FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj 2018 15-05-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk
Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE maj 2018 Forfattere: Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional udvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden 1994. Nino Javakhishvili-Larsen & Tobias Frøslev Rasmusson Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej 55 Hovedkontor i Nexø, Bornholm 3730 Nexø Telefon +45 5644 1144 E-mail: crt@crt.dk www.crt.dk Afdeling på Frederiksberg, Kbh. 2018 Center for Regional- og Turismeforskning Den Regionale Model for Erhverv 2
Indhold 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM... 4 2 De regionale fremskrivninger... 5 2.1 Vækst og produktion... 5 2.2 Beskæftigelse... 9 2.3 Arbejdsstyrke og befolkning... 12 2.4 Ledighed... 16 3 Miljø fremskrivning... 20 4 Bilag: Historiske data... 23 Den Regionale Model for Erhverv 3
1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM Udgangspunktet for SAM-K og LINE-fremskrivningen er den nationale fremskrivning med ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder og blandt andet benyttes af Finansministeriet. ADAM-fremskrivningens grundforløb er dannet på OIM-redegørelsen fra december 2017. Herefter er det kædet med DST-ADAMs mellemfristede fremskrivning fra årsskiftet 2017/2018. Makroøkonomisk fremskrivning er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2017 1 og Regeringens Konvergensprogram for 2017 2. Fremskrivningen tager udgangspunkt i vedtaget politik, 2025-planen samt forventninger til udlandet. I Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering forventes det, at dansk økonomi vil fortsætte opsvingsperioden med stigende beskæftigelse og stabil vækst. Dog vil det samlede potentiale for væksten blive begrænset af langsommere produktivitetsudvikling. Dansk økonomi er på vej ind i højkonjunktur, og derfor ser husholdningerne ud til at forøge forbruget, samt at investeringsaktiviteten er ligeledes opadgående. Denne udvikling i det private forbrug og investeringerne giver, sammen med positiv udvikling i eksporten, en høj efterspørgsel, som driver højkonjunkturen frem. Dertil fremskrives der, at beskæftigelsen er på vej mod historiske højt niveau. Der er, ligesom i sidste fremskrivning, udsigt til vækst på eksportmarkederne, som specielt virksomhederne vil nyde godt af. Da den seneste ADAM-fremskrivning ikke indeholder større ændringer, er de vigtigste reformer og politiske indgreb for denne ADAM-fremskrivning: JobReform fase II, der bl.a. indeholder en reduktion i topskattesatsen på 5 procentpoint for indkomster op til 1 mio. kr. Desuden afvikles PSO-afgiften på el. Et større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling for at fremme vækstmulighederne. Der oprettes en kompetencepulje, der bl.a. skal anvendes til at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet og styrke erhvervsrettet forskning mv. SU en omlægges, SU-lånet gøres rentefrit under studiet, der indføres et beskæftigelsesfradrag for nyuddannede og SU en begrænses til normeret studietid. Folkepensionsalderen hæves med seks måneder i 2025. Skattestoppet for boligskatten fastholdes efter 2020. 1 Økonomisk Redegørelse: www.oim.dk/publikationer/2017/dec/oekonomiskredegoerelse-december-2017/ 2 Danmarks Konvergensprogram: www.fm.dk/publikationer/2017/danmarks-konvergensprogram-17 Den Regionale Model for Erhverv 4
