DIALOG : IKKE BARE SNAK. Akademiet for Talentfulde Unge

Relaterede dokumenter
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Der er 3 niveauer for lytning:

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

De 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

VIL KAN SKAL -MODELLEN

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

FACILITERING Et værktøj

Workshop for unge sejlere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Vejledning til opfølgning

Klassens egen grundlov O M

Den vanskelige samtale

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Aktionslæring. Sommeruni 2015

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Trivselstimer 2015/2016:

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Læringsmål. Materialer

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Digitale Sexkrænkelser

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: Styrker i arbejdslivet

Farvel til kedelige møder

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Uenigheder i personalegrupper

Temadag om de studerendes

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Konflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair

Faktaark. Konflikthåndtering

Samarbejde om Kerneopgaven

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

At udfolde fortællinger. Gennem interview


OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

MED-møder? MED-møder

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?

Workshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand

Læringsmål. Materialer

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

Træn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Nej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Facilitering af deltagerinvolverende

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Eksempler på aktiviteter er:

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Projektarbejde vejledningspapir

Transkript:

DIALOG : IKKE BARE SNAK Akademiet for Talentfulde Unge

Hvornår mødte du sidst et synspunkt, du var helt uenig i? Hvornår har du sidst skiftet standpunkt? Struktur Find en partner. Tal om spørgsmålet. Tre runder af to minutter.

Hvornår har du sidst skiftet standpunkt?

Hvordan vil du forklare, hvad dialog er?

CENTER FOR DIALOG

At styrke jeres evne til at tage del i og engagere andre i dialog

Og hvad får I ud af workshoppen? Erfaring med dialog i praksis Evner til tage del i og engagere andre i dialog Metoder til at skabe dialog i grupper Forståelse af dialog som en særlig form for kommunikation Forståelse af, hvorfor dialog er vigtigt for jer personligt, i samarbejdssituationer og i samfundet.

Hvordan er det at være i dialog? Øvelse, refleksion og teori + Hvad kan vi bruge dialog til? Øvelse, refleksion og teori

Vælg et samfundsaktuelt emne, som du har en holdning til, og som du tror, der er uenighed om her i gruppen. Struktur Formulér det som et udsagn, man kan være enig eller uenig i. Eksempel: Ytringsfrihed skal begrænses.

Skriv dit udsagn på en post-it. Når musikken starter, begynd at bytte udsagn. Når musikken stopper, læs det udsagn du har i hånden og giv den en karakter fra 1-5 bagpå, ud fra hvor gerne du vil tale om dette udsagn. 1 - det vil jeg ikke bruge energi på og 5 - det kunne jeg tale om i timevis. Gør dette fem gange i alt. Læg karaktererne sammen på det emne, du står med i hånden.

HOLDNINGSBAROMETERET

Mindre adgang til alkohol og spiritus er nødvendigt

Der er ligestilling mellem kønnene

Der er i orden at klone folk

Burkaforbud skal indføres

Der bør være fri abort

Topskatten skal afskaffes

Hvorfor står du her? Find sammen med en i nærheden af dig og svar på spørgsmålet.

Står I der af samme grund? Ræk hånden i vejret, hvis I står der af præcis samme grund!

Udsagn #2

Hvorfor står du her? Find sammen med en, der står langt væk fra dig og svar på spørgsmålet.

Står I, hvor I står af forskellige grunde? Ræk hånden i vejret, hvis I står der af helt forskellige grunde!

Udsagn #3

Sig din antagelse højt! Gå sammen med en, der står langt fra dig. Fortæl hende din antagelse om, hvorfor hun står, hvor hun står. Hun be- eller afkræfter antagelsen og forklarer, hvorfor hun står, hvor hun står. Byt.

Blev din antagelse afkræftet? Så ræk hånden i vejret!

Udsagn #4

Hvad er I enige om? Hvad er I uenige om? Find sammen med en tilfældig og find et svar på spørgsmålene.

Hvordan fandt I frem til noget I var enige og uenige om?

Udsagn #5

Stil dig på den modsatte plads, af der hvor du står. Tal med dem, der står i nærheden om, hvilke årsager, der kunne være til at stå her. Fortæl, hvorfor du står hvor du står.

Er dine årsager til at stå, hvor du stod, blevet sagt?

Oplever du at modparten har forsøgt at sætte sig ind i din holdning?

Udsagn #5

A deler sit synspunkt. B genfortæller, hvad hun forstår. Når A føler sig forstået, giver han slip på talestaven. B deler sit synspunkt. A genfortæller, hvad hun forstår. Når B føler sig forstået, giver han slip på talestaven.

Hvad skete der? Hvad bed I mærke i? Hvad overraskede jer?

