Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Jammerbugt, Frederikshavn, Hjørring & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik
Forord Dette manuskript er tilknyttet Prezi præsentationen Dit liv på nettet og er sammen med forforståelsen en hjælp til at klæde lærerne i 8. klasse på til præsentationen. Manuskriptet forklarer hvad der foregår i præsentationen på det relevante slide og er tænkt som en kort baggrundsviden for læreren, eller hvis der opstår tvivl om indholdet i præsentationen. Manuskriptet kan også følges kronologisk, da flere spørgsmål til eleverne knytter sig til de forskellige slides og øvelser. Spørgsmålene kan bruges, hvis eleverne finder et bestemt emne interessant, eller hvis læreren vil gå i dybden med et emne. Manuskriptet vil gennem præsentationen vise, hvilket emne der er tale om på slidet - om det er en øvelse, samt evt. anvendelige spørgsmål. Undervejs skal læreren klikke på slidet for at aktivere flere punkter i hvert slide. Dette kan med fordel øves inden. Materialets faglige indhold lever op til de forenklede Fælles Mål for faget dansk efter 9. klassetrin og de hertil hørende færdigheds og vidensmål omhandlende it og kommunikation: Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Udstyr It udstyr: Computer med adgang til internettet. Højttalere, da der er videoer undervejs. Udstyr til øvelser: Øvelse (værdilinje) - Til øvelsen værdilinjen er der fire forskellige svarmuligheder for eleverne. Gør plads i lokalet. Brug fire A4 ark og skriv henholdsvis tallene 1,2,3,4 på hvert ark og fordel papirerne i klassens hjørner. Ved at stille sig ved tallene har eleverne nu mulighed for aktivt at vise deres mening om forskellige udsagn, som vil komme gennem præsentationen.
Denne øvelse er velegnet, da det får eleverne til at tilkendegive deres holdning aktivt. Det er vigtigt at forklare eleverne, at de skal fordele sig efter, hvad de rent faktisk synes. Der findes ikke et rigtigt eller forkert svar. Øvelse (to og to) - I denne øvelse snakker eleverne to og to om det relevante emne, der er præsenteret. Præsentationen Slide 1 dit liv på nettet Slide 2 Program: Hvad skal vi snakke om? Dette slide er en introduktion til, hvad præsentationen vil gennemgå. Apps & sociale medier Fællesskaber & stress Sprog & trivsel Anonymitet Likes & FOMO
Slide 3 Apps & sociale medier Oversigten viser et billede af forskellige populære apps, som eleverne bruger til daglig. Evt. spørgsmål til eleverne: Hvilke af disse bruger I mest? YouTube? Instagram? Pokémon Go? Hvorfor er det lige de apps, I bruger mest? Slide 4 Apps & sociale medier Instagram Hvor mange bruger Instagram? Evt. spørgsmål: Hvad kan Instagram, som de andre apps ikke kan? Slide 5 Apps & sociale medier Snapchat Hvor mange bruger Snapchat? Evt. spørgsmål: Hvad er det gode ved Snapchat? Hvordan skiller det sig ud fra Instagram? Er der noget ved Snapchat, der er dårligt? Slide 6 - Apps & sociale medier Facebook Hvor mange bruger Facebook? Evt. spørgsmål: Hvordan bruger I Facebook? Hvad er fordelene og ulemperne? Slide 7 Apps & sociale medier YouTube Hvor mange bruger YouTube? Evt. spørgsmål: Er der nogen, der har deres egen kanal? Hvad plejer I at se på YouTube? Slide 8 - Apps & sociale medier Pokémon Go
Hvor mange bruger Pokémon Go? Evt. spørgsmål: Hvad kan Pokémon som de andre apps ikke kan og hvad er det gode ved spillet? Er det et socialt medie? Slide 9 Fællesskaber & stress Dette billede kan indlede snakken om fællesskaber og stress i forhold til måden vi er sammen på og hvor meget vi som mennesker kan kapere. Hvor meget kan man som person håndtere af forskellige input i løbet af én dag og hvor meget lader vi telefonen styre os? Evt. spørgsmål til eleverne: I hvor høj grad lader I jer påvirke af inputs fra jeres telefoner og det, der foregår på apps og sociale medier? Hvad er det første I gør, når I vågner? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at være online 24/7? Slide 10 - Fællesskaber & stress Sociale medier fremstilles ofte som værende skadende og ofte møder vi i medierne en negativ tilgang til de unges forbrug heraf. Dette udpluk af forskellige overskrifter og søgninger på nettet giver et meget godt billede af alt det, som de sociale medier ikke kan og ikke er. I stedet kan det være interessant at vende bøtten på hovedet og åbne op for en snak med eleverne om, at det trods alt er os alle sammen, der er de sociale medier og det fællesskab, der hører med hertil. Vi har et fælles ansvar for vores færden på de sociale medier, ligesom vi har det i skolen, i fodboldklubben eller til en elevfest.
