Unge, alkohol og stoffer

Unge, alkohol og stoffer ROCKWOOL Fonden Sociologisk Institut, Københavns Universitet VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Velkommen! Rapporten Unge, alkohol og stoffer et 10-årigt forløbsstudie (red. M. Järvinen) kan findes på Sociologisk Instituts hjemmeside http://www.soc.ku.dk/ Med bidrag af: Professor Margaretha Järvinen, KU Seniorforsker Stefan Bastholm Andrade, VIVE Seniorforsker Jeanette Østergaard, VIVE Lektor Jakob Demant, KU Stud.scient.soc. Louise Høyer Bom, KU Videnskabelig assistent Stine Vernstrøm Østergaard, VIVE Videnskabelig assistent Asger Graa Andreasen, VIVE Stud.scient.soc. Camilla Bank Friis, KU Lecturer Signe Ravn, University of Melbourne

Projekt YODA (Youths, Drugs and Alcohol) Survey sendt til 2.000 15-årige (født 1989) i 2005 Survey sendt til de samme unge (+ 3.000 nye unge) i 2008 Survey til de unge voksne (nu 25/26-årige) i 2015 Desuden: - Registerdata - Fokusgruppeinterviews i 2005-2008 - Individuelle interviews med specifikke grupper af unge i 2008 og 2015-16

Et samlet overblik Udviklingen i fuldskab, rygning, hash og andre stoffer fra 15 år til 25/26 år Mænd Kvinder 100 90 80 70 60 80 66 75 58 72 61 Alkohol: binge-drukket (5+ genstande) sidste 30 dage Alkohol: drukket 10+ genstande ved en lejlighed sidste 30 dage 50 40 30 20 44 17 39 31 33 44 23 42 34 20 35 28 13 Ryger dagligt eller til fest Røget hash sidste år 10 0 15 år (2005) 18-19 år (2008) 25-26 år (2015) 15 år (2005) 18-19 år (2008) 25-26 år (2015) Taget andre stoffer end hash sidste år

Afholdende, festabe eller kroniker? Unges alkoholbrug fra 15 til 25/26 år Stefan B. Andrade & Margaretha Järvinen

Formål og metode Identificering af udviklingsprofiler i unges alkoholforbrug fra de er 15 år indtil 25/26 års alderen. Vi anvender en finite mixture regressionsmodel Alkoholprofiler relateres til baggrundskarakteristika og til tidsvarierende forhold

Seks udviklingsgrupper

Majoriteten Gruppe A (den største gruppe) er i gennemsnit i hele perioden under Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for ugentligt alkoholforbrug.

De afholdende Grupperne af afholdende er meget små i international sammenligning (gruppe B på 6% og gruppe C på 5%). 10 0 Gruppe B: overrepræsentation af unge med indvandrerbaggrund Gruppe C: overrepræsentation af unge med stærk skolemotivation 10 0

De kroniske høje Gruppe D: unge med et kronisk højt forbrug (næsten 40 % kvinder) Starter meget højt ingen maturing out fra 18/19 til 25/26 år

Fling-grupperne 30 20 10 Fling-grupperne er store i international sammenligning Specielt gruppe E har et meget højt forbrug i 18/19 år alderen Unge fra ressourcestærke familier er overrepræsenteret i disse grupper 20 10 0

Tre fokuspunkter De næsten afholdende har udfordringer i den danske unge-kultur Flinggruppernes forbrugsmønster relateret til alkoholkulturen på gymnasier og andre uddannelser Opmærksomhed på de kroniske

De fleste vokser fra det, men ikke alle 25/26-årige om maturing out Margaretha Järvinen & Louise Høyer Bom

Metode 24 kvalitative interviews med unge storforbrugere af alkohol 12 kvinder og 12 mænd mellem 25-27 år Storforbruger = drukket sig fuld, meget fuld og/eller over 10 genstande på én aften minimum 4 gange seneste måned (dvs. mindst én gang ugentligt).

