Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Disposition Svinefoder forbrug og krav Danskdyrkede fodermidler Karakteristika og vejledende maximale iblandingsprocenter Valg af kornart i relation til fodringsøkonomi Hvad betaler svin for Hvad betyder det økonomisk?
Foder til svin i Danmark Råvarer Pct. gns. Mio. tons i 2009 * Korn og biprodukter 75 5,0 Protein-fodermidler 22 1,5 Vitaminer, mineraler, fytase, aminosyrer, xylanase 3 0,2 *) Svineproduktion 2009: 1,1 mio søer, 27,4 mio. smågrise, 20 mio. slagtesvin Produktion af foder: 50 pct. som hjemmeblanding, 50 pct. som færdigfoder fra foderfabrik
Krav til svinefoder Ernæring Normer angivet pr. FEsv eller FEso Sundhed Fravær af skadelige stoffer Fremme af god mavesundhed Fødevaresikkerhed Miljø Max. krav til råprotein og fosfor Pris Optimering efter billigste blanding, kr. pr. FE
Danskdyrket korn Råvare FEsv pr 100 kg Karakteristika i relation til svinefoder Hvede 116 Energirig, fiberfattig. Ofte billigst pr FE. Byg 103 Fiberrig, god aminosyreprofil Havre 87 Meget fiberrig, god aminosyreprofil Triticale 113 Kan erstatte hvede, obs. på meldrøje Rug 110 Lille væksthæmning med stigende iblanding, dårligt ry, obs. på meldrøje Majs 121 Høstes i Danmark ved høj vandpct., dyrere konservering, højt indhold af umættet fedt, obs. på fusariumtoksiner
Danskdyrkede protein-fodermidler Råvare Rapsfrø (-skrå/-kage FEsv pr 100 kg 207 71-99) Karakteristika Anvendes hovedsageligt som proteinkilde efter presning/ekstraktion af olien. Kun dobbeltlave sorter bør anvendes. Supplerer bælgsæd godt i aminosyreprofil. Ærter 101 22-24 pct. protein, risiko for lind gødning, brug kun hvidblomstrede sorter Hestebønner 84 27 pct. protein, brug kun hvidblomstrede sorter med lavt indhold af tannin og glucosider Sød lupin 79 32-33 pct. protein, vælg sorter med under 0,03 procent alkaloider
Vejledende max. grænser, pct. af foder Råvare Søer Smågrise > 5 uger Slagtesvin < 40 kg Slagtesvin > 40 kg Hvede 80 70 70 70 Byg 90 70 70 70 Havre 80 50 50 50 Triticale 80 30 70 70 Rug 30 20 20 40 Majs 50 70 40 40 Rapskage/-skrå 12 5 10 15 Ærter 10 15 20 40 Hestebønner 0 20 20 20 Sød lupin 0 10 15 15
Vejledende max. grænser, pct. af foder Råvare Søer Små-grise > 5 uger Slagtesvin < 40 kg Slagtesvin > 40 kg Hvede 80 70 70 70 Byg 90 70 70 70 Havre 80 50 50 50 Triticale 80 30 70 70 Rug 30 20 20 40 Majs 50 70 40 40 Rapskage/-skrå 12 5 10 15 Ærter 10 15 20 40 Hestebønner 0 20 20 20 Sød lupin 0 10 15 15
Vejledende max. grænser, pct. af foder Råvare Søer Små-grise > 5 uger Slagtesvin < 40 kg Slagtesvin > 40 kg Hvede 80 70 70 70 Byg 90 70 70 70 Havre 80 50 50 50 Triticale 80 30 70 70 Rug 30 20 20 40 Majs 50 70 40 40 Rapskage/-skrå 12 5 10 15 Ærter 10 15 20 40 Hestebønner 0 20 20 20 Sød lupin 0 10 15 15
Delkonklusion foderafgrøder Hvede, byg og triticale: kan anvendes med høj iblanding Havre: god som fiberkilde, lav iblanding Triticale, rug og majs: kan fodringsmæssigt anvendes i større mængder end nu Rapsskrå og kager: godt supplement til sojaskrå Bælgsæd: uaktuelt i konventionel produktion pt.
