Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)



Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Signe s Signe dagpleje

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Læreplan for Selmers Børnehus

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vuggestuens lærerplaner

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogiske læreplaner.

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Alsidige personlig udvikling

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Transkript:

Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) føler sig set, værdsat og mødt ligeværdigt, der hvor de er. anerkendes som de kærlige, nysgerrige og eksperimenterende væsner, de er. har tid til leg, læring og fordybelse. har lov til at være børn og gå på opdagelse på egen hånd. tales med og ikke til. møde børnene med navn og et god morgen eller goddag. Modtage dem så de mærker, at de er ventet. At give børnene fysisk omsorg/kontakt/kram, så de mærker, at vi kan lide dem. holde opstartssamtaler med forældrene, inden børnene kommer i børnehave, så vi får en god baggrundsviden om børnene og kan give børnene en god modtagelse og start i børnehaven. se børnenes resurser frem for begrænsninger og arrangere aktiviteter, der hjælper det enkelte barn ind i fællesskabet. være opmærksom på børn med særlige behov og stille aldersvarende udfordringer. Give børnene små succesoplevelser. der skabes et miljø, der udfordrer og tilgodeser det enkelte barn, hvor der er mulighed for at eksperimentere. støtte børnenes initiativer og opmuntre, give tid til at børnene prøver selv. Indrette rum og garderober sådan, at det giver børnene mulighed for selv at kunne. være gode rollemodeller, anerkendende, nærværende og lyttende. tage børnenes følelser alvorligt. Vise at det er i orden at være glad, ked af det, bange osv., samt hjælpe børnene med at sætte ord på følelser, så de opnår større forståelse for sig selv og andre. aktivt selv opsøger og deltager i fællesskabsaktiviteter. gør tingene selv og har overskud til at hjælpe andre.. tør stå frem ved samlinger og fortælle. Selv tager initiativer, kommer med ideer og søger udfordringer og tager initiativ til leg med andre. deltager aktivt, lytter til hinanden og spørger ind til hinanden. Selv begynder at være opmærksom på andres behov. begynder at sige til og fra og omtale egne følelser.

Sociale kompetencer udvikler empati og viser omsorg for andre og kan være i relation med andre på en positiv og konstruktiv måde. kan indgå og deltage i forskellige gruppesammensætninger og være i stand til at knytte venskaber/ skabe gode relationer til andre børn. bliver i stand til at tilsidesætte/udsætte egne behov. lærer at respektere egne og andres grænser. kan tackle og løse mindre konflikter i dagligdagen. skabe rum, så børnene lærer at lytte til hinandens oplevelser i konfliktsituationer og i samlinger. Spørge hvad de kan gøre anderledes/hvad de har af løsningsforslag m.m. sætte ord på de følelser, vi ser hos børnene, italesætte børnenes reaktioner. arrangere forskellige situationer/aktiviteter, der øver børnene i at vente på tur og lytte til hinanden. børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Roser og anerkender, når de gør det. se børnenes resurser frem for begrænsninger og arrangere aktiviteter, der hjælper det enkelte barn ind i fællesskabet. være opmærksomme på børn med særlige behov og stille alderssvarende udfordringer. at vi har aldersblandede grupper. opfører sig på en hensigtsmæssig måde i sociale sammenhænge fx til samlinger, på bustur, til fødselsdag osv. bliver bedre til at vente på tur, fx afbryder ikke de andre børn/voksne til samling, bliver bedre til at stå i kø uden at blive alt for utålmodig osv. tager kontakt til andre børn på en positiv måde og inddrager/indbyder dem i deres leg. knytter venskaber og er i stand til at aflæse andre børns reaktioner begynder at italesætte egen og andres reaktioner og følelser. drager omsorg for hinanden og hjælper hinanden uden opfordring. støtter og anerkender hinanden på tværs af forskelligheder. vejleder hinanden i den kultur, der er i børnehaven. selv løser eller søger hjælp til konflikter.

Sprog kan gøre sig forståelige og kan udtrykke og formidle deres ønsker og behov sprogligt. har lyst til at lege med lyde og rytme. har et kendskab til skriftsproget og rim og remser. har et godt ordforråd og en god ordforståelse. har kendskab til eksistensen af tal og bogstaver og hvad de bruges til og kende de forskellige bogstavlyde og fagter. kan bruge sproget til at tage kontakt med voksne og andre børn. kan være i dialog med andre mennesker. kan forstå en besked/instruks. arbejde med forskellige understøttende sprogstrategier og lave aktiviteter, der stimulerer børnenes mundmotorik og sproglige udvikling. Herunder: - give os tid til at være i dialog med det enkelte barn, lytte og fortolke og udvide, hvad barnet fortæller og forklare ord, som barnet ikke kender. Ikke rette barnets fejl direkte, men gøre brug af gentagelse. - udnytte de sproglige kompetencer, børnene har og lege og pjatte med sproget og lege med rim og remser sammen med børnene. have adgang til materialer og gode ideer til at tage frem til sprogstimulering, samt have bogstaver og ord hængende synligt fremme. vi har et børnebibliotek, hvor forældrene kan låne en bog med hjem for at understøtte den dialogiske læsning. arbejde med sprogvurderinger (TRAS), når vi finder det nødvendigt, så vi kan se hvor vi bedst kan støtte det enkelte barn i dets sproglige udvikling. have et tæt samarbejde med forældrene omkring børnenes sproglige udvikling. synge, spille spil og lege sanglege sammen med børnene. opfordre børnene til at sætte ord på deres følelser og bruge sproget i konfliktsituationer i stedet for fx at slå/skubbe. arbejde med bogstavernes lyde og fagter (Hit med Lyden) primært i storbørnsgruppen. læse højt for børnene og fortælle historier, samt arbejde med dialogisk læsning. have et tæt samarbejde med tale-hørelærer. have en uddannet sprogkoordinator i børnehaven, som kan formidle og vejlede i forhold til børns sproglige udvikling og koordinere med tale-hørelærer. understøtte og stimulere den tidlige skriftsudvikling. kan gøre sig forståelige og formidle deres ønsker sprogligt. har et godt ordforråd, ordforståelse og kan opbygge sætninger.

har lyst til og udforsker sproget gennem højtlæsning, vrøvleord, rim, sang, legeskriving m.m. har lyst til at være med i og deltager aktivt i fælles lege, sanglege og samlinger. kan forstå en mundtlig besked/instruktion og handle derefter. viser Interesse for bogstaver og kan genkende nogle ord. leger med bogstavernes lyde og fagter og begynder selv at rime, lave fjolleord, spørge hvad forskellige ord betyder, eller hvad vi mener. bruger sproget på en hensigtsmæssig måde til kontakt med de andre børn og er i dialog med andre børn og voksne. sætter ord på egne følelser og bruger sproget i konfliktsituationer. når børnene selv digter og fortæller historier.

Krop og bevægelse har mulighed for at bevæge sig inde og ude. oplever glæde ved bevægelse. har kendskab til deres egen krop og hvad den kan. udvikler og får styrket de primær sanser (labyrint- taktil- og stillingssans). udvikler deres grov- og finmotoriske færdigheder. alle voksne har været på kursus i motorik og en har uddannelsen som motorikvejleder. arrangere forskellige bevægelseslege og indrette ude- og inderum, så de inspirerer til bevægelse og opfordrer og opmuntrer børnene til fysisk aktivitet. de voksne viser begejstring for at bevæge sig og selv deltager aktivt i bevægelseslege. skabe rammer for og arrangere forskellige aktiviteter, der støtter og styrker børnenes fin- og grovmotoriske udvikling. opfordre og støtte børnene i selv at tage tøj og sko på og af. være meget ude og bruge vores udeområder spejdergrund, skov, sportsplads, legeplads m.m., så børnene får en masse kropslige erfaringer i naturen og oplever forskelligt terræn. være opmærksom på børnenes motoriske udvikling og arrangere aktiviteter, der styrker børnenes sansemotoriske udvikling fx snurre, trille, krybe og kravlelege m.m. snakke med børnene om kroppen og dens opbygning og dens forskellige funktioner og arrangere forskellige røre/føle og massagelege. lave motorikscreeninger og handleplaner, så vi bedst muligt kan støtte det enkelte barn i dets videre motoriske udvikling. tilbyde forskellige sansepåvirkninger både ude og inde, give børnene muligheder for at de kan eksperimentere med vand, sand, mudder, sne m.m. gøre brug af de forskellige indendørsfaciliteter, vi har til rådighed fx gymnastiksal, motorikrum m.m. viser glæde ved at bevæge sig. uden opfordring deltager i fysiske lege. har lyst til at røre/mærke på nye ting. har lyst til at give og modtage massage. har en alderssvarende fin- og grovmotorisk udvikling og selv søger motoriske udfordringer i dagligdagen. har veludviklede primærsanser og selv søger nye sansepåvirkninger. selv begynder at tage tøj af og på, og føler glæde ved det at kunne selv.