Pause

Hvad gjorde dette værktøj ved kommunikationen? Hvad muliggjorde det? Struktur Tænk alene, del og skriv to vigtigste pointe tydeligt på papir og hæng op.

Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Udforskende spørgsmål Hvorfor står du her?

Engageret kontakt Led efter (u)enighed

Spejlning Talestav

Aktiv lytning Talestav

I hvilken situation, vil du kunne anvende en af disse værktøjer - og hvordan? I hvilken situation, vil du ikke kunne anvende værktøjet, men stadig bruge tanken bag? Struktur Tal sammen i par om de to spørgsmål

En hurtig introduktion til: Dialog i teori og praksis

Hvad siger teoretikerne om dialog? Hvad kan dialog - og hvad kan det ikke? Hvorfor er dialog vigtigt i samfundet?

Ordet dialog stammer fra de græske ord dia og logos. Dia betyder gennem og logos kan oversættes til ordet eller ordets betydning.

William Isaacs Logos = to gather together

Ordet logos forstås bedst som det engelske ord relationship. Dialog er ifølge Isaac a conversation in which people think together in relationship Dialog er at tænke i fællesskab.

At tænke i fællesskab kræver, at individet giver afkald på ideen om, at deres position eller svar er det endelige. Når individet gør det, opstår der plads til nye forståelser og muligheder.

David Bohm dialog, som en strøm af betydning, der flyder blandt, igennem og mellem mennesker og skaber en fælles forståelse, der er limen, som holder fællesskaber sammen.

Formålet er ikke at vinde en diskussion men at lade alle de forskellige perspektiver træde frem, for at opnå fælles forståelse.

Patricia Romney Dialogen adskiller sig fra en almindelig samtale, fordi den har et formål - større gensidig forståelse. Og fra diskussionen, fordi relationerne mellem deltagerne er i lige så stort fokus som emnet.

Jürgen Habermaas Dialog vil under de rette omstændigheder vil lede til konsensus. Den herredømmefri dialog : Samtale, hvor et bedre argument, som deltagerne kan nå til enighed om, vil vise sig.

Mikhail Bakhtin Enhver ytring er produktet af interaktionen mellem de, der taler og den kontekst, der tales i, derfor vil dialogen ikke nødvendigvis lede til konsensus.

Dialogen vil ikke nødvendigvis lede til konsensus, fordi man ikke antage, at deltagerne går ind i dialogen med samme etiske kompas. Men dialogen kan lede til større gensidig forståelse, fordi deltagerne kan blive klogere på hinandens udgangspunkter.

Jeg-for-mig-selv Vi opfatter en begivenhed fra vores eget perspektiv. Den-anden-for-mig Vi kan optage den andens perspektiv og berige vores eget Men disse to vil aldrig fusionere: Et individ er altid et unikt individ separat fra andre.

Hal Koch Demokratiet havde fejlet, hvis man var nødt til at skride til afstemning. Samtalen sættes i centrum, så mennesker i fællesskab taler sig frem til en løsning.

Demokratiets styrke er ikke flertallets indflydelse. Styrken er, at man i et demokrati indrømmer, at alle afgørelser er relative og kun tilnærmelser til det rette. Derfor bliver den løbende drøftelse eller dialog vigtig. For med Sokrates beskrivelse at holde tvivlen flydende.

Så, hvad kan vi konkludere om dialog? Dialog er en særlig form for kommunikation Dialog har større gensidig forståelse til formål, ikke konsensus. Dialog bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet Dialog er en fredelig metode for at finde holdbare løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Hvorfor er dialog vigtig på et samfundsmæssigt plan? Hvorfor drøfter vi ting og går vi i dialog? Hvad sker der, hvis vi ikke går i dialog?

Fordomsfulde diplomater

Hvad kan vi lære af fordomsfulde diplomater? Formålet med dialogen er ikke konsensus, men større gensidig forståelse, fordi vi nuancere forestillinger om hinanden. Vi bliver ikke ens, men vi får en større forståelse for hinandens udgangspunkter (Bakhtin!), hvilket nedbryder fordomme og modvirker diskrimination.

Forligsinstitutionen

Forligspersonen skal være i stand til at spørge ind til tingene på en ordentlig måde og forstå de svar, der kommer. Det handler om at kunne høre mellem linjerne, hvor der ligger nogle rum, man kan bruge til at forhandle videre ud fra. Det kræver en tålmodig person, Bent Greve. Arbejdsmarkedsforsker og professor, Roskilde Universitet

Hvad sker der, hvis vi ikke går i dialog? Lockout af 120.000 ud af de 180.000 statslige ansatte Udgifter for en milliard kroner om dagen. Studerende vil miste undervisning og gå glip af eksaminer Sygehusene vil kører på nedsat blus og fokusere på akut behandling

National Dialoger i Tunesien

I 2013 var Tunesien på randen af borgerkrig. Arbejdsgiverorganisationen Union Tunisienne de l Industrie, du Commerce et de l Artisanat (UTICA) rakte ud til de tre andre organisationer og sammen faciliterede kvartetten forhandlinger mellem regeringspartiet og oppositionen. Disse forhandlinger forløb som en serie af dialoger.

Hvad kan vi lære af Tunesien? Dialog som et alternativ til vold, når spændinger eskalerer. Samtalen, som centrum for demokratiet - Vi skal tale os frem til løsningerne (Hal Koch!).

Interpeace i Cote d Ivoir

Siden 2011 har der været voldelige sammenstød mellem befolkningen i den vestlige del af Côte d Ivoire og eliten i den økonomiske hovedstad Abijan. Derfor samlede Interpeace repræsentanter fra begge grupper til regionale dialoger. Grupperne er særligt i konflikt over retten til land. Gennem dialog blev deltagerne dog klogere på, at volden bl.a. skyldes, at begge grupper oplever at være konfliktens ofre.

Hvad kan vi lære af casen fra Côte d Ivoire? Dialog skaber mulighed for både at tale om sagen (landrettigheder) og relationerne (at føle sig som offer). Og i løsningen af konflikter er det nødvendigt at adressere begge (Patricia Romney!)

Dialog kræver en indsats. Det kræver en vilje til aktivt at søge større gensidig forståelse. Det kan (og skal) trænes struktureret (hele livet igennem).

Hvilken pointe fra præsentationen var mest interessant? Og hvorfor? Tal sammen to og to.

HVAD KAN VI BRUGE DIALOG TIL?

Find sammen i grupper af cirka 10. Lav to cirkler med stole: en indercirkel og en ydercirkel. Fem personer er deltagere, og sidder i indercirklen. Fem personer er observatører, og sidder i ydercirklen.

I går i samme klasse og I vil allesammen gerne have rollen som klasserepræsentant til elevrådet.

Runde #1 Deltagere I har fem minutter til at finde ud af hvem, der skal være klasserepræsentant. Observatører Hold øje med hvordan deltagerne kommunikerer.

Reflektion #1 Byt stole! Observatører Hvad lægger I mærke til ift. kommunikationen? Hvad gør deltagerne helt konkret, og hvordan påvirker det samtalen? Deltagere Lyt.

Runde #2 Deltagere I har fem minutter til at finde ud af hvorfor de andre gerne vil være klasserepræsentant - og hvem der skal være det. Observatører Hold øje med hvordan deltagerne kommunikerer.

Refleksion #2 Observatører Hvilke måder at kommunikere på hjalp dem med at forstå hinandens motivationer? Hvilke måder at kommunikere på hindrede det? Deltagere Lyt.

Runde #3 En observatør tager plads i cirklen og faciliterer samtalen. Rolle Hjælp deltagerne med at finde ud af hvem, der skal være klasserepræsentant.

Facilitator: Hvad var din strategi for at finde en løsning? Hvordan fungerede den?

Hvilke grupper fandt frem til en løsning i første runde? Rejs jer op!

Hvilke grupper fandt frem til en løsning i anden runde? Rejs jer op!

Hvilke grupper fandt frem til en løsning i tredje runde? Rejs jer op!

Hvilke grupper fandt ikke frem til en løsning? Rejs jer op!

Er din rolle meget tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

Er din rolle nogenlunde tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

Er din rolle ikke tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

JEG SYNES VI SKAL A JEG SYNES VI SKAL B

JEG SYNES VI SKAL A JEG SYNES VI SKAL B

Holdning Interesser Værdier Behov

Hvilke interesser havde din rolle? Hvorfor ville den gerne have rollen? Hvilke værdier byggede din rolles interesse på? Hvad var vigtigt for dem? Hvilke behov prøvede din rolle at få dækket gennem posten? Hvad har de brug for?

Kom op med en alternativ aktivitet - i eller uden for rammerne af gymnasiet - som kunne dække dette behov. Er det muligt at finde en løsning, som ville gøre din rolle tilfreds - også selvom de ikke fik pladsen som elevrepræsentant? Hvordan kunne en sådan løsning se ud?

Så hvad kan dialog bruges til? At skabe mulighed for at finde nye løsninger, der måske ikke umiddelbart kunne ses. Løsninger, der tilfredsstiller mange, fremfor de få. At forstå andre bedre og dermed kunne leve med vores forskelligheder og uenigheder. og at styrke vores relationer til hinanden

SAMLING PÅ TRÅDENE

Hvad tager du med dig fra i dag? Og hvor kunne du godt tænke dig at prøve dialog af? Struktur Tænk og notér alene (2). Del i par (4)

Tak for nu!