Slide 11 Fællesskaber & stress Øvelse (værdilinje) Eleverne fordeler sig på felterne ud fra deres mening om udsagnet: Man kan tillade sig at skrive en chatbesked til hvem som helst, når som helst! Udsagnet kan være med til at åbne for en snak om elevernes kommunikationsvaner. Er det f.eks. okay at skrive midt i timen? Om natten? Til en begravelse? Hvor går grænsen for eleverne? Er det afsenderens problem at vide om modtageren kan svare eller er det modtageren, der skal slukke eller tage lyden fra telefonen, når man ikke vil kontaktes? I kan evt. lave guidelines for, hvordan man kommunikerer med hinanden i klassen. Slide 12 Fællesskaber & stress Øvelse (værdilinje) Eleverne fordeler sig på felterne ud fra udsagnet: Hvis jeg vælger sociale medier fra, synes andre at jeg er mærkelig og asocial! Hvad går man glip af på godt og ondt, når man ikke er på de sociale medier? Er det acceptabelt at vælge ikke at være på de sociale medier? Er man udenfor, hvis man ikke er på?
Slide 13 Fællesskaber & stress Vi tjekker vores smartphone 100-150 gange om dagen. Telefonen bliver brugt flittigt blandt mange elever. Mange unge oplever det som et pres at være tilgængelig og ville ønske at de kunne gå offline. Næsten halvdelen af unge mellem 13-17 år ville ønske at de kunne gå offline en gang i mellem. Nogle unge vil måske foretrække at være offline sammen med vennegruppen, hvor andre tænker det som et individuelt valg, der er ok at tage. Evt. spørgsmål: Er der nogle af jer, der ville ønske at I kunne gå offline? Er der nogle, der har følt sig stresset af de sociale medier? Hvor ofte bliver den brugt i klassen? Er det mere end 100-150 gange om dagen? Man kan evt. lave nogle fælles retningslinjer for, hvornår man må skrive til hinanden og om, at det er okay at vente med at svare, selvom det ofte fremgår, hvornår man har læst en besked. Slide 14-15 Fællesskaber & stress Er vi blevet afhængige af sociale medier? Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: (spørgsmål til eleverne) Hvornår er det nødvendigt at være på sociale medier? (spørgsmål til eleverne) Hvornår er det afhængighed? Åbn gerne for en snak om, hvorfor eleverne tror at de sociale medier fylder så meget for nogen og ikke så meget for andre. Evt. spørgsmål: Er der nogen af jer, der føler jer afhængige hvad kan man gøre for ikke at blive det? Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Opfordring til at eleverne efter timen kan tjekke Breakfree app en, som for sjov kan give dem en idé om eget forbrug af telefonen.
Slide 16 Fællesskaber & stress - Øvelse (værdilinje) Eleverne skal tage stilling til udsagnet: Man kan sagtens være nærværende, mens man kigger i sin telefon!. Det er interessant at se hvordan klassens kultur er i forhold til nærvær og mobiler. Evt. spørgsmål: Kan man tillade sig at hive sin telefon op mens man er sammen med sine venner eller familie? Slide 17 Fællesskaber & stress Phubbing : Har eleverne oplevet at være sammen med nogen og at de så pludselig hiver telefonen frem? Evt. spørgsmål: Hvad føler I, når I er sammen med nogen, og de pludselig bliver mere optaget af telefonen? Hvilke signaler sender man til den, som man er sammen med? Slide 18 Sprog og trivsel Fællesskaber og venskaber bygger på tillid og alle har et fælles ansvar for hinanden. De sidste par år har der været adskillige episoder, hvor større eller mindre grupper af unge har set passivt med, når der er blevet mobbet i skjulte chattråde online. De såkaldte Mentumgrupper (Nudementum, Lokumentum, Offensimentum) på Facebook er hemmelige grupper, hvor der videredeles informationer om bl.a. dropboxmapper med nøgenbilleder af danske piger. Her kan der åbnes op for en snak om, hvad det er der gør at man deltager i sådanne grupper og konsekvenserne heraf. Der ér heldigvis også rigtig mange unge, som siger fra og som kommenterer med støtte rundt omkring på de sociale medier det er især relevant at have dette perspektiv med. Slide 19 Sprog og trivsel
Tonen kan ofte være meget grov på sociale medier. Her kan man tale med eleverne om, ligesom forrige slide, at turde sige fra på sociale medier og nogle gange gå mod strømmen i forhold til ens sprogbrug. Evt. spørgsmål: Hvordan kan det være, at man i den ansigtsløse kommunikation kan tillade sig at sige sådan noget online, men ikke gøre det face to face? Slide 20 Sprog & trivsel Kender eleverne til hadesider? Har de selv været en del af en hadeside? Der kan være stor forskel på seriøsiteten af en hadeside. Der er f.eks. en hadeside for folk der hader mandage. Det er blot for sjov og har ikke til hensigt at skade nogen. Hvad får man ud af at være med i en hadeside som denne? Slide 21 Sprog & trivsel Der findes hadesider som er rettet mod enkelte individer eller grupper, hvor specifikke emner dyrkes. De kan ramme hårdere og er meget mere seriøse, hvis de bliver rettet mod private billeder, som for eksempel her, hvor en pige udstilles og mobbes gennem siden Danmarks grimmeste øjenbryn. Her har hadet en anden tyngde. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tænke på, at hvis der er tale om en hadeside, der er rettet mod en enkelt person, kan det have følelsesmæssige konsekvenser for den person, det drejer sig om. Diskussionen kan lægge op til en snak om, hvad man får ud af at kommentere, like og deltage i kommentardebatterne på hadesider og konsekvenserne heraf.
Slide 22 Sprog & trivsel Tilbage i 2013 var der nogle sager om grov internet mobning på Aalborghus Gymnasium, hvor en sladderside blev oprettet. Den var med til at udstille og skabe rygter om elever. Det har konsekvenser for alle, der er involveret elever bliver hængt ud, men samtidig er der andre elever, der tilkendegiver deres mening de liker f.eks. siden. Det siger også noget om personen, der gør det. Evt. spørgsmål: Tænker eleverne over, hvad de liker på de sociale medier, og hvordan andre ser på dem, når de tilkendegiver deres mening? Betyder det noget, hvis man liker en hadeside? Slide 23 Sprog & trivsel Øvelse (værdilinje) Digital selvskade er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark og en nuanceret udgave af den digitale mistrivsel. Læreren må her vurdere hvorvidt slidet skal med til den pågældende klasse. Digital selvskade handler om at fremprovokere en reaktion hos sig selv. Nogle sårbare unge mobber sig selv for at skabe øget opmærksomged omkring sig selv - og dermed skade sig selv. Et tragisk eksempel er den engelske pige, Hannah Schmit, som begik selvmord efter at være blevet udsat for grov digital mobning. Politiets undersøgelse fandt efterfølgende frem til at Hannah selv havde 'angrebet' sig selv ved brug af forskellige falske profiler. Eleverne skal tage stilling til udsagnet: Det er bare for at få opmærksomhed. Øvelsen kan åbne op for en snak om fordomme, forestillinger og uvidenhed omkring meget af det, der foregår online og det sociale medier også bliver brugt til. Slide 24-25 Anonymitet Der er set flere eksempler på hadesider, som går langt over stregen. Her er to eksempler, hvor piger er blevet udsat for grov mobning. Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Det kan have konsekvenser, hvis man truer eller skriver racistiske ting på nettet. Her henvises der til Straffelovens paragraf 266. Slide 26 27: Anonymitet Øvelse (værdilinje)
Eleverne skal tage stilling til udsagnet: Jeg tænker altid over, hvem der ser det, jeg deler!. Det man deler på de sociale medier, om det er billeder eller en status, er for det meste henvendt til få personer i vennekredsen, som på en eller anden måde kan relatere til, hvad der bliver delt. Det kan skabe forvirring for andre som ser det delte, og som måske ikke er med i en mulig intern joke. Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Her er der et eksempel på en, der ikke lige tænkte over, hvem der ser med på det, der bliver delt. Evt. spørgsmål: Har I prøvet noget lignende? Slide 28 Anonymitet Mange har en bestemt forståelse af, hvordan Snapchat fungerer. Enten bliver der mobbet, eller også bliver der delt nøgenbilleder det er måske ikke altid rigtigt, men det sker, og der har været sager med Snapchat, hvor billeder er blevet lækket og delt. Kan åbne op for en kort diskussion om forskellige måder at bruge snapchat på, hvorfor/hvorfor ikke snapchat føles mere privat end andre sociale medier osv. Ofte har voksne en forestilling om alt det negative ved Snapchat, men det er interessant at høre de unge, hvilke kvaliteter dette sociale medie har. Slide 29 30: Anonymitet
Indledning til snakken om deling af nøgenbilleder. I 2016 blev en ny undersøgelse offentliggjort, som viste at der er sket et boom i anmeldelsen af ulovlige delinger af private billeder fra 2011-2016. Her kan man italesætte over for eleverne, at denne udvikling kan ses som værende naturlig. Der er sket rigtig meget på det teknologiske plan siden 2011 og sociale medier har ændret form og der er kommet flere til. Ligeledes er flere unge blevet mere oplyste om, at det er ulovligt at dele hinandens billeder. Med dette i mente, vil tallene helt naturligt stige. 31-32: Anonymitet Tryk - > for at aktivere alle seks punkter på slidet: The Bitch Bible er endnu et eksempel på billeder, der er havnet i de forkertes hænder. Flere piger tog billeder af sig selv og sendte via Snapchat. De regnede med, at billederne ville forsvinde igen. Det skete ikke. Drengene brugte apps til at gemme billederne, og derefter sendte de dem i omløb. Når først en mappe med billeder er i omløb på de sociale medier, er det svært at få det stoppet igen. For de piger der er berørt, kan det have konsekvenser, da det følger dem resten af livet. Billederne er ofte til privatbrug eller til deres kærester, men bliver ved tyveri nu offentlig tilgængelige. Det kan enten være ved at stjæle en persons telefon, eller hacke sig ind. Nogle gange kan det også være deling af adgangskoder i en tillidserklæring til fx en veninde. Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Citat: Man kunne lige så godt komme nøgen i skole - gymnasieelev Tryk - > for at aktivere punkter på slidet:
En af de mest aktuelle sager lige nu handler om Lærke Bodilsen fra Århus. Hun fik i februar 2016 taget et billede af sig selv topløs på sit eget værelse, hvor en veninde t og billedet af hende og delte det. Hun har sidenhen uden succes forsøgt at bremse billedet. Spørgsmål til eleverne: Hvad betyder tillid? Ville I dele nøgenbilleder med jeres kærester? Hvorfor/hvorfor ikke? Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Lærke Bodilsens kommentar til en anonym bruger på ask.fm: Hvad tænker I om hendes svar? Hvilke konsekvenser har delingen af nøgenbilleder for den, som er på billedet? Tryk - > for at aktivere punkter på slidet: Det er vigtigt at tænke over, hvad man deler med andre især, når det kommer til nøgenbilleder. Ligeledes er det især relevant at snakke med eleverne om paragraf 264d omhandlende straffen ved videredeling af private billeder. Et kærestepar på 15 år må gerne dele intime billeder med hinanden i en tillidsaftale. Men så snart billederne videredistribueres er det strafbart at dele billeder af børn og unge under 18 år. Slide 33 Anonymitet Øvelse (to og to) Disse eksempler på kommentarer og holdninger i forhold til deling af nøgenbilleder kan debatteres yderligere på baggrund af det foregående og lægge op til en god snak omkring ansvar og risiko ved at dele, i stedet for at tale om skyld.
Eleverne skal tage stilling til de to spørgsmål og diskutere problematikken med delingen af nøgenbilleder på nettet. Slide 34-35 Anonymitet Hvis man selv har været så uheldig at have nøgenbilleder liggende, som florerer på nettet, er der heldigvis et rådgivende materiale der kan hjælpe en. Læses op i plenum på klassen eller to og to. Slide 36 Anonymitet Ligesom grupper kan anvendes til hadesider, billeddelinger eller harmløse interessefællesskaber, kan grupper og indbakken i Messenger/FB også indeholde ulovlig salg af diverse rusmidler el.lign. Her kan det være relevant at tale med eleverne om, hvad der sker bag facaden og hvilke konsekvenser det kan have at deltage her eller blot være passiv tilskuer. Evt. spørgsmål til eleverne: Har I været medlem af sider, grupper eller tråde i Messenger, hvor I har været usikre på, om det var lovligt? Hvad får man ud af at være med i sådan en gruppe? Er det helt almindeligt at like eller dele grupper for fx ulovlig salg af rusmidler, eller er det noget man går stille med dørene med? Slide 37 Anonymitet Citatet kan åbne op for snakken om anonymitetens grænse og digitale fodspor, når det handler om at være en del af hemmelige grupper, og at dele og like inden for nogle rammer, som har ulovlige formål. Slide 38 Anonymitet Det er relevant at tage snak med eleverne om Facebooks fællesskabsregler, som man kan gå ind og læse yderligere om på FB, hvis der er tid til det. Slidet her handler om at gøre eleverne opmærksomme på, at det nogle gange kræver en fælles indsats at komme digital mobning og krænkelser i fx hemmelige grupper til livs, ved at melde noget til Facebook flere på én gang.
Slide 39 - Likes & FOMO FOMO begrebet (Fear Of Missing Out) bliver brugt til at beskrive den frygt, man har for at gå glip af noget på sociale medier. Der er mange, der føler et pres for at kunne følge med i, hvad der sker. Evt. spørgsmål: Føler I sådan et pres? Hvor mange både starter og slutter dagen med at tjekke sin telefon? Har I jeres telefoner med på toilettet? Slide 40 Likes & FOMO Ikke alle får likes på de ting, de deler. Der er eksempler på unge, der er blevet deprimerede, fordi de ikke fik likes, men deres venner gjorde. Det har for nogle skabt et pres i forhold til at skulle dele det rigtige. Evt. spørgsmål: Hvad betyder det at give et like? Tænker I over at få likes, når I deler noget? Er det vigtigt for jer at få likes og hvorfor? Og skal man like tilbage, eller hvad er god stil? Slide 41 Likes og FOMO øvelse (værdilinje) Eleverne skal tage stilling til, hvorvidt det er fedt at have mange følgere. Øvelsen ligger i forlængelse af tidligere slide. Evt. spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at blive kendt? Hvad er ulemperne? Kan alle blive det?
Slide 42-43 Like & FOMO Video Videoen demonstrerer en person, der går efter at dele de rigtige ting og prøver at få flere likes. Filmen ender med at vise et helt normalt billede, som er taget af nogle andre det billede har flere likes end dem, han har kæmpet for at skulle få ved at dele alt det rigtige. Eksemplet er selvfølgelig sat på spidsen, men den illustrerer en god pointe. Det er nemlig muligt at vise en redigeret udgave af sig selv på de sociale medier. Man ser ikke nødvendigvis alt, hvad der sker i personens liv. Måske vil personen gerne fremstå på en bestemt måde. Her kan man snakke om virkelighed hvad er virkelighed og hvad er ikke? Er det nemt at navigere i, eller er det svært? Slide 44-45: Likes & FOMO En dansk gymnasiepige blev i 2015 kendt på YouTube. Hun tjener en masse penge, men hun er en af meget få. Det kan være svært, og det kræver meget arbejde, og at man er meget offentlig omkring sig selv. Et andet eksempel er Rasmus Brohave, som er en del af Youtube netværket Splay. Han er i september 2016 blevet kåret som Årets danske Youtuber. Evt. spørgsmål: Er udstilling af ens privatliv en god byttehandel for at være kendt? Kan alle gøre det, eller hvad skal der til? Slide 46: Likes & FOMO JOMO begrebet (Joy Of Missing Out) bliver brugt som et modbegreb til FOMO og kan åbne op for en snak om det at gå glip af noget. Evt. spørgsmål: Hvad tænker I om at nyde at gå glip af noget, er det noget I tænker over i hverdagen og vælger I det til? Hvornår kan det give god mening helt bevidst at gå glip af noget? Slide 47 Opsamling Kun DU bestemmer, hvor meget du vil være online Du bør overveje, om du er nærværende nok Der er mennesker på den anden side Er jeg mon med til at skabe intriger og konflikter Brug anonymiteten med omtanke Husk at også anonymiteten har en grænse Nettet husker, men du kan påvirke det positivt ved at dele de gode ting. Nøgenbilleder og stødende billeder er aldrig ok.
Slide 48 Du kan altid få hjælp på Cyberhus, hvis du har oplevet noget svært, eller hvis du har spørgsmål om dit netliv. Slide 49 Brevkassen på mobilen Slide 50 Klik ind på emnet livetpånettet i brevkassen Slide 51 Opret spørgsmål Slide 52 Afslutning