Rektor Søren Hvarregaards tale ved dimissionen 2013 på Midtfyns Gymnasium

1 Rektor Søren Hvarregaards tale ved dimissionen 2013 på Midtfyns Gymnasium Kære studenter, årgang 2013, Allerførst hjertelig tillykke med jeres eksamen! Vi er rigtig mange mennesker samlet her i dag. Først og fremmest for at fejre jer. Det er en glad dag, men også en dag med et stænk af vemod. I er færdige (og I føler jer måske også færdige i mere ned én forstand - tak for en fin studenterfest i aftes; det var både sjovt og stemningsfuldt). I er flyvefærdige (selv om nogle af jer måske kan se en anelse vingeskudte ud efter gårsdagens og nattens udskejelser). I er nu på vej væk herfra. Det er nu engang det, som en dimission symboliserer. I har gjort det godt -rigtig godt endda (der er rigtig mange fine beviser i stakken, og karaktergennemsnittet for jeres studenterårgang er rigtig flot; tillykke med det, både til jer og jeres lærere). Vi forstår bestemt jeres glæde og stolthed, og vi deler den med jer. Jeg forstår også, hvis jeres forældre udover stolthed føler lettelse: stolthed over det, I unge har nået, og lettelse over, at den sidste hektiske og nervepirrende periode nu endelig er overstået. Derfor ønsker jeg også i høj grad jer forældre tillykke. Til august er det 40 år siden, at Midtfyns Gymnasium startede. De første par år blev undervisningen afholdt på Nordagerskolen, som dengang hed Rubjerglundskolen. Siden dengang er flere tusinde studenter sprunget ud fra Midtfyns Gymnasium. De er endt i mange forskellige brancher, blevet tandlæger, ingeniører, journalister, fysioterapeuter, administrerende direktører, lærere, professorer, salgschefer, læger, økonomer, jurister, gymnasielærere og alt muligt andet. Det vil selvfølgelig, selv på en højtidelig dag som denne, være alt for meget at sige, at det er en studenterhue fra Midtfyns Gymnasium, der har gjort dem til det, de er i dag. Men alligevel; vi har jo i gymnasiet skullet gøre vore studenter parate til at studere på de videregående uddannelser. Og så har vi skullet uddanne jer til at klare jer selv, opmuntre jer til at overskride det, vi har lært jer, inspirere jer til at opføre jer i overensstemmelse med god moral og til fremover at turde stole på jeres egen dømmekraft. Jeg vil da også tro, at I studenter nu er begyndt at mærke en varm lettelse i kroppen, og en berusende følelse af, at nu er alt muligt. Apropos muligheder: Jeg kan ikke lade være med at kommentere nogle indslag i medierne her fra foråret. Og de er sådan set ikke specielt festlige; så jeg skal gøre det kort. Der er nogen, der mener, at I burde have taget en anden ungdomsuddannelse. I en rapport fra 2012 spår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2020 vil være rigtig mange personer (jeg vil ikke nævne tallet, for det, de oplyser, er forkert), som kun har en studentereksamen som højeste uddannelse, og som derfor vil være arbejdsløse. Den slags udsagn har de sidste måneder

2 hyppigt optrådt i medierne; til jeres beroligelse kan jeg sige, at de heldigvis ikke har noget på sig; de er blevet tilbagevist af flere, f. eks. i Detektor på P1. Men en anden af AE-rådets fremskrivninger skal I bide mærke i. Den er nemlig ikke blevet tilbagevist. Desværre har den ikke fået den samme opmærksomhed i medierne. Men i den samme rapport konkluderes, at der i 2020 i Danmark.vil mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse. 2020, det er omkring det år, hvor I kan være færdige med en længerevarende videregående uddannelse, og så er der endda tid til et udviklings år. Der er altså ikke for mange, som tager en studentereksamen. Der er faktisk al mulig grund til at tage en studentereksamen og bruge den til en videregående uddannelse. I har gjort det, som samfundet har brug for. Jeg vil gerne i denne tale tage udgangspunkt i det emne, som var dette års emne i Almen Studieforberedelse, nemlig kampen for det gode liv. Studenterne skulle vælge en sag, hvor kampen for det gode liv står i centrum, og de skulle undersøge og diskutere den opfattelse af det gode liv, der ligger bag, og kampens midler i forhold til målet. Jeg synes, det var et rigtig godt tema. Det tror jeg også, at mange af jer syntes. I klarede jer i hvert fald godt. Gennemsnittet på MfG i AT var 8,1. Så hvis det er et fingerpeg om, hvilken fremtid der venter jer, så ser det jo ikke så tosset ud. Jeg vil tale om, hvordan nogen af de ting, I har fået med i bagagen fra