Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
|
|
- Tilde Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets ene hovedfokus er på forskningsinformerede metoder, der kan anvendes fremadrettet i naturfagsteamets fælles professionelle udvikling, særligt lesson study og videoanalyse. Kursets andet hovedfokus er på udviklingen af en strategi for arbejdet i naturfagsteamet og i kommunen i tiden fremover. Det nye indhold flettes sammen med opfølgning på indholdet fra modul 1-3, dvs. fortsat fokus på elevernes læring gennem undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE) herunder, hvordan man kan understøtte undersøgende samtale, og hvordan man som lærer (team) kan evaluere på og undersøge elevernes læring. Faglig progression og andre temaer der er arbejdet med i QUEST- sammenhænge inddrages ligeledes. Disse vinkler er alle med i QUEST-kriterierne for re-design af konkret naturfagsundervisning. QUESTrytmen bliver helt særlig, fordi vi på dag 4 skal ud og afprøve lesson study i praksis på et antal skoler. Dag 5 er den sidste dag i implementeringsfasen, og peger fremad mod QUEST-fase 2, institutionaliseringsfasen. Mål : I forhold til den enkelte lærer: Målet med kursusmodulet er, at lærerne kan Anvende, analysere og vurdere IBSE- orienteret undervisning bidrage til fagteamets fortsatte arbejde give og modtage kollegial faglig sparring anvende lesson study til at implementere nye metoder eller nyt indhold I forhold til elevernes læring: Målet med kursusmodulet er, at lærerne kan designe/re-designe undervisningsforløb der er tilpasset elevernes faglige niveau. inddrage eleverne aktivt og fremme deres læring gennem lesson study. analysere elevernes læring I forhold til samarbejdet a) i fagteamet Målet er: at lærerne får erfaring med mindst én metode til kollegial faglig sparring i forbindelse med konkret naturfagsundervisning 1
2 at lærerne erfarer, hvordan lesson study kan hjælpe med at implementere nye metoder at lærerne i fællesskab analyserer undervisningssekvenser med henblik på elevernes læring, og som følge af dette o diskuterer modeller for systematisk undersøgelse af elevernes læring o udvikler metoder til at designe konkrete undervisningsforløb, at lærerne udarbejder en strategi for fagteamets videre arbejde lokalt med fokus på: o det konkrete arbejde med temaer på tværs i overbygningen og progression fra N/T til overbygning o hvilke særlige indsatsområder fagteamet vil satse på i løbet af undervisningsåret o aftaler om, hvordan man ønsker fagtemaet skal fungere fremadrettet, og hvordan man kan arbejde på at nå dette mål b) i netværk på tværs af skoler og kommuner Målet er, at lærerne på kursusmodulet i fællesskab afprøver modeller for systematisk undersøgelse af elevernes læring som lesson study og video-analyse deler, og i fællesskab systematisk analyserer, eksempler på naturfagsundervisning, herunder undervisning fra egne skoler diskuterer og afprøver værktøjer og metoder til kollegial faglig sparring udveksler ideer til udvikling af en strategi for fagteamsamarbejdet indgår i dialog med den kommunale naturfaglige konsulent om udvikling af kommunal naturfaglig strategi Overordnet kursusplan På kursets del 1 arbejdes med videoanalyse og re-design af undervisningssituationer, kollegial vejledning og udvikling af strategi for fagteamets videre arbejde. Der bliver mulighed for afprøvning og videndeling af hands-on aktiviteter, med refleksion over og diskussion af, hvordan kendte aktiviteter kan re-designes ud fra QUEST-kriterierne. Vejledning i skolen handler om, hvordan man som faglig vejleder kan bidrage til den enkelte lærers udvikling af praksis og dermed også til fagteamets fælles udvikling. Introduktion til Lesson - study Oplæg til hvordan fagteamet kan udvikle en strategi og aftale fælles indsatser fremadrettet. Der arbejdes bl.a. med udgangspunkt i aktiviteter, der tidligere har været arbejdet i QUEST. På kursets del 2 arbejdes med lesson-study. 2
