Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1

Relaterede dokumenter
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Man smager med alle sanser

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Opgave 1: Udskæringer af kylling

4 KLASSISKE SAUCER DER SÆTTER NYE STANDARDER

agurk gulerod grøntsager

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Når nydelse og smag forenes! Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk

MARITIMT INITIATIV

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

smage-5-kanten grundsmage og sanser

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

Månedens Smag: Oktober

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL

Smagens yderste grænse

SMAGSKAFFE

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Ø K O L O G ISK CH OKOLADE T I LSAT VISIONER O G KÆRLIGHED

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Smagens Dag Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Store smagedag på Kalø Økologisk Landbrugsskole

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Mad der smager af meget mere

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE STANDARDER

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

ET UNIVERS - TO VARIANTER

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

En frokost fra planteriget Meyers lancerer et helt nyt vegetarisk køkken i Nordhavn. Det allerførste initiativ bliver levering af grøn frokost til

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede

fumet SIGNATURE LØG ØKOLOGISK KOMBU TANG SELECTION VEGANSK

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

til 4 elever Sådan gør du

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser

Det stærke Hvad er det stærke? S. 1 Det stærke indeholder også aromaer s. 3 Hvordan bruges det stærke i maden? S.

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

TAG FORSKUD PÅ FERIEN. med sommersalater

Erkend de 5 grundsmage

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Spørgeskema: plejecenter

Månedens Smag: December

Smagens Dag 2015 Smag til

Smag på grøntsager i sæson

SØFF- opskrifter, august Squashsalat med peberrod

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

PRÆSENTATION AF MADEN_MÅLTIDSGLÆDEN I HJEMMET BILAG 1_INDSTILLING SOU

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

maden måltider med matematisk opmærksomhed

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

Smagens Dag Smag det sure med det søde

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Urtefrikadeller på bål

JUICER. - en certificering med saft og kraft... zbc.dk. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8. Tlf

STANDARD SELECTION - Cubes 140 g

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Kom dine kunder i møde med store smagsoplevelser Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk

- en certificering med saft og kraft... Det starter i skolen zbc.dk

Sensorisk stimulering, mæthed og lyst til at spise mere (eller mindre)

Sank ramsløg og lav pesto

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Den søde juletid er bagetid

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

Smag smagen Elevmateriale

Til middag hos... Aktivitets-overview

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

SAUCE & SUPPE er kommet i bedre form nemmere bliver det ikke

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Transkript:

Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider. Tag udgangspunkt i de stillede spørgsmål. Lav også en visuel smagsprofilering af måltidet. Giv hver succesfaktor point fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, for i hvor høj grad succesfaktoren er imødekommet. Se skemaet for smagsprofilering på side 6. Når du har udfyldt smagsprofileringen indtegner du værdierne i radarprofilen på side 7, og din kulinariske vurdering af måltidet er nu grafisk afbilledet i et edderkoppediagram. På baggrund af dine vurderinger og smagsprofilen kan du til sidst kvalificeret udpege i hvor høj grad og på hvilke parametre, retten har behov for forbedringer. Kom med forslag til, hvad du vil gøre for at imødekomme disse behov for at forbedre retten. 1/7

Rettens navn: 1. Navn og præsentation passer til forventningen En ret skal præsenteres, så der skabes de rette forventninger til måltidet hos den spisende, og alene navnet vækker vores forventninger til både smag og mundfølelse. Her er det vigtigt at gøre sig bevidst, hvem de spisende er, hvilke madpræferencer de har og hvorvidt de er tiltrukket eller afvisende over for nye eller anderledes smage, fødevarer, måltider og madkulturer. Passer navnet og beskrivelsen af retten til dine forventninger? Blev der skabt falske forventninger? Er retten genkendelig? Er retten appetitvækkende og æstetisk velanrettet? Er der kontraster i farverne og er det et passende farvevalg? 2. Appetitlige dufte Dufte er en vigtig faktor for velsmag, og velsmagen øges, hvis rettens smag og duft passer sammen. Retten skal dufte af de råvarer, som er brugt i retten. Er duftene appetitlige og aromatiske? Er der ubehagelige dufte, eller dufte som ikke hører til i retten? Kan du dufte de primære ingredienser? Overdøver nogle råvarer andre? Dufte noget overtilberedt? 2/7

3. God balance i smagene Alle grundsmagene skal velbalanceret være til stede i et måltid. Retten skal altså hverken være for lidt eller for meget sød, sur, salt eller bitter, og ingredienserne må heller ikke smage overtilberedte, som en bøf, der er stegt for hårdt, smager brændt. Er alle grundsmage til stede i retten? I hvilke råvarer? Er grundsmagene afbalancerede i forhold til hinanden? Overdøver nogle smage andre? Passer smagene til retten? 4. Umami i retten Umami øger velsmagen, giver smagsfylde til maden og er med til at løfte de øvrige smage i retten. Retten bør derfor indeholde én eller flere ingredienser rig på umami, med mindre det er en dessert, hvor vi ikke forventer eller ønsker umami. Er der råvarer eller ingredienser i retten som er naturligt rig på umami? Træder umamismagen frem i retten? 5. Varierende teksturer og mundfølelse Forskellige teksturer og en kontrastfuld mundfølelse er afgørende for velsmag i en ret, da det bidrager med forskellige sanseindtryk. Retten skal altså have en kombination af både faste og bløde teksturer som noget hårdt, sprødt eller knasende, og noget der er cremet, blødt eller fed. Hvilke teksturer er til stede i retten? Passer teksturerne til retten? Er der teksturer, du ikke havde forventet? Mangler der teksturer, du ellers havde forventet tilstede i retten? 3/7

6. Rig på smag Uanset om retten er sart og fin eller en eksplosion af intensitet, så skal smagen være dyb, afrundet og rig. Vurdér altså, om der er tilstrækkelig smagsfylde i retten, og om de enkelte ingredienser kommer til deres ret. Smager du de enkelte råvarer? Overdøver nogle råvarer de andre? Er retten tilstrækkeligt velkrydret og aromatisk? Passer smagsintensiteten til rettens udtryk, eller er smagsintensiteten for svag eller for stor? 7. Overraskelser i smagsoplevelsen (kemestesi) Retter der giver os gode kulinariske overraskelser opleves mere spændende. Overraskelser kan fx komme fra noget friskt eller prikkende, eller ingredienser der giver overraskelse eller en følelsen af irritation eller varme. Er maden særlig varm (over 52 C) eller særlig kold (under 15 C) kan retten opleves lidt overraskende og måske næsten som en smerte, men overraskelser kan også være en anderledes anretning eller konsistenser, smage eller ingredienser, du ikke havde forventet, men som er en positiv overraskelse. Er der ingredienser i retten, der giver en fornemmelse af varme eller smerte, som fx chili (effekten af capsaicin) eller peber (effekten af piperin)? Er der ingredienser i retten, der giver en stikkende fornemmelse, som fx peberrod eller sennep (effekten af isothiocyanat)? Er der andre ingredienser i retten, der opleves som særlig pirrende (fx løg, ingefær eller tilsat kulsyre)? Er der ingredienser i retten, der giver følelsen af kulde fra maden som fx menthol/pebermynte? Er der teksturer eller konsistenser, som du ikke havde ventet, men som overraskede positivt? 4/7

Smagsprofilering Sæt X ved den karakter, der passer bedst til retten efter din vurdering for hver af de 7 succesfaktorer. Bedøm hver succesfaktor fra 1-5, hvor 5 er bedst, for i hvor høj grad succesfaktoren er imødekommet. 1. Navn og beskrivelse som forventeligt: 2. Appetitlige dufte 3. God balance i smagene 4. Umami i retten 5. Varierende teksturer og mundfølelse 6. Rig på smag 7. Overraskelser i smagsoplevelsen Se næste side. 5/7

Smagsprofilering Du skal nu indtegne dine bedømmelser i diagrammet nedenfor. Det gør du ved at markere hver succesfaktors score på linjen. Når du har markeret alle succesfaktorer, tegner du en streg imellem alle punkterne. Du har nu en visuel profil, der viser i hvor høj grad, måltidet efterlever de kulinariske succesfaktorer. Du kan indtegne flere måltider og derved sammenligne deres forskellige smagsprofiler. Navn og præsentation 5 4 Overraskelser (kemistesi) 3 2 1 0 Appettilig dufte Forskellige teksturer Balance i grundsmage Rig på smag Uamami i retten Eksempel: Overraskelser (kemistesi) Forskellige teksturer Navn og præsentation 5 4 3 2 1 0 Appettilig dufte Balance i grundsmage Rig på smag Umami i retten 6/7

Analyse af resultaterne På baggrund af dine vurderinger og smagsprofilen bedes du nu vurdere og diskutere følgende: 1. På hvilke succesfaktorer og i hvor høj grad er det nødvendigt at forbedre retten? 2. Kom med forslag til, hvordan du vil imødekomme disse behov for at forbedre retten. 7/7