Midtfyns Gymnasium, kan bidrage til et bedre liv. Det handler om klassisk og moderne dannelse, tillid og vedholdenhed. Udover studiekompetence, som jeg var inde på lige før, så skal vi jo også i gymnasiet producere dannelse. Jeg læste mange af jeres AT-synopser, og jeg ledte faktisk efter noget om dannelse som middel i kampen for det gode liv. Kun et par stykker tangerede emnet. Betyder det nu, kan man spørge, at dannelsen, den ene af vores hovedopgaver, er inde i en krise? Kan dannelsen så at sige ikke bruges til noget f. eks det gode liv? Det mener jeg selvfølgelig, den kan. Det danske skolesystem hviler i udgangspunktet på en stærk almen dannelse, som er vokset ud af den tyske sprogforsker og filosof Wilhelm von Humboldts uddannelsessyn (hvis ikke I kender Wilhelm, så kender I måske hans bror Alexander; han opdagede og lagde navn til Humboldt pingvinen, der lever i Sydamerika!). I gymnasiet opbygges sammen med færdigheder og viden en lang række personlige egenskaber, f.eks. dømmekraft, følsomhed, moralsk funderet god opførsel og god smag. Men med det moderne gymnasiums kompetencetænkning har vi imidlertid udfordret dette dannelsesideal og fokuseret på evnen til at anvende viden, færdigheder og dannelse. Der er altså indbygget en dynamik - et krav om handling. Kompetence handler om at kunne anvende sin viden. Og i et samfund under så hastig udvikling, som vi ser det i dag og herunder ikke mindst en rivende digital udvikling så øges presset på det klassiske dannelsesbegreb.

3 Spørger man i Ministeriet for Børn og Unge, så taler de om behovet for at udvikle en digital dannelse. Den skal være en del af jeres generations moderne dannelse. Professor Kirsten Drotner siger i et interview, at den digitale dannelse er..at få adgang til, at kunne anvende, dele, producere og reflektere over kommunikation via de mange teknologier, som i dag er centrale for at skabe og udveksle viden. Hvor informationskompetence traditionelt fokuserer på individuel adgang til teknologisk baseret information, sætter begrebet digital dannelse i højere grad fokus på anvendelse i forskellige netværk, hvor man omskaber information til viden. Ja, omskabe information til viden. Det handler i dag om at producere ny viden. Dannelsen er altså på vej væk fra sin stærke binding til traditionelle fag og grundfæstede livsværdier og knytter sig i fremtiden i højere grad til den enkeltes evne til at anvende medier og netværk. Så den klassiske dannelse suppleres nu med innovative, kreative og til tider kaotiske elementer. Det skal til, fordi fremtidens samfund er uhyre dynamisk, og behovet for ikkerutineprægede analytiske og interaktive kompetencer er stigende. I denne her forbindelse var det en stor fornøjelse for mig at læse jeres synopser. Rigtig mange af jer har været meget personlige i jeres valg af tema; valgt fra hjertet så at sige. Temaerne har for manges vedkommende cirklet om personlige kampe og personlig frihed. Frihed til selv at vælge og skifte retning i livet. Jeg synes, at både jeres moderne og jeres traditionelle dannelse og det dannelsesprojekt, I har gennemgået de sidste tre år, bliver synligt. Efter at have læst synopserne er jeg ikke i tvivl om, at jeres dannelsesprojekt vil bidrage til et godt liv. Men der er en anden form for dannelse, som gymnasiet bibringer jer unge, som også skaber glæde. Det er den dannelse, som udspringer af kulturen i gymnasiet. Elever og lærere taler med hinanden; læreren er leder i klasselokalet, men lærer og elev mødes alligevel i øjenhøjde. Jeg tror, der er et fantastisk dannelsespotentiale i en sådan kultur, hvor vi kan mødes i øjenhøjde med respekt for hinanden og med tillid til hinanden. Faktisk kom ideen til temaet, fordi jeg de sidste uger har talt om årskarakterer med nogle af jer. Vi giver her i huset tusindvis af disse standpunktskarakterer hvert år; standpunktskarakterer er jo ikke er givet efter en absolut måling, nej de er et udtryk for lærerens skøn over jeres opfyldelse af de faglige mål i hvert enkelt fag. Bemærk at hovedparten af de karakterer, I har på eksamensbeviset er sådanne standpunktskarakterer, de betyder faktisk mest for snittet! Det handler alt sammen om tillid. Jeres tillid til at lærerne faktisk, ærligt, giver de rigtige karakterer, men i det er jo også lærernes tillid til jeres anerkendelse af bedømmelsen. Jeg tror, at dette meget konkrete eksempel er udtryk for noget, der er langt større.

