Fårup Skole AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem F rup Skole og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Den overordnede błrn og ungepolitikken En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleomr det M l og indholdsbeskrivelse for SFO der fłlgende temaer, der dan- I den overordnede błrn og ungepolitikken og sektorpolitikken optr ner baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov llesskaber udar- I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessef bejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tv rfagligt samarbejde L ringsmiljłer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet l ringsmiljłer. 2
3. Pr sentation af skolen Elever F rup Skole er en kommunal folkeskole, der har 1 spor i grundskolen (bh. kl. 6. kl.) og 2 spor i overbygningen (7. kl. 9. kl. ). Eleverne til 7. kl. kommer fra F rup skole og Asferg skole, der er fłdeskole til F rup skole. Skolen har en specialklasse, der er normeret til 12 elever. Den overordnede m lgruppe for denne klasse er, normalt begavede elever med sv re adf rdsm ssige problemer. Skolen har ca. 260 elever. SFOen har 18 elever tilmeldt morgenmodulet, 12 elever tilmeldt morgen/feriemodulet og 29 elever tilmeldt heldagsmodulet. En del af skolens elever forts tter p efterskole, n r de forlader skolen. En del af eleverne fra skolens skoledistrikt, der bor i det gamle Słnderb k skoles distrikt, er tilmeldt den friskole, der blev oprettet ved nedl ggelsen af Słnderb k skole. Ved overgangen til 7. kl. f r vi elever fra Asferg Skole samt Słbakkeskolen (Mariagerfjord Kommune ). Skolen er beliggende i et omr de, hvor for ldrene hovedsagelig er besk ftiget med industri, h ndv rk o.l. Skolen ligger ca. 15 km. fra Randers centrum i retning nordp mod Hobro. Organisering Skolen er organiseret i afdelinger: en indskolingsafdeling (0. 3. kl.), en afdeling for mellemgruppen (4. 6. kl.), en overbygningsafdeling (7. 9. kl.) og en specialklasse afdeling. Alle afdelinger har f llesrum og mulighed for gruppe- og holdopdelinger til eleverne. Skolen har et helhedstilbud for indskolingen. SFOØn og indskolingen skal ses som en helhed, hvor p dagoger og l rere samarbejder om skoledagen med udgangspunkt i de forskellige faglige kvalifikationer, Eleverne har hver dag 6 lektioner, hvoraf lektionen fra kl. 12 13 er en udetime. Eleverne młder kl. 8.50 og f r fri kl. 14.30. Eleverne opholder sig i de samme lokaler hele dagen. Skolen og SFOØn har s ledes de samme lokaler. Rundt om skolen er der skov, sportspladser, legepladser, motionspladser og v resteder hvor eleverne har gode muligheder for leg, samv r og bev gelse. Personale F rup Skole har ca. 40 ansatte fordelt p l rere, p dagoger, rengłringspersonale, sekret r og serviceleder. P dagogisk/ faglig profil L rerne arbejder i klasseteam, hvor arbejdet med planl gningen af undervisningen, de tv rfaglige forlłb, handleplanen for IT, handleplanen for elevernes l seudvikling, elevernes alsidige udvikling, de timelłse fag samt arbejdet med elevplanerne foreg r. Der afholdes ugentlige skemalagte teammłder. Skolen har i de senere r arbejdet meget med overgangene fra błrnehave til skole, fra błrnehaveklasse. til 1. kl. fra indskolingen til 4. kl. og specielt har der v ret fokus p overgangen til 7. kl., n r vi modtager elever fra Asferg skole. Błrnehaveklasselederen og l rerne i indskolingen arbejder sammen om sproglig opm rksomhed, og vores l seprogram i indskolingen laves ud fra individuelle programmer i t t samarbejde med for ldrene. Skolen samarbejder med Asferg skole om klassedannelsen i 7. kl., hvor alle eleverne tilstr bes at starte p samme grundlag: Nye kammerater, nyt undervisningsmiljł og nye l rere. De afgivende og modtagende l rere fra de 2 skoler har for ldrenes samtykke til, at der m udveksles oplysninger om eleverne af social og faglig karakter, ligesom der testes i starten af 7. kl. i dansk og mate- 3