Kornart i relation til fodringsøkonomi Foderoptimering Billigst mulige sammensætning pr. FEsv, som opfylder næringsstofkrav: Energi (FEsv eller FEso) Fordøjelige aminosyrer pr. FE Fordøjelig fosfor pr. FE Mineraler og vitaminer pr. FE Afhængig af prisrelationer mellem fodermidler
350 Udvikling i priser 06 09 300 Sojaskrå 250 200 150 100 50 Præmix, relativ pris Slagtesvinefoder Hvede
Kornarternes værdi i foderoptimering (hvede 85 kr., sojaskrå 250 kr. pr 100 kg) Kornart v. 85 pct. tørstof FEsv/ 100 kg Værdi i foderoptimering kr. pr 100 kg Værdi i foderoptimering kr. pr FEsv Hvede, gns. 07-09 116 85 Majs 121 83 Triticale 113 84 Rug 110 76 Byg, gns. 07-09 103 79-80 Havre 87 67 0,73 0,69 0,74 0,69 0,77 0,77
Kornarternes værdi i foderoptimering i forhold til markedspris Kornart v. 85 pct. tørstof Værdi i foderoptimering kr. pr 100 kg Markedspris Kr. pr 100 kg Hvede, gns. 07-09 85 Majs 83 Triticale 84 Rug 76 Byg, gns. 07-09 79-80 Havre 67 85 85 85 80 82 75
Optimerede blandinger til slagtesvin Råvarer, pct. Kr. pr 100 kg Billigste blanding Hvede 07-09 85 75 Vårbyg 07-09 82 Havre 75 Afsk. Sojaskrå 250 10 Minimum 30 pct. byg Minimum 10 pct. havre 44 64 30 10 10 10 Rapskage 140 4 Solsikkeskrå 125 8 Palmeolie 400 Min-vit. Afh. 3 Kr. pr FEsv 1,10 4 4 8 8 1 1 3 3 1,13 1,12
Økonomisk betydning Forskel Værdi pr slagtesvin Værdi pr 50 slagtesvin* Foderpris + 3 øre pr FEsv - 6,4 kr. -320 kr. Dødelighed - 1 pct. døde 6 kr. 300 kr. - 1 pct. protein i kornet + 2,5 øre pr FEsv - 5,3 kr. -265 kr. Kornpris - 10 kr. pr hkg 15 kr. 750 kr. *) 1,4 DE pr ha svarer til 50,4 slagtesvin pr ha i 2009
Delkonklusion valg af kornart i relation til fodringsøkonomi Kornarterne har næsten samme værdi pr FEsv Proteinindhold og aminosyresammensætning har betydning ved høj sojapris Lille merpris kan betales for byg og havre, hvis det forbedrer sundheden Kornprisen har stor betydning for fodringsøkonomien => vælg kornart og kornsort efter lave omkostninger pr FEsv og højt udbytte i foderenheder
Vælg sort efter mange FEsv pr ha Råvare FEsv pr 100 kg v. 15 pct. vand FEsv pr ha Forskel Vinterhvede 115-120 12000-12500 500 Vårbyg 105-110 7600-8200 600 Vinterbyg 105-110 7600-8200 600 Havre 78-88 5600-6700 1.100 Triticale 114-118 9600-10400 800 Rug 111-112 8900-10400 1.500 Kernemajs 118-126 8600-10700 2.100 Sortsforsøg 2009 kun sorter analyseret for FEsv
Sammendrag Svinefoder skal tilgodese krav til ernæring, sundhed, fødevaresikkerhed, miljø og økonomi Kornarterne har næsten samme værdi pr FE Valg af afgrøde og sort bør ske efter: Lave omkostninger pr FEsv Højt udbytte målt i foderenheder God kvalitet og lavt indhold af skadelige stoffer er en forudsætning
Tak for opmærksomheden WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK