Angst hos børn og unge - Hvad ved vi om baggrund og behandling og hvad kan vi gøre i skolehverdagen?
Mangelfuld robusthed gr. overbeskyt telse De mange forklaringsmodeller: Indlært adfærd Udtryk for patologiseringstendens Amygdala Mangel på ontologisk sikkerhed Angst som et eksistentielt grundvilkår Lav tolerance for følelser og svært ved regulering Genetik Uforløste barndomstraumer Mangelfuld Locus of Control https://www.youtube.com/watch?v=dvkepfzau9w Uhensigtsmæssig informationsprocessering Reaktion på konkurrence- og risikosamfundet Kognitivt opmærksomhedssyndrom
Sund vs. usund angst: hvornår bliver angsten behandlingskrævende? Angstens evolutionære funktion og biologi: Amygdala, alarmberedskabets kamp-flugt-frys mekanisme Normaludviklingens aldersspecifikke frygt/angst Halvdelen af alle angstlidelser i voksenalderen er begyndt før 12 års alderen Angst hos voksne diagnosticeres i gennemsnit 16 år for sent! Konsekvenser af ubehandlet angst for ungdoms- og voksenlivet: præstationsangst, social isolation, høj risiko for andre angstlidelser og depression, misbrug Angst sender flest danskere på førtidspension Hvis angsten forhindrer barnet i at leve et alderssvarende liv og truer dets udvikling. Varighed > 6 mdr.
Forekomst Angstlidelser er den hyppigste form for psykisk lidelse hos børn såvel som hos voksne, (ca. 10% af en børneårgang rammes) Angst er sværere at vokse fra end andre problematikker Angst som gateway-lidelse, da den debuterer tidligt Produktionstabsomkostninger i DK pr. år er langt de største for angst end andre psykiske og somatiske lidelser (familier med et angst barn koster samfundet 21 x så meget ) Skyldes bl.a. at der er en høj grad af komorbiditet (60-80%), typisk anden angstlidelse eller depression. Differentialdiagnostiske overvejelser: autimespektrumforstyrrelse? Eller bare trods?
Angstformer og forekomst Debutalder Børn (6-12) Unge (13-18) Abnorm separationsangst 6,5 år 3.9% 2.3% Specifik fobi 7 år 6.7% 6.7% Generaliseret angst 8 år 1.7% 1.9% Socialfobi 8,5 år 2.2% 5% OCD * 11,5 år (1-2%) (1-2%) Panikangst 18 år 1.5% 1.1 * Flyttet fra angstlidelserne til anden kategori
Angstens dynamik: Den kognitive trekant Katastrofetænkning/kognitiv forvrængning TANKER Adfærd Krop/følelser Undgåelses- og sikkerhedsadfærd Somatiske symptomer, lav tærskel samt dårlig reguleringsevne
De forskellige angstformer og deres kendetegn: Separationsangst: Angst for adskillelse fra primær omsorgsgiver 1. Urealistisk frygt for tab af nærtstående 2. Urealistisk frygt for adskillelse fra nærtstående 3. Vægring ved at gå i skole 4. Bekymring for adskillelse om natten, hyppig opvågnen vægring ved at sove alene og ude 5. Frygt for at være alene i hjemmet om dagen Obs på om skolevægring skyldes SAD. Negativ forstærkning: undgåelse af ubehag, positiv forstærkning: goder i hjemmet. Familiedynamik
Generaliseret angst: Den fritløbende angst : Bekymringer flytter og ændrer sig hele tiden Maksimering af hændelser ->omverden opfattes som truende-> ekstra opmærksom på trusler Konstant bekymring som kognitiv undgåelse : bekymringer undertrykker følelsen af angst Bekymringer som sikkerhedsadfærd: At forberede sig på mulige farer Obs på voldsomme reaktioner ved ændring af planer Høj grad af negativ indre selvtale fokus på præstation og perfektionisme Afhængige af forældrenes konstante be- eller afkræftelse (=> SAD)
