Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive et land i vækst og udvikling. Vi ønsker, at fødevarebranchen også i fremtiden er en markant bidragyder til vækst- og jobskabelsen i Danmark. Danmark skal være det bedste sted at drive fødevarevirksomhed i og ud fra. Og Danmark skal blive førende inden for udvikling og produktion af ernæringsrigtige produkter, sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser. DI Fødevarer præsenterer her de veje, der skal betrædes, for at skabe fremgang, udvikling og vækst i fødevarebranchen til gavn for velstanden i det danske samfund. November 2010 Ole Linnet Juul Branchedirektør, DI Fødevarer veje til vækst 1

brik-landene de nye vækstmarkeder

Fødevarebranchens vision DI Fødevarer har opstillet en ambitiøs vision for udviklingen i fødevarebranchen et pejlemærke for, hvor vi ønsker at se føde varebranchen i de kommende år: Vision Vækst Fødevarebranchens vision Fødevarebranchen er fremadrettet gearet til at håndtere det globale konkurrencepres og er etableret i en position, der sikrer et markant bidrag til værdiskabelse i det danske samfund gennem en ressourceeffektiv produktion båret af udviklingen af nye teknologier. Danmark skal være det bedste sted at drive, producere og udvikle fødevareprodukter og fødevarevirksomheder i og ud fra, og Danmark bliver førende inden for udvikling og produktion af ernæringsrigtige produkter, sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser. Fødevarebranchens udfordringer Men før vi når dertil, er det nødvendigt at tage hånd om de betydelige udfordringer, som branchen står overfor. De knytter sig til: Lav produktivitetsvækst og høje omkostninger Strukturelle skift hvor centre for råvareproduktion og forbrug flyttes Pres på fødevarebranchens upmarket produkter og markedsandele Stort reguleringstryk og afgiftspres Udvikling i løn og produktivitet, fødevarebranchen i Danmark Indeks 1999=100 150 Løn 140 Produktivitet 130 120 110 100 90 80 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, DA og DI Fødevarer-beregninger Anm.: Produktivitet= værditilvæksten per præsteret arbejdstime. Tobaksvareindustrien er inkluderet i fødevarebranchen. veje til vækst 3

Siden 1999 er lønomkostningerne for danske fødevarevirksomheder steget markant, mens produktivitetsudviklingen i samme periode stort set har ligget stille. Disse udviklingstendenser illustrerer meget godt, at fødevarebranchen står overfor nogle markante udfordringer i forhold til at genoprette konkurrenceevnen. I fremtiden vil fødevarebranchen være tæt integreret i et globalt netværk af råvareleverancer, afsætningskanaler, investering og ejerskab. Dette indebærer, at udviklingen i branchen skal ses i dette perspektiv frem for i en traditionel kædebetragtning baseret på indenlandsk produktion og afsætning. Up-market andelen af dansk føde- og drikkevareeksport er faldet fra at udgøre knap 37 pct. af eksporten i 2006 til at omfatte under 25 pct. af den samlede eksport i 2009. Det placerer Danmark i midterfel- tet i forhold til andre europæiske lande, hvor vi tidligere har ligget i toppen. Leveringssikkerhed, fødevaresikkerhed og homogen kvalitet er ikke længere parametre, hvor vi differentierer os i særlig grad i forhold til de udenlandske konkurrenter. Det viser, at der er behov for, at vi differentierer os på andre parametre fremover og får et højere videnindhold i produkterne. Der skal også udvikles nye produkter med et højt videnindhold, så vi kan få en højere pris for produkterne og dermed en øget up-market andel. Endelig er en særlig udfordring for den danske fødevarebranche de mange specifikke afgifter på fødevarer, og hertil kommer et stort reguleringstryk på fødevarevirksomhederne gennem forvaltningen af love og regler. Fødevarebranchens veje til vækst Overfor de nævnte udfordringer findes også en række muligheder for branchen. Vejene til vækst i fødevarebranchen går gennem følgende overordnede indsatsområder: Ny teknologi, viden og innovation Grøn vækst, klima og bæredygtighed Sundhed og ernæring gennem fødevarer Markeds udvikling og globalisering Ikke-konkurrenceforvridende regulering, lovgivning og afgifter Inden for disse indsatsområder peger vi på følgende helt centrale spor, som vi mener er afgørende for, at branchen kan udbygge sin position og skabe vækst: Centrale indsatsområder Vækst i fødevarebranchen Ny teknologi, viden og innovation Sundhed og ernæring gennem fødevarer Grøn vækst, klima og bæredygtighed Markedsudvikling og globalisering Ikke-konkurrenceforvridende regulering, lovgivning og afgifter 4 veje til vækst