2 De regionale fremskrivninger I det følgende vil de regionale fremskrivninger, herunder også for Bornholms Regionskommune, blive illustreret, beskrevet og så vidt muligt forklaret. Det skal bemærkes, at følgende er en teoretisk fremskrivning der forsøger at beregne den fremtidige udvikling på baggrund af historiske data samt vedtaget politik. Resultatet af fremskrivningen er vores bedste bud på udviklingen af regionale forhold frem til 2040, men disse resultater er i sagens natur behæftet med usikkerhed, da ingen med sikkerhed ved hvad fremtiden bringer. 2.1 Vækst og produktion Et af de mest benyttede nøgletal til at belyse et samfunds værdiskabelse er produktionen. Fremskrivningen peger på, at regionerne oplever forskelligartet vækst i produktionen afhængigt af deres erhvervsstruktur. I regioner, hvor produktionen i stort omfang afhænger af eksporten samt bygge- og anlægserhverv, vil væksten være stærkest og omvendt for regioner med en stor offentlig sektor. Produktionen måler den samlede produktion inden for alle sektorer, og den er her vist i foregående års priser. I figuren nedenfor er den indekserede udvikling for SAM-K & LINE-fremskrivningen af produktionen afbilledet. I Bilag 6 findes en tilsvarende figur, der viser udviklingen siden 1996. Den Regionale Model for Erhverv 5
Figur 2.1. Produktionsværdi for regioner (foregående års priser) 2016-2040 2016=100 160 150 140 130 120 110 100 90 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 6
Det fremgår af Figur 2.1, at der fra 2015-2040 forventes en trendmæssig positiv vækst i produktionen for alle regionerne. Den gennemsnitlige regionale vækst i produktionen for hele landet forventes at være ca. 1,79 pct. p.a. svarende til en vækst på i alt 43,08 pct. fra 2016 til 2040. Væksten i produktionen er stærkest i Region Midtjylland, tæt efterfulgt af Region Hovedstaden, mens den er svagest i Region Sjælland og på Bornholm. Udviklingen i produktionsværdien i regionerne er bestemt af deres produktionsstruktur. over perioden, dog er det Bornholm og Region Sjælland har en vækst på henholdsvis 21,9 og 20,1 pct., hvorimod de resterende regioner har en vækst på mere end 25 pct. i perioden 2016-2030. Da eksporten fra 2015 betegnes som en væsentlig drivkraft for væksten i den danske økonomi 3, illustrerer Tabel 2.2 udviklingen inden for eksport til udlandet, og hvordan en stigende eksportudvikling tilfalder nogle regioner mere end andre. I Tabel 2.1 nedenfor er den procentvise udvikling mellem 2016 og 2030 vist. Det fremgår af Tabel 2.1, at alle regionerne har en høj vækst 3 Jf. http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/nd/cp2013_denmark_da.pdf s. 9. Den Regionale Model for Erhverv 7
Tabel 2.1 Produktionsværdi for regioner og vækst i produktionsværdien (faste priser) 2016-2030 2016 2030 Vækst 2016-2030 --------------- Mio. kr. --------------- Procent Region Hovedstaden 1.442.026 1.839.764 27,6% Region Sjælland 350.247 420.528 20,1% Region Syddanmark 712.589 896.236 25,8% Region Midtjylland 766.719 993.011 29,5% Region Nordjylland 318.225 403.763 26,9% Hele landet 3.630.094 4.589.084 26,4% Bornholm 18.167 22.141 21,9% Tabel 2.2 Regioners andel af eksport og vækst i eksport (faste priser) 2016-2030 2016 2030 Vækst i eksporten 2016-2030 (absolutte tal) --------------- Andel --------------- Procent Region Hovedstaden 42,7% 42,0% 27,2% Region Sjælland 7,6% 7,0% 19,1% Region Syddanmark 20,2% 20,5% 31,2% Region Midtjylland 19,5% 20,6% 36,9% Region Nordjylland 7,6% 8,0% 35,3% Hele landet 100,0% 100,0% 29,3% Bornholm 0,4% 0,4% 27,8% Den Regionale Model for Erhverv 8