Socialfobi/angst: (ofte efter 12 års alderen) Bekymring for negativ evaluering fra omgivelserne Angst for og undgåelse af sociale situationer, hvor barnet risikerer at møde andres evaluering (holde oplæg, op til tavlen, spørge om noget, spise foran andre, tale med, ringe til SKOLEVÆGRING Social tilbagetrækning Færre tilbud om deltagelse Forringede sociale kompetencer Paradoks: Hvorfor bliver man ved med at lide af socialangst, når man konstant eksponeres for sociale situationer? Indre-fokus (fordi jeg føler det, er det sådan), perfektionisme, sikkerhedsadfærd (derfor ingen realitetstestning)
Angstens dynamik: Den kognitive trekant Katastrofetænkning/kognitiv forvrængning TANKER Adfærd Krop/følelser Undgåelses- og sikkerhedsadfærd Somatiske symptomer, lav tærskel samt dårlig reguleringsevne
Derfor er tidlig indsats vigtig! Negative Automatiske Tanker: Åh nej -tanker altid med udgangspunkt i en konkret situation ---------------------------------------------------- Leveregler: Hvis så, skulle, burde Skemata/kerneantagelser om selv, andre, verden og fremtiden
Angstens dynamik: Forældreadfærd
Forældreadfærd: at arbejde med forældrenes tanker, følelser og adfærd Vedligeholdende mekanismer: Tilladelse af undgåelsesadfærd Beroligelse, beskyttende adfærd Overinvolvering Forældres egen angst - modelindlæring Forældrene uenige i tilgang (Invaderende, kritisk forældrestil) Hvad er signalværdien og hvad er det barnet så ikke lærer? OBS: nyere forskningsstudie af forældre til børn med/uden angst ----------------------------------------------------------------------------------------------------- Opmærksomhed og anerkendelse gives for modig adfærd Tydelig, konsekvent, kærlig bestemthed!
Angstbehandling takler primært tanker og adfærd: Bekymringstanker forsøges ændret til realistisk tænkning vha. kognitiv omstrukturering: Sokratisk dialog: hv- spørgsmål Detektivtænkning Undgåelses- og sikkerhedsadfærd stoppes vha. gradvis eksponering: Trappestiger Adfærdseksperimenter Bekymringstiden udsættes og reduceres: bekymringsklinikkens åbningstid, placere bekymringer i venteværelset Sikre motivation og kompetenceglæde gennem belønning (for indsats, ikke præstation)
Cool Kids (7-12år), Chilled (13-17 år) sessioner: Session 1: Psykoedukation om angst + KAT model + målsætning Session 2: Detektivtænkning Session 3: Detektivtænkning + belønning + forældreadfærd Session 4: Eksponering (lave trappestiger) Session 5: Eksponering + bekymringssurfing Session 6: Problemløsning Session 7: Assertionstræning Session 8: In vivo eksponering og assertionstræning i indkøbscenter Session 9: Opsamling og overvejelser om nye mål Session 10: Tilbagefaldsforebyggelse + fejring med tale og diplomer
Realistisk tænkning Begivenhed: Hvad sker der? Detektivtænkning: Detektivens bevisark Tanker: Hvad tænker jeg ( fang bekymringstankerne/ Åh-nej-tanken ) Bekymringstal: Hvilke beviser er der? Hvad har jeg for fakta om situationen? Hvis der ikke sker noget dårligt, hvad kunne der så ske? Har jeg været i lignende situationer tidligere? Hvad skete der da? Kender jeg nogen, der har været i en lignende situation? Hvad skete der for ham eller hende? Hvad er det mest sandsynligt, at der sker? Hvad er min realistiske (hjælpe-) tanke? Bekymringstal:
Trappestiger
Angstkurven: 10 A B 0 Tid
Principper fra KAT til pædagogisk praksis Den sokratiske dialog Detektivtænkning Angsthierarki brug bekymringsskala At lære sine følelser at kende at lære at regulere dem Adfærdseksperimenter Trappestiger Åndedræt og bekymringssurfing: ydrefokus isf. konstant indre fokus Styrke realitetstestning ved ydre-fokus: videofeedback, interviewe andre Social færdighedstræning (rollespil) og problemløsning Positiv adfærdstræning vha. belønning. Selvtillidsbanken
