Elementær sprog iagttagelse af bl.a. tekst, ytring og sætning. Sprogets æstetiske muligheder, bl.a. rim, rytme, ordspil og symboler.

Relaterede dokumenter
Årsplan dansk 1. klasse

Årsplan dansk 2. klasse

Årsplan for dansk 2. årgang

Sociale mål for 2. klasse

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for dansk i 4.klasse

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Dansk årsplan for 4. A & 4.B 2016/2017

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for 3. klasse dansk

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Sociale mål for 2. klasse

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Dansk 2. klasse årsplan 2018/2019

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Årsplan dansk 1. Klasse 2017/2018

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan for 4.klasse i dansk

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for skoleåret

Årsplan for Dansk i 2. klasse

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Dansk 3. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Dansk 3. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for dansk i

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Periode Emne Beskrivelse Mål

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Dansk årsplan 1. klasse

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Årsplan for dansk i 1.klasse skoleåret

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Årsplan i fagene

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

færdigheds- og vidensområde

Dansk 4. klasse årsplan 2018/2019

Fredag: jubilæum. Skrive klasseregler. Klasseregler. Læse læselektie med hver enkel elev to gange om ugen. Klassens sociale sammenspil.

Dansk årsplan 16/17 KK

Transkript:

Undervisningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 2. klassetrin samt læseplanen for 1. 2. klasse. Hovedvægte er på arbejdet med de elementære læse- stave- og skrivefærdigheder. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer. Ved at tale, ved at lytte til andre, ved at skrive og læse samt ved at udforske sproget og udvikle ordforrådet, bl.a. gennemleg og eksperimenter. Oplæsning af forskellige teksttyper er central gennem hele forløbet. Der arbejdes med læsning både individuelt, parvis og fælles på klassen. Sproglige aktiviteter varieres ligeledes mellem klassesamtaler og mindre grupper. Fortællekredsen vil blive brugt meget. I første forløb omfatter undervisningen især: Ordforråd og begrebsdannelse. Elementær sprog iagttagelse af bl.a. tekst, ytring og sætning. Sprogets æstetiske muligheder, bl.a. rim, rytme, ordspil og symboler. Elevernes og lærerens egne tekster, fx fortællinger, historier, beretninger, sagsfremstilling, digte, breve, arbejdsbøger og logbøger. Nyere og ældre børnelitteratur, fx billedbøger, historier, eventyr, sagn og myter, sange og salmer, rim og remser. Dansk litteraturs kanon 0-2. Sag tekster, fx fagbøger og håndbøger med billedmateriale. Ordbøger og opslagsværker i bogform og på nettet. Andre udtryksformer, fx drama, billeder, lyd, film, tegninger billedbøger, præsentationer. Skærmtekster, fx hjemmesider, undertekster, sms og e-mail. Dagbog og logbog. Layout og illustrationer. Små tekster på norsk og svensk. Side 1

Sociale mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle passer på hinanden Hvor alle skal lære at lytte til hinanden og respektere hinanden Hvor eleverne føler sig trygge ved lærerne Hvor den enkelte elev opnår højt selvværd Hvor alle tør sige noget Hvor man kan samarbejde på tværs af venskaber og køn Disse mål kan opnås ved: Mange fælles oplevelser Værksteder, hvor man skal lære at samarbejde Sociale lege At udarbejde fælles regler for klassen At indøve gode arbejdsvaner At give den enkelte personlige opmærksomhed Hvor det er sjovt at være Fortællekredsen IT-kendskab Der arbejdes på computere med bl.a. Word. Følgende mål skal nås: Tastaturkendskab Åbne og lukke Windows-programmer Skrive en let tekst i tekstbehandlingssystemet Rette tekst Udskrive en tekst Gemme på harddisk Side 2