3 På kursets del 3 startes en proces op med at formulere en strategi for fagteamets videre arbejde på den enkelte skole og eventuelt også planer rettet mod en kommunal naturfagsstrategi. Afprøvning i praksis og fagteammøde mellem del 1 og del2 Fagteamet på hver enkelt skole har følgende opgave mellem dag 3 og dag 4 på Questkurset: A. De to skoler, der er udvalgt til at præsentere lesson-study på dag 4 Modul 4 På fagteammødet fortsættes planlægningen af en studielektion nu med egne kolleger, i det omfang de deltager i fagteamet. Hvis I er mange, kan der etableres flere grupper. 1. Der udvælges to klasser på den enkelte skole, så der max vil være 10 besøgende i den enkelte klasse på Quest-kursets dag 4. I de øvrige kommuner udvælges en klasse på den enkelte skole. 2. Klassetrin, lektionsmål og -emne må gerne være det samme på de to skoler. 3. Under planlægningen udfyldes skemaet: Lektionsplan 4. Den udfyldte lektionsplan lægges på skolekom-konferencen senest 3 dage før Questdagen. Navngiv filen: Skolenavn_lektionsplan 5. Undervisningsmateriale til lektionen distribueres også på skolekom - enten med reference (hvis det er almindelig kendt og tilgængelig). Ellers indskannet og navngivet: Skolenavn_materiale 6. Det aftales endeligt, hvem der udfører de enkelte lektioner - og hvem der står standby ved evt. forfald! 7. Sørg for at indhente tilladelse til evt. videooptagelse og fotografering 8. Overvej, om flere af skolens lærere kan deltage. 9. På selv dag 4 tager observatører noter i skemaet Observationer / Tegn B. Skoler, hvor Quest-lærerne ikke skal præsentere lesson-study på dag 4. Lærere, der ikke skal undervise på dag 4, briefer egne fagkolleger og starter evt. et Lesson Study forløb på egen skole. 1. Under alle omstændigheder optages inden fagteammødet en lektion på video af en af Q-lærernes lektioner i naturfag. Enten med fast kamera på stativ, eller med hjælp fra en venlig kollega. 2. På skolens fagteammøde ses og drøftes denne optagelse i fællesskab. Q-lærere tager notater fra drøftelsen, så de senere (dag 5) kan redegøre for den kollegiale samtale, videoen bidrog til. 3. Der udvælges 5 minutter til fremvisning og en kort drøftelse på Quest-kursets dag 5. Afprøvning i praksis og fagteammøde mellem del 2 og del 3 På fagteammødet mellem kursets fjerde og femte dag udarbejdes skitsen til en strategi for fagteamets indsatsområder frem til sommeren Skolelederen deltager i fagteamets diskussioner. 3
4 En Strategi bruges til at aftale fælles indsatser, som kan være med til at udvikle fagene og læreres kompetenceudvikling. Fælles indsatser aftales fx med udgangspunkt i aktiviteter som man har arbejdet med i QUEST. Men det kan også være nye udfordringer som skolen står overfor, fx anvendelse af de nye fælles mål. Eksempler på indsatsområder kan fx være Lektionsstudier Den røde tråd Tværfaglige forløb Arbejde med Læringsmål (Nye Fælles mål) Evalueringsværktøjer Faglig læsning i fagene Nye undervisningsmaterialer En række forskellige aktiviteter og ekstern støtte kan medtænkes i fagteamets strategi: Nogle kommuner har købt QUEST-moduler frem til sommeren Her er der mulighed for forsat kompetenceudvikling i QUEST. Den kommunale konsulent tilbyder forskellige former for ekstern støtte. Tag kontakt til konsulenten for at høre om kommunale ressourcer til fagteamets arbejde. QUEST kører frem til udgangen af Her er der ressourcer til at støtte fagteamudvikling. NB: Vedhæftet