matik for at stłtte elever med faglige problemer. P den m de słger vi, at give de nye 7. klasser den bedst mulige start. Vores AKT-l rere har til opgave at hj lpe med overgangen til 4. og 7. klasse i starten af skole ret. Skolen arbejder med den anerkendende p dagogik i strukturerede rammer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer og ofte i et t t samarbejde med for ldrene om hjemmearbejdet og opbakningen til skolen. Der er heldagsskole i indskolingen, hvor l rere og p dagoger arbejder sammen om at skabe et l ringsmiljł med helhed og sammenh ng for eleverne., L rerne er ansvarlige for undervisningen og p dagogerne er medansvarlige for udviklingen af elevernes alsidige kompetencer. Skolen v gter sund mad og motion hłjt, derfor er der lagt en udetime ind i indskolingens skema hver dag, hvor eleverne uanset vejret er ude ret rundt. Skolen er meget rummelig. Vi har flere enkeltintegrerede elever p flere alderstrin. Specialundervisningen er systematiseret med en hłj grad af skriftlighed med individuelle m l- og handleplaner for de enkelte elever. Af hensyn til elevernes alsidige udvikling er det vigtigt, at eleverne bliver i deres n rmiljł. I overbygningen og p mellemtrinnet v gtes den faglige undervisning hłjt med perioder med projektopgaver og tv rfaglighed. Progressionen i den faglige undervisning understłttes af arbejdet i fagudvalgene. IT bruges som en almindelig del af undervisningen, men bruges ogs meget som stłtte til elever med l se- og skrivevanskeligheder. I Specialklassen arbejdes ud fra en social- og miljłp dagogisk p dagogik pr get af en anerkendende tilgang. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og evner i en individuel tilrettelagt undervisning. 4
4. Udviklingsm l for skolen (F lles udviklingsm l for F rup Skole, Lang Skole og Rismłlleskolen) M l M let er at iv rks tte indsatser p tv rs af fag, inden for fag og p tv rs af fagligheder igennem skoleforlłbet for at videreudvikle l ringsmiljłer. Hensigten er at styrke fagligheden og differentieringen i undervisningen. Skolens begrundelse for valg af tema F rup Skole har gennemfłrt flere udviklingsprojekter med l sning, men det g lder for alle, at det har v ret i klasser og i afdelinger. Efterh nden er der opst et et behov for at se l sning i en stłrre sammenh ng gennem hele skoleforlłbet og p tv rs af fag. Initiativer Hver skole v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejde med det f l- les udviklingsm l. L sning og l ringsmiljłer L sning er et kulturredskab, som formidler de begreber og det ordforr d, der hłrer til de enkelte skolefag. Derfor er det vigtigt, at l seundervisning is r faglig l sning udbredes til alle fag og er et anliggende for alle l rere. Det er vigtigt, at alle l rere f r kendskab til de metoder og redskaber, der kan medvirke til at styrke den faglige l sning. Alle fagl rere skal kende til relevante l sef rdigheder, l sem der og l seforst elsesstrategier, s ledes at disse kan medt nkes i elevernes arbejde med at l se fagets tekster. Desuden skal fagl rere kende deres fags s rlige genrer og faglige begreber, s ledes at der kan undervises heri med henblik p at udvikle forskellige l seforst elsesstrategier og l sem der i młdet med forskellige teksttyper og forskellige l seform l. Udbredelse af kendskabet til faglig l sning i alle fag Med henblik p at sikre, at alle l rere f r kendskab til l sning i alle fag herunder faglig l s- ning, gennemfłres der p dagogiske dage, hvor alle l rere introduceres til arbejdet med faglig l sning i alle fag. Derefter vil arbejdet foreg i de enkelte afdelingsteams, fagteams og klasseteams, hvor der skal udarbejdes handleplaner for arbejdet med l sning i de enkelte fag eksempelvis med inddragelse af viden og erfaringer fra l sekonsulenten. Det er nłdvendigt, at alle teaml rere samarbejder om at f den nye viden bragt i anvendelse fx