Bornholm Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Eksport per indbygger 2030 2016 Det ses desuden, at regionerne har meget forskellige eksportandele. Eksportandelen er afhængig af, hvor store regionerne er. Selvom Region Nordjylland har færrest antal indbyggere (586.769 i år 2015) sammenlignet med de andre regioner, eksporterede de varer svarende til 115.879 kr./pr. indbygger i 2015. Region Midtjylland, som er andenstørste region i landet med næsten 1,3 millioner indbyggere, eksporterede for 133.427 kr./pr. indbygger mere i 2015. Se søjlediagrammet højre for. Væksten i eksporten i perioden 2016-2030 er lavest for Region Sjælland, hvilket til dels kan forklares med, at regionen har en mindre eksportandel. Væksten er derimod størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvilket tilsvarende kan forklares delvist af relativt store eksportandele. Region Hovedstaden 0 50.000 100.000150.000200.000250.000300.000 Af Tabel 2.2. fremgår det, at alle regioner samt Bornholm har oplevet en positiv vækst i eksporten fra 2016 til 2030. Der er fra 2016 til 2030 meget få ændringer i eksportandelene, hvor Region Hovedstaden eksporterer mere end 40% af landets samlede eksport. Denne andel vil dog falde med næsten 1% frem mod 2030. Her vil de øvrige regioner, undtagen Region Sjælland, hver i sær øge andel af landet samlede eksport. Det er specielt Region Midtjylland, der med en stigning på mere end 1% af landets eksport, som vil gå mest frem her. 2.2 Beskæftigelse Af Figur 2.2 ses SAM-K og LINE-beskæftigelsesfremskrivningen fra 2016 til 2040. Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen i hele landet forventes at stige i perioden 2016 til 2040. Særligt stor vækst i beskæftigelsen forventes i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Bornholm forventes at opleve en opbremsning i beskæftigelsen i 2025. I Bilag 4, Historiske data, kan findes en tilsvarende figur, der viser data tilbage fra 1996. Beskæftigelsen er her illustreret i forhold til produktionssted, hvilket også kan tolkes som antal arbejdspladser eller efterspørgsel efter arbejdskraft i en given region. Beskæftigelsesudviklingen er illustreret i nedenstående Tabel 2.3. Den Regionale Model for Erhverv 9
Af Tabel 2.3 ses det, at der i alle regioner i perioden 2016-2030 forventes positiv vækst i beskæftigelsen. Den forbedrede udvikling for beskæftigelsen skal blandt andet ses i lyset af en lang række reformer gennem de senere år, herunder reform af efterløn, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. 4 Den fortsatte forventning om beskæftigelsesfremgang er baseret på endnu flere tiltag for at øge beskæftigelsen, herunder JobReformens kontanthjælpsloft, integrationsydelse og skattenedsættelser for de laveste arbejdsindkomster. 5 Derudover fremlægger Regeringen i 2025-planen også forslag om yderligere justeringer af SU-systemet samt tilpasning af pensionsalderen til den forøgede levetid. 6 Arbejdskraftsudbuddet afhænger også af den demografiske udvikling, og det belyses i det følgende afsnit. 4 DK2025 Et stærkere Danmark: www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025 5 DK2025 Et stærkere Danmark: www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025 6 DK2025 Et stærkere Danmark: www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025 Den Regionale Model for Erhverv 10