Maturing out normer Fem dimensioner af forandring 1. Drikke for at vedligeholde sociale relationer (fremfor at opsøge nye bekendtskaber) Det er ikke fordi jeg undgår at møde nye mennesker. Men det betyder mere for mig at være blandt de mennesker, jeg har opbygget et tæt forhold til gennem årene (Søren, 27 år) 2. Drikke på en differentieret måde (fremfor altid at fokusere på fuldskab) Det har forandret sig, tror jeg. For nogle år siden var det Fredagsbar wow, lad os være stive. At drikke sig selv ned med intet andet formål er ikke så interessant længere (Niels, 25 år). Der bliver set ned på fuldskab, tror jeg, socialt. Jeg føler, jeg skal forsvare den måde jeg drikker på, selvom der ikke er noget at forsvare, synes jeg (Steffen, 25 år).

Maturing out normer 3. At bære sin fuldskab med værdighed (fremfor at miste kontrollen) Jeg tror stadig, jeg har brug for lidt øvelse i ikke at miste kontrollen foran andre mennesker. Det var det, jeg gjorde i gymnasiet: drak hjernen ud, tissede alle steder, løb nøgen rundt, kyssede så mange som muligt på en weekend (Camille, 26 år) 4. At tænke på morgendagen (og ikke kun leve for natten ) Jeg er blevet totalt --- gammel. Jeg tror bare, at dagen efter er begyndt at betyde mere, end den gjorde, når man var 20 (Søren, 25 år)

Maturing out normer 5. Drikke for at chille, ikke for at cope Alkohol er lidt som en slyngplante, som skal have fat i dig. I den dårlige version tager det fat i noget ubehageligt i dig. Og den anden vej rundt, der skal være noget positivt til at starte med, hvis du skal få det godt af at drikke [ ] Jeg synes, jeg er blevet lidt bedre til at drikke på den rigtige måde (Bjarke 26 år).

Maturing out normer Stærke normer om at leve op til sin alder og drikke alderssvarende Livsforløbs-forestilinger regulerer unge voksnes drikke-idealer På tværs af køn, civilstatus og erhvervsstatus

Ikke alle vokser fra storforbruget Risiko for udvikling af problematisk alkoholadfærd? - Dem der altid drikker fuldskabsorienteret - Dem der aktivt opsøger kontroltab - Dem der drikker for at cope

Spørgsmål/kommentarer

Hvad betyder regler? Et forløbsstudie af forældres indflydelse på unges alkoholbrug Jeanette Østergaard, Margaretha Järvinen & Asger Graa Andreasen

Formål og data Mål: - at undersøge betydningen af forældreregler i 2005 for udviklingen i unges binge-drikning som 15-årige, 18/19-årige og 25/26-årige Data: 2005 Forældres alkoholregler Forældres holdninger til opdragelse Forældres alkoholforbrug og rygning Forældres indkomst og uddannelse Skilsmisse 2015 Unges erhvervsmæssige status: arbejde, ikke arbejde studerende eller andet Køn Evt. kæreste 2005, 2008 og 2015 Afhængig variabel: Antal gange binge-drikning (5+ genstande) inden for den seneste måned

Forældrenes regler i 2005 De fleste forældre mener, at de unge må drikke 0-2 genstande (33 pct.) eller 3-4 genstande (29 pct.). Kun 10 pct. har lempelige regler (mener, at de unge må drikke 5+ genstande, hvis de er til fest med andre unge) 25 pct. af forældrene svarer, at de ikke har nogen regler

Sammenhængen mellem regler og binge drikning over tid I 2005 Blandt unge, som måtte drikke max 2 genstande havde 2 pct. binge drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned Blandt unge, som måtte drikke 5+ genstande havde 20 pct. binge drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned I 2008 Blandt unge, som måtte drikke max 2 genstande havde 16 pct. binge drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned Blandt unge, som måtte drikke 5+ genstande havde 22 pct. binge drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned I 2015 Blandt unge, som måtte drikke max 2 genstande havde 9 pct. binge drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned Blandt unge, som måtte drikke 5+ genstande havde 16 pct. bringe drukket mindst 4 gange i løbet af den sidste måned

Metode Metode: En Multilevel-model gør det muligt at undersøge: 1)variationen i binge drikning i udgangspunktet 2)variationen i udviklingen i binge drikning 3)samvariationen mellem udgangspunktet og udviklingen over tid