Natur og naturfænomener oplever glæde ved at være i naturen. har kendskab til årstiderne og oplever forskelligt vejr. har bevidsthed om, hvordan man færdes og behandler naturen. har kendskab til dyr i naturen. har mulighed for at undersøge og udforske naturen med kroppen og sanserne jord, ild vand, luft. har kendskab til og mulighed for at eksperimentere med naturens materialer. de voksne viser engagement og begejstring for udelivet og naturen, og snakker med børnene i dagligdagen og på samlinger omkring vejr og årstider. børnene kommer ud og mærker vind, vejr og årstidernes skiften. snakke om og vise børnene, hvordan man håndterer forskellige dyr og insekter, når vi er på ture i naturen. fortæller om dyrene og kigger efter dyrespor og kigger på dyr/planter gennem forstørrelsesglas osv. være meget ude og bruge vores dejlige legeplads og tage på ture i området omkring os fx på spejdergrunden, ved vikingehytten og i skoven, så børnene får en masse erfaringer i naturen. børnene får mulighed for at lege i mudder, vandpytter, kravle i træer og bruge naturens materialer til at lege med. arrangere forskellige aktiviteter i naturen fx snitte, forhindringsløb, bygge huler m.m. og projekter omkring og i naturen. snakke med børnene om, hvordan man behandler naturen på en god måde. lave bål og mad over bål sammen med børnene, så børnene får mange forskellige smagsoplevelser. lave kreative aktiviteter med naturens materialer sammen med børnene. snakke med børnene om de forskellige grønsager, frugter og andre madvarer, der kommer fra naturen og deres vej til spisebordet. skabe mulighed for at børnene oplever naturen og naturfænomener med alle sanserne (kulde, varme, vådt, tørt, dufte, smage, høre, se og mærke m.m.). selv fordyber sig i og udforsker og undersøger fx blade, dyr og insekter, og bliver nysgerrige og spørgende, når vi er på tur fx stiller spørgsmål om de forskellige dyr og planter. kan motiveres til at rydde op, fjerne affald i naturen og behandler dyr og planter på en ordentlig måde. selv finder og eksperimenterer med naturens materialer. Leger med mudder, blade, pinde, m.m. kan genkende nogle dyr og planter og fortælle om dem. kan genkende og snakke om forskelligt vejr og årstider. kan genkende og fortælle om forskellige grønsager, frugter m.m. har lyst til og oplever glæde ved at bevæge sig i naturen. har lyst til bålaktiviteter og mod på nye smagsoplevelser

Kulturelle udtryksformer og værdier har mulighed for at udfolde sig kreativt og eksperimentere med forskellige materialer. har kendskab til forskellige udtryksformer, fx teater, synge, digte, danse, male og tegne m.m. har kendskab til egen og andres kultur. har mulighed for at deltage i og opleve forskellige kulturelle aktiviteter har kendskab til og oplever kulturelt bestemte traditioner fx jul, påske, fastelavn m.m. arbejde med forskellige fastlagte temaer og traditioner i årets løb: høst, eventyr, fastelavn, påske, bedsteforældredag, jul osv. lave et kunstprojekt, som munder ud i en fernisering, hvor børnene viser deres værker frem for forældrene. støtte og opmuntre børnene til at bruge deres fantasi og udtrykke sig kreativt og introducere dem for forskellige udtryksformer og materialer. børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer, ler, papir, træ, gips, m.m. vi fortæller eventyr, går til forskellige kulturelle aktiviteter i nærmiljøet fx på skolen eller andre steder. deltage i fælles arrangementer og temadage med skole, SFO og klub. selv lave teater og dukketeater, samt spille musik, synge og lege sanglege sammen med børnene. have en positiv og anerkende dialog med børnene om, hvordan man opfører sig, når man er på tur, besøger et museum m.m. tage på forskellige ture i nærområdet og tage hjem på besøg til børnenes 4 års fødselsdag, så børnene oplever hinandens hjem og familiekultur. hvert barn får en rød mappe (Min egen bog), hvor der sættes billeder ind af børnenes familie og aktiviteter hjemme og i børnehaven, så børnene har en visuel udgave af deres baggrund og kultur med sig. snakke med børnene om andre kulturer og måder at leve på. være gode rollemodeller og tydelige formidlere af institutionens kultur overfor børn og forældre Målene er nået, når børnene opfører sig på en hensigtsmæssigmåde i sociale sammenhænge fx til fødselsdag, museumsbesøg osv. viser og vejleder hinanden i, hvordan man opfører sig. selv eksperimenterer med forskellige udtryksformer: fortæller historier, synger, leger med lyd og rytme, maler, tegner, modellerer, klæder sig ud og laver teater m.m. bruger og eksperimenterer med de forskellige materialer, der tilbydes i dagligdagen, får gode ideer og inspirerer hinanden. viser interesse, når vi tager til kulturelle aktiviteter, stiller undersøgende spørgsmål undervejs og fortæller om oplevelserne bagefter.

Dokumentation Hvordan synliggør vi det? skrive på intra nyhedsbreve hænge billeder og plancher op og sætte billeder i børnenes Min egen bog. lave diplomer til børnene i forbindelse med forskellige aktiviteter/projekter m.m. udstilling af børnenes kreative produkter. skrive observationer m.m i klasselog. vise billeder på skærmen i Al-rummet i børnehaven. visualisere i garderoben, hvilken påklædning, der skal til efter årstiderne. fremhæve og italesætte positiv adfærd. videregive den gode historie til forældrene. være gode rollemodeller, dvs. anerkendende, nærværende og lyttende voksne. sprogvurderinger, motorikscreeninger og handleplaner. alle børn bliver 2 gange om året evalueret i forhold til læreplanerne.