Vækstspor i fødevarbranchen Accept, anvendelse og applikation af nye teknologier Styrke og fokusere forskningen inden for produktions-, proces - og bioteknologi Styrke udvikling og innovation så forskningen omsættes i nye produkter og processer Fokus på sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud Opsøge nye globale markedsmuligheder Harmonisering og strømligning af reguleringsmæssige tiltag Sikre at skatter og afgifter ikke forvrider konkurrencen og er en reel barriere for vækst VÆKST Ved at fokusere på disse spor kan branchen realisere det betydelige vækstpotentiale i fremtiden og dermed være garant for et højt vækstbidrag til det danske samfund. Nye teknologier, viden og bæredygtighed Globalt set er der behov for en betydelig fremgang i produktiviteten i fremstillingen af fødevarer, hvis den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer skal kunne imødekommes. Fødevarebranchens bud herpå er styrkelse af forskning og udvikling i ny viden og nye teknologier inden for produktions-, proces- og produktområderne. Med disse fokusområder styrkes produktiviteten, der bringes mere viden ind i produkterne, og dermed styrkes vækstmulighederne i fødevarebranchen. Der er brug for at omfavne og udnytte de muligheder, som bio- og nanoteknologi giver. Vi ser således brugen af genteknologi som et godt eksempel på en mulighed for at kombinere produktivitetsvækst med øget bæredygtighed. Sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser Efterspørgslen efter ernæringsrigtige og sundhedsfremmende produkter forventes at stige markant i fremtiden, når de nye vækstøkonomier oplever stigende velstand og en større middelklasse. Dermed rammes disse nationer i stigende omfang også af de livsstilsbetingede sygdomme f.eks. fedme, som vi har set det i de vestlige økonomier. Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år, og frem mod 2013 skønnes markedet for sundhedsfremmende fødevarer at vokse med ca. fem pct. i Europa og med seks pct. årligt i USA en vækst, der er to til tre gange så høj som for det samlede føde- og drikkevaremarked. Det globale veje til vækst 5

marked for sundhedsfremmende fødevarer forventes at vokse til mindst 100 mia. USD frem mod 2013. Danmark har en enestående mulighed for at koble sig på denne udvikling. Den stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende fødevarer indebærer også en stigende efterspørgsel efter fødevareingredienser. Det vurderes, at det globale marked for fødevareingredienser vil vokse til over 42 mia. USD i 2013. Danmark og danske virksomheder er i dag en global spiller, når der gælder udvikling og produktion af ingredienser, enzymer og kulturer mv., som indgår i sundhedsfremmede produkter. Ligeledes er der opbygget betydelige kompetencer på det bioteknologiske forskningsområde. Det kræver dog en vedholdende satsning på ny viden, nye teknologier og nye pro- dukter at bevare denne position og få del i det betydelige vækstpotentiale inden for området. Globale markedsmuligheder Vækstmulighederne knytter sig i høj grad til den globale befolkningsudvikling, der kombineret med den forventede velstandsstigning i en række store økonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina giver anledning til en stigende efterspørgsel efter fødevarer. I fremtiden vil en stor del af verdens købedygtige forbrugere komme fra Asien. Det vil betyde, at flere og flere fødevareprodukter i fremtiden skal kunne møde de behov, som findes på disse markeder. FAO har beregnet, at der er behov for en stigning i verdens fødevareproduktion på op mod 70 pct. frem mod 2050, hvis klo- 6 veje til vækst

dens forventede ni mia. mennesker skal kunne brødfødes. Der vil samtidig være efterspørgsel til en fordobling af kødproduktionen globalt. Tager man det globale perspektiv i betragtning, ligger der derfor et meget stort markedspotentiale i de nye vækstøkonomier. Dette potentiale skal udnyttes ved at fødevarebranchen er til stede og styrker positionen på vækstmarkederne. Salg af sundhedsfremmende fødevarer i Europa og USA (mia. USD) 50 I alt Europa og USA 40 USA Europa 30 20 10 Regulering og rammevilkår Vækstpotentialerne for fødevarevirksomhederne er således til stede. Forstår vi at udnytte disse potentialer er vejen banet for en stigende vækst og et betydeligt vækstbidrag fra fødevarebranchen til det danske samfund. 2003 Kilde: Business Insights 2008 2013 Det forudsætter, at de politisk betingede rammevilkår understøtter virksomhedernes vækstmuligheder og tager klart afsæt i den globale kontekst, som fødevarevirksomhederne opererer i. I særlig grad er der behov for at tænke i offensiv regulering fra politisk hold. Der skal tages udgangspunkt i vækstperspektiverne, når vi taler om berigelse, anprisninger og nye teknologier. Der bør være et kontinuerligt fokus på at sikre, at de skatte- og afgiftsmæssige rammer ikke er konkurrenceforvridende og udgør barrierer for vækstmulighederne i fødevarebranchen. Der bør sikres en harmonisering og strømligning af de reguleringsmæssige tiltag på hele fødevareområdet. Og endelig skal der være en prioritering af strategisk forskning inden for fødevareområdet, for at målrette de offentlige forskningsinvesteringer inden for et område med store vækstpotentialer. Forventet gennemsnitlig årlig vækst i fødevaresalget pr. region Vækst i pct. 5 4 3 2 1 0-1 -2 Asien Kilde: Euromonitor Latinamerika Australien Østeuropa Nordamerika Mellemøsten og Afrika Vesteuropa Danmark 2010 15 2009 10 veje til vækst 7

8 veje til vækst

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. Kom og vær med! Klik ind på di.dk/dengodecirkel