Figur 2.2 Beskæftigelse efter arbejdssted, 2016-2040 2016 = 100 116 114 112 110 108 106 104 102 100 98 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 11
Tabel 2.3 Beskæftigede efter arbejdssted og vækst i beskæftigelsen 2016-2030 2016 2030 Vækst 2016-2030 ------------ Antal ------------ Procent Region Hovedstaden 995.919 1.112.675 11,8% Region Sjælland 325.447 343.150 5,4% Region Syddanmark 567.866 602.851 6,1% Region Midtjylland 635.735 696.586 9,5% Region Nordjylland 274.226 292.813 6,7% Hele landet 2.805.068 3.053.577 8,9% Bornholm 16.979 17.579 3,4% 2.3 Arbejdsstyrke og befolkning Befolkningsfremskrivningen viser, som tidligere, at befolkningen i Region Hovedstaden vokser mere end på landsplan. Region Midtjyllands befolkning vokser med samme hastighed som på landsplan. Befolkningen i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland vokser mindre end på landsplan, mens befolkningen på Bornholm er aftagende. Befolkningsfremskrivningen viser, som tidligere, også en stigning i den samlede befolkning. Fremskrivningen peger på, at der vil være 6,0 mio. indbyggere i Danmark i 2025, mens der i 2040 vil være tæt på 6,3 mio. mennesker. Ifølge fremskrivningen for Bornholm stiger arbejdsstyrken på Bornholm frem mod 2022, mens at befolkningen falder. Dette fører alt andet lige til, at en større andel af befolkningen på Bornholm kommer i den arbejdsdygtige alder frem mod 2022 og kan deltage aktivt i arbejdsstyrken. Efter 2022 falder arbejdsstyrken mere end befolkningen frem mod 2040, hvormed en større andel af befolkningen på Bornholm vil være uden for arbejdsstyrken. I Region Hovedstaden stiger arbejdsstyrken næsten ligeså meget som befolkningen. Det skal bemærkes, at studerende også indgår i arbejdsstyrken, selvom de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid. Det ses af Figur 2.4, at udviklingen i arbejdsstyrken har samme tendenser som udviklingen i befolkningen i forhold til regionernes placering. Den Regionale Model for Erhverv 12
Fremskrivningen viser, at arbejdsstyrken på landsplan vokser med 8,58 pct. fra 2016 til 2030. Årsagen til den stigende arbejdsstyrke begrundes i en række reformer, herunder tilbagetrækningsreformen fra 2011. 7 Befolkningsændringen dækker også over en ændret befolkningsstruktur. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken vist i Figur 2.4. Figur 2.3 Befolkning fordelt på regioner, 2016-2040 2016 = 100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 2016 2021 Region Hovedstaden 2026 Region Sjælland 2031 Region Syddanmark 2036 Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm 7 Økonomisk Redegørelse: www.oim.dk/publikationer/2017/dec/oekonomiskredegoerelse-december-2017/ Den Regionale Model for Erhverv 13
Tabel 2.4 Arbejdsstyrken samt vækst i arbejdsstyrken 2016-2030 2016 2030 Vækst 2016-2030 --------------- Antal --------------- Procent Region Hovedstaden 948.253 1.053.775 11,13% Region Sjælland 406.811 436.100 7,20% Region Syddanmark 594.070 630.553 6,14% Region Midtjylland 663.469 726.986 9,57% Region Nordjylland 289.670 304.790 5,22% Hele landet 2.903.111 3.152.203 8,58% Bornholm 18.038 17.680-1.98% Den Regionale Model for Erhverv 14
Figur 2.4: Arbejdsstyrke fordelt på regioner, 2016-2040 2016 = 100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 15
