Børn og angst. Grennesminde 29 maj 2017 Mikael Thastum. Mikael Thastums hjemmeside

Transkript

1 Børn og angst Grennesminde 29 maj 2017 Mikael Thastum Mikael Thastums hjemmeside

2 Litteratur Manualer kan købes på angstklinikkens hjemmeside Leth, I. & Esbjorn, B. H. (2012). Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle. Dansk Psykologisk Forlag. Jørgensen, L., Matthiesen S.M.S., & Thastum, M. (2014). Børn og angst. Håndbog til forældre og andre voksne omkring barnet. Dansk Psykologisk Forlag. Wignall, A., Lyneham, H. J., Rapee, R. M., Spence, S. H., & Cobham, V. (2012). Hjælp dit ængstelige barn. Dansk Psykologisk Forlag. Silverman, W. K. and Field, A. P. (2011) Anxiety disorders in children and adolescents. 2nd edition. Cambridge University Press, Cambridge.

3 Program Hvad er angst og hvad skyldes angsten Forskellige former for angst Hvordan støtte barnet i at komme af med angsten

4 Sygdomsbyrderapporten, Sundhedsstyrelsen 2015

5 Hvad er angst? En almindelig følelse som alle oplever Opstår når vi tror, vi er i fare En nødvendig medfødt mekanisme som beskytter os mod fare og hjælper os med at overleve Når angst bliver et problem, er der typisk tale om vedblivende angst

6 Angst En ubehagelig følelsestilstand ledsaget af en række psykiske og kropslige reaktioner. En ubehagelig følelse rettet mod fremtiden 1. Bekymringer/forventningsangst: At undgå eller imødegå fremtidige trusler 2. Pludseligt opstået angst/panik: Alarm-reaktion på fare her-og-nu. Fight/flight reaktionen

7 Angsten påvirker kroppen, tænkningen og adfærden Angstfølelsen: Bekymring, ængstelse, angst, panik Kroppen: Pludselig angst: Kamp/flugt. Det sympatiske nervesystem. Hjertebanken, sveden, kvælningsfornemmelse, kvalme etc. Bekymringer: Muskelspænding, rastløshed, irritabilitet, koncentrationsbesvær etc. Tankerne: Mere eller mindre konstant rettet mod mulige farer og trusler Adfærd: Flugt. Undgåelse. Undgåelsen får angsten til at sænkes og bliver selvforstærkende

8 Hvornår er angst et problem? Angst er kun et problem når den: Bliver udløst når vi ikke ønsker det Intensiteten er ude af proportioner med den reelle fare Går ud over livet

9 Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse ICD-10: Betydelig gene; DSM-IV: Klinisk betydningsfuldt ubehag eller griber i væsentlig grad ind i personens dagligdag. 1. Antal områder hvor angsten griber ind i daglig funktion (f.eks. skole, hjemme, kammerater). 2. Hvor tit påvirker angsten. 3. Hvor intenst opleves angsten. Angsten/bekymringen er større end hvad der opleves af jævnaldrende eller er ikke-alderssvarende. Angsten/bekymringen fører til undgåelse. Angsten/bekymringen forårsager signifikant ubehag eller påvirker signifikant daglige aktiviteter.

10 Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Når angsten griber forstyrrende ind i barnets eller forældrenes hverdag. Når angsten forhindrer barnet i at klare ting, som de fleste jævnaldrende klarer. Når angsten forhindrer barnet i at gøre ting, som det virkelig gerne vil kunne. Når angsten gør barnet ked af det og/eller meget irriteret. Når angsten går ud over barnets skolegang, fritidsaktiviteter eller venskabsrelationer/ andre sociale relationer.

11 Hvorfor behandle angst? Konsekvenser på kort sigt Svært ved at koncentrere sig Præsterer dårligere i skolen Færre venner Lavt selvværd Føler sig syg og utilpas Går glip af alderssvarende aktiviteter Går ud over familien

12 Hvorfor behandle angst? Konsekvenser på langt sigt Fortsatte problemer med angst der hæmmer livsudfoldelsen også i voksenalderen Risiko for udvikling af depression i teenagealderen Risiko for misbrug i voksenalderen Flere besøg hos lægen Dyrt for samfundet

13 Forskellige former for angst Separationsangst Enkeltfobier OCD Generaliseret angst Socialfobi Selektiv mutisme Panikangst forstyrrelse Agorafobi

14 Separationsangst Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med mor eller far eller med dem selv, når de ikke er sammen. Derfor vil disse børn ofte ikke være væk fra deres forældre, f.eks. ikke gå i skole, sove hos en kammerat eller deltage i skolelejr.