Kompetenceområderne og kompetencemålene ser således ud: Kompetenceområde: Læsning Kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Eleven har viden om teksters sværhedsgrad. Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderspassende hjemmesider. Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider. Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen. Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse. Eleven har viden om og kan anvende enkle førlæse-strategier. Afkodning Eleven kan læse ord sikkert i tekster til klassetrinnet. Eleven har viden om bogstavernes udtale. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale. Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver. Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning. Tekstforståelse Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet. Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur. Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse. Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden. Sammenhæng Eleven kan forbinde teksten emne med egen viden, erfaring og idéer. Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser. Eleven kan forholde sig til tekstens emne. Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål. Side 3

Kompetenceområde: Fremstilling Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. Håndskrift/Layout Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur. Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning. Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling. Eleven har viden om formateringsfunktioner. Forberedelse Eleven kan formulere undre spørgsmål. Eleven har viden om enkle idéudviklingsmetoder. Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof. Eleven har viden om enkel disposition. Fremstilling Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder. Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede. Eleven kan opdele tekster i titel, start, midte og slutning. Eleven viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster. Respons Eleven kan samtale om budskabet i en produktion. Eleven har viden om produkters budskab. Eleven kan bruge skabeloner i respons. Eleven har viden om tekststruktur. Korrektur Eleven kan stave lette ord. Eleven har viden om bogstav lydforbindelser. Eleven kan stave til almindelige ord. Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder. Præsentation/evaluering Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge. Eleven har viden om enkle præsentationsformer. Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser. Eleven har viden om enkle vurderingskriterier. Side 4

Genre og genretræk Eleverne skal kende til forskellige genrer og genretræk. Eventyr: Der vil blive undervist i kunsteventyr og folkeeventyr. Hensigten med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at genkende de særlige træk, der er ved genren kunsteventyr i forhold til kronologisk handlingsforløb og sproglige virkemidler. De skal kunne forstå forskellen på en fortælling, der er skrevet af en kunstner, og en fortælling, der er fortalt i folkemunde. De skal lære at sætte deres viden om genretræk i brug i deres egen produktion af eventyrtekster. Litterære tekster Her er det vigtigt at eleverne bliver i stand til at bruge deres forforståelse som indgang til litterær læsning. Eleverne skal igennem forskellige aktiviteter lære at anvende spørgsmål som tekståbnere både på og mellem linjerne. Herudover arbejdes der med personkarakteristik, miljøkarakteristik og handlingsforløbet i teksten. Eleverne skal eksempelvis også være i stand til at skrive deres egen gyserhistorie. De skal igennem forskellige aktiviteter lære at identificere genretræk i gyseren og at anvende tillægsord til at forstærke en stemning i en tekst. Genretræk og virkemidler De skal være i stand til at kunne genkende og udpege særlige træk ved en fortællende tekst. De skal igennem forskellige aktiviteter blive i stand til at fremstille deres egne fortællende tekster, hvor de har fokus på komposition, fortællertype og sproglige billeder. De skal kunne forholde sig til forskellen og sammenhængen mellem brugen af forskellige virkemidler i en fortællende tekst. Derudover skal eleverne være i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed og forholde sig til deres egne holdninger til fantasi. De skal igennem forskellige aktiviteter lære at lave en personkarakteristik af en hovedperson, at forholde sig til et handlingsforløb i en fortælling og at forholde sig til det sprog, der er brugt som særligt virkemiddel i en tekst. Vi vil prøve at vække elevernes interesse for sproget og arbejde med forståelsen af ord og udtryk i tekst og tale. Eleverne skal finde synonymer og antonymer i tekster samt lære at kende forskel på den konkrete og billedlige forståelse af ordsprog og talemåder. Side 5

Kompetenceområde: Fortolkning Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. Oplevelse og indlevelse Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling. Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder. Eleven kan følge forløbet i en fortælling. Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning. Undersøgelse Eleven kan få øje på sproglige træk. Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler. Eleven kan udpege centrale elementer. Eleven har viden tema, genre, forløb og personskildring. Fortolkning Eleven kan finde hovedindhold. Eleven har viden om hovedindhold. Eleven kan deltage i enkel fortolkning. Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning. Vurdering Eleven kan tale om teksters temaer. Eleven har viden om teksters typiske temaer. Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten. Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på. Perspektivering Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv. Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med egne oplevelser. Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv. Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med andres liv. Side 6