ved at arbejde ud fra f lles l sefaglige m l og udarbejde en handleplan for teamets arbejde med l sning og l seforst else. Kompetenceplan gensidige forventninger N r der arbejdes med l sning i alle fag og gennem hele skoleforlłbet, bliver det nłdvendigt at f afstemt gensidige forventninger afdelingerne imellem, s ledes at l rere i indskolingen og p mellemtrinnet sammen er kommet frem til, hvilken l seforst else, eleverne błr have, n r de kommer fra indskolingen op i mellemtrinnet. Og ligeledes n r eleverne g r fra mellemtrinnet til udskolingen. IT og l ringsmiljłer IT og andre sociale medier er blevet en stor del af elevernes hverdag, og det er vigtigt, at de ligeledes l rer at anvende dem i undervisningssammenh ng og i forhold til de enkelte fag, s ledes de bliver i stand til at beg sig i et stadigt mere it-baseret samfund. Eleverne skal i hłjere grad 5
s ttes i stand til at deltage frem for at modtage, s ledes de via de digitale faglige l ringsmiljłer vil opleve en hłj grad af faglig differentiering og opn en fortrolighed med mediet inden for de forskellige fagomr der. Dette kr ver, at der udvikles digitale l ringsmiljłer, hvor l rerne anvender digitale undervisningsprogrammer i forhold til de enkelte fag. Styrke de fagdidaktiske kompetencer hos medarbejderne For at sikre den stadige udvikling af l rernes it-kompetencer og styrke de fagdidaktiske kompetencer i forhold til at anvende digitale undervisningsprogrammer i de forskellige fag, vil der blive iv rksat et forlłb, der skal understłtte l rerne i at anvende programmerne didaktisk i undervisningen. Hensigten er ligeledes at s tte fokus p elevernes it-kompetencer og sikre, at der sker en faglig progression igennem skoleforlłbet eksempelvis ved, at l rerne hele vejen op skaber klarhed omkring, hvorn r elever skal have opn et centrale it-kompetencer. Det er derfor nłdvendigt, at der udarbejdes handleplaner for udviklingen af elevernes it-kompetencer p de forskellige trin, s ledes der skabes en bevidsthed og et f lles ansvar for, at eleverne har tilegnet sig bestemte it-kompetencer eksempelvis n r de g r fra indskolingen til mellemtrinnet og ligeledes fra mellemtrinnet til udskolingen. Fortrolighed med IWB (interaktive whiteboards) i klasserummet Med henblik p at skabe en stłrre fortrolighed hos l rerne med interaktive whiteboards vil der blive skabt łget mulighed for teknisk og p dagogisk vejledning. Dette kan v re i form af kollegaopl ring, workshops og studiekredse, hvor der evt. er en niveau- og interessedeling, s ledes der er fokus p mulighederne i anvendelsen af det nye undervisningsredskab i forhold til de enkelte afdelinger, klasse- og fagteams. Hensigten er, at det vil give l rerne flere p dagogiske muligheder som eksempelvis nye m der at t nke undervisning p og bedre mulighed for refleksion. Ligesom det kan skabe bedre vilk r for at inspirere eleverne i undervisningen. Materialevurdering Med henblik p at sikre, at it integreres som et digitalt l ringsmiljł i fagene p alle rgange, vil der blive udarbejdet en beskrivelse af relevante undervisningsprogrammer og metoder, som skal pr senteres for eleverne i fagene i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Ligesom der skal udarbejdes vejledende forslag til afdelingerne om, hvilke metoder der kan v re relevante i de humanistiske som naturvidenskabelige fag. Et andet opm rksomhedspunkt er, hvordan der kan/błr arbejdes med Web 2.0 tjenester, hvor relevans, lłdighed, etik og sociale kompetencer er v sentlige momenter. Samarbejde p tv rs (tv rfagligt samarbejde) Samarbejde p tv rs af fag og fagligheder er med til at understłtte videreudvikling af l ringsmiljłer og er en af foruds tningerne, n r det handler om at skabe de bedste rammer og vilk r for błrns udvikling og l ring. Samarbejdet p tv rs kr ver koordination, samarbejde og dialog mellem de mange forskellige aktłrer, og det er vigtigt, at