Tabel 2.5 Antallet af ledige samt vækst i ledigheden 2015-2025 2016 2030 Vækst 2016-2030 --------------- Antal --------------- Procent Region Hovedstaden 33.922 31.730-6,46% Region Sjælland 13.785 21.712 57,50% Region Syddanmark 20.458 17.664-13,66% Region Midtjylland 19.100 22.573 18,18% Region Nordjylland 10.691 6.573-38,52% Hele landet 98.043 100.252 2,25% Bornholm 762-86 -111,29% 2.4 Ledighed Da beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken nu er beskrevet, leder det frem til udviklingen i ledigheden. Ledigheden er illustreret i Tabel 2.5 I denne fremskrivning ses det at ledigheden på landsplan vil falde med 183 pct. frem mod 2030. Dette er et anseligt fald i ledigheden sammenlignet med tidligere fremskrivningsnotater. Region Sjælland vil have en kraftig stigning i ledigheden frem mod 2030. De øvrige Regioner er ledigheden aftagende frem mod 2025. I Region Midtjylland vil ledigheden have samme niveau i 2030, som i 2016. På national plan vil ledigheden stige med knap 2 2%. I forhold til den store faldene ledighed på Bornholm kan forklares med at arbejdsstyrken falder mere end beskæftigelsen. Der er altså flere personer der forlader arbejdsstyrken (hvilket kan skyldes pension) end der er job der nedlægges. Hvilket alt andet lige medfører, at personer der førhen var ledige kommer i beskæftigelse. Den regionale arbejdsløshed kan være et udtryk for ubalance mellem arbejdsstyrke og antal arbejdspladser i regionen. En forudsætning, for at ledigheden kan falde, er, at der på nationalt plan er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Dette er illustreret i nedenstående tabel, der viser de regionale arbejdsmarkeder opdelt på uddannelsesniveau. Mønsteret er stort set ens i alle regionerne: I 2030 vil der være overefterspørgsel efter personer, hvis højeste færdiggjorte uddannelse er gymnasiale og erhvervsfaglige. Med andre ord kommer der ifølge SAM-K og LINE-fremskrivningen mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft med et lavt uddannelsesniveau i 2030. På Bornholm ses det, at der ligeledes er stor overefterspørgsel efter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det ses, at der er overefterspørgsel af personer med adgangsgivende uddannelsesforløb som højeste fuldførte uddannelse i alle Regioner på nær Region Nordjylland. Den Regionale Model for Erhverv 16
Derudover er der overudbud af personer med en bachelor, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d. og forskeruddannelser i stort set alle regionerne. Mens der er mangel på personer med korte videregående uddannelser i alle regioner på nær Region Hovedstaden. I Tabel 2.5 kan det umiddelbart se ud som om, at de regionale ubalancer kan imødekommes af pendling, men Tabel 2.6 viser samtidig, at der er generelle strukturelle problemer med uddannelsesstrukturen. De strukturelle problemer går igen for alle regioner, og derfor kan en øget ledighed blandt nogle uddannelsesgrupper ikke imødekommes af arbejdspendling. lange videregående uddannelser. Til gengæld er der overefterspørgsel efter personer med et adgangsgivende uddannelsesforløb; gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, og korte videregående uddannelser som højest færdiggjorte uddannelsesniveau. Det bemærkes, at der er en større tendens til overudbud i Region Sjælland, mens der omvendt er overefterspørgsel efter flere uddannelsesniveauer på Bornholm. En tilsvarende tabel for 2016 er vist i Bilag 3.5. Opsummerende kan det siges, at der er specielt overudbud af personer med mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser og Den Regionale Model for Erhverv 17