15 Separationsangst 4-10% 2/3 har også en anden angstlidelse Halvdelen udvikler depression Problemer med skolen hyppige (forsømmelser/bliver hjemme) 1/3 vedbliver med angsten ind i voksenalderen

16 Videodemonstration: Separationsangst Videoklip Emma

17 Specifikke fobier Intens irrationel frygt for bestemte genstande eller situationer. Ofte katastrofetanker og massiv undgåelse. Mest almindelige: dyr eller insekter, injektioner, mørke, højder, tordenvejr, bus, elevatorer, flyve. Men kan udvikles ift mange andre ting. Børn behøver ikke at opleve frygten som overdreven eller urimelig. Kan udløses af traumatisk hændelse.

18 Specifikke fobier 4-10% Ofte komorbide angstlidelser men færre end for andre angstlidelser Adaptive i et evolutionært perspektiv Kan udløses ved ubehagelige/traumatiske oplevelser

19 OCD (tvangshandlinger og tvangstanker) Gentagne tanker, ideer eller billeder i hovedet. For eksempel frygt for bakterier, sygdom og død, at alt skal ligge på en bestemt måde, bestemte rækkefølger. Oplever tankerne som pinefulde, men ved at det er egne tanker. Gentager ofte tvangsmæssigt bestemte handlinger igen og igen over lange perioder. For eksempel vasken hænder, tjekke døren, tælle, ordne ting. Formål med handlingerne er at undgå at tankerne går i opfyldelse eller at undgå ubehag. Forældre bliver ofte inddraget i barnets symptomer.

20 OCD 1-2,5% Komorbiditet: angst, ADHD, ODD, tics 9-12 års alderen

21 Generaliseret angst Overdreven bekymring. Bekymrer sig om mange forskellige områder af livet såsom skolen, konkurrencer, sport, familien, og nyt der skal ske. Ofte fysiske symptomer som anspændthed, hovedpine, kvalme, diarre Bekymringer omhandler ofte fremtidige farer, men kan ændre sig hele tiden. Perfektionisme og høje krav til sig selv (f.eks. om præstation i skolen. Søger ustandselig trøst og beroligelse hos forældrene. Ofte også tristhed.

22 Social fobi Sky og tilbagetrukne Bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem (dumme, kedelige, skøre, ikke værd at bryde sig om) Undgår mange sociale situationer såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ting i forretninger eller at svare en telefon Har ofte svært ved at etablere venskaber Nogle børn frygter næsten alle sociale situationer, andre mest bange for præstation (sige noget i klassen fremlægge)

23 Social fobi 6-12% Flere piger end drenge Udvikler sig typisk i teenagealderen Mange bliver overset (forvekslet med generthed/skyhed) 2/3 har komorbid angstlidelse 20% komorbid depression Risiko for selvmedicinering Varighed år

24 Panikangst forstyrrelse Gentagne uventede panikanfald. Et panikanfald er en pludseligt forekommende intens frygt eller ubehag hvor mindst 4 af følgende symptomer forekommer: Hjertebanken Svedning Rysten Svært ved at få vejret Kvælningsfornemmelse Brystsmerter Kvalme Svimmelhed Fornemmelser af kulde eller varme Følelsesløshed Uvirkelighedsfølelse Følelse af at miste kontrol eller blive skør Frygt for at dø

25 Hos børn Typisk flere slags angst på samme tid

26 Hvor mange børn har angstproblemer? Ca. 5% Halvdelen af voksne med angstlidelser debuterede i barnealderen

27 Livstidsprævalens %. Angstforstyrrelse den hyppige lidelse for børn og unge. Hyppigere for piger end drenge. Komorbiditet: angste børn har mere end en angstdiagnose. Homotypisk kontinuitet men lidelsen kommer og går. Heterotypisk kontinuitet (depression misbrug udadreagerende forstyrrelser. Høj komorbiditet med depression. Høj kontinuitet af psykopatologi ved f.eks. 10 års follow-up (op til 80%).

28 Årsager til udvikling af angst kan være At barnet er genetisk disponeret At barnet har et medfødt ængsteligt temperament At barnet ser, at andre (f.eks. forældrene) er bange At barnet opdrages på en overbeskyttende eller overkontrollerende måde. At barnet er usikkert tilknyttet At barnet har en særlig opmærksomhed over for farer i omgivelserne

29 Årsager til vedligeholdelse af angst kan være At barnet undgår det, det er bange for At barnet har urealistiske tanker og opfattelser om det, det er bange for At forældre og andre i omgivelserne uhensigtsmæssigt støtter barnet i undgåelsesadfærden og i dets angste tanker.