Case: Mikkel er 10 år og går i 4. kl. på en almenskole. Mikkel startede på skolen for 1 år siden efter at have oplevet mobning på sin tidligere skole. Det har igennem de seneste 2 måneder været meget svært for Mikkels forældre at få ham i skole om morgenen. Allerede aftenen inden er Mikkel ofte grædende, har svært ved at falde til ro og i søvn og er begyndt at komme ind til sine forældre om natten og sove. Mikkel kan ikke fortælle hvad der gør ham ked af det. Forældrene fortæller at Mikkel hver aften stiller mange spørgsmål om ting han er optaget af og har hørt i løbet af dagen: om vores klima og om naturkatastrofer. Forældrene beroliger og besvarer så godt de kan. Næsten hver morgen klager Mikkel over ondt i maven og kvalme og enkelte gange har han kastet op. Mikkel er blevet meget bange for at skulle kaste op i skolen. Igennem den seneste måned har Mikkel været fraværende 1-2 gange ugentligt, grundet kvalme og opkast. De dage det lykkes at få Mikkel kørt i skole, er han grædende og klamrer sig til sin mor, så snart de træder ud af bilen. Mor har nu i 1 hel måned været nødsaget til at blive inde i klassen i de første 2 lektioner, før hun kan går, mens en lærer holder Mikkel, der græder og vil løbe efter sin mor. Mikkel får lov til at være inde i 10-frikvarteret og der er lavet en aftale om at Mikkel må skrive til sin mor når han synes det bliver svært. Enkelte dage er mor kommet og har hentet ham tidligere fra skole, da Mikkel igen klagede over ondt i maven. Mor fortæller at Mikkel er glad og rolig og får det godt igen, så snart de er kommet hjem. Klassen er god til at tage sig godt at Mikkel og han ses for det meste løbe glad rundt i 12-frikvarteret. Mikkel er i skolen en stille dreng der ikke rækker hånden op og som indtil nu er blevet skånet for at holde oplæg, da han er blevet meget ked af det. I N/T, hvor klassen lige nu har emnet vores klima, er Mikkel begyndt at græde og har måttet gå ud på gangen. Mikkels mor er pt. Sygemeldt med stress, men skal starte op på sit arbejde igen om 3 uger. Du bliver som AKT-lærer/Pædagogisk Inklusionsvejleder af ledelsen bedt om at gå ind og støtte Mikkel ved skolestart og i en periode være med i 1 lektion, så mor og tre uger kan køre på arbejde kl. 8:00. 1) Hvordan forstår du Mikkels udfordringer og adfærd? (brug evt. den kognitive trekant) 2) Hvordan kan du støtte op om skolens og forældrenes mål om at Mikkel skal komme i skole hver dag og sige farvel til sin mor kl. 8:00 på skolens p-plads?
5 min. summen med kollegaer: Hvad tager jeg med mig i dag og hvad vil jeg forsøge at anvende ift. de børn jeg arbejder med? Tak for i dag!
Litteratur Ingrid Leth, Barbara Hoff Esbjørn (red.): Angst hos børn kognitiv terapi i teori og praksis. Dansk psykologisk forlag, 2012 Paul Stallard: Gode tanker- gode følelser Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for professionelle/arbejdsbog for børn og unge. Dansk psykologisk forlag, 2006 CEBU (Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge). Tidligere Angstklinikken, Aarhus Universitet. Cool Kids og Chilled manualer, samt Cool Kids manualer tilpasset børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Vedr. skolevægring: Back2School forskningsprojekt ved CEBU.