der er overordnede principper og m ls tninger for samarbejdet. Samarbejde p tv rs af fag i en klasse eller en rgang Med henblik p at skabe nye og videreudvikle l ringsmiljłer iv rks ttes initiativer, hvor der arbejdes p tv rs af fag i en klasse eller en rgang. Eleverne vil eksempelvis blive sammensat p hold p tv rs af en rgang efter kompetencer, interesser, temaer, kłn og behov i stedet for at fłlge en normal klasseundervisning. Dette iv rks ttes som forsłg p udvalgte rgange, det kan enten v re ved, at hele rgangen fungerer som en hel samlet klasse eller ved at rgangen 6
er opdelt i 2 overordnede klasser. Ligesom der iv rks ttes initiativer, hvor klasser arbejder med bestemte temaer p tv rs af fag, eksempelvis kan eleverne have et tema om PH (Poul Henningsen), hvor de i dansk l ser tekster om Poul Henningsen, i matematik ser p design og matematiske modeller, i historie hłrer om samtiden og lampernes betydning m.v. Hensigten er, at erfaringerne fra forsłgene p de udvalgte rgange skal bredes ud, s ledes der p sigt arbejdes med at videreudvikle l ringsmiljłerne og samarbejdet p tv rs i alle r- gange. Samarbejde p tv rs af fagligheder Med henblik p at videreudvikle indskolingen og v re klar til at implementere den nye indskolingsmodel, vil der blive iv rksat initiativer i forhold til at skabe samarbejde p tv rs af fagligheder i dette tilf lde l rere og p dagoger. Der vil blive iv rksat inspirations- og samarbejdsdage for medarbejderne i indskolingen, hvor de i f llesskab drłfter, hvordan de kan udvide samarbejde i hverdagen, og hvordan de kan anvende hinandens s rlige kompetencer i planl gningen og implementeringen af den nye indskolingsordning. Dette giver mulighed for, at faggrupperne kan supplere hinanden med deres s rlige kompetencer og p dagogiske tilgange og p denne m de medvirke til at udvikle nye l ringsmiljłer i indskolingen. Succeskriterier Eleverne oplever en ensartethed i forhold til anvendelse af l sestrategier og itkompetencer i undervisning. Eleverne er blevet mere motiverede i forhold til at anvende l sestrategier i forskellige fag, og de oplever, at de bedre kan overskue teksterne og tilegne sig fagindholdet. Eleverne oplever, at de i langt hłjere grad er aktive i l ringsprocessen ved hj lp af interaktive l ringsmiljłer. Der sker en faglig progression hos eleverne igennem skoleforlłbet i forhold til centrale kompetencer som l sning og it. Der er beskrivelser af elevernes arbejde med forskellige v rktłjer inden for l sning og it. Der skabes en kultur, hvor det er naturligt at t nke p tv rs og inddrage hinanden. Det skabes bedre mulighed for at differentiere i undervisningen. 7
5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsm l vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsm l indg r som kvalitetsrapportens afsnit om de p dagogiske l reprocesser. Der vil derfor p skoleomr det ikke blive udarbejdet en selvst ndig evaluering af den enkelte skoles udviklingsm l. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt p skolen og med forvaltningen om de opn ede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for skolens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne tr der i kraft For ret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal ogs indg i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne tr der i kraft 8
6. konomi Tabel over indt gter og udgifter for F rup Skole 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel 13.490.954 Personale 12.691.131 Materiale- og aktivitetsudgifter 582.000 Grunde og bygninger 217.823 Indt gter 0 SFO-del 2.259.284 Personale 2.163.075 Materiale- og aktivitetsudgifter 85.409 Grunde og bygninger 10.800 Total 15.750.238 Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt p skole og SFO. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indt gter, som prim rt kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9