Kompetenceområde: Kommunikation Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Dialog Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig. Eleven har viden om turtagning. Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde. Eleven har viden om enkle samtaleformer. Krop og drama Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme. Eleven har viden om enkelt kropssprog. Eleven kan deltage i rollelege og rollespil. Eleven har viden om dramatiske roller. It og kommunikation Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation. Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd. Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen. Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation. Sprog og kultur Eleven kan samtale om klassens variationer af dansk sprog. Eleven har viden om forskellige måder at tale dansk på. Eleven kan med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk. Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk. Sproglig bevidsthed Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til. Eleven har viden om måder, vi handler på gennem sprog. Eleven kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen. Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge. Side 7

Faglige aktiviteter lærerens oplæsning læsning af fælles tekster selvstændig læsning forberedt læsning storyline håndskrivning og computerskrivning fremstilling af egne tekster leg og eksperimenter med sproget samtale om fx fælles oplevelser, fælles undervisningsstof, elevernes hverdag elevernes og lærerens fortællen værkstedsarbejde drama brug af computer Undervisningsmateriale FAGBØGER 1. halvår: Resten af Den første læsning 1. klasse: Læsebogen 1 & arbejdsbogen 1. Den første læsning 2. klasse 1 : Læsebogen 2 & arbejdsbogen 2. Opgavebøger: Ny skriftligt for anden A, Godt på vej (skrive hæfte), Min anden danskbog. 2. halvår: Den første læsning 2. klasse: Læsebogen 2 & arbejdsbogen 2. Opgavebøger: Ny skriftligt for anden B, X-tra dansk trin 2. Søren & Mette bøgerne + opgaver. FÆLLES LÆSNING Kanon i dansk 0. 2. klasse HC. Andersens eventyr Søren og Mette bøgerne. DEN INDIVIDUELLE LÆSNING Bøger til makker- eller selvstændig/frivillig læsning: 1 Bilag: Omtale af danskmaterialet: DEN FØRSTE LÆSNING Side 8

Søren og Mette bøgerne Bøger fra CFU eller Biblioteket Div. Bøger i forskellig sværhedsgrad fra CFU eller biblioteket. SKRIFTLIGT DANSK Børnestavning (metode) anvendes stadig i 2.klasse ved alle former for skrivning. 2 Kladdehæftet er et vigtigt redskab i 2. klasse og vil derfor bruges i forskellige sammenhænge. Der lægges stor vægt på kladdehæftet, da eleverne skal bruge det til at skrive historier, boganmeldelser, weekend/ferie oplevelser, besvarelse af opgaver mv. Boganmeldelser tilpasset 2. klasse. Fremstilling af digte. STAVE- OG GRAMMATIK ARBEJDE Sikker stavning 2. klasse / Stav 2 Stavning og grammatik Månedsopgave, niveau B EMNE ARBEJDE Min bedste ven et storylineinspireret forløb til 2. -5. klasse. Glad i skole materiale til samtale om at aflæse andre mennesker. Pindsvinet et tværfagligt undervisningsforløb til 1. -3. klasse. Manér og god opførsel. Oplev Danmark. VÆRKSTEDSUNDERVISNING Eksempler på værksteder: Lytte-, læse-, skrive-, staveords-, opgave og spille værksted. FILM Danske børnefilm, animationsfilm af H.C. Andersene eventyr, Gummi Tarzan, Emil fra Lønneberg. UDFLUGTER Den Blå Planet, teater, biograf, museum, workshops el. lign. EVALUERING OS64 efterår (ordstille læseprøve med 64 ord) 2 Bilag: Om børnestavning det første skridt på stavevejen. Side 9