Resultat Regler har betydning for de unges binge-drikningsmønster MEN estimaterne i multilevel modellen viser også, at selv om de unge i udgangspunktet (ved 15 år) binge drikker med forskellig hyppighed, kommer de over tid til at ligne hinanden. Øvrige forhold af betydning Drenge/unge mænd binge-drikker mere end piger/kvinder Forældres eget alkoholforbrug øger de unges alkoholforbrug Holdninger: Forældrene, som er enige i at god opdragelse betyder at unge selv kan sætte grænser, har børn, som bingedrikker mindre Unge, som kommer fra hjem med en lang videregående uddannelse binge-drikker mere

Udviklingen i binge drikning i forhold til forældrenes regler Forudsagt marginal sandsynlighed 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 Udfald: Har bingedrukket mindst 4 gange inden for den seneste md. Forudsagt marginal sandsynlighed 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Udfald: Har bingedrukket 0 gange inden for den seneste md. 0,05 0,2 0,1 0 15 år 18 år 25 år Regler = max 2 genstande Regler = 5 eller flere genstande Alder 0,0 15 år 18 år 25 år Regler = max 2 genstande Regler = 5 eller flere genstande Alder Note: De resterende variable i modellen er holdt ved deres gennemsnit.

Fremtidige forskningsspørgsmål Hvad betyder denne stigning i unges drikkemønster fra 15-18 år i forhold til alkoholrelateret risici (fx miste kontrollen, kaste op, komme galt af sted osv.) Oplever dem med strengere forældreregler flere risici i den periode, hvor de øger deres alkoholindtag væsentlig? Hvordan ændrer forældrenes alkoholregler sig over tid? Hvordan er forældrenes regler påvirket af udviklingen i de unges drikkemønster?

Udenfor fællesskabet? En analyse af unge, som ikke drikker sig fulde Jeanette Østergaard og Camilla Bank Friis

Den ikke-drikkende minoritet Årgang 89-92 er vokset op i slipstrømmen af de allermest drikkende unge. Men hvem er disse ikke-drikkende unge? Hvad kendetegner deres ungdom? Har det været en ungdom på sidelinjen? Hvordan fortæller de selv om deres ungdomsperiode især i forhold til deres oplevelser af fuldskabskulturen på ungdomsuddannelserne?

De ikke-fuldskabsdrikkende unge Definition af unge, der ikke drikker alkohol: I 2015, da de unge er 25-26 år, kan vi identificere 37 personer, som siger at de aldrig har drukket alkohol og 38 personer, som aldrig har drukket sig fulde. De udgør 4 % af alle dem, som var med i undersøgelsen i 2008 og 2015 (n = 1763) Hvem er de så denne minoritet? Næsten ingen kønsforskelle: kvinder 5 % vs mænd 3 % I mindre grad studerende (43 % er studerende set i forhold til hele årgangen, hvor 48 % er studerende). I højere grad udenfor beskæftigelse (5%) set i forhold til hele årgangen (3 %). I højere grad opdraget i en religiøs tro, især i en anden religiøs tro end protestantismen (36 % vs 5 % i hele populationen) Religion er således en vigtig årsag til, at de ikke drikker, men der er også andre grunde

Interview med ni af de 75 ikke-fuldskabsdrikkende unge: Primært kvinder, interviewet i 2017 (da de var mellem 26 og 28 år) over tingene, og jeg kan også godt lide at være i godt humør, men så når jeg To er i gang med en uddannelse, en er på barsel, og de øvrige er i beskæftigelse. De fleste har gået i gymnasiet Men der har været to ting, der har stoppet mig. Og den ene ting er, at jeg ikke bryder mig om ikke at have kontrol. Jeg kan godt lide at have kontrol kan fornemme, at nu begynder grænsen at komme, så er jeg stoppet, fordi jeg kan godt lide at vide, hvad jeg laver. Og den anden ting er også, at jeg har nogen kristne grunde, der gør, at jeg ikke har drukket helt så meget (Lene) De bor forskellige Men steder jeg vil så i også landet sige, - når fire mine bor venner i begyndte storby, fire at drikke, bor da i en vi kom lidt i større byer, og én bor gymnasiet, på landet). fordi mange af os endte jo på det samme gymnasie, der kunne jeg bare se, at de ting de gjorde og de ting, de udsætte sig selv for og udstillede sig, det var ikke noget, jeg havde lyst til. Det var ikke fordi, jeg ikke måtte, det var fordi, jeg tænkte, det har jeg ikke lyst til det der (Anya). Begrundelser for ikke at drikke spænder bredt: ikke at kunne lide smagen/ikke have lyst, sundhedshensyn religion frygten for at miste kontrollen Jamen jeg tror også, det er det, jeg har hørt fra nogen af dem, der har været så fulde, "ej hvad lavede jeg den aften, gud jeg kan slet ikke huske det," og jeg tænker, hvorfor vil man nogensinde sætte sig i den situation. Det kan jeg simpelthen ikke forstå (Mette).

