Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Relaterede dokumenter
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Aktionslæring som metode

Kollegabaseret observation og feedback

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Udvikling af faglærerteam

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Uddannelsesplan Klarup skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Uddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen

Redskab til forankringsproces

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Uddannelsesplan Houlkærskole

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

Der skal vel være en pointe?

Principper for arbejdsplanen

Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Uddannelsesplan lærerstuderende

Praktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

Uddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Formand, Majbrit Berlau

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan for Strandskolen

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Carit Etlars Vej Åbyhøj tlf fax Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Uddannelsesplan Brårup Skole

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Uddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 3 på Ellevangskolen

Har du brug for flere så skriv til Helle på

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Relationsarbejde på Vejrup skole

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade Nordborg

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Transkript:

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6 Videre læsning... 7 Planlægningsskema til studielektion...8 Observationsskema til studielektion...9 Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde... 10 Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 2018 Nationalt Videncenter for Læsning Af: Kristiane Hauer, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole, og Henriette Romme Lund, faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning. Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen findes i elektronisk form på: www.videnomlaesning.dk Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 2

Forord Vi kan lære meget af hinanden hvis vi får tid, rum og mulighed for at gøre det. Denne udgivelse introducerer til Lektionsstudier. En metode, der kan bruges af lærere til at udvikle deres didaktiske kompetencer, og som, kort fortalt, går ud på, at en gruppe undervisere i fællesskab arbejder med at udvikle deres undervisning ved sammen at forberede, gennemføre og efterbehandle en udvalgt lektion. Ved at arbejde således styrkes både fagligheden og den kollegiale arbejdskultur. Centeret har anvendt lektionsstudier som metode i flere projekter og vil gerne anbefale den til teams, der ønsker at udvikle deres faglige praksis. Derfor introducerer vi her i kort og håndgribelig form til metoden. God læse- og arbejdslyst Man skal være god til at indgå i en kritisk motiverende samtale. Her på skolen bruger vi sætninger som jeg er interesseret i, jeg er i tvivl om, jeg lagde mærke til, jeg vil gerne høre, hvad I tænker. Det får nogle gode, produktive refleksioner frem. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 3

Hvad er Lektionsstudier? Lektionsstudiemetoden handler om, i fællesskab og via kollegial sparring, at udvikle den fælles faglighed, styrke det kollegiale samarbejde og gøre den enkeltes undervisning endnu bedre. Noget, der sker ved sammen at udvikle, studere, reflektere over og atter udvikle sin undervisning. Lektionsstudier eller Lesson Studies, som de kaldes på engelsk er en internationalt anerkendt metode, der er udviklet i Japan. Metodens oprindelige forløb, og sådan som den stadig praktiseres i Japan, består i, at en gruppe fagkolleger i fællesskab forbereder en lektion kaldet studielektionen ned til mindste detalje. I Japan er der tradition for også at invitere en ekspert med som rådgiver under forberedelsen. Efter at lektionen er planlagt, gennemfører en af lærerne lektionen i sin klasse, mens kollegerne observerer. Når lektionen er gennemført, mødes alle igen for at samle op på, hvordan lektionen forløb og for at videreudvikle og forbedre den. Nu afprøves lektionen endnu engang, denne gang med en anden lærer og i en anden klasse. Igen observerer kollegerne, og bagefter mødes man atter til fælles refleksion over mulige forbedringer. Sådan kan forløbet i princippet forsætte, indtil man sammen er nået frem til det, man selv synes, er det bedst mulige bud på en eksemplarisk lektion. Formålet med metoden er at give en gruppe kolleger mulighed for i fællesskab at udforske specifikke fagdidaktiske problemstillinger, der har relevans for alle i fagteamet. Derfor er det vigtigt, at man, inden man går i gang, nøje gør sig klart, hvad der er det faglige formål med studielektionen. Og at man både som observatør under lektionens gennemførelse og i den efterfølgende kollegiale feedback har et bestemt fokus på dette formål. Sådan gør man Planlægning: En gruppe af faglærere mødes og beslutter i fællesskab et bestemt indhold eller emne og formulerer et fagligt formål med den lektion, de vil studere. Herefter planlægger de sammen lektionens forløb i detaljer, evt. med udgangspunkt i en overordnet didaktisk model. Studielektionen omtales hele vejen i forløbet som vores lektion. Det er hårdt at være på. Man vil gerne gøre det godt. Men det er en god måde at få diskuteret og få reflekteret over indholdet af undervisningen på, og så er det en tryg måde at få åbnet dørene til hinandens undervisning på på en lille skole som vores. Lærer, der arbejdede med lektionsstudier Vi har været glade for at observere vores kolleger i en undervisningssituation. Det har vi ellers ikke mulighed for. Det har givet os et andet indblik i, hvordan børnene reagerer på undervisningen. Også de efterfølgende fælles refleksioner har været givtige. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Brug Planlægningsskema til studielektion, der findes sidst i denne udgivelse, til at skrive det faglige formål og undervisningens aktiviteter ned. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 4