denne skolekom mail er et eksempel på en plan til brug for fagteamets arbejde og spørgsmål til diskussionen på fagteammødet om strategiens anvendelse. Kursusdage Kursusdag 1 BLN Del 1 dato 13. januar 2014 Tranbjergskolen Videoanalyse - oplæg og afprøvning (BLN) et værktøj til fælles udvikling i fagteam relatereres til synlig læring (Hattie, 2013) afprøvning med særligt fokus på kommunikative tilgange (se kompendium om videoanalyse) der anvendes video fra QUEST-skoler Praktiske aktiviteter og re-design (Lise Augustesen og Allan Sørensen samt BLN) Rammen for eftermiddagen er et antal praktiske værksteder, med konkrete materialer og eksperimenter, til brug for afprøvning, videndeling og diskussion, og til re-design i henhold til QUEST-kriterier (IBSE + understøtte og undersøge læring + faglige pointer i progression). 4
5 Kursusdag 2 BLN d. 14. januar 2014 Tranbjergskolen Fortsættelse af dag 1 eftermiddag. (Lise Augustesen og Allan Sørensen) Vejledning i skolen (Else Skibsted) Vejledning i skolen handler om, hvordan man som faglig vejleder kan bidrage til den enkelte lærers udvikling af praksis og dermed også til skolens fælles udvikling. Modulet vil introducere til centrale vejlederkompetencer, herunder vejleders kompetencer til at understøtte samarbejdet mellem fagkolleger i skolen. Eftermiddagen vil tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er pædagogisk vejledning? Hvordan kan vi sammen forstå og indkredse opgaven som faglig vejleder? Hvilke vejledningsformer kan vi benytte os af (gruppe- og individuel vejledning)? Hvordan kan vi spørge og lytte på refleksionsbefordrende måder? Hvordan give feedback på konstruktive og lærerige måder? Eftermiddagen vil veksle mellem korte oplæg, fælles drøftelser og øvelser. Kursusdag 3 AM/BP d. 15. januar 2014 Tranbjergskolen Lesson study forberedelse (AM) Oplæg til et lesson study forløb i 1-2 klasser på to af kommunens skoler. Dan fire lesson study (lektionsstudie) grupper, gerne i alle fag: N/T, biologi, geografi og fysik/kemi. Aftal, hvilke fire undervisere, der søger lektionen placeret på 4. kursusdag. Formulér ét udfordrende læringsmål i det valgte fag Start planlægning af en studie-lektion herom og udfyld skemaet: Lektionsplan Aftal observatørroller, redigér (og brug) skemaet: Observationer / Tegn Resten af planlægningen sker med støtte fra fagteamet på egen skole. Lærere, der ikke skal undervise på dag 4, briefer egne fagkolleger og starter evt. et Lesson Study forløb på egen skole. Udvikling af strategi for fagteamsamarbejdet (Birthe Bitsch Mogensen og BP) 5
6 Erfaringer fra arbejdet med fagteams og vejlederfunktionen med et eksempel på, hvordan man som faglig vejleder kan bidrage til den enkelte lærers udvikling af praksis og dermed også til hele skolens udvikling. Modul 4 Konkret opstart på udvikling af en strategi på fagteamsamarbejdet med fokus på: Det konkrete arbejde med temaer på tværs i overbygningen og progression fra N/T til overbygning Hvilke særlige indsatsområder fagteamet vil satse på i løbet af undervisningsåret Aftaler om, hvordan man ønsker fagtemaet skal fungere fremadrettet, og hvordan man kan arbejde på at nå dette mål Planlægning af fagteammøde om udvikling af indsatsområder. Kursusdag 4 AM Del 2 d. 6. marts 2014 Lesson study på Skole 1. evt. i to klasser Én fra gruppen gennemfører en lektion på skolen her efter endelig planlægning i eget fagteam. De øvrige Quest-lærere observerer (og gerne filmer). Vælg fokus og udfyld skemaet: Observationer / Tegn. I fællesskab reflekteres med underviser og øvrige deltagere over lektionen bagefter. Hvis det er muligt, vises et klip fra lektionen frem på hver skoles næste fagteammøde. Transport til Skole 2. Lesson study på Skole 2, evt. i to klasser Én fra gruppen gennemfører en lektion på skolen her efter endelig planlægning i eget fagteam. De øvrige Quest-lærere observerer (og gerne filmer). Vælg fokus og udfyld skemaet: Observationer / Tegn. I fællesskab reflekteres med underviser og øvrige deltagere over lektionen bagefter. Hvis det er muligt, vises et klip fra lektionen frem på hver skoles næste fagteammøde. Kursusdag 5 BP(AM) Del 3 d. 8. maj 2014 Fagteamets udvikling af en naturfagsstrategi Den kommunale konsulent er mødeleder og samler op på opgaven mellem del 2 og del 3 En kommunal naturfagsstrategi hvad kan den bruges til? Skolevist diskuteres hvordan kommunen kan støtte deres skoler i at implementere den kommunale naturfagsstrategi på skolerne 6
7 Ca Ca. kl 11 Kaffe pause Videoklip, der er forberedt på ca. 5 min pr. stk. og ikke blev vist på vist på dag 4 Videoklip fortsætter Plan for arbejdet i fagteamet i efteråret 2014 Modul 4 Litteratur og ressourcer Bitsch Mogensen: Vejledning til fagudvalgsmøder (Kompendium på skolekom, anvendes dag 3) Hattie, J. (2013). Synlig læring for lærere. Dafolo. (korte uddrag på skolekom til orientering, forventes ikke nødvendigvis læst) Hattie, interview, Politiken , Forsker: Lærere skal arbejde tættere sammen (læs til dag 1) Nielsen, B.L., Augustesen, L. & Sørensen, A. (2014). Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier. (Kompendium på skolekom, anvendes dag 1 og 2) Nielsen, B.L. & Sillasen, M. (2014). Videoanalyse som værktøj i et lærerteam - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning. (Kompendium på skolekom, anvendes dag 1, forventes ikke nødvendigvis læst i dybden inden dag 1) Ødegaard, M., Andersen, H. M., Schoultz, J., Hultman, G., Nielsen, B. L., Löfgren, R., & Mork, S. (2011). Explora. Koding av elevers og læreres samtaler ved praktisk arbeid i skandinaviske klasserom. Kimen. Oslo: Naturfagscenteret. (Uddeles på kurset - til ekstra læsning for evt. interesserede) 7
Skole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereModul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene
Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereMatematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1
Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereModulbeskrivelse QUEST IBSE modulet
Modulbeskrivelse QUEST IBSE modulet Modulet afholdes i efteråret 2012 for de skoler som deltager i QUEST-projektet Indhold Introduktion... 2 Formål... 2 Arbejdsrytme i kursusmodulet... 3 Mål og overordnet
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereUDDANNELSE: ADBB-SUPERVISOR
UDDANNELSE: ADBB-SUPERVISOR Bliv uddannet i at kunne varetage supervision af andre professionelle, der bruger Alarm Distress Baby Scale til at undersøge spæd- og småbørns sociale trivsel og udvikling.
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereGF2- UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2- UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereHillerødsholmskolen som uddannelsessted
Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Praktikansvarlig Maria Nørholt Godtkjær Ledelsesperson Henrik Stockfleth Olsen Adresse Postnr. og by: 3400 Hillerød Fastnettelefon: 72 32 77 00 Emailadresse: hilleroedsholmskolen@hillerod.dk
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereUddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 7. februar 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad
Læs mereMIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereBrøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger
Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereHvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Læs mere