De unge voksnes fuldskabserfaring de sidste 12 måneder, fordelt efter bange for at miste kontrollen i forhold til alkohol, 2015. Procent. Aldrig drukket sig Fuld max 5 Fuld 6-19 Fuld 20+ fuld gange gange gange Total Bange for at miste kontrollen I høj grad 64,8 22,6 18,1 14 20,8 I nogen grad 11,3 31,4 31,7 28,8 30,1 I ringe grad 7 25,7 28,5 33,8 27,8 Slet ikke 16,9 20,2 21,6 23,4 21,3 Antal 71 668 634 385 1758 chi(9)=109,09, p<0.001

Der har også været de der afslutningsfester og sådan noget, hvor der også kom folk hen Konsekvenserne Jeg tænker bare, de første par år hvor man normalt udforsker det sammen med vennerne, og hvis man springer det over, så er det måske også, så har man og sagde du skal også have en drink, og jeg Hvis man (af forskellige årsager) ikke starter med at drikke tænkte, "argh jeg har egentlig ikke lyst," men måske ikke fundet det jeg alkohol føler mig også på lidt samme udenfor, når tid, jeg ikke som ens jævnaldrene, mister man gør det [ ] muligheden for at være med Der har jeg nogen gange tænkt, har jeg så aldrig Tydeligt prøvet at have i spørgeskemaundersøgelsen, det helt så sjovt, som at man ikke er med til har haft det. (Mette). festerne og har færre venner. Aldrig drukket sig fuld Fuld max 5 gange Fuld 6-19 gange spændende. Og hvis man ikke har det spændende, så udforsker man det måske ikke ret meget alene (Karina). Fuld 20+ gange Total Har gået lige hyppigt i byen i 2008 og 2015 6,7 30,0 36,0 42,9 34,0 Går mere i byen i 2015 end i 2008 17,3 8,4 11,2 25,5 13,5 Går mindre i byen i 2015 end i 2008 20,0 57,4 52,8 31,7 48,6 Har aldrig gået i byen 56,0 4,2 0,0 0,0 4,0 Antal 75 669 634 385 1763 chi(9)=686,49, p<0.001

Strategier for at blive inkluderet [ ] jeg ville ikke være kedelig så jeg prøvede at vise, at jeg kan godt være sjov, og jeg kan godt være sådan her og sådan her, uden at jeg drikker alkohol (Helle): Dårlige undskyldninger (ikke kunne tåle det) "Jeg er med i byen og kan også godt te mig åndssvagt, men jeg drikker bare ikke alkohol (Karina). Skjule at man ikke drikker (ved at holde en Jeg er næsten på lige fod med alle andre, og jeg er nok drink typen, i der hånden) kan komme op og køre uden. Der er også nogen gange nogen, der siger altså Anya har du drukket? "Nej Være det har den jeg ikke ansvarlige (Anya). (hende der holder håret!) Ikke at være den kedelige

MEN. Det bliver nemmere at være med til fester/begivenheder som ung voksen Fordi alkoholens symbolske betydning ændres: fra at handle om fuldskab (miste kontrollen på den kontrollerede måde) til nu også at markere nydelse og hygge

15 minutters pause

Er risikoadfærd risikabel? Tidligt alkohol- og hashbrug og senere negative livsbegivenheder Stefan B. Andrade & Margaretha Järvinen

Formål og metode Formål: At se på forholdet mellem tidlig risikoadfærd og negative begivenheder senere i ungdomslivet Data: Kombination af spørgeskemasvar og registerdata fra Danmarks Statistik Metoder: Latent klasseanalyse og individuelle vækstkurvemodeller

Risikoadfærd i 15-års alderen Vi klassificerer de unge i risikogrupper ud fra følgende fem parametre: - Fuldskabsdebut før 14 år - Regelmæssig gåen-i-byen - Cigaretrygning - Har prøvet hash som 15- årig - Tidlig seksuel debut.

Negative livsbegivenheder i alderen 16-24 år Vi måler risiciene for negative livsbegivenheder ud fra følgende tre mål, når de unge er mellem 16-24 år: - Not in Education, Employment or Training (NEET) - Hospitalsindlæggelser - Domme for kriminalitet

Risikogrupperne og NEET

Risikogrupperne og kriminalitet

Risikogrupperne og hospitalindlæggelser

Konklusioner Risikoadfærd i 15-års alderen er ikke forbundet med socioøkonomisk familiebaggrund. Risikoadfærd i 15-års alderen er forbundet med forhøjet sandsynlighed for arbejdsløshed, kriminalitet og hospitalsindlæggelser i alderen 16 til 24 år.

Konklusioner Tidlig risikoadfærd er ikke risikabelt for unge mænd fra de mest ressourcestærke familier. Tidlig risikoadfærd er kun midlertidigt risikabelt for unge kvinder fra de mest ressourcestærke familier.

Unges rusmiddelbrug fra 15 til 25/26-års-alderen Stine Vernstrøm Østergaard & Jeanette Østergaard

Udviklingen i hashforbruget blandt mænd og kvinder 2000-2013 49

Unges brug af hash over tid - livstid samt inden for sidste år/måned Mænd Kvinder 70 66 60 50 50 49 Nogensinde prøvet hash 40 39 31 33 Røget hash sidste år 30 20 14 17 13 14 20 13 Røget hash 30 dage 10 0 13 15-16 år (2005) 18-19 år (2008) 25-26 år (2015) 11 15-16 år (2005) 7 4 5 3 18-19 år (2008) 25-26 år (2015) Røget hash 10 gange inden for sidste år

Debutalder for at ryge hash 14 12 10 Procent 8 6 4 2 0 3 33 00 00 01 1 8 8 9 12 13 8 6 10 4 6 4 3 23 22 21 11 00 5134 Alder Kvinder Mænd

Latent klasseanalyse Variable: Debutalder for hash Om debutalder er 15 år eller yngre Hash de sidste 30 dage (18/19 år) Hash de sidste 12 måneder (18/19 år) Hash de sidste 12 måneder (25/26 år) Resultat: 4 forskellige hashbrugergrupper

Gruppe 1 - sporadisk brug (65 % af alle, som har røget hash) Første erfaringer med hash i 18/19-års alderen - og i 25/26- års alderen ryger de typisk ikke længere hash. Gruppe 2 jævnt brug (16 %) Debuterer i gennemsnit som 16-årige og fortsætter med et hashbrug i 18/19-års alderen - mens de i 25/26-års alderen har meget varierende brugsmønstre. Gruppe 3 faldende brug (15 %) Starter tidligt (i gennemsnit som 14- årige), men mindsker gradvis deres brug (maturing out). Gruppe 4 stort brug (5 %) Starter tidligt (14 år i gennemsnit) og fortsætter på relativt høje brugsniveauer både i 18/19-års alderen og i midt- 20erne.

Kønsforskelle Mænd er overrepræsenterede i de grupper der oftest ryger hash som 25/26-årige (gruppe 2 og 4). Beskæftigelse - Unge voksne der er arbejdsløse eller i aktivering er overrepræsenterede i gruppe 4 (15 % vs 5-7 % i øvrige grupper). - Unge voksne der er under uddannelse (43 % vs 46-55 % ) eller i arbejde (28 % vs 37-40 %) er underrepræsenteret i gruppe 4. Ønsker at skære ned Blandt de mest hasherfarne (gruppe 4) har 80 % ønsket at skære ned på deres hashbrug (12-35 % i øvrige grupper). Ryger hash fordi De mest hasherfarne (gruppe 4) begrunder oftere deres brug af hash med at det gør dem glade, hvis de er i dårligt humør, at det lindrer fysiske smerter eller hjælper, hvis de føler sig deprimeret/angst.

