Mobiliser din indre livvagt AM:2017 Nyborg Strand 27. november Center for Mental Robusthed Michael Neigaard Projektleder og konstruktør (2001-2008) Konstruktion samt idriftsættelse ind og udland. Supervisor for testudstyr i ind og udland. Projektleder ABA. Pædagogmedhjælper (2005-2011) Region Midt. Privat opholdssted. Michael Neigaard Maskinmester Toldboden 3 8800 Viborg Vandtårnsvej 62A 2860 Søborg Tlf.: +45 71 99 37 75 Mail: michael@s-t-o-p.nu Egen virksomhed (2005-) Vagtfirma (2005-2014) Personbeskyttelse i det offentlige rum. Adgangskontrol. Person beskyttelse på institutioner. El-virksomhed (2008-2013) Termografi. Varmepumper. Alm. el opgaver og konsulentarbejde. Solceller. S.T.O.P. ApS (2013-) Pædagogisk Sikkerhed Erfaringen hos S.T.O.P. bygger på mangeårigt arbejde med voldsforebyggelse i: Det offentlige rum. Socialpsykiatri. Behandlingspsykiatri. Handicap. Ældreområdet. Vores erfaring viser at forebyggelsen starter hos individet, men forankres af ledelsen. 1
Eva Hertz Forskning (1991-1996) Videnskabelig medarbejder, Rigshospitalet Assistant Professor, University of Southern California, Los Angeles Ekstern lektor, Sundhedspsykologi, KU Psykologisk behandling (1997-2001) Privatpraktiserende psykolog, med ydernr. i Kbh. Amt Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Eva Hertz Cand. psych. Ph.d. Højbro Plads, 1. sal 1200 København K Mobil: 4040 3853 Mail: eva@mentalrobusthed.dk Udvikling af ledere og organisationer (2002-2008) Chefkonsulent, Right Management Region Hovedstaden Chef for H:S Lederprogram, H:S Direktionen Udviklingschef, KoncernHR Egen virksomhed Klinisk- og erhvervspsykologisk virksomhed (2009-) Center for Mental Robusthed (2012-) Ekstern lektor, Master uddannelse i positiv psykologi, Aarhus Universitet (2013-16) Center for Mental Robusthed Hvem er vi Vi er optaget af det, der får virksomheder, organisationer og mennesker til at trives Vi er specialiseret i ydelser indenfor mental robusthedstræning, trivsel og forebyggelse af stress Vores tilgang er forskningsbaseret Vi kombinerer nyeste viden på robusthedsområdet med konkrete evidensbaserede redskaber Agenda Den biologiske og fysiske airbag v/ Michael Neigaard Ø Hvad er forskrække/afværge refleksen og hvordan virker den? Ø Forudsætninger for optimal beskyttelse Ø Øvelse: Skub-væk-teknikken og kvælning Den psykologiske airbag v/ Eva Hertz Ø Hvad udfordrer vores mentale robusted? Ø Hvad er mental robusthed? Ø Om mulighed for forebyggende indsats Ø Øvelse: Identifikation af Tankefælder 2
Den biologiske og fysiske airbag Vores arbejdsområder: Voldsforebyggelse 3
Voldsforebyggelse Står man trygt i disse scenarier, vil det være nemmere at håndtere almindelige konflikter. Det vi skal opnå med undervisningen, er tryghed. Hvorfor er trygheden SÅ vigtig? NÅR VI ER TRYGGE ER KONFLIKTEN LIGEVÆRDIG Utryghed i en konflikt bevirker: Man bliver nervøs Man bliver usikker Man tænker ikke klart årh, bare jeg lige havde sagt/gjort.. Modpart opfanger dette(ubevist), svaghed, kan vælge at opruste for at vinde konflikten, og ofte få held med det. Det vi skal opnå er tryghed, REALISTISK TRYGHED! - Tryghed når jeg møder ind på arbejde. - Tryghed når jeg forlader arbejdet. - Tryghed når konflikter udvikler sig. - Tryghed ved mine kolleger. - Tryghed ved min ledelse. - Tryghed i jobsituationen? - Tryghed ved at kunne dele svære arbejdsmæssige og private forhold?(er jeg på toppen?) 4
Hvordan bliver man så tryg, i forhold til konflikter? Man skal kende sine begrænsninger. Man skal have indsigt i egne reaktioner og muligheder. Man skal indarbejde en rutine der opretholder et vågent øje. Man skal altid have plan B klar. Man skal kende sine begrænsninger Er du: Let som en fjer Syg dårligt knæ m.v. Begrænset af frygten for kollegers/leders reaktion Begrænset af tidligere erfaringer Bosiddende i nærheden Stresset Man skal have indsigt i egne reaktioner og muligheder. - Moro refleksen. Den biologiske airbag, forskrække/afværge refleks. - Tid og læring bygger filter på reaktionen. 5
2. Man skal have indsigt i egne reaktioner og muligheder. - Viden om DIN hjernes reaktion på oplevet livstruende adfærd. Vi er forskellige.. - Hvad gør JEG som udgangspunkt flygt, frys eller kæmp? Hvad får MIG til at mønstre den indre livvagt, så jeg kæmper? Hvis ikke jeg selv syntes jeg er vigtig i mit liv, HVEM er jeg så vigtigt for? Hvad/hvem vil jeg kæmpe for? (Vi arbejder med at skabe en følelse, som skal tænde forsvaret) Eks. Mine børn ikke skal ikke miste en forælder. Min hund har brug for at jeg kommer hjem igen. Etc Når du ved hvad du vil kæmpe for, så ved du hvad du skal tænke på, hvis du skal udfolde din indre livvagt yderligere. Faren skal skubbes væk, det er imod vores natur, da vi bevæger os væk fra fare. Man skal være KLAR til at skubbe faren væk! 6