30 Almindelige vedligeholdende cirkler 1 Flugt/undgåelse Angst Får ikke afkræftet angsten Flugt/undgåelse Får ikke lært mestringstrategier

31 Almindelige vedligeholdende cirkler 2 Sikkerhedsadfærd Angst Får ikke afkræftet angsten At det frygtede ikke skete attribueres til sikkerhedsadfærden Sikkerhedsadfærd Forsøg på at hindre katastrofen

32 Almindelige vedligeholdende cirkler 3 Katastrofetænkning Symptomer Øget angst Misfortolkning

33 Almindelige vedligeholdende cirkler 4 Hyperopmærksomhed Bekymring om at negative ting skal ske Beviser/symptomet bemærkes (eller produceres) Scanner/tjekker

34 Almindelige vedligeholdende cirkler 5 Performance angst Bekymring om optræden (performance) Tilsyneladende bekræftelse Angstsymptomer

35 Almindelige familievedligeholdende cirkler 1 Overinvolvering/forstærkning af undgåelse Angst/frygt Barnet er sårbart Manglende mulighed for at afkræfte trusler/ bekræfte mestring Overinvolvering/ beskyttelse Barnet Forældrene

36 Almindelige familievedligeholdende cirkler 1 Forsikringer (reassurance) Angst/frygt Barnet har brug for hjælp Manglende mulighed for at udvikle egne mestringsstrategier. Fremmer afhængighed af andre Forsikringer (reassurance) Barnet Forældrene

37 Situation: At skulle sige farvel til mor og gå ind i klassen Klinisk model for vedligeholdelse af angst Kun klarer det ikke. Hun får det rigtig dårligt Anspændt Ængstelig Der er sikkert nogen der vil drille mig Angst Mavepine Får ikke afkræftet antagelser Reinforcering af undgåelse Krammer og prøver at trøste Tager barnet med hjem Holder fast I mor Vil ikke gå ind Mor Barn

38 Hvad kan der gøres Kognitiv adfærdsterapi KAT Praktisk træning i mestringsstrategier Stærk videnskabelig evidens over mange studier (60-90% får det bedre) Medicin SSRIs Få gode studier men færre end for KAT Anbefaler ikke medicin til børn Rådgivning legeterapi undersøge årsager Ingen evidens

39 NKR: Behandling af angst hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

40 Og så til hvordan vi kan hjælpe børnene (og deres forældre) Efter en

41

42

43 Format 10 sessioner/ uger alder 7-17 Med forældrene Enhver/ alle angstdiagnoser Arbejdsbøger terapeut, barn, forældre Gruppe og individuelt format Adskillige versioner: Klinisk Skole Selv-hjælp (biblio online) Komorbid depression og autismespektrum

44 Hvad er Kognitiv adfærdsterapi (F.eks. Cool Kids/Chilled) Mål for behandlingen Psykoedukation. Kognitiv ómstrukturering (detektivtænkning). Gradueret eksponering (trappestiger). Forældretræning. Træning i sociale færdigheder. Hjemmearbejde Belønning

45 FRA SESSION 1 Målsætning og psykoedukation

46 Målsætning Lav 3-5 mål De skal være smarte Specifikke målbare attraktive realistiske - tidsbestemte Skriv målene ned Mål 1 Sove i min egen seng 2 Sove hos min veninde Nina 3 Kunne gå tur med naboens hund 4 Invitere en ven med hjem 5 Række hånden op i klassen

47 Gode spørgsmål til målformulering med forældre Hvad ville I ønske, at jeres barn kunne gøre, hvis det ikke længere havde angst? Hvad ville I ønske, at jeres barn holdt op med at gøre? Hvad vil I som forældre gerne opnå ved at deltage i behandlingen?

48 Gode spørgsmål til målformulering med børn/unge Hvis du ikke skulle bruge tid på at være angst, hvad ville du så have tid til? Gad vide hvad børn, der ikke har angst bruger tiden på? Kunne du tænke dig det? Hvis du vågnede i morgen og ikke var angst, hvad ville du så foretage dig? Hvis ikke du skulle tænke på, hvordan du skulle/om du kunne nå dine mål, hvad ville du så ønske du kunne? Hvis jeg havde en tryllestav, der kunne få din angst væk natten over, hvad ville du så gøre om morgenen, når du vågnede?