Selvrapporterede negative konsekvenser af brug af hash i 25/26 års alderen (Nogensinde) Gruppe 1 sporadisk brug Gruppe 2 - Jævnt brug Gruppe 3 - Faldende brug Gruppe 4 - Stort brug Glemt at komme til aftaler 3 15 13 60 *** Følt sig sløv og initiativløs 26 57 48 87 *** Ikke kommet i skole/på arbejde dagen efter 4 18 13 40 *** Følt, at man har præsteret dårligere i skolen/på arbejdet 10 28 26 58 *** Mistet venskaber 2 7 11 38 ***

Unge, stoffer og uddannelse Stefan Bastholm Andrade og Jakob Demant

Unge og stoffer: Hvordan er unges stofbrug relateret til deres uddannelsesveje? Vi undersøger, hvordan danske unges brug af hash og andre stoffer er relateret til deres vej igennem uddannelsessystemet. Vi kombinerer surveydata om stofbrug fra YODA-undersøgelsen med registerdata om uddannelse fra Danmarks Statistik. Vi anvender modeller til at bestemme, hvorledes stofbrug er relateret til de unges sandsynlighed for optag på eller gennemførsel af en ungdomsuddannelse ved 18/19- årsalderen og en videregående uddannelse ved 25/26-årsalderen. I analyserne kontrollerer vi for relevante baggrundskarakteristika i form af variable, der måler, hvorvidt de unge er skolemotiverede og deres forældres socioøkonomiske baggrund.

Heterogent stofbrug - Hash Vi måler jævnligt hashbrug med en binær indikator, der angiver, om de unge har indtaget hash mere end 10 gange de sidste 12 måneder. Jævnligt brug af andre stoffer end hash er målt til brug mere end 4 gange de sidste 12 måneder.

Heterogent stofbrug - Andre stoffer end hash Blandt de 15-årige har meget få prøvet andre stoffer end hash (ca. 2 pct.) Blandt de 18/19-årige er det 8,5 pct., der kun har prøvet, mens 5,5 pct. bruger jævnligt I den ældste gruppe (25/26-årige) har ca. 18% prøvet, men færre bruger det jævnligt. Der er en stor forskel imellem kvinder og mænd. Det er mændene der har flest erfaringer!

Har man først prøvet hash begynder man så på hårde stoffer? Blandt dem, der har røget hash, er der større sandsynlighed for at de også har brugt andre stoffer. MEN. Sammenhængen er langt stærkere for at bruge et andet hårdt stof, når man har prøvet kokain. De unge og unge voksne skelner stadig stærkt imellem hash og andre stoffer, således at hash er i en kategori for sig, og andre stoffer end hash er i en kategori for sig. Dette gælder både mænd og kvinder. Der er fx ikke noget, der tyder på at Ecstasy/MDMA står for at få samme udbredelse som hash

Hvordan ser de unges stofbrug og uddannelse ud? Vi ser på de unge i 18-19-årsalderen og 25/26-årsalderen (påbegyndt og afsluttet uddannelse). Hash: Unge, der har erfaring med hash, har et lavere uddannelsesniveau end unge uden storerfaring. Der er flere som har faglært uddannelse. I forhold til jævnlig hashbrug ser vi, at der er betydeligt flere, som alene har grundskoleuddannelse (både som 18/19-årige og 25/26-årige). Andre stoffer end hash: Markant færre har en videregående uddannelse, hvis de har et brug af andre stoffer. Især hvis det er et jævnligt brug. I 18/19-årsalderen betyder brug af andre stoffer (især jævnligt) meget for, om de er i gang med en gymnasial uddannelse.

Hvorledes de unges uddannelseschancer er relateret til deres familiebaggrund og deres stofbrug? Tidlig hashbrug (15-årsalderen) har en betydning for kvinders gennemførsel af ungdomsuddannelse, når vi samtidig kontrollerer for familiebaggrund og uddannelsesmotivation. Kvinder har 10% mindre chance for gennemførsel, hvis de har haft et tidligt hashbrug Tidlig brug af andre stoffer end hash (kokain, amfetamin, Ecstasy) har en stærk sammenhæng med gennemførsel af ungdomsuddannelse. Kvinder og mænd har ca. 30% mindre chance for at gennemføre Se evt. lidt med på figurerne her

Konklusion Det at kun have prøvet at ryge hash har ikke sammenhæng med de unges uddannelseschancer i hverken 18/19-årsalderen eller 25/26-årsalderen. Jævnlig hashbrug (mere end 10 gange sidst år) er imidlertid relateret til uddannelse. Tidlig brug af andre stoffer end hash har endnu stærkere sammenhæng med uddannelseschancer for kvinder og mænd. MEN: selv om der er en klar sammenhæng mellem stofbrug og uddannelseschancer, så er det ikke sikkert, at det er stofbrugen (alene), der påvirker uddannelseschancerne. Personlighedstræk (som selvkontrol, sensationssøgning mv) kan have en indflydelse. Kulturelle faktorer kan være centrale. Fx kan stofbrugen være en del af en nydelseskultur, hvor man yder modstand imod uddannelse og disciplinering. Her har vi brug for videre især kvalitative studier.