4 Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet har forsket i begrebet social tillid forstået som den tillid, der umiddelbart er mellem mennesker, og som ikke skal skrives ind i kontrakter, aftaler og regler. Han har fundet ud af, at Danmark er det land i verden, hvor tilliden er størst. 78 % af danskerne har tillid til mennesker, som de ikke kender. Det er den højeste score for noget land i verden. Det er mere end dobbelt så mange som i f. eks. Frankrig. Og så viser professorens undersøgelser, at tilliden er med til at skabe lykke hos danskerne. Ja, tillid i relationerne skaber lykkelige mennesker. Danskernes tillid til hinanden skaber genlyd i verden, fx da den amerikanske tv-station ABC for nogen år siden slog et smut forbi Danmark for at finde ud af, hvordan vi kunne være så lykkelige, når vi nu bor så langt væk fra det gode vejr og har et meget større skattetryk end USA. Thinggaard Svendsen peger på denne tillidskapital som ikke kun noget, der skaber lykke, men også som afgørende for det velfærdssamfund vi har. Den betyder f. eks., at ansatte i virksomhederne bidrager til innovation i langt højere grad end i andre lande. Når der er tillid, så flyder information og ideer lettere. Den kultur, der hører til, er en kultur, hvor man ligesom i gymnasiet taler med hinanden og ikke til hinanden. Tilliden i vores systemer, herunder gymnasiet skaber lykke og velfærd. Hvordan kan det egentlig være, at tillid i et system kan skabe lykke? Når I viser et andet menneske tillid, udleverer I jer selv. I lader jer forstyrre af den anden og det andet, der ikke er identisk med jeres egen vilje. Det åbner nye veje, som I ikke selv havde set, hvis I bare havde bevaret kontrollen og fulgt jeres egen retning. Det kan føre til lykke og glæde. I tilliden bliver I nok sårbare, men I husker også, at det samme er den, der viser jer tillid. Så bliver man ærlig og sørger for, at samværet eller samtalen bliver ligeværdig. Hvilket jo i al beskedenhed er grundlaget for det demokratiske sindelag, der uden diskussion er det bedste lag at være i. Med fra gymnasiet får I også i forskelligt mål ganske vist det, som man med et lidt gammeldags udtryk kunne kalde vedholdenhed. Jeg siger rutinemæssigt gerne, at man ikke får en studentereksamen; man skal tage den. Man skal være aktiv, gøre sig umage, hænge i, tage fat, tage fra, holde ud, blive ved, komme ind i kampen eller go all-in, som det vist hedder i dag. Filosoffen og erhvervsmanden Morten Albæk gør i sin bog Det gennemsnitlige menneske op med det, han kalder x-faktor-loven: det er troen på at vi stort set alle sammen er talenter, som kan indrulleres i talentprogrammer, der så efter en proces bringer talentet til udfoldelse. Morten Albæk siger, at det kun er en brøkdel af os, der besidder det ekstraordinære potentiale, der berettiger betegnelsen talent. Men han siger også, at lige så sandt det er, at kun de færreste af os er udrustet med noget der minder om guddommeligt talent, så er det lige så sandt, at ingen af os fødes uden et potentiale. Livet, uddannelse og ledelse handler om at sikre, at det enkelte menneske realiserer sit potentiale fuldkomment. Hans pointe er, at