49 Udfordringer ved målsætning Uenighed mellem forældre og barn Manglende motivation Det kan være svært for barnet at forestille sig, at hverdagen kan se anderledes ud Vigtigt at barnet er medbestemmende Behandlingen er først hensigtsmæssig, når barnet er enig i og motiveret for at arbejde med sit problem

50 Psykoedukation Til børnene: Hvad er angst? Angstens tre dele: Din krop, dine tanker, det du gør. Min angst. Hvad er jeg bange for? Bekymringsskala Til forældrene: Hvad er angst? Angstens tre elementer: fysisk, kognitivt og adfærdsmæssigt. Årsager til og vedligeholdelse af angst.

51 En hjælpsom og en ikke-hjælpsom tanke Venter på en ven som kommer for sent

52 DETEKTIVTÆNKNING

53 Angste børns tænkning Børn med angst overvurderer sandsynligheden for at det, de er bange for vil ske Børn med angst overvurderer konsekvenserne hvis det skulle ske Børn med angst undervurderer egne evner til at håndtere situationerne

54 Den kognitive grundmodel Skal sige noget i klassen Jeg siger noget forkert de griner af mig Tanker Adfærd Undgår at sige noget Kropslige reaktioner Spændinger i kroppen Pulsen stiger Følelser Angst Panik

55 Detektivtænkning Detektivtænkning er en teknik, man kan anvende for at finde ud af om en tanke er realistisk og brugbar eller ej. Man stiller udforskende spørgsmål Spørgsmålene leder frem til en mere realistisk eller hjælpsom tanke Svær teknik at lære tager tid Formålet er, at barnet lærer at finde sine bange tanker, stille spørgsmål til tankerne og endelig finde alternative tanker, så adfærden kan ændres

56 Eksempler på detektivspørgsmål Hvad kunne der ellers ske? Hvad er det værste, der kunne ske ved det? Tidligere erfaringer Er det sket for mig før?, sker det hver gang? Generel information, sund fornuft og statistik: plejer det at ske for mig?, plejer min lærer at være sådan? Alternative forklaringer Kan der være andre måder at forstå situationen på? Rolle-ombytning hvad ville min veninde tænke?, hvad ville jeg tænke, hvis jeg ikke havde det sådan her?

57 Detektivtænkning fungerer kun ved urealistiske tanker Hvis tanken er realistisk, skal barnet hjælpes på en anden måde Nogle børn mestrer ikke detektivtænkning, men kan lære at finde en realistisk og mere hjælpsom tanke

58 Begivenhed Hvad sker der? Tanker Hvad tænker jeg? Hvilke beviser er der? Hvad har jeg for fakta om situationen? Hvis der ikke sker noget dårligt hvad kunne der så ske? Har jeg været i lignende situationer tidligere? Hvad skete der da? Kender jeg nogen, der har været i en lignende situation? Hvad skete der for ham eller hende? Hvad er det mest sandsynligt, at der sker? Hvad er min realistiske tanke? Realistisk tænkning Detektivens bevisark Jeg skal holde et oplæg på skolen De andre vil se hvor genert, jeg er, og de vil tale om mig bag min ryg. Grad af bekymring: 8 Jeg har holdt foredrag før, og en gang blev jeg meget genert. Jeg har set andre børn blive generte nogle gange, så jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Jeg har hørt andre sige, at de har lavet dårlige oplæg eller følt sig generte over at holde oplæg, men jeg lagde ikke mærke til, at de gjorde noget forkert eller, at de så generte ud. Selv da jeg lagde mærke til, at andre børn var generte, snakkede jeg ikke med andre om det eller tænkte dårligt om dem for det Det kan godt være, at jeg bliver genert, men folk lægger ikke nødvendigvis mærke til det. De fleste ser lidt nervøse eller generte ud, når de taler foran en gruppe mennesker så jeg kommer ikke til at se så anderledes ud. Selv om folk lægger mærke til, at jeg ser genert eller nervøs ud, betyder det ikke, at de kommer til at bagtale mig. Jeg har holdt oplæg før og været genert, men der var ingen, der sagde noget særligt om det. Jeg har set andre mennesker holde oplæg, og de har set rigtig generte ud, men folk har faktisk sagt pæne ting til dem. Jeg klare det sikkert fint, og selvom jeg laver nogle fejl, er der nok ikke nogen der opdager det. Grad af bekymring: 3