At spille med dårlige kort Hashbrug og uddannelse Margaretha Järvinen & Signe Ravn

Unge i misbrugsbehandling - 42 kvalitative interviews med unge i misbrugsbehandling - Hash dominerende problem for unge i behandling - Hashproblemer udvikles hurtigere end alkoholproblemer? - Regelmæssigt hashbrug udfordringer i uddannelsessystemet

Hash på gymnasiet Jeg sad bare og sov i timerne. Alle vidste det i skolen, men de sagde ikke noget. Jeg havde respekt nok for lærerne, og jeg har åbenbart været sådan fra naturens side godt nok begavet. Jeg var en fin nok elev, altså, og derfor blev jeg først smidt ud i 3.g (Alexander, 20 år). - Skolen ved mere end forældrene - Hvorfor var der ingen, der kom til mig og sagde: Hey, du ryger hash Jeg fik kun advarsler for mit fravær (Magne 25 år) - Hukommelsesproblemer, koncentrationsproblemer - Gradvis social marginalisering

Hash på erhvervsskoler Jeg gik i skole i x-gade. Og hvis du gerne vil stoppe med at ryge hash, så er det nok ikke der du skal gå. Jeg fik mange venner. Og alene i skolen var der nok flere pushere end på gaden. Og der sad jeg også bare og røg hver dag i skolen. I hver eneste pause. Læreren kunne se det på mig. Jeg kunne se på ham, at han vidste [ ] Men han var rimelig sådan cool (Tariq, 25 år). - tolerance for hashbrug på nogle erhvervsskoler, godt eller dårligt for de unge? - produktionsskoler og hashbrug

Svingdørsuddannelser Så gik jeg i en kort periode på teknisk skole, jeg fik fuldført grundforløbet, og så stoppede jeg. Så lallede jeg lidt, og så kom jeg ud på en produktionsskole. Så lallede jeg lidt igen, så startede jeg på gartneruddannelsen, som jeg ikke fik fuldført, for man skal have traktørkørekort eller almindeligt kørekort. Så der har jeg gået og lallet lidt, og så har jeg fået traktorkørekort her i oktober sidste år, så nu går jeg og leder efter en læreplads [om fremtiden:] Overordnet set vil jeg jo gerne være lykkelig. Og jeg har altid drømt om at blive frisør (Tina, 22 år) - Svingdørsuddannelser det sociale system involveret i de fleste forløb - Ingen sammenhæng mellem mål og uddannelsesvalg

Hash og det kreative felt I de seneste tre år har jeg prøvet at lave hits. Jeg har bare siddet foran den computer. Min største drøm er at have mine hits spillet i radioen. For mig er hash ikke negativt. Jeg er jo bare en, der laver musik. Det er fedt at stå og indspille vokaler og være rigtig skæv, fordi så føler man bare, at man er virkelig god (Mark 24 år). Når jeg skulle starte på et nyt maleri eller noget og ikke lige kunne få hul på det, så gik jeg ud i skolegården og røg en joint, og når jeg kom tilbage, kunne jeg male, langsommere men bedre (Emma 22 år). - Drømmen om at blive opdaget - Ikke interesseret i uddannelse - Jeg kender rigtig mange store kunstnere, der ryger hash (Julie 23 år)

Spørgsmål - Hvordan forholder sig gymnasier og erhvervsskoler til unge med tiltagende hashbrug? - Er gymnasierne motoren i danske unges drukkultur? - Det sociale system og svingdørsuddannelser hvorfor så ringe koordinering og planlægning? - Misbrugsbehandlingen kommer de unge (med alkohol- og hashproblemer) for sent i behandling? - Misbrugsbehandlingen hvordan kan man hjælpe de unge bedre med deres uddannelses- og jobplaner?

Paneldebat Janne Bech Jensen Center for Rusmiddelbehandling København Birgitte Vedersø Danske Gymnasier Lars Kunov Danske Erhvervsskoler Peter Dalum - Kræftens Bekæmpelse