5 langt de fleste af os skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden og skabe det gode liv. Der er endda en amerikaner, Malcolm Gladwell, som for nogle år siden mente at kunne fastslå, at opskriften på at blive blandt de bedste inden for et hvilket som helst felt sådan set er ret enkel: Man skal bare øve sig i ca. 10.000 timer (men så bliver man også god). Det gjaldt selv for et musikalsk talent som Mozart han begyndte at komponere, da han var seks, og det første rigtige mesterværk kom, da han var 21 ca. 10.000 timer senere. Og før The Beatles slog igennem i 1964, havde de optrådt mindst 1200-1300 gange, heraf lange perioder i Hamborg, otte timer eller mere hver aften, syv dage om ugen, hvor de spillede for et stærkt alkoholpåvirket publikum, som mest af alt var optaget af, hvornår stripperen kom på scenen. Over 10.000 timer på de vilkår, så bliver man god. Det var årene i Hamborg, der skabte dem, som der står i Beatles-biografien, Shout. Når man hører Morten Albæk og Malcolm Gladwell, så klinger det meget af disciplin og hårdt arbejde. Men hårdt arbejde leveres altså kun i et miljø, hvor der også hersker tillid, og hvor der er plads til det lystbetonede. Der er ingen tvivl om, at Beatles drengene havde både lysten og tilliden til verden med sig, når de spillede de 10.000 timer i Hamborg. I ressourcerummet til jeres AT-eksamen peges der på forskellige former for kontrol, som middel til at opnå det gode liv. Ved hjælp af teknologi, forskning, videnskab og magt kan man bekæmpe ulykker, fjerne sygdom, nød og andre af livets sorger. I sin bog Glæd dig skriver Tor Nørretranders om modsætningen mellem kontrol og glæde. Han slår fast, at kontrol over naturen altså ikke nødvendigvis skaber lykke. Fjernelse af ulykke fører ikke nødvendigvis til lykke; fjernelse af årsagerne til, at man ikke er glad, fører ikke nødvendig vis til glæde. Man får det måske bare - ikke-slemt. Kontrol og faste planer kan nogen gange forhindre ulykke, men lykken og glæden lever af en helt anden form for næring: det er det uforudsigelige og det ukontrollerbare. Den engelske digter Robert Browning skriver om glæden: Jeg glædes fordi vagtlerne kommer ville ikke glædes kunne jeg bringe vagtlerne her, når jeg har lyst Digtet indfanger den helt uforklarlige glæde, man kan føle ved at opleve noget, som man ikke selv styrer. Kunne man trykke på en knap og få det til ske, ville det slet ikke fremkalde de samme følelser.

6 I et gammelt ordsprog siger Tvivlen: "Det er umuligt". Frygten siger: Det er farligt. Fornuften siger: Det er unødvendigt. Heldigvis siger hjertet: Gør det alligevel! Hvis nu I gør som hjertet i ordsproget, kan I bringe jer selv i situationer, hvor det uforudsigelige kan ske, hvor man ikke er 100% i kontrol. Så viser I verden tillid, så lader I jer forstyrre, og så kan det uforudsigelige og det ukontrollerbare ske. Så kan lykken og glæden komme til. I skal være parate til at ændre retning, for ellers så ender I der, hvor I er på vej hen, som det hedder i et kinesisk ordsprog. Hvis man skal opleve glæden og det gode liv, så skal man have tillid til verden og have held til at forene de modsatrettede rationaler: lyst og kontrol, planlægning og uforudsigelighed, vedholdenhed og spontanitet, retning og retningsskift. Så kan I nemlig også begynde at bruge jeres drømme. Præsident Barak Obama har sagt i en af sine taler: Alt har sin tid Og nu er det tid til forandring Lad ikke din frygt og tvivl styre forandringerne i dit liv Men dine drømme, forhåbninger og målsætninger. Jeg vil ønske jer held og lykke med det gode liv. Med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Midtfyns Gymnasium 2013.