Tabel 2.6 Ledighedsprocent og antal ledige fordelt på uddannelsesniveauer 2030 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm 10 Grundskole 0,4% 11,5% 9,1% 6,8% 7,4% 6,5% 10,8% 609 10.803 11.588 8.626 4.216 35.843 445 20 Gymnasiale uddannelser -14,2% -13,0% -11,8% -14,6% -13,7% -13,7% -10,7% -16.065-4.495-5.998-9.383-3.448-39.389-123 30 Erhvervsfaglige uddannelser -16,2% 1,6% -4,0% -6,7% -9,4% -6,8% -8,6% -29.009 2.514-8.441-14.281-9.514-58.731 1 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb -382,9% -53,5% 221,5% -7,4% 7,1% -127,3% 25,0% -628-83 -1176-96 32-5.027 216 40 KVU: Korte videregående uddannelser -1,5% -1,1% -5,8% -1,6% -4,9% -2,7% -29,0% -890-291 -2.171-799 -877 18.505 87 50 MVU: Mellemlange videregående uddannelser 2,7% 9,8% 8,2% 9,0% 12,2% 7,3% 6,9% 4.655 7.288 9.652 12.177 6.653 8.035-15 60 BACH: Bacheloruddannelser 17,1% 18,6% 15,9% 15,6% 15,5% 16,7% 25,5% 10.339 1.341 2.267 3.337 1.221 100.252 322 70 LVU: Lange videregående uddannelser 20,6% 11,4% 18,0% 21,1% 22,5% 19,9% 8,3% 56.778 4.054 10.888 20.765 7.807-60.682-180 80 Ph.D. og forskeruddannelser 19,6% 9,8% 16,8% 17,3% 14,5% 18,0% 18,0% 5.164 292 742 1.508 329 8.035 11 90 Uoplyst mv. 3,7% 5,6% 3,7% 7,2% 4,1% 4,7% -8,5% 776 289 313 721 154 2.252-15 Alle uddannelser 3,0% 5,0% 2,8% 3,1% 2,2% 3,2% -0,5% 31.730 21.712 17.664 22.573 6.573 100.252-86 Ufaglært, studenter mv. -6,0% 4,9% 3,1% -0,4% 0,9% -0,4% 6,1% -15.455 6.308 5.590-757 768-3.546 322 Faglærte / EFU -16,5% 1,6% -4,6% -6,7% -9,3% -7,0% -8,6% -29.637 2.431-9.617-14.378-9.482-60.682-609 Kort vid.g. uddannelse - KVU -1,5% -1,1% -5,8% -1,6% -4,9% -2,7% -29,0% -890-291 -2.171-799 -877-5.027-180 Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU 2,7% 9,8% 8,2% 9,0% 12,2% 7,3% 6,9% 4.655 7.288 9.652 12.177 6.653 40.424 216 Lang vid.g. uddannelse, BACH og Ph.D 20,0% 12,4% 17,6% 19,9% 20,9% 19,2% 12,6% 72.281 5.688 13.897 25.609 9.357 126.833 180 Den Regionale Model for Erhverv 18
Uoplyst mv. 3,7% 5,6% 3,7% 7,2% 4,1% 4,7% -8,5% 776 289 313 721 154 2.252-15 Alle uddannelser 3,0% 5,0% 2,8% 3,1% 2,2% 3,2% -0,5% 31.730 21.712 17.664 22.573 6.573 100.252-86 Tal er antal ledige. Ufaglærte, studenter mv. er en summering af grundskole og gymnasiale uddannelser. Faglærte/EFU er en summering af erhvervsfaglige uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb. Lang videregående uddannelse, bacheloruddannelse og ph.d. er en summering af bacheloruddannelser, lange videregående uddannelser samt ph.d.- og forskeruddannelser. Den Regionale Model for Erhverv 19
3 Miljø fremskrivning Opsvinget i den danske økonomi giver, som beskrevet i tidligere afsnit, større produktion til både lokal efterspørgsel og til eksport. Derfor synes det at være interessant at se på den miljømæssige regionale fremskrivning. Der er i denne analyse er begrebet CO 2 ækvivalenter benyttet, som er en fælles enhed, for drivhuseffekten for alle drivhusgasser. Netop denne måleenhed er brugbar når summen af alle drivhusgassers effekt skal analyseres. Tabel 3.1 angiver udledningen af drihusgasser i CO 2 ækvivalenter i produktionen fordelt på sektorer. Her er det tydeligt, at sektorer som Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt Landbrug, skovbrug og fiskeri skaber største delen af udledningen. Generelt er billedet, at der fra 2016 til 2030 vil være en stigning i udledningen af drihusgasser, jf. væksttallene i Tabel 3.1, hvilket kan forklares med den øgede produktionen i perioden. Når der dykkes ned i detaljerne ses det, naturligvis, at Region Syddanmark, -Midtjylland og Nordjylland udleder væsentlig mere i Landbrug, skovbrug