) 1 (1,89%) 1,23 Gennem snit Jeg fik meget ud af den individuelle vejledning 34 (64,15%) 19 (35,85%) 0 (0,00%) 0 (0,00%) 1,36 Billedet er nogenlunde lige så tydeligt, når vi snakker om gruppevejledningen. Gruppevejledningen har dog ikke haft så stor betydning for de unge, men alligevel så markant positiv, at det er værd at nævne. Svarene fordelte sig således: 12

Jeg fik meget ud af, at der var andre i gruppen, der fortalte om deres oplevelser Jeg fik meget ud af, at blive hørt også af de andre unge Det gav mig en oplevelse af, at der var andre som havde det som jeg. 1. I høj grad 2 3 4. i ringe grad 22 (41,51%) 25 (47,17%) 5 (9,43%) 1 (1,89%) 1,72 19 (35,85%) 20 (37,74%) 12 (22,64%) 2 (3,77%) 1,94 23 (43,40%) 23 (43,40%) 5 (9,43%) 2 (3,77%) 1,74 Gennem snit De unge vil tages alvorligt Det er meget tydeligt, at det har været overordentlig vigtigt for de unge at få fortalt deres historie, at få hjælp til at se sammenhæng i den fortælling de leverer om sig selv. Det er ligeledes tydeligt, at de unge har brug for at blive taget alvorligt de har brug for, at vi tror på det, de fortæller os. Hvis vi gør/tør det, er de ligeledes interesseret i at være deltagere i den forandringsproces der sættes i gang. Se blot på de tre udsagn i afsnittet ovenover: De handler om at blive taget alvorligt, at blive respekteret, at føle sig betydningsfuld. Forandring Er dine forventninger blevet indfriet. (52 Besvarelser) Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mit uddannelsesvalg Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mine jobmuligheder 1. i høj grad 2 3 4. i ringe grad 24 (46,15%) 22 (42,31%) 5 (9,62%) 1 (1,92%) 1,67 15 (28,85%) 27 (51,92%) 8 (15,38%) 2 (3,85%) 1,94 Gennem snit Jeg tror mere på mig selv nu 15 (28,85%) 23 (44,23%) 13 (25,00%) 1 (1,92%) 2,00 Jeg fik god hjælp til uddannelsessøgningen 18 (34,62%) 29 (55,77%) 3 (5,77%) 2 (3,85%) 1,79 Jeg fik nye venner 19 (36,54%) 16 (30,77%) 14 (26,92%) 3 (5,77%) 2,02 Jeg fik meget ud af at være med i projektet Jeg vil anbefale forløbet til andre i min situation 23 (44,23%) 27 (51,92%) 1 (1,92%) 0 (0,00%) 1,57 31 (59,62%) 15 (28,85%) 4 (7,69%) 1 (1,92%) 1,51 13

Andre udtræk fra evalueringen. Undersøgelsen er ikke i sig selv skelsættende, men bekræfter nok mere det, vi i forvejen vidste: At uddannelse er vejen frem, at succes i uddannelsessystemet skaber grobund for mere uddannelse, at forældrenes opbakning er vigtig for de unge, at det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på at støtte de unge i deres vej mod uddannelse og selvforsørgelse, og at jo længere tid man er i kontanthjælpssystemet, jo vanskeligere er det at komme ud af systemet og i uddannelse eller job. Vejledernes tanker og refleksioner Én af de unge skriver: Super dejligt, har sgu aldrig prøvet det før, hvor nogle tager os unge så alvorligt! Stort plus! Vi har entydigt kunnet se, dels af undersøgelsen, men også af samværet og samtalerne med de unge, at hvis man vil forandre og bidrage til at de unges udvikling frem mod selvforsørgelse, må vi i stedet for pisken og alle sanktionerne finde motivationssnakken og tilliden frem. Vi er pinedød nødt til at tro på at de unge vil fortælle en sandfærdig historie om dem selv og at de faktisk selv er interesseret i at klare sig selv hvis muligheden er der. Vi har generelt oplevet en flok meget positive unge mennesker, som har lyst til at komme og tilbringe noget tid sammen med os i KTU. Der er en god stemning her i huset og der bliver fortalt mange anekdoter og dårlige vittigheder. Dette er en helt bevidst strategi, idet vi oplever den gode stemning som væsentligt i forhold til at flytte de unge. Vi er af den overbevisning, at god stemning og tillid er essentiel i vores bestræbelser på at gøre netop dette projekts målgruppe parate til at starte på uddannelse eller job. Prøv bare at se disse udtalelser fra to unge fra forløbet: Ester Helene og Thomas har været rigtig gode til at skabe en god stemning på holdet. De havde lavet det rigtig hyggeligt heroppe, og de formår at holde en god stemning. Vi har som nævnt oplevet, at rigtig mange af de unge i vores projekt har flere alvorlige barrierer end først antaget. Disse barrierer nedsætter naturligt nok sandsynligheden for, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi som uddannelsesvejledere har blik for disse barrierer og formår at skabe en ramme, hvor de unge føler sig trygge, og hvor de tør fortælle, hvad der driller dem, og når livet gør ondt. For selvfølgelig er disse ting ikke noget, man bare lige buser ud med til den første og den bedste. Mange af de unge er desuden slet ikke klar over, hvori deres barrierer består, de kan bare mærke, at deres liv går ad H. til, men aner ikke hvorfor. Vi har haft rigtig stor succes med at nå ind til de unge og få dem i gang med/tættere på uddannelse. Dette tror vi i høj grad skyldes, at vi har forsøgt at skabe en god imødekommende stemning, hvor de unge føler sig velkomne og værdsat, og hvor der er nogle stabile og troværdige voksne, der har både tid og lyst til at tale med dem også når de har dummet sig. 14

Mange om-matchninger Det forholdsvist store antal af ommatchninger giver ligeledes anledning til en kommentar. Vi har ofte diskuteret hvorvidt og ikke mindst hvordan fejlmatch kan undgås. Vi har ofte hørt fra de unge, at de ikke har følt sig hørt i den indledende visitation. Ligeledes er en fællesnævner for mange af de unge, vi har haft igennem vores forløb, at de ikke har haft meget tiltro til det kommunale system, og at de har en fornemmelse af, at det kommunale system ikke har meget tiltro til dem. Denne grundlæggende mistillid er problematisk, når nu man forestiller sig, at det kommunale system og de unge skal samarbejde om opgaven: At få den enkelte unge i selvforsørgelse enten via uddannelse eller job. Vi har oplevet, at en stor del af de unge har haft, om ikke psykiske diagnoser, så psykiske vanskeligheder, som vi ikke har kunnet finde en forklaring på. En del af forklaringen har fra de unges side gået på en kombination af at være gået i stå, inden man egentlig er kommet i gang, og den fornemmelse de har haft af at blive en del af systemet anonymiseret og ubetydeliggjort. Er det muligt at kontanthjælpssystemet har en negativ betydning på gruppen af unges mentale velvære.. Er det muligt at frekvensen af ex. depressioner øges proportionalt med antal uger på kontanthjælp???? Vi har en mistanke om at det forholder sig sådan, men ingen dokumentation. Anbefalinger Om tilbuddet skal hedde KTU eller noget andet er i princippet ligegyldigt, men det der er vigtigt er, at man har et tilbud til den gråzone af unge, der er i fare for at falde ud af kassen arbejdsmarkeds-/uddannelsesparat, fordi de har brug for mere støtte til at komme i gang med uddannelse eller job, end gennemsnittet. Hvis målet er, at færrest mulige unge skal matches om (matches 4 og 5) kunne det være en god idé, at se lidt på de tilbud, der eksisterer i Skive Kommune, til gruppen af unge som er i KTU s målgruppe. Vi har oplevet at mange unge, som har et ringe netværk (familie, venner, kærester) har opsøgt os og er blevet ved med det selv om de faktisk var stoppet i vores forløb. Vi har selvfølgelig været glade for den tiltro de har vist os, men også været opmærksomme på, at det at have et netværk (os) kan være af stor betydning for de unge. Det er vigtigt at have nogen, som interesserer sig for, hvad man laver og har lyst til at høre om de store og små oplevelser i løbet af en hverdag!! I forhold til gruppen af unge er det ekstremt vigtigt, hvordan man kommunikerer budskabet. Når de unge oplever for mange du skal og du må ikke, eller forskellige typer sanktioner, mister de motivationen og lysten til at samarbejde. 15

Selvfølgelig skal lovgivningen overholdes, men dette kan kommunikeres på mange forskellige måder. Vi har oplevet, at de unge, vi har haft igennem vores forløb, har været langt mere motiveret for samarbejde, hvis stemningen er god og de føler sig betydningsfulde. Vi har i mange tilfælde været med til at tolke de budskaber de unge har modtaget fra forskellige dele af systemet, så de har kunnet forstå det der blev sagt uden at råbe FUCK Uddannelse/ job/ selvforsørgelse De unge Mistillid FUCK DIG! Misforståelser Manglende selvtillid Mistet gejsten Ustabil Jeg vil selv bestemme Tolke Bølgebryder KTU Filter Udglatte Forenkler Mistillid Du må ikke Du skal Regler Sanktioner Pisken Kommunen Samarbejde 16