Fysisk øvelse, kvælning. 2 teknikker ingen af dem virker med garanti, men det er de bedste vi har. Fysisk øvelse, skub faren væk. Spyddet. (Vi øver lige spyddet) Den konfliktsøgende vil pludselig klappe dig bag på skulderen. Meget tydeligt kropsprog. Du bliver lidt skræmt og skubber faren væk med dit nye spyd. I skal prøve at modgå denne krammer 3 gange. Dvs. 6 gange i alt pr. par. Dette har været en smagsprøve, som skal indarbejdes. Forhåbentlig kan I fornemme at det ville gøre en forskel at mestre disse øvelser under stress påvirkning. Fysiske teknikker og strategier giver mig øget tryghed, men det er ikke nok. 7
Den psykologiske airbag Hvorfor skal vi være robuste? Det udfordrer vores mentale robusthed (1) Et stigende antal danskere rapporterer om oplevelse af vold og trusler om vold i deres daglige arbejde Det at arbejde tæt på andre menneskers lidelser, udgør en yderligere belastning, med risiko for at blive slidt på empatien og udvikle stress tilstande eller forsvarsstrategier som kynisme Alvorlige konsekvenser for dit fysiske og psykiske helbred og herudover har det alvorlige implikationer for såvel dine faglige kompetencer. 8
Det udfordrer vores mentale robusthed (2) Krydspres af modsatrettede forventning fra ledelse, fra kollegaer, fra borgere, patienter...fortsæt selv En travl hverdag uden tid til refleksion Gøre det rigtigt versus Gøre det rigtige Skiftende politiske dagsordener Forandringer og relationer i opbrud Hvad vil det sige at være mentalt robust? Mental robusthed Definition: Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer eller svære hændelser. Resiliens - modstandskraft livsduelighed mental robusthed Kilder: Reivich, K., & Shatté, A.(2002). The Resilience Factor. New York: Broadway Books. Seligman, M.E.P., Reivich, K., Jaycox, L., & Gillham, J. (1995). The Optimistic Child. New York: Houghton Mifflin. Zautra, A., Hall, J., & Murray, E. (2010). Resilience a new definition of health for people and communities. In J. Reivich, A. Zautra & J. Hall (Ed.) Handbook of Adult Resilience. London: Guilford Press. 9
Hvordan bliver man mentalt robust? Definition: Når aktiv adaptiv coping med moderate mængder af stress medfører en oplevelse af mestring hos individet, fører det til mental robusthed Kilder: Russo, S., Murrough, J.,Han, M. et al (2012) The Neurobiology of Resilience. Nature Neuroscience vol 15 (11) McEwen, S. Et al (2015) Recognizing resilience: Learning from the effects on the brain. Neurobiology of stress (1) 1-11 Robusthedsfaktorer Positive følelser Tænkning & problemløsning Mental robusthed Relationer Styrker Selvregulering Tankefælder Forhastede konklusioner Jeg får garanteret PTSD Tunnelsyn Jeg skulle ikke have vendt ryggen til hende Forstørre Jeg kommer aldrig over det her Formindske Tag dig sammen der skete jo ikke noget Selvbebrejdelser Jeg skulle have set mig for Bebrejde andre Hvorfor var jeg ikke orienteret om borgerens humør Over-generaliseringer Der sker altid noget på min vagt Tankelæsning - Min kollega må da kunne se at jeg har det skidt 10
Tankefælder spørg dig selv 1. Forhastede konklusioner: Stop op hvad er beviset? 2. Tunnelsyn: Se dig omkring hvad har jeg overset? 3. Forstørre formindske: Se tingene fra begge sider 4. Selvbebrejdelser: Se dig om hvad har andre bidraget med? 5. Bebrejde andre: Kig indad hvad har jeg bidraget med? 6. Over-generalisering: Kig på adfærd er der noget konkret som kan være forklaringen 7. Tankelæsning: Spørg har jeg udtrykt mig tydeligt? Har jeg spurgt efter en uddybning? Kilde: Reivich, K. og Shatté, A. (2002). The Resilience Factor, Broadway Books. Det kan du gøre Vær opmærksom på hvornår der er tankefælder på spil og øv dig i at perspektivere udfordringen Positive følelser modvirker tunnelsyn. Biddrag til en kultur hvor I italesætter det, der går godt Tal med dine kolleger og din leder. Opsøg støtte, sparring og erfa-udveksling Brug dine unikke styrker så er du den bedste version af dig selv Pas på dig selv værn om din egen energi. Husk: man kan ikke hælde af en tom kande Perspektivering Vores hjerne er forandrelig (neuroplasticitet) Udvikling af nye kompetencer tager tid Der er ingen quick-fix Gennem en målrettet, kombineret indsats, kan du blive bedre rustet til at være din egen livvagt 11
Tak for denne gang! Kontakt os her S.T.O.P Center for Mental Robusthed Michael Neigaard Eva Hertz 7199 3775 4040 3853 post@s-t-o-p.nu eva@mentalrobusthed.dk www.s-t-o-p.nu www.mentalrobusthed.dk 12