og fiskeri sektoren. Dette må ses som et billede på at den primær produktion er netop i denne sektor. Yderligere ses det, at Region Hovedstaden har største vækst henover perioden, hvilket særligt bunder i stor udledning i Handel og transport mv. samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed sektorerne. På Bornholm udledes størtste delen i Landbrug, skovbrug og fiskeri samt samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed sektorerne, hvor der specielt er kraftig vækst i sidst nævnte. Generelt set er udviklingen tilnærmelsesvis identiske på tværs af regionerne, dog med størst vækst i Region Hovedstaden. Den Regionale Model for Erhverv 20
Tabel 3.1. Produktionsemission i CO 2 ækvivalenter Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Tons / % 2106 2030 2106 2030 2106 2030 2106 2030 2106 2030 2106 2030 2106 2030 Landbrug, skovbrug og fiskeri 420.642 494.186 1.523.45 8 1.669.25 1 3.785.36 0 4.422.315 3.573.06 6 4.336.009 2.309.74 3 2.861.53 1 11.612.27 0 13.782.03 0 146.098 157.007 17,48% 9,57% 16,83% 21,35% 23,89% 18,69% 7,47% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 3.721.07 3 5.451.72 7 2.690.65 8 3.407.81 8 4.993.34 2 6.396.157 3.545.74 0 4.811.839 4.472.67 3 5.907.14 6 19.423.49 0 25.966.62 0 72.768 101.008 46,51% 26,65% 28,09% 35,71% 32,07% 33,69% 38,81% Bygge og anlæg 479.117 643.306 191.186 232.711 264.881 359.292 338.619 467.861 152.824 214.241 1.426.627 1.917.309 8.373 11.415 34,27% 21,72% 35,64% 38,17% 40,19% 34,39% 36,33% Handel og transport mv. 1.243.75 5 1.624.03 7 370.166 484.393 573.696 738.316 680.421 920.669 382.084 507.290 3.250.122 4.274.310 12.101 16.425 30,58% 30,86% 28,69% 35,31% 32,77% 31,51% 35,73% Information og kommunikation 44.499 52.557 3.939 4.806 8.277 10.203 14.079 18.860 4.055 4.995 74.849 91.444 254 218 18,11% 22,01% 23,27% 33,96% 23,18% 22,17% -14,17% Finansiering og forsikring 25.018 34.504 3.514 4.768 7.798 11.308 8.557 12.773 3.698 5.244 48.585 68.545 34 44 37,92% 35,69% 45,01% 49,27% 41,81% 41,08% 29,41% Ejendomshandel og udlejning 30.171 41.827 13.318 18.040 26.269 34.807 31.056 42.297 15.575 20.632 116.389 157.287 645 854 38,63% 35,46% 32,50% 36,20% 32,47% 35,14% 32,40% Erhvervsservice 165.950 220.821 46.511 61.772 50.599 69.789 78.647 113.584 27.772 39.102 369.479 505.007 1.158 1.569 Offentlig administration, undervisning og sundhed 33,06% 32,81% 37,93% 44,42% 40,80% 36,68% 35,49% 251.726 315.399 81.515 98.689 137.245 161.305 153.540 188.032 96.563 115.299 720.588 877.882 2.230 2.719 25,29% 21,07% 17,53% 22,46% 19,40% 21,83% 21,93% Kultur, fritid og anden service 13.594 16.633 3.451 4.025 5.835 7.194 6.700 8.365 2.846 3.504 32.425 39.742 121 147 22,36% 16,63% 23,29% 24,85% 23,12% 22,57% 21,49% Alle erhverv 6.408.46 8 8.895.01 9 4.931.16 8 5.984.83 6 9.860.20 0 12.213.54 0 8.438.22 1 10.922.12 0 7.471.01 7 9.679.81 5 37.109.08 0 47.684.30 0 243.902 291.407 38,80% 21,37% 23,87% 29,44% 29,56% 28,50% 19,48% Den Regionale Model for Erhverv 21
