KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

Relaterede dokumenter
DATAFANGST OG DATASIKKERHED

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

APO-internat ICPC og Datafangst. 8. Marts Henrik Schroll

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Baggrund for datafangst DAK-E

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Definisjoner og dilemmaer

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Opfølgende ICPC kursus Målsætning

Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi. Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Klinik for selvmordsforebyggelse

Hvorfor dør de mindst syge?

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Epidemiologiske mål Studiedesign

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Børn af forældre med psykiske lidelser

Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Databaserne, indikatorer og forskning

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Kausalitsbegrebet og Sandsynlighedsbegrebet

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?

Opsporing og forebyggelse af depression

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Træningsenheden. Hvem er vi og hvad laver vi?

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

Fysioterapeuter i lægepraksis

Transkript:

Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?! 3. evidenskrig: specialistviden contra almenmedicinsk

1. evidenskrig: lægekunst eller evidens?

! the use of mathemabcal esbmates of the risk of benefit and harm, derived from high- quality research on populabon samples, to inform clinical decision- making in the diagnosis, invesbgabon or management of individual pabents

Good doctors use both individual clinical experbse and the best available external evidence, and neither alone is enough. SackeK et al. BMJ 1996

2. evidenskrig: Hvad er der evidens for?

Cholesterol og ældre! HidBl har vore data overvejende været ekstrapolabon af data fra yngre! Studier viser overordnet en overdødelighed blandt de gamle med lavest cholesterol tal

Guideline

3. evidenskrig: Specialistviden contra almenmedicinsk

Guidelines skrives Bl enkeltsygdomme

Evidens og co- morbiditet Forskning Guidelines

Femme Vitale! 49 år! Diabetes! Hypertension og hyper- kolesterolæmi! Arthrose! Blodprop! Dyspepsi! Depression! 27.715 tableker på 10 år

MulBmorbiditet - definibon MulBmorbiditet Menneske Sygdom 1 Co- morbiditet Co- morbiditet 1 Sygdom 4 Sygdom 2 Sygdom 3 Index- sygdom Co- morbiditet 3 Co- morbiditet 2

Antal sygdomme i aldersgrupper Barne& B et al. Lancet 2012;380:3743.

SBgende levealder

Specialisering

EffekBve sygehus- funkboner

MulBmorbiditet - definibon MulBmorbiditet Menneske Den hyppigste diagnose? Sygdom 1 Sygdom 4 Sygdom 2 Sygdom 3 KOS2008

Hvad vælger pabenten? Læger og pabenter kan have forskellige vægtning af behandlingsbltag og behandlingsmål.

Grad af deprivabon Faeg MulBmorbiditet procentdel vel- havende Aldersgruppe

Multimorbiditet Selvmord efter blodprop i hjertet Psykiatrisk lidelse AMI RR 95% CI Nej Nej 1.00 - Ja 3.25 (1.61-6.56) Ja Nej 11.74 (11.29-12.22) Ja 64.05 (13.36-307.06) KK Larsen et al Circulation 2010; 122: 2388-2393

MulBmorbiditet?

Datafangst Klinik PC Klinik PC Klinik Server Sundheds- dataneket SDN Lægerne har adgang Bl egne kvalitets- rapporter via internet, digital signatur og SSO DAMD Server DAMD Rapports erver Overførsel af data NIP / RKKP DAMD danner løbende rapporter Bl lægerne NIP Diabetes og KOL SenBnel datafangstmodulet er et program, der installeres på klinikkens edb system, hvor det løbende opsamler data om medicin, ydelser, diagnoser, Laboratoriedata, epikriser og Henvisninger. samt specifikke projektorienterede data via en pop- up skærm. Data sendes hver 2. Bme Bl DAMD, hvor data oparbejdes Bl kvalitetsrapporter.

EBk

Resume! 1. evidenskrig: afsluket, kravet om evidens er kommet for at blive.! 2. evidenskrig: udkæmpes på bajoneker, - vi er nødt Bl at følge med.! 3. evidenskrig: kun forposkægtninger, - almen praksis skal ind i kampen!