59 Brug af huskekort Hvad kan der stå på et huskekort? Det bedste spørgsmål, fx Hvad kan der ellers ske? Hvad er sandsynligheden? Den bedste realistiske tanke, fx Jeg har før klaret lignende situationer

60 Forældre og detektivtænkning Forældre spiller en aktiv rolle som hjælpere, når barnet skal lære at tænke som en detektiv Anbefales at begynde med små bekymringer Det skal ikke være en kedelig pligt Positiv stemning Nyttigt at forældre bruger detektivtænkning på egne bekymringer

61 Detektivtænkning Adfærdsmæssige strategier Kognitive strategier Alder (begavelse m.m.)

62 Arbejde med adfærd Eksponering

63 Eksponering Gradvis Adfærdseksperimenter Interoceptiv

64 Undgåelsesadfærd centralt ved angst 2 typer af undgåelsesadfærd: 1.Åbenlys undgåelse Holder sig væk fra situationen Flygter fra situationen Danner ikke nye erfaringer med situationen 2.Skjult undgåelse / sikkerhedsadfærd Indgår i situationen, men undgår at gøre bestemte ting(øjenkontakt, tale, make-up) Indgår i situationen, men med bestemte personer/genstande som redder dem Sikkerhedsadfærden ses som årsagen til fraværet af katastrofen. A near miss Tvangshandlinger og bekymringer kan have samme funktion som sikkerhedsadfærd

65 Eksponering Konfrontation med et frygtet objekt, situation eller følelse. Udsætte sig selv for det frygtede og opleve følelsen af angst uden at den frygtede konsekvens indtræffer. Erfaringer med, at det frygtede reelt ikke er så farligt.

66 Hvad kan man eksponere for? Vær kreativ! Hvad forsøger barnet at undgå? Separationsangst Gradvist mere tid væk fra forældre. Sove i egen seng. Sove hos venner/familie. Alene hjemme Socialfobi Fokus udad, mere deltagelse i sociale situationer, teste sociale antagelser Generaliseret angst Søge mindre beroligelse, kunne berolige sig selv, opbygge tolerance for fejl (tjekke lektier) Enkeltfobi OCD Konfrontation med frygt stimuli, reduktion af sikkerhedsadfærd (fx hund i snor) Responshindring, udfasning af tvangshandlinger, teste thought-action-fusion Panikangst Fremkalde kropslige symptomer og opleve at de forsvinder igen (ikke medfører død)

67 Gradvis eksponering Trappestiger Hierarki over skræmmende situationer startende med det mindst skræmmende Målet er at kunne klare en hidtil undgået situation eller at udfase sikkerhedsadfærd. Trappestigen arbejder typisk hen imod alderssvarende adfærd Start med at øve det letteste trin, og gentag det indtil det ikke fremkalder særlig høj grad af angst. Begynd derefter på næste trin. Teknikken kan bruges i alle former for frygt Vær kreativ!

68 Emmas mål: At kunne være hjemme med en barnepige uden at bekymre mig om at mor er ude Trin 10: Være hjemme med en barnepige imens mor overnatter ude Belønning: Gå i biografen med to venner Trin 9: Være hjemme med en barnepige nogle timer om aftenen Belønning: Have venner til at overnatte Trin 8: Være hjemme med bedsteforældre til kl uden mor Belønning: Gå på restaurant Trin 7: Være sammen med far imens mor går ud om aftenen Belønning: Have en ven på besøg til aftensmad Trin 6: Være hjemme med en barnepige hele dagen Belønning: Mor tager en overraskelse med hjem Trin 5: Være hjemme med en barnepige om eftermiddagen Belønning: Være oppe en halv time længere end normalt Trin 4: Være hjemme med bedstemor hele dagen Belønning: Vælge en aktivitet jeg kan lave sammen med mor Trin 3: Være hjemme med far imens mor går ud i 4 timer Belønning: Cykle en tur med mor Trin 2: Være hjemme med bedstemor i en halv time Belønning: Vælge hvad vi skal have til aftensmad Trin 1: Være hjemme med far imens mor tager af sted i 15 minutter Belønning: Få læst en ekstra godnathistorie