Gennemførsel: En af lærerne i fagteamet gennemfører lektionen med sin klasse, mens de andre lærere observerer undervisningen. Det aftales inden, hvem der fokuserer på hvad. F.eks. kan hver observatør fokusere på nogle bestemte elever eller på nogle bestemte problematikker, der er særligt relevante i forhold til lektionens faglige formål. Det kan også være gavnligt at fokusere på netop det, der er særligt udfordrende ved lektionen. Brug Observationerne til studielektion, der findes sidst i denne udgivelse, under observationerne. Refleksion og forbedring: Teamet mødes for at reflektere over deres observationer. Dette skal gerne ske så Det har været givende at planlægge hurtigt som muligt, efter lektionen er undervisningstimen sammen, da det har gennemført. Der vælges en ordstyrer og givet en række gode diskussioner om, hvad der referent, som ikke er den lærer, der underviste i lektionen. Læreren, der un- Dernæst var den efterfølgende fremlæggelse af obser- fagligt skulle være i fokus i undervisningslektionen. derviste, indleder med at fortælle om vationerne utroligt nuancerede, så der var egentligt sin oplevelse af lektionen. Derefter har mange punkter at snakke videre om. observatørerne ordet på skift. De beskriver deres observationer uden at vurdere. Lærer, der arbejdede med lektionsstudier Efterfølgende diskuteres lektionens forløb i forhold til det faglige formål, og gruppen kommer på baggrund af observationer og fælles refleksioner med forslag til forbedring af lektionen. Afsluttende kan der udarbejdes et nyt Planlægningsskema til studielektion til brug for den næste lærer i teamet, der skal gennemføre studielektionen. Brug Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde, som findes sidst i denne udgivelse, til mødet. Mini-lessons en tilpasset variant af metoden lektionsstudier Mini-lessons er en tilpasset variant af metoden lektionsstudier udviklet af Nationalt Videncenter for Læsning i forbindelse med projektet Sprog giver faglig læring på Strandgårdskolen i Ishøj. I projektet havde man fokus på, hvordan ordforrådsudvikling kan styrke læring både i og på tværs af fagene. Mini-lektionerne bestod i, at lærerne i årgangsteamet planlagde nogle fælles didaktiske tiltag af ca. 15 minutters varighed kaldet det sproglige kvarter som blev gennemført i alle fag. Som i lektionsstudiemetoden forberedte, gennemførte og evaluerede man mini-lektionen Det sproglige kvarter sammen i årgangsteamet. Ligeledes observerede teamet hinandens undervisning og så på den måde, hvordan Det sproglige kvarter blev gennemført på forskellige måder afhængigt af det enkelte fags terminologi. Mini-lessons hvordan og hvorfor? Når man arbejder med denne variant af lektionsstudier, fokuserer man på at tilrettelægge en arbejdsstruktur, der kan gå igen i alle fag. Men det er den enkelte faglærers opgave at udfylde strukturen med fagligt relevant indhold. Det er dog også muligt for teamet at have et fælles indholdsmæssigt fokus, f.eks. brug af bestemte ord og begreber, der går igen i alle fagene. Arbejdet med mini-lessons styrker det kollegiale teamsamarbejde omkring de enkelte klasser. Den fælles planlægning skaber gensidig ansvarlighed og forpligtelse på et konkret stof, og observationerne og efterfølgende refleksioner giver samtidig større indsigt i hinandens faglighed. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 5

Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier Det kræver grundig organisering at arbejde med lektionsstudier. Især kan det være en udfordring, at lærerne skal kunne gå fra deres egne opgaver for at kunne observere kollegernes undervisning. Desuden er det vigtigt, at den efterfølgende refleksion kan finde sted så hurtigt som muligt, efter at lektionen er afholdt. Det er afgørende, at alle i teamet tager det samme ansvar for at planlægge lektionen, og at lektionen omtales som vores lektion både før, under og efter lektionens gennemførelse. Det kan være en følsom situation at observere sine kollegaer eller selv at blive observeret. Her er det vigtigt at holde sig lektions fælles faglige formål for øje og på forhånd at have aftalt, hvem der fokuserer på hvad under observationen. I refleksionsfasen er det vigtigt, at den lærer, der har undervist i lektionen, indleder med at fortælle om sin oplevelse, inden observatørerne får ordet. Fokus i observatørernes respons skal være på lektionens faglige indhold og elevernes ageren. Lektionsstudier er en ressourcekrævende men også kompetenceudviklende metode. Man forbedrer sin undervisning, samtidig med at man hjælper hinanden. Spørgsmål og svar om lektionsstudier Hvorfor lave lektionsstudier? For i fællesskab at forbedre fagdidaktikken, udforske fagdidaktiske problemstillinger og styrke fagteamets samarbejde. Hvorfor lave mini-lessons og andre varianter af lektionsstudier? For at styrke teamsamarbejdet omkring klasser og årgange, øge den kollegiale ansvarlighed og få større indsigt i hinandens faglighed. Hvor mange er man typisk i et fagteam, der går sammen? 4-6 lærere. Selvom metoden oprindelig er blevet udviklet til fagteams, har Nationalt Videncenter for Læsning gode erfaringer med at bruge den i forhold til andre former for teams som f.eks. klasse- eller årgangsteams hvor den også kan give en praksisudviklende effekt. Hvor mange lærere er man typisk i et klasseteam eller årgangsteam, der går sammen? Alle de lærere, der har klassen eller er på årgangen. Hvor mange gange gentages en studielektion typisk? 2-3 gange alt afhængigt af behov. Vores lektioner skulle kunne fungere på tværs af fag, derfor startede vi med at diskutere, hvad det var, eleverne skulle lære. I mit team fokuserede vi på instruerende og informerende tekster, både fordi det er noget, man gør fast i 4. klasse, og fordi en meget stor del af eleverne på vores skole er tosprogede og derfor har særlige behov for sproglig viden. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 6

Videre læsning EMU Danmarks læringsportal: Lektionsstudier (Lesson Study). Undervisningsministeriet. http://www.emu.dk/modul/lektionsstudier-lesson-study Kaas, T., Østergren-Olsen. D., Møller, H., Skott, C. K., & Kristiansen, H. (2017). Lektionsstudiebogen. Hans Reitzels Forlag. Mogensen, A. (2015). Lektionsstudier i skolen kollegial sparring gennem fælles studier. Dafolo. Nationalt Videncenter for læsning (2016). Projekt Start med sprog tal om tal. Skolerne i Snekkersten. http://www.videnomlaesning.dk/projekter/start-med-sprog-tal-om-tal/ Nationalt Videncenter for Læsning (2016). Sprog giver faglig læring. http://www.videnomlaesning. dk/projekter/sprog-giver-faglig-laering/ Speed drawing om Det sproglige kvarter. Se speed drawingen her: http://www.videnomlaesning.dk/ projekter/sprog-giver-faglig-laering/ Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 7

Planlægningsskema til studielektion Dato: Klasse: Teamdeltagere: Fag: Underviser: Lektionens emne/titel: Fagligt formål med lektionen: Begrundelse for valg af lektionens emne: Plan for lektionen (forløbet beskrives med tidsangivelse og læringsaktiviteter) Tidspunkt Aktivitet Planlægningsskemaet kan hentes i wordformat på www.videnomlaesning.dk Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 8

Observationsskema til studielektion Dato: Fag: Klasse: Underviser: Lektionens emne/titel: Det faglige formål med lektionen: Observationsfokus: Tid Iagttagelser Refleksion Observationsskemaet kan hentes i wordformat på www.videnomlaesning.dk Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 9

Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde Dato: Klasse: Teamdeltagere: Fag: Underviser: Lektionens emne/titel: Det faglige formål med lektionen: Ordstyrer: Referent: Dagsorden: 1. Ordstyrer og referent vælges. 2. Underviseren fortæller kort om, hvordan han/hun oplevede lektionen i forhold til det faglige formål og det planlagte faglige indhold. Var der særlige udfordringer undervejs? 3. Resten af teamet præsenterer efter tur 2-3 observationer. Det er vigtigt, at disse er beskrivende, ikke vurderende, og at de har fokus på lektionens formål og faglige indhold. Man kommenterer ikke hinanden på dette tidspunkt. Skriv f.eks. observationerne ned på post-it-sedler. 4. Ordstyreren organiserer herefter en diskussion af de problematikker, som er dukket op i relation til lektionens formål og indhold, og i fællesskab overvejes relevante ændringer af lektionsplanen. Her har alle mulighed for at bidrage og kommentere. 5. Studielektionen kan nu revideres og forbedres. Alle i teamet bidrager med egne erfaringer. 6. Referat rundsendes efterfølgende. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 10