OS120 forår (ordstille læseprøve med 120 ord) SOCIALT Til udvikling af sociale kompetencer implementeres: Classroom Management Fortællekredsen sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Er du med eller mod mobning 42 veje til bedre trivsel / Misundelse kammeratskab Kooperativ læring (såvel fagligt som socialt) Gruppearbejde: Sæt dialogen i gang (Forlaget Spiren) Samtaletekster et redskab til udvikling af barnets sociale kompetencer 1. -5. klasse. Uge Indhold 33 Intro - fokus på det sociale liv i klassen. Introduktion af de bøger vi kommer til at arbejde med. Formål/mål Trivsel udtrykke ønsker herom. Klassens regler hvordan vil vi have det med hinanden. Samarbejdslege Klassemøde Feriesnak 34-36 Hulen s. 4-20 Børn og deres hemmelige rum. Venskab Højtlæsning: Frode og de andre rødder af Ole Lund Kirkegaard Læsning Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse Øge læselysten Videreudvikle ordforråd Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Illustrationer til tekst Nutid og datid Idé-mylder 37-39 Alene hjemme s. 20-36 - og lidt om sørøvere og pirater Læsning Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse Øge læselysten Side 10

Videreudvikle ordforråd Lytte aktivt til andre Skrive enkle fiktive tekster Finde information i tekster og bruge dem i egen skrivning Faglitteratur Forskel mellem fiktion og ikkefiktion 40-41 Bor her et spøgelse? s. 36-51 Uhygge, gys og mystik Begyndende genrekendskab kende brugen af sproglige virkemidler Videreudvikle ordforråd Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Læse alderssvarende skønlitteratur med god forståelse Illustrationer til tekst Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse. 42 Efterårsferie 43-45 Bor her et spøgelse? s. 36-51(fortsat) Uhygge, gys og mystik Frilæsning. Vi læser løs i diverse selvvalgte bøger. Hurtig skrivning Tillægsord Handlingsforløb Øge læselysten Læsehastighed læsestrategier Videreudvikle ordforråd Læse alderssvarende skønlitteratur med god forståelse Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse. Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster 46- Det magiske smykke Lette fag tekster Side 11

49 s. 52-68 - og lidt om ædle riddere og skønne prinsesser. Frilæsning - eventyr evt. oplæsning af eventyr (brdr. Grimm) Skriv et eventyr. Korte og lange beskrivelser Præcise beskrivelser Tillægsord Eventyr-genren Eventyr-spor Handlingsforløb Spørgeteknik 50-51 51-1 Skriv et eventyr Opsamling/repetition Juleferie Eventyr-genren Eventyr-spor Handlingsforløb 1-3 Vi fortsætter med Det magiske smykke s. 52-68 - og lidt om ædle riddere og skønne prinsesser. 4-6 Ib i det vilde vesten s. 68-83 Lette fag tekster Korte og lange beskrivelser Præcise beskrivelser Tillægsord Eventyr-genren Eventyr-spor Handlingsforløb Spørgeteknik Sprogligt arbejde Nutid og datid Nærlæsning Genfortælling Samtale om tekst 7 Vinterferie 8-9 Grammatikværksted/repetition Fokus på stavning Punktum og stort bogstav. Ordklasser 10 Jonas som dyrepasser s. 84-99 - og lidt om kæledyr Informationssøgning i lette fagbøger Informationssøgning på nettet Videreformidling af information 11 Emneuge Emne-fordybelse 12 Jonas som dyrepasser Side 12

13-15 s. 84-99(fortsat) - og lidt om kæledyr Jonas som dyrepasser s. 84-99(fortsat) - og lidt om kæledyr Frilæsning- små faktabøger Informationssøgning i lette fagbøger Informationssøgning på nettet Videreformidling af information 16 Påskeferie 17-19 En rejse sydpå s. 100-123 Almen viden Sammensatte ord Quiz Nærlæsning idémylder 20-21 Forfatterlæsning: Ole Lund Kirkegaard Bøger: Uddrag af diverse tekster af Ole Lund Kirkegaard Samtale om tekster/film ud fra umiddelbar oplevelse. Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Improvisere og eksperimentere med kropsprog Artikulation Dramatisere 22-25 Emil på koloni s. 124-149 - oplevelser i naturen Opsamling/repetition Kortlæsning Skrivning af hele tekster i fællesskab Alfabetisering Modsætninger Tillægsord Handlingsforløb 26 Opsamling/repetition Denne årsplan er vejledende og ret til ændringer forbeholdes August 2018 Mona El Yahya Side 13