69 Tjekliste ved eksponering Eksponeringsøvelser skal gentages ofte og gerne på tværs af forskellige kontekster Start for så vidt muligt med gradvis eksponering (trappestiger) Bliv i situationen indtil angsten er faldet markant Benyt de metoder og redskaber, som barnet har lært (detektivtænkning, huskekort, bekymringssurfing) Fokus udad! Der skal være fokus på om den frygtede katastrofe indtræffer i situationen. Beløn barnets indsats også selvom eksponeringen ikke gik som forventet. Undgå brug af sikkerhedsadfærd. Hvis barnet ikke tør indgå i eksponeringen uden sikkerhedsadfærd, så reducer sikkerhedsadfærden gradvist, indtil den ikke længere er nødvendig Vurder angstniveau før, under og efter eksponeringen

70 Når det bliver svært almindelige udfordringer ved at bruge trappestiger Frygten er for stor eller ikke stor nok Trin er for ukonkrete Man bliver trukket ned af sine dårlige tanker Man stikker for hurtigt af fra situationen, så angsten når ikke at dale Bekymringen går ikke ned, når jeg øver jeg får lyst til at give op Man gennemgår et trin og tænker det er da ikke noget særligt

71 Vejledning Find et overordnet mål Skriv trin + bekymring Første trin: 2 3 Spredning af sværhedsgrad max 2 3 mellem hvert trin Hellere mange trin med små spring end få trin med store

72 Vejledning 1. Skriv overordnede mål 2. Indsæt trin i rækkefølge 3. Find på passende belønninger

73 Forældre til børn med angst

74 5 områder at arbejde med (for og med forældrene) Emotionsregulering Forventninger til barnet Familiens kommunikation og konfliktløsning Overbeskyttelse og overkontrol Brug af belønninger (og straf) Modelindlæring

75 Håndtering af emotioner Forældres højere forekomst af angst og depression er med til at vedligeholde barnets angst. Overtager for barnet hjælper barnet med undgåelse, model for ængstelig adfærd Kommer af negative forventninger til barnet: Hun flipper ud hun kan ikke hun vil fejle Eller til egen adfærd: der er ikke noget jeg gøre jeg kan ikke klare det Hjælpe forældrene med Forstå egne symptomer og deres betydning for barnet udfordre forældrenes forventninger til barnet hjælpe forældrene med selv at få hjælp At opstille passende udviklende udfordringer for barnet At lade barnet gøre sine egne erfaringer

76 Brug af belønning (contingency management) Hjælpe forældrene med at forstærke (belønne) positiv adaptiv adfærd, og ignorere (eller negativt forstærke) uønsket eller uhjælpsom adfærd Almindeligt at give barnet opmærksomhed når det har problemer, og mindre opmærksomhed når det har det godt Forældrene registrerer egen adfærd mhp forstærkning Erstatte med sokratisk udspørgning Respondere positivt på adaptiv adfærd (konkret og specifik ros struktureret belønning))

77 Modelindlæring Forstå ideen om modelindlæring og arbejde med det Videregivelse af informationer Imitation af adfærd

78 Belønninger At arbejde med angst kræver stor indsats! Belønning kan øge motivationen til at gå i gang Barnet skal være med til at finde på belønninger Belønninger forstærker modig adfærd Operant betingning Det skal være tydeligt for barnet hvorfor den gives Belønninger skal gives for indsats og ikke kun succes Udfases når det ikke længere er nødvendigt Belønning kan gives under session og hjemme hos familierne Belønninger vs. bestikkelse og hundetræning

79 Under sessionen: Klistermærker Jetoner Krydser Ros Opmærksomhed Mellem sessioner: Belønninger Samvær med forældrene: Spille spil med mor eller far (i et afgrænset tidsrum) Få læst en historie Gå på legepladsen sammen Hoppe på trampolin sammen Cykle en tur sammen Spille bold i haven sammen Bage eller lave noget mad sammen Mad eller snacks Lave en lækker eftermiddagssnack sammen og spise den Få noget ekstra lækkert i madpakken Få tyggegummi Bestemme aftensmad eller dessert Større/dyrere aktiviteter: Få en ting, barnet ønsker sig Leje en film Købe et blad Tage på bytur sammen Få noget bestemt tøj, barnet ønsker sig Tage i svømmehallen Tage ud at bade Tage på fisketur Tjene ekstra lommepenge Særlige privilegier: Ekstra computer tid Ekstra taletid til telefonen Få lov til en speciel aktivitet (fest, friluftsbad, skaterhal) Være en halv time længere oppe Være ude til senere på aftenen Ekstra tid før lys/elektronik skal slukkes i sengen Vælge en pakke fra en gavepose, mor eller far har lavet Have en ven på besøg til overnatning Bruge forældrenes værktøj med instruktion fra forældrene Prøve mors make up

80 Spørgsmål?