I forlængelse af udledningen fra produktionen, er der i nedenstående figur vist, udviklingen i udledningen af drivhusgasser fra husholdningerne. Interressanter det, at der i 2014 nåede et lavpunkt i forhold til effekterne fra udledningen af drivhusgassser, jf. Figur 3.2. Dette gælder alle regioner og Bornholm. Specielt sidst nævnte reducerede udledningen markant i perioden 2000-2014. Fremskrivningen viser, at ligesom produktionen, vil husholdningernes udledningen af drivhusgasser stige frem mod 2040. Dette skyldes selvfølgelig den øgede befolkning der ligeledes vil være i denne periode. Det ses på Figur 3.2, at Region Hovedstaden vil havde størst vækst på husholdning niveau af udledningen, og Bornholm vil have den laveste. Det gælder dog, at alle regioner vil følges tilnærmelsesvis ad. Figur 3.2. Husholdningernes emission i CO 2 ækvivalenter 2000-2040 200 2016 = 100 180 160 140 120 100 80 2000 2005 2010 Region Hovedstaden 2015 2020 Region Sjælland 2025 2030 Region Syddanmark 2035 2040 Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Den Regionale Model for Erhverv 22
4 Bilag: Historiske data Bilag 4.1. Produktionsværdi for regioner (foregående års priser) 1996-2040 2016=100 160 140 120 100 80 60 40 1996 2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Axis Title Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 23
Bilag 4.2: Beskæftigelse efter arbejdssted, 1996-2040 2015 = 100 150 140 130 120 110 100 90 80 1996 2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 24
Bilag 4.3: Befolkning fordelt på regioner 1996-2040 2016 = 100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 1996 2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 25
Bilag 4.4: Arbejdsstyrke fordelt på regioner, 1996-2040 2016 = 100 150 140 130 120 110 100 90 80 1.996 2.001 2.006 2.011 2.016 2.021 2.026 2.031 2.036 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Den Regionale Model for Erhverv 26
Bilag 4.5 Ledighedsprocent og antal ledige fordelt på uddannelsesniveauer 2016 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Hele landet 10 Grundskole 4,8% 4,7% 4,3% 3,2% 4,3% 4,2% 5,2% Region Nordjylland Bornholm 7.286 4.339 5.575 4.285 2.710 24.234 237 20 Gymnasiale uddannelser 2,3% 2,7% 2,4% 2,0% 2,7% 2,3% 3,2% 2.612 821 1.134 1.225 642 6.442 33 30 Erhvervsfaglige uddannelser 3,5% 3,3% 3,4% 2,6% 3,5% 3,2% 4,1% 8.109 5.294 7.579 5.967 3.922 30.887 324 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb 5,2% 3,9% 5,4% 3,3% 6,6% 4,6% - 27 6 23 29 17 103-40 KVU: Korte videregående uddannelser 3,2% 2,6% 3,3% 3,0% 3,5% 3,1% 3,3% 1.608 592 1.090 1.196 521 5.011 22 50 MVU: Mellemlange videregående uddannelser 2,7% 2,2% 2,5% 2,4% 2,7% 2,5% 3,0% 4.168 1.386 2.494 2.672 1.195 11.923 80 60 BACH: Bacheloruddannelser 4,2% 5,7% 5,4% 4,0% 5,4% 4,5% 7,5% 1.581 246 467 528 254 3.079 13 70 LVU: Lange videregående uddannelser 4,1% 2,6% 3,9% 4,4% 5,1% 4,1% 3,4% 7.207 678 1.522 2.651 1.091 13.151 28 80 Ph.D. og forskeruddannelser 1,9% 2,5% 2,1% 1,8% 1,8% 2,0% 8,1% 314 52 56 96 26 544 3 90 Uoplyst mv. 6,0% 8,4% 7,1% 5,7% 9,6% 6,7% 11,6% 1.010 371 518 451 313 2.669 22 Alle uddannelser 3,6% 3,4% 3,4% 2,9% 3,7% 3,4% 4,2% 33.922 13.785 20.458 19.100 10.691 98.043 762 Ufaglært, studenter mv. 3,7% 4,2% 3,8% 2,8% 3,9% 3,6% 4,9% Den Regionale Model for Erhverv 27
9.898 5.160 6.709 5.510 3.352 30.676 270 Faglærte / EFU 3,5% 3,3% 3,4% 2,6% 3,5% 3,2% 4,1% 8.136 5.300 7.602 5.996 3.939 30.990 324 Kort vid.g. uddannelse - KVU 3,2% 2,6% 3,3% 3,0% 3,5% 3,1% 3,3% 1.608 592 1.090 1.196 521 5.011 22 Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU 2,7% 2,2% 2,5% 2,4% 2,7% 2,5% 3,0% 4.168 1.386 2.494 2.672 1.195 11.923 80 Lang vid.g. uddannelse, BACH og Ph.D 4,0% 3,0% 4,0% 4,1% 5,0% 4,0% 4,2% 9.102 976 2.045 3.275 1.371 16.774 44 Uoplyst mv. 6,0% 8,4% 7,1% 5,7% 9,6% 6,7% 11,6% 1.010 371 518 451 313 2.669 22 Alle uddannelser 3,6% 3,4% 3,4% 2,9% 3,7% 3,4% 4,2% 33.922 13.785 20.458 19.100 10.691 98.043 